|
|
Det dynamisk skiftende indhold på denne side er sammensat af bearbejdet materiale, der fortrinsvis er inspireret af fakta fra ovenstående links. Disse links er i sig selv og i høj grad spændende og anbefalelsesværdig læsning.
Jeg påberåber mig således ingen former for ophavsret over nærværende materiale.
Jeg takker hermed for inspiration. :-)
M. Due 2024
|
|
Modpave Victor IV - 1159-1164 :
Modpave Victor IV (Vittore IV)
Victor IV - den anden Modpave med dette navn.
Victor IV, Modpave var født som Ottaviano dei signori di Monticelli og blev egentligt den anden pave med dette navn, idet en Modpave kortvarigt i 1138 havde taget samme navn. Han fungerede som Modpave fra 7/9 1159 til 20/4 1164.
Victor IV var navnet på to Modpaver i det 12. århundrede, den ene, Gregorius Conti 1138, som efter to måneders forløb underkastede sig under Innocens II. Og den anden, Ottaviano, der var Alexander III’s Modpave, og som holdt sig ved magten fra 1159 til sin død d. 20. April 1164, støttet af
Frederik Barbarossa.
Victor IV, Ottaviano de Montecelio, født i byen Tivoli ca. 1095 til 20.4.1164, Modpave fra 1159.
Som led i kejser Frederik I, Barbarossas kamp imod pave Alexander III blev Victor IV indsat som Modpave. Bestræbelserne for at få ham alment anerkendt mislykkedes.
Victor IV (født Octavian eller Augustus: Ottaviano dei Crescenzi Ottaviani di Monticelli) var kardinal præst i Santa Cecilia, før han blev valgt som ghibellinsk Modpave i 1159, efter pave Adrian IV's død og valget af Alexander III. Hans valg var støttet af kejser Barbarossa. Han tog navnet Victor IV.
Han blev beskrevet af Johannes af Salisbury som veltalende og raffineret, men smålig og sparsommelig. Da han blev sendt med kardinal Jordan af Santa Susanna, som pavelig legat for, at indkalde Konrad III af Tyskland til Italien for, at blive kronet, som hellig romersk kejser, skændtes han med sin med-legat og gjorde, med Salisburys ord, "kirken til grin".
Han døde i Lucca den 20 April 1164.
Katolske begreber:
|
Ordforklaring :
Modpave
Modpave:[ - ] En modpave var i middelalderen en pave, som kejseren eller et oppositionsparti fik valgt i konkurrence med den retmæssige pave, og som ikke anerkendes i den officielle paveliste.
Modpaverne var i høj grad medvirkende i både det katolske og det statslige politiske spil op gennem årene.
Modpave
Hypolitus, 217-235 regnes som regel for at være den første modpave.
Modpave
Felix V, 1439-1449, var den sidste af slagsen.
Herunder ses: Modpave
Johannes XXIII
(1410 - 1415)
Liste over modpaver gennem historien:
-
Hypolitus (217-235)
- Novatian (251-258)
- Felix II (355-365)
- Ursinus (366-367)
- Eulalius (418-419)
- Laurentius (498-499 og 501-506)
- Dioskur (september-oktober 530)
- Teodor (september-december 687)
- Paschalis (oktober-december 687)
- Konstantin II (767–768)
- Filippus (juli 768)
- Johannes (januar 844)
- Anastasius III (august-september 855)
- Kristoforus (903-04)
- Bonifatius VII (juni-juli 974 og 984-85)
- Johannes XVI (997-98)
- Gregor VI (juni-juli 1012)
- Benedikt X (1058-59)
- Honorius II (1061-72)
- Klemens III (1080-84)
- Theoderik (1100-01)
- Albert (februar-marts 1102)
- Sylvester IV (1105-11)
- Gregor VIII (1118-21)
- Celestin II (december 1124)
- Kletus [Anakletus] II (1130-38)
- Viktor IV (marts-maj 1138)
- Viktor IV (1159-64)
- Paschalis III (1164-68)
- Callistus III (1168-78)
- Innocent III (1179-80)
- Nikolas V (1328-30)
- Klemens VII (1378-94)
- Benedikt XIII (1394-1423)
- Alexander V (1409-10)
-
Johannes XXIII (1410-15)
- Klemens VIII (1423-29)
- Benedikt XIV (1423-29)
- Benedikt XIV (1430-37)
-
Felix V (1439-49)
Senere har der dog været andre som har taget pavetitel, flere gange efter være blevet valgt af skismatiske grupper. Dette er de såkalte sedevakantister, som mener, at pavestolen står tom, og at de dermed må vælge en af deres egne til at fylde den. Vatikanet har modpaverne med i de officielle lister over paver frem til Felix (V), som døde i 1449, men man medtager ikke sedevakantisterne. Årsagen til dette er, at modpaverne på den officielle liste blev valgt af personer, som befandt sig indenfor den katolske kirke, mens sedevakantistenes paver er valgt af personer, som befandt sig udenfor og havde dannet egne kirkesamfund. De anses derfor af Vatikanet for ledere af konkurrerende katolske eller katolsk-inspirerede grupper.
I katolsk kirkeret er det at lade sig vælge til modpave en skismatisk handling, som automatisk fører til ekskommunikation.
[ - ]
1208
|