|
|
Det dynamisk skiftende indhold på denne side er sammensat af bearbejdet materiale, der fortrinsvis er inspireret af fakta fra ovenstående links. Disse links er i sig selv og i høj grad spændende og anbefalelsesværdig læsning.
Jeg påberåber mig således ingen former for ophavsret over nærværende materiale.
Jeg takker hermed for inspiration. :-)
M. Due 2024
|
|
Modpave Gregor VIII - 1118-1121 :
Modpave Gregor VIII (Gregorio VIII) Gregor VIII;
Gregorius VIII var Modpave fra 8/3 1118 til april 1121. Han døde efter 1137.
Han blev før sin udnævnelse kaldt Maurice Burdinus = Bourdin og var af fransk slægt; Burdo = mulæsel. Sin ungdom tilbragte han i Toledo i Spanien og blev fra 1099 biskop i Coimbra i Portugal. Fra slutningen af 1104 til foråret 1108 var han på pilgrimsrejse til Palæstina, og i 1109 blev han udnævnt til ærkebiskop i Braga, Por.
I 1116 sendte pave Paschal II, sendte ham på en diplomatisk opgave ved kejserhoffet, der da havde sæde i Norditalien. Her skiftede han loyalitet og tog tjeneste hos kejser Henrik V, og Gregor var med kejseren, da denne holdt sit indtog i Rom i begyndelsen af 1117.
Da var Paschal draget af sted til Syditalien, og det blev derfor Gregor VIII, der kronede kejseren selv om han ingen rettigheder havde til det. Reaktionen kom prompte fra Syditalien, hvor paven ekskommunikerede ham.
Efter pave Paschal IIs død blev Gelasius II valgt til pave, og kejseren, der var kommet til Rom, forlangte paven skulle møde ham der, men paven forblev i sin hjemby Gaeta, hvortil han havde trukket sig ved kejserens ankomst.
Det fik Henrik V til omgående at udnævne Gregor VIII til Modpave. Efter kejseren var vendt tilbage til Tyskland, havde Gregor VIII ikke styrke til at kunne fungere. Den retmæssige pave havde sendt advarsler ud om ikke at adlyde Gregor, og da kejseren snart ikke havde mere brug for ham, måtte Gregor fortrække til sin base i Sutri.
I april 1121 blev han taget til fange af Callistus IIs styrker og sat i fængsel. Han blev tvunget til på nedsættende vis at ride gennem Rom siddende omvendt på et æsel eller en kamel. Ifølge nogle kilder sad han resten af sine dage i fire - fem fængsler, eller klostre, mens en anden kilde siger, han døde i eksil.
Pave Paschal II døde den 21 januar 1118. Kardinal Giovanni da Gaeta, O.S.B.Cas. (ca. 1082) blev valgt den 24 januar 1118. Den nye pave tog navnet Gelasius II. Dette er den første pavelige valg for hvilke Chacón, Vitae et res gestae Pontificum Romanorum et S. R. E. Cardinalium, I, obersterne 929-931, der er anført de kardinaler, der deltog. De var enoghalvtreds: fem kardinal biskopper, otteogtyve kardinal præster og atten kardinal diakoner. Seks var kreationer af pave Urban II og femogfyrre pave Paschal II. Chacón nævner mong kardinal præster en kardinal Giovanni af S. Callisto men hans eksistens er tvivlsom, fordi denne titel ikke blev etableret før 1400-tallet. Det er angivet, at to kardinaler var fraværende, men deres navne blev ikke nævnt.
Pope Paschal II died on January 21, 1118. Cardinal Giovanni da Gaeta, O.S.B.Cas. (ca. 1082) was elected on January 24, 1118. The new pope took the name Gelasius II. This is the first papal election for which Chacón, Vitae et res gestae Pontificum Romanorum et S. R. E. Cardinalium, I, cols. 929-931, listed the cardinals who participated. They were fifty-one: five cardinal bishops, twenty-eight cardinal priests and eighteen cardinal deacons. Six were creations of Pope Urban II and forty-five of Pope Paschal II. Chacón mentions mong the cardinal priests a Cardinal Giovanni of S. Callisto but his existence is dubious because that title was not established until the 15th century. It is indicated that two cardinals were absent but their names were not mentioned.
Background
Born Alberto de Mora - a well-educated Beneventan noble. With the establishment of the Premonstratensians in 1126 he became a member of that order, and is considered the only Premonstratensian Pope.
Formerly Archbishop Maurice of Braga, who was installed by Henry V of Germany still in opposition to the Roman elected Popes. Previously had been excommunicated by Pope Paschal II.
In 1172 he attended the council of Avranches as papal legate, which ensured the absolution of Henry II of England (1154–1189) from the guilt of the murder of Thomas Becket (1118–1170).
His first act as Pope was to issue the papal bull Audita tremendi, which called for the Third Crusade in response to the Battle of Hattin earlier that year. Jerusalem itself had fallen in October, but news of this had not yet reached the Pope.
A cruel and sadistic Pope, even for his short reign. He sought to oppress the anti-papal Republic movement of Rome by having opposition leaders blinded and mained, so they they might still live as public reminders against attacking him.
His actions had the opposite effect and in 1187, a mob attached the Papal palace, tying the Pope backwards on a camel and paraded him through the streets of Rome, screaming vulgarities at him and pelting him with rocks until he was dead in December 1187. He was succeeded by Pope Clement III (1187-1191).
Most Evil Crimes
List of most evil crimes Type Year Crime Crimes against humanity : (1187-92) That Pope Gregory VIII did authorize through a Papal Bull the Third Crusade and did declares holy war on Muslims in Jerusalem as well as on pagans Cathars and Jews in Europe and England. As a result, approximately one million (1,000,000) lives were lost as a direct result and decisions of the Pope and Roman Catholic Church.
Katolske begreber:
|
Ordforklaring :
Modpave
Modpave:[ - ]
En modpave var i middelalderen en pave, som kejseren eller et oppositionsparti fik valgt i konkurrence med den retmæssige pave, og som ikke anerkendes i den officielle paveliste.
Modpaverne var i høj grad medvirkende i både det katolske og det statslige politiske spil op gennem årene.
Modpave
Hypolitus, 217-235 regnes som regel for at være den første modpave.
Modpave
Felix V, 1439-1449, var den sidste af slagsen.
Herunder ses: Modpave
Johannes XXIII
(1410 - 1415)
Liste over modpaver gennem historien:
-
Hypolitus (217-235)
- Novatian (251-258)
- Felix II (355-365)
- Ursinus (366-367)
- Eulalius (418-419)
- Laurentius (498-499 og 501-506)
- Dioskur (september-oktober 530)
- Teodor (september-december 687)
- Paschalis (oktober-december 687)
- Konstantin II (767–768)
- Filippus (juli 768)
- Johannes (januar 844)
- Anastasius III (august-september 855)
- Kristoforus (903-04)
- Bonifatius VII (juni-juli 974 og 984-85)
- Johannes XVI (997-98)
- Gregor VI (juni-juli 1012)
- Benedikt X (1058-59)
- Honorius II (1061-72)
- Klemens III (1080-84)
- Theoderik (1100-01)
- Albert (februar-marts 1102)
- Sylvester IV (1105-11)
- Gregor VIII (1118-21)
- Celestin II (december 1124)
- Kletus [Anakletus] II (1130-38)
- Viktor IV (marts-maj 1138)
- Viktor IV (1159-64)
- Paschalis III (1164-68)
- Callistus III (1168-78)
- Innocent III (1179-80)
- Nikolas V (1328-30)
- Klemens VII (1378-94)
- Benedikt XIII (1394-1423)
- Alexander V (1409-10)
-
Johannes XXIII (1410-15)
- Klemens VIII (1423-29)
- Benedikt XIV (1423-29)
- Benedikt XIV (1430-37)
-
Felix V (1439-49)
Senere har der dog været andre som har taget pavetitel, flere gange efter være blevet valgt af skismatiske grupper. Dette er de såkalte sedevakantister, som mener, at pavestolen står tom, og at de dermed må vælge en af deres egne til at fylde den. Vatikanet har modpaverne med i de officielle lister over paver frem til Felix (V), som døde i 1449, men man medtager ikke sedevakantisterne. Årsagen til dette er, at modpaverne på den officielle liste blev valgt af personer, som befandt sig indenfor den katolske kirke, mens sedevakantistenes paver er valgt af personer, som befandt sig udenfor og havde dannet egne kirkesamfund. De anses derfor af Vatikanet for ledere af konkurrerende katolske eller katolsk-inspirerede grupper.
I katolsk kirkeret er det at lade sig vælge til modpave en skismatisk handling, som automatisk fører til ekskommunikation.
[ - ]
1132
|
