Beskrivelse af Modpave Celestin II, der var Modpave i år 1124

Sct. Peter var den første biskop af Rom og dermed den første Pave i historien.
Der er opstået tradition for at biskoppen over Rom, er den katolske kirkes overhovede og dermed Pave for hele den katolske verden. Pavetitlen bliver dog først brugt efter år 300.
Kirken ledes af paven, der anses som Sankt Peters efterfølger. Den opfattelse stammer fra Matthæusevangeliet, hvor Jesus giver Peter nøglerne til himmeriget.
Jesus sagde følgende ord til Peter, som kan læses på indersiden af kuplen i
Peterskirken: ''Du er Peter (klippen) og på denne klippe vil jeg bygge min Kirke.
Dig vil jeg give nøglerne til himlens rige''.

En modpave var i middelalderen en pave, som kejseren eller et oppositionsparti fik valgt i konkurrence med den retmæssige pave, og som ikke anerkendes i den officielle paveliste.
Vi vil nu alligevel bringe ham på denne side !
Modpaverne var i høj grad medvirkende i både det katolske og det statslige politiske spil op gennem årene. Modpave Felix V, 1439-1449, var den sidste af slagsen.

Modpave Celestin II - 1124 :

Modpave Celestin II (Celestino II; Celestine II; Cølestin II)
Modpave Celestin II må ikke forveksles med pave Celestin II.

Celestine II var pave i en eller to dage fra 15/12 1124 til 16/12 1124. Hans navn blev genbrugt i 1143.
Hans valg foregik med sværdet. Valgbestyrelsen - med Pierleonifamiliens støtte - havde udnævnt kardinal Saxo fra S. Stefano som ny pave, men inden indsættelsen frafaldt de valget og pegede i stedet på kardinalpræsten Teobaldo, som blev udnævnt under navnet Celestine II. Men indsættelsen var ikke færdig, da Robert fra Roms anden magtfulde slægt Frangipanifamilien, med sine tilhængere med våbenmagt brød ind i kirken og beordrede kardinal Lamberto fra Ostia udnævnt til pave. Over for overmagten afstod Celestine II fra sit valg, og Lamberto blev udnævnt og tog navnet Honorius II.
Celestine II stammede fra Boccapecorinifamilien og var kardinalpræst i Sta. Anastasia fra 1123 efter i over tyve år at have været kardinaldiakon i Sta. Maria Nuova. Han blev såret under tumulterne ved sit valg, og det menes, at han døde kort tid derefter og muligvis fra de sår, han havde pådraget sig under kampen. Han optræder ikke altid i pavelisterne, men sommetider er han registreret som en Modpave, selv om hans valg foregik mere efter reglerne end hans efterfølgers gjorde.

Celestin II (født Teobaldo Boccapecci eller Boccapeconai, Latin: Thebaldus Buccapecuc) var Modpave i én dag, 16 December 1124. Han blev anset for legitim, men blev ikke desto mindre, fortrængt af den opponerende pave Honorius II.
Han blev udnævnt til kardinal diakon af pave Paschal II. Celestin blev valgt til pave ved et forvirret og kaotisk valg, hvor Theobald og en anden kardinal, Saxo, blev støttet af familien Pierleoni. Under processen ved Celestins indsættelse, brød Robert Frangipani og en gruppe soldater ind i kirken og proklamerede, at kardinal Lamberto Scannabecchi (en mand af betydelig lærdom) skulle være den nye pave.
Ved Celestins tilbagetræden blev Scannabecchi til Pave Honorius II.

---

                  Katolske begreber:

Ordforklaring :

Modpave

Modpave:

En modpave var i middelalderen en pave, som kejseren eller et oppositionsparti fik valgt i konkurrence med den retmæssige pave, og som ikke anerkendes i den officielle paveliste.
Modpaverne var i høj grad medvirkende i både det katolske og det statslige politiske spil op gennem årene.
Modpave Hypolitus, 217-235 regnes som regel for at være den første modpave.
Modpave Felix V, 1439-1449, var den sidste af slagsen.

Herunder ses: Modpave Johannes XXIII
(1410 - 1415)
Liste over modpaver gennem historien:

• Hypolitus (217-235)
• Novatian (251-258)
• Felix II (355-365)
• Ursinus (366-367)
• Eulalius (418-419)
• Laurentius (498-499 og 501-506)
• Dioskur (september-oktober 530)
• Teodor (september-december 687)
• Paschalis (oktober-december 687)
• Konstantin II (767–768)
• Filippus (juli 768)
• Johannes (januar 844)
• Anastasius III (august-september 855)
• Kristoforus (903-04)
• Bonifatius VII (juni-juli 974 og 984-85)
• Johannes XVI (997-98)
• Gregor VI (juni-juli 1012)
• Benedikt X (1058-59)
• Honorius II (1061-72)
• Klemens III (1080-84)
• Theoderik (1100-01)
• Albert (februar-marts 1102)
• Sylvester IV (1105-11)
• Gregor VIII (1118-21)
• Celestin II (december 1124)
• Kletus [Anakletus] II (1130-38)
• Viktor IV (marts-maj 1138)
• Viktor IV (1159-64)
• Paschalis III (1164-68)
• Callistus III (1168-78)
• Innocent III (1179-80)
• Nikolas V (1328-30)
• Klemens VII (1378-94)
• Benedikt XIII (1394-1423)
• Alexander V (1409-10)
• Johannes XXIII (1410-15)
• Klemens VIII (1423-29)
• Benedikt XIV (1423-29)
• Benedikt XIV (1430-37)
• Felix V (1439-49)

Senere har der dog været andre som har taget pavetitel, flere gange efter være blevet valgt af skismatiske grupper. Dette er de såkalte sedevakantister, som mener, at pavestolen står tom, og at de dermed må vælge en af deres egne til at fylde den. Vatikanet har modpaverne med i de officielle lister over paver frem til Felix (V), som døde i 1449, men man medtager ikke sedevakantisterne. Årsagen til dette er, at modpaverne på den officielle liste blev valgt af personer, som befandt sig indenfor den katolske kirke, mens sedevakantistenes paver er valgt af personer, som befandt sig udenfor og havde dannet egne kirkesamfund. De anses derfor af Vatikanet for ledere af konkurrerende katolske eller katolsk-inspirerede grupper.
I katolsk kirkeret er det at lade sig vælge til modpave en skismatisk handling, som automatisk fører til ekskommunikation.