Dagens Helgen : Sankt Vitus

18:38:55
18:38:55

Sankt Vitus.

Sankt Vitus.
Illustration fra Nürnberg krønniken.

Alter fra 1498 med de 14 nødhjælpere i Heilsbronn kloster fremstiller det mystiske bryllup mellem Sankt Katarina af Alexandria og Kristus. Barbara knæler. Bagved ses fra venstre Margareta af Antiokia, Cyriacus, pave Sixtus og Erasmus.

Absalon omstyrter guddommen Svantevit i Arkona.

Gudeskulpturen Svantevit ved den slaviske Jaromarsburg ved Kap Arkona – Rügen

Saxo afbildet af den norsk-danske tegner Louis Moe.
Det menes at Saxo kun blev 48 - 50 år gammel (ca. 1160-1208)

Helgenen: Sankt Vitus

Særligt fokus :Vitus døde som 12 årig.
Sekundært fokus :Han blev dræbt af sin far.
Diverse :De 14 Nødhjælpere, Svantevit.
Helgenkåret i :Middelalderen.
WEB site :https://gadekrydset.dk/Alamank/Helgener/?dnr=17
Opdateret: 06/05 2025 - Filstørrelse: 17 kBt.

Indholdsfortegnelse :

   Sankt Vitus
    De 14 Nødhjælpere
    Valdemarsdag
    Sankt Vitus
    Sankt Vitus, Modestus og Crescentias Martyrium
    Dyrkelse
   Sankt Vitus og Svantevit
    Svantevit
Nedenstående tekst vises på ca.: 9 skærmsider med 6 illustrationer.

Sankt Vitus🔝

Sankt Vitus (ca. 290 – 303) er en kristen helgen, der led martyrdøden som følge af kejser Diocletians forfølgelse af kristne. Han var en af nødhjælperne og skulle være særlig god til at hjælpe børn og unge og mod epilepsi og kramper. Derfor og pga. den senmiddelalderlige tyske praksis med at danse foran hans statue, har nervelidelsen sanktvejtsdans navn efter ham.

Vitus var søn af en rig hedning, der senere søgte at dræbe ham. Han bliver af sin amme og lærer opdraget i den kristne tro og kendt for sin evne til at helbrede.
Da han ikke ville ofre til de hedenske guder efter, at han havde kureret kejser Diokletians søn, blev han udsat for grusom tortur, indtil en engel befriede ham. Vitus led martyrdøden som tolvårig sammen med hans moder. Han var en af middelalderens 14 nødhjælpere med nerve - og sindslidelser (epilepsi og kramper) som sit særlige område. Disse lidelser kaldes også St. Vitussygen eller St. Vejtsdans.
Han fejres d. 15. juni, der desuden er Valdemarsdag (flagets dag) i Danmark.
Det fortælles, at Vitus var en siciliansk dreng, hvis opdragere i al hemmelighed opdrog drengen i den kristine tro. Da Vitus var tolv år gammel forsøgte hans far forgæves, at true og lokke ham til at opgive kristendommen. Kejser Diokletian lod Vitus hente til sig for at helbrede hans søn, der var besat af en dæmon. Da Vitus efter helbredelsen nægtede at ofre til de hedenske guder, lod kejseren Vitus udsætte for grusomme pinsler, der dog ingen virkning havde.
Han er kun 12 år gammel, da han sammen med sin moder lider martyrdøden på Sicilien, mens hans hedenske fader ser til. Han døde under bøn, mens en engel vågede over ham. Død ca. år 300.
Det fortælles, at Vitus var født på Sicilien og allerede tidligt kunne udrette mirakler ved sin stærke tro. Han blev derfor arresteret under kristenforfølgelserne, som fandt sted under Kejser Diokletian (285-305) og her blev han som knap 7-årig underkastet tortur for, at afsværge sin tro. Nogle legender nævner, at det var hans egen far, der stadig dyrkede de gamle guder, som fik sønnen fængslet for at omvende ham.
Det lykkedes dog drengens lærer Modestus og hans amme Crescentia, at arrangere en flugt sammen med den unge Vitus og de rejste til Syditalien, hvor Vitus prædikede og udrettede mirakler og snart fik stort ry.
Legenden fortæller endvidere, at Kejseren havde en søn, men at denne var et svageligt barn, som led af sygdommen "chorea", som på dansk kaldes Skt. Veit's dans". Navnet kommer af den latinske betegnelse "Chorea Sancti Viti: San Vitus' dans, som på tysk fik betegnelsen "Veitstanz".
Sygdommen er en nervelidelse med ansigtstrækninger og urolige bevægelser. Ligesom i Italien blev Skt. Vitus særligt fejret i Tyskland, efter at hans formodede relikvier var blevet overført til Corvey abbediet i Westfalen i 836. Hans attribut er en hane eller en hund.

De 14 Nødhjælpere🔝

Nødhjælperne var en særlig gruppe helgener, der kunne anråbes i nød. Helgenkulten omkring dem kom til Danmark og Sverige fra Tyskland. Nødhjælperne er første gang nævnt i et afladsbrev fra 1284 og blev første gang kunstnerisk fremstillet som en gruppe i dominikanerklosteret i Regensburg i 1311. De blev særligt populære i forbindelse med den sorte død i midten af 1300-tallet og ses i Danmark gengivet på flere senmiddelalderlige altertavler og kalkmalerier. I Sønderjylland er der bevaret nødhjælpere i Løgumkloster, Hellevad Kirke og Halk Kirke. Kulten blev stærkt kritiseret af reformatorerne, og Tridentinerkoncilet ville have den begrænset; men alligevel blev den til en vis grad genoplivet i klostre i Bayern og Schwaben.

De 14 Nødhjælpere er :
 •Sankt Achatius
 •Sankt Barbara
 •Sankt Blasius
 •Sankt Cyriacus
 •Sankt Dionysius
 •Sankt Erasmus
 •Sankt Eustacius
 •Sankt Jørgen aka Sankt Georg
 •Sankt Katarina af Alexandria
 •Sankt Kristoffer
 •Sankt Margareta af Antiokia
 •Sankt Pantaleon
 •Sankt Vitus
 •Sankt Ægidius

Valdemarsdag🔝

Dagen for Vitus fejring 15. juni kendes også som Valdemarsdag og er indført 1912.

Valdemarsdag (indført 1912 ved Cirk.Nr.391 24/12 1912) for at mindes den dag i 1219, hvor Dannebrog ifølge myten faldt ned fra himlen i Estland, hvor den danske konge Valdemar Sejr kæmpede mod esterne i slaget ved Lyndanisse. Dagen bliver fejret af Danmarks-Samfundet, som sælger små dannebrogsflag til at finansiere flaggaver, faner som uddeles til forskellige foreninger. Indtil 1948 var dagen skolefridag.
Det er samtidig mindedag for Genforeningen den 15. juni 1920, hvor den formelle overdragelse af Sønderjylland (Nordslesvig) til Danmark fandt sted efter en folkeafstemning i hele Slesvig. Den symbolske indlemmelse med Christian 10.s ridt over grænsen på en hvid hest foregik den 10. juli 1920

Sankt Vitus🔝

Sankt Vitus, blev Christian Sagnet, en kristen helgen fra Sicilien. Han døde som martyr under forfølgelsen af kristne af co regerende romerske kejsere Diokletian og Maximian i 303. Vitus regnes som en af de 14 hellige hjælpere i den romersk katolske kirke.

Sankt Vitus fejres på 15. juni. Steder hvor der anvendes Juliansk kalender, falder denne dato i det 20. og 21. århundrede, sammen med 28. juni i den gregorianske kalender.

I den sene middelalder fejrede mennesker i Tyskland og lande som Letland festen af Vitus ved dans før hans statue. Denne dans blev populær og navnet "Sankt Vitus dans" blev givet til den neurologiske lidelse Sydenham's chorea. Det førte også til at Vitus betragtes skytshelgen for dansere og entertainere i almindelighed.

Vitus betragtes som skytshelgen for skuespillere, komikere, dansere og epileptikere. Han er også siges at beskytte mod lynnedslag, dyr angreb og oversleeping, og er skytshelgen for Bøhmen. Vitus er skytshelgen for byen Rijeka i Kroatien; byer i Ciminna i Sicilien, Forio på øen Ischia i Campania i Italien; contrada af San Vito, i Torella dei Lombardi, i Avellino i Italien; byen Winschoten i Holland, og byen St. Vith i Belgien.

Forskellige steder i Østrig og Bayern er benævnt Sankt Veit til hans ære.

Sankt Vitus, Modestus og Crescentias Martyrium🔝

Ifølge legenden blev Vitus, Modestus og Crescentia martyrer under Diokletian. De tidligste vidnesbyrd for deres dyrkelse er tilbudt af "Martyrologium Hieronymianum" (ed. G. B. de Rossi-Louis Duchesne, 78: "i Sicilia, Viti, Modesti et Crescentiae"). Det faktum, at bemærkningen er i de tre vigtigste manuskripter angiver, at det var også i den fælles exemplar af disse, som dukkede op i det femte århundrede. Den samme Martyrologium har under samme dag en anden omtale af en Vitus i spidsen for en liste over ni martyrer, med angivelse af stedet, i Eboli, "I Lucania", det vil sige i den romerske provins af samme navn i det sydlige Italien mellem toscanske havet og bugten Taranto. Er det nemt muligt at det er den samme martyr Vitus i begge tilfælde.

Ifølge JP Kirsch viser vidnesbyrd om den offentlige dyrkelse af de tre hellige i det femte århundrede, at de er historiske martyrer. Der er dog ingen historiske regnskab af dem, ej heller fra tid eller oplysninger om deres martyrium.

Under det sjette og syvende århundrede syntes en rent legendariske fortælling om deres martyrium, som synes at være baseret på andre legender, især på legenden om Poitus, og prydet med regnskaberne for fantastisk mirakler. Ifølge legenden, som ikke har nogen tilsyneladende historiske værdi, var Vitus en 7-årig søn af en senator i Lucania (nogle versioner gør ham 12 år gammel). Han modstod sin fars forsøg, som omfattede forskellige former for tortur, at få ham til at vende sig væk fra sin tro. Han flygtede med sin tutor Modestus og Modestus' kone Crescentia, der var Vitus' barnepige, til Lucania. Han var taget derfra til Rom til at drive ud af en dæmon, som havde taget i besiddelse af en søn af kejser Diokletian. Det gjorde han, og endnu, fordi han forblev standhaftige i den kristne tro, han blev tortureret sammen med sine vejledere. Ved et mirakel hjembragt en engel tre til Lucania, hvor de døde fra de tortur, de havde udholdt. Tre dage senere Vitus syntes at en fremtrædende oldfrue hedder Florentia, der så fandt ligene og begravede dem i stedet hvor de var. Forfatteren af legenden tilsluttede uden tvivl hans opfindelse tre helgener, der tilsyneladende led døden i Lucania, og blev først æret der.

Dyrkelse🔝

Dyrkelse af martyrerne spredes hurtigt i det sydlige Italien og Sicilien, som det fremgår af note i "Martyrologium Hieronymianum". Pave Gregory d. store nævner et kloster tilegnet Vitus på Sicilien.

Dyrkelse af St. Vitus, gruppen chef helgener optrådte han også meget tidligt på i Rom. Pave Gelasius I (492-496) nævner en helligdom dedikeret til ham og i Rom i det syvende århundrede kapel i en deaconry var dedikeret til ham.

Det siges, at relikvierne af St. Vitus blev bragt til St-Denis klosteret i 756 af abbed Fulrad. De blev senere præsenteret til abbed Warin Corvey i Tyskland, der højtideligt overdraget nogle af dem til dette kloster i 836. Fra Corvey spredt dyrkelse af St. Vitus over hele Westfalen og i distrikter i østlige og nordlige Tyskland. Hans kult voksede i Prag, Bohemia, når i 925 e.kr., konge Henry af Tyskland forelagde jeg som en gave knogler af dels af St. Vitus Wenceslaus, hertug af Bøhmen. Dette levn er siden da et helligt klenodie i St. Vitus Cathedral i Prag.

Dyrkelsen af St. Vitus blev meget populær i slaviske lande, hvor hans navn (Sveti Vid) kan have erstattet den gamle kult Guds lysets Svantovid.

I Serbien er hans festdag, kendt som Vidovdan, roden af Kosovo Testamente kult, fordi slaget i Kosovo fandt sted den dag. I Kroatien, er 123 kirker dedikeret til St. Vitus. I Ungarn er han blevet æret som Szent Vid siden den tidlige middelalder.

Sankt Vitus er en af de fjorten martyrer, der giver støtte i gange af problemer. Han er specifikt gældende mod chorea, som kaldes St. Vitus Dans.

Han er repræsenteret som en ung mand med palme-blade, i en gryde, undertiden med en ravn og en løve, sin ikonografiske attribut, fordi ifølge legenden blev han kastet i en gryde med kogende tjære og smeltet bly, men mirakuløst undslap han uskadt.

Navnene på hellige Modestus og Crescentia blev tilføjet i det ellevte århundrede til den romerske kalender, så der fra da af blev fejret alle tre navne sammen indtil 1969, når deres fest blev fjernet fra kalenderen for fejring i hele Roman Rite. Sankt Vitus stadig er anerkendt som en helgen i den katolske kirke, at blive indskrevet i den Roman Martyrology under 15. juni og messen kan fejres i hans ære den dag, hvor Roman Rite fejres, mens den hellige Modestus og Crescentia, der er forbundet med Sankt Vitus i legenden er blevet udeladt, fordi de synes at være blot fiktive personligheder. Men nogle traditionalistiske katolikker fortsat at observere pre-1970 versioner af den generelle romerske kalender.

Hans festdag er også genstand for en populær vejr RIM: "Hvis St. Vitus' dag være regnfuldt vejr, det skal regn i tredive dage sammen". Dette rimer vises ofte i disse publikationer som almanakker; dens oprindelse er usikker.

Michael J. Towsend skriver, at sætningen 'skytshelgen for metodismen er St. Vitus' "opsummerede med rimelig nøjagtighed manges indtryk af Methodist Kirken. Metodisterne, er sikkert, ekstremt travle mennesker, altid farende rundt organisere ting og opsætning af udvalgene til at gøre gode gerninger. De kan normalt påberåbes til at spille deres rolle i kører Christian støtte uge, den sponsorerede tur til den lokale hospice eller Gruppen protesterer over hjemløshed, og de er kendt, selv nu, at være aktivister i fagforeninger og politiske partier".

Sankt Vitus og Svantevit🔝

I den sene middelalder fejrede mennesker i Tyskland og lande som Letland festen af Vitus ved dans omkring hans statue. Denne dans blev populær og fik navnet "Sankt Vitus dans". Navnet blev siden givet til den neurologiske lidelse Sydenham's chorea.
Sankt Vitus dansen fik, med tiden, i folkemunde betegnelsen: St. Vejtsdans og navnet Sangføjts dans er også hørt.

Dyrkelsen af St. Vitus blev meget populær i slaviske lande, hvor hans navn (Sveti Vid) kan have erstattet den gamle kult, Guds lysets, Svantovid.

I Ungarn er Vitus blevet æret som Szent Vid siden den tidlige middelalder.

Sankt Vitus på tjekkisk (Svatý Vít) lyder næsten identisk med navnet på den hedenske guddom for slaverne i området, 'Svantevit', afguden med de fire hoveder.
Det er især i forbindelse med Saxos fortællinger om kristningen af Venderne, at vi hører om Svantevit i dansk historie.

Nogle mener, at den Vendiske gud Svantevit er baseret på Sankt Vitus, men det er uafklaret. Befolkningen på Rügen bestod dengang af Vendere.
Fra Grundtvig's Saxo-oversættelse citat: Da kejser Karl den Store (frankernes tyran) tidligere undertvang Rygboerne, gjorde han dem skatskyldige til martyren Sankt Vitus i Korvej (Corvey); men da sejrherren døde, rev de sig løs og tog hedenskabet op igen. De gjorde sig nemlig selv et billede, som de kaldte Sankt Vit, henlagde førnævnte afgift til hans dyrkelse, og erklærede munkene i Korvej, at de kunne godt klare sig med deres egen Vit, og ville intet mere have med den fremmede gud at gøre. Frugtbarhedsdyrkelsen hos Svantevit indebar et gilde, "ved hvilken lejlighed den kaldtes frommest, som blev fuldest og skam fik den, der forblev ædru".

Svantevit🔝

Svantevit var vestslavernes firehovedede gud for frugtbarhed og krig, beskrevet i Saxos Gesta Danorum.
Svantevit (Svetovid, Suvid, Świętowit, Sutvid, Vidvar, Vid, Bela m.fl.) var en gud for krig, frugtbarhed og rigdom i slavisk mytologi. Svantevit er kendt som en hovedgud i Vendisk mytologi på grund af beretningen om danskernes angreb på Venderne under biskop Absalon og kong Valdemar 1. den Store i 1168.
Note: Harald 1. Blåtand, der kristnede Danerne, døde omkring år 987.

Den russiske historiker Boris Rybakov har identificeret de fire ansigter på Svantevit med de slaviske guder Perun, Svarog, Lada og Mokosj.

I midten af 1100-tallet gennemførte Absalon og Valdemar 1. den Store en række hævntogter mod venderne. De kulminerede med indtagelsen af Rygen i 1168. Her indtog de borgen ved Arkona og afbrændte en stor træfigur af den hedenske gud Svantevit.
Svantevits tempel ved Arkona på Rygen var Nordeuropas største hedenske helligdom, en træbygning smykket med udskæringer, og det sidste hellige sted, som venderne havde tilbage efter de kristnes togter.
I det inderste rum hvor kun ypperstepræsten måtte gå ind, stod statuen, som var gud for ungdom, frugtbarhed og krig. Ifølge Saxo Grammaticus havde statuen fire hoveder, kort hår, studset skæg og en snehvid hest, som han red på i krig.
Han blev fejret i forbindelse med høsten: Man ofrede kvæg og tog varsler for det næste år. Hans attribut er et horn.



Helgener i databasen:

Jomfru Maria
Sankt Peter
Carolus Magnus
Knud Lavard
Malachias
Markus Evangelist
Martinus af Tours
Paulus Evangelist
San Gregorius Magnus
Sankt Gertrud
Sankt Gotthard
Sankt Leo den store
Sankt Marinus
Sankt Nicolaus
Sankt Paul Eremit
Sankt Valborg
Sankt Vitus
helgener


Andre emner :
Helgener
Philosopher
Planeterne
Science
Mine LodUhre
Mysticisme


Anvendt kilde materiale:

Den Store Danske
Duck Goo
Google
Wikipedia
SpadeManns
W3schools
Aktuel natur VIDENSKAB
Omnologi

Det dynamisk skiftende indhold på denne side er sammensat af bearbejdet materiale, der fortrinsvis er inspireret af fakta fra ovenstående links. Disse links er i sig selv og i høj grad spændende og anbefalelsesværdig læsning.
Jeg påberåber mig således ingen former for ophavsret over nærværende materiale.
Jeg takker hermed for inspiration. :-)
M. Due 2025