|
Dagens Helgen : Apostlen Andreas |
05:47:42 |
Marmorstatue i Vor Frue Kirke København. 1.udgave opstillet i gips - modelleret af Josef Hermann 1823 efter Thorvaldsens skitse. 2. udgave skitseret i 1840 på Nysø af Thorvaldsen. Her indsatte han også figuren i sit Relief af familielivet. Figuren blev skitseret endeligt i 1841, og modelleret i Rom af Pietro Galli året efter. Figuren er opstillet i marmor 1848. |
Helgenen: Apostelen og Helgenen, Andreas
Trump - countdown: 2 år 346 dage 13 timer og Indholdsfortegnelse :Apostelen AndreasLiv
Apostelen Andreas 🔝Andreas navnedag er den 30. november. Dagen er opkaldt efter apostelen Andreas, der efter apostlenes deling, kort efter Jesus Korsfæstelse, begav sig til Grækenland, Skytien og Sortehavet for at missionere og her blev han senere korsfæstet for sin tro, fordi han nægtede at tjene afguderne.Han led døden i Patras, Grækenland, på et X-formet kors, som efterfølgende har fået betegnelsen Andreaskors. Apostlen Andreas, var den første Jesus apostel, Andreas var en ældre bror til Simon, der senere kom til at hedde Peter og blev til apostlen Peter og senere paven Sct. Peter. Andreas kom fra Geneseratsøen, hvor han var fisker. Han forlod sin fiskerbåd for sammen med sin bror Peter at følge Jesus. Han forkynder, ifølge legenden også det kristne evangelium i Tyrkiet og Rusland. Kilderne der fortæller om Andreas er noget usikre, men en af de mest troværdige af legenderne fortæller at Andreas blev arresteret af statsholderen, kristenhaderen Aegeas. Andreas skulle have omvendt og døbt statsholderens hustru Maximilla og pålagt hende ægteskabelig afholdenhed så længe manden var hedning. Andreas døde i år 60. Dagen er traditionelt blevet anvendt til at tage varsler om vejret: "Kulde på Andersdag (nordisk for Andreas) gi'r blid vinter, men kold vår". Apostlen Andreas, var en fisker fra Kapernaum, en yngre bror til apostlen Peter, elev af Johannes Døberen og en af Jesu første disciple. I den ortodokse tradition kaldes han for Protocletos, "den først kaldede". Hans festdag fejres i de vestlige og østlige kirker den 30. november, en dag som i norsk tradition kaldes Andresmesse eller Anders fisker. Dagen er Skotlands nationaldag, idet Andreas er Skotlands skytshelgen og helgenens kors, andreaskorset, pryder Skotlands flag. Navnet Andreas kommer fra græsk "Andreia" og betyder mand, manddom eller tapperhed og som andre græske navne synes det at være blevet almindeligt hos jøderne fra 100-tallet eller 200-tallet f.Kr. Der er ikke nedtegnet et hebraisk eller aramæisk navn for ham. Liv 🔝Det nye testamente fortæller, at Andreas var en søn af Jonas (Matt 16,17; Johannes 1,42). Han var født i Betsaida ved Genesaretsøens nordlige bred (Johannes 1,41). Både han selv og hans bror var fiskere; deraf følger traditionen, at Jesus kaldte dem til disciple, idet han ville gøre dem til "menneskefiskere" (halieis anthropon). Ved begyndelsen af Jesu offentlige virke boede de to brødre i det samme hus i Kapernaum. (Mark 1,21-29).I henhold til evangelierne skal Andreas have været elev af Johannes Døberen og blev Jesu første discipel. Pave Eusebius citerer Origenes og hævder, at Andreas prædikede i Lilleasien og Skytien, langs Sortehavet så langt som til Volga. Derfor er han blevet skytshelgen for Rumænien og Rusland. Han skal også have forkyndt evangeliet i Georgien. I henhold til traditionen blev han i år 38 biskop af Byzans (senere Konstantinopel og Istanbul), som på denne tid var en mindre græsk by ved Bosporusstrædet. Dette bispesæde skulle efterhånden blive til patriarkatet i Konstantinopel, hvis patriark regnes som apostolsk efterfølger af Andreas. Det hævdes, at Andreas blev korsfæstet i Patras i Hellas på et kors formet som et X, Crux decussata og som derfor også kaldes for et andreaskors efter ham. Han er blevet skytshelgen for Patras. I henhold til traditionen blev hans relikvier ført til Konstantinopel og senere til en skotsk kystby som har fået navn efter ham, St. Andrews. De lokale legender fortæller, at relikvierne blev solgt til romere af byens præsteskab som erstatning for, at romerne byggede et vandreservoir til byen. Apostlens hånd skal være blevet ført til Moskva, mens apostlens hoved, som skal have været i Peterskirken, skal være blevet givet af despoten Thomas Palaeologus til pave Pius II i år 1461. Relikvierne blev opbevaret i Vatikanet, indtil pave Paul VI besluttede, at de skulle tilbageføres til Patras i 1964. Disse relikvier, som består af en (hoved?)skal og et stykke af en finger, opbevares i dag i Sankt Andreaskirken i Patras og vises frem ved en særlig ceremoni den 30. november. Det apokryfe skrift "Andreasakterne" (Acta Andreae), som nævnes af blandt andet Eusebius og af Epiphanius af Salamis, tilhører en særskilt gruppe apokryfer, som traditionelt tilskrives Leucius Charinus. I henhold til moderne forskning kan den dateres til 300-tallet og tilhørte de forbudte såkaldte Decretum Gelasianum, som knyttes til pave Gelasius I (492-496). Andreasakterne blev udgivet af Constantin von Tischendorf i Acta Apostolorum apocrypha (Leipzig, 1821). En anden Andreaslegende kaldes for Passio Andreae (Andreaspassionen) og blev udgivet af Max Bonnet i Supplementum II Codicis apocryphi (Paris, 1895). Relikvier, som angives at tilhøre Andreas, findes i Sankt Andreaskirken i Patras, men også i Katedralen Sant'Andrea, Amalfi, Italien, St. Maria Cathedral, Edinburgh, Skotland, samt ved St. Andrews & St. Alberts kirkerne i Warszawa, Polen. |
|