|
Dagens Helgen : Malachias |
13:49:29 |
 Statue af Sankt Malachias (1094-1148), til hvem Arnold de Wyon henviser forfatterskabet af Pave profetierne. Malachias døde over fire hundrede år før profetierne blev genfundet (i 1590) i Vatikanets arkiver.
Biskop Malachias af Armagh.
Biskop Malachias af Armagh.
Skildring af Pave Petrus Romanus (Peter Romeren) sammen med Satan.På dette middelalderlige maleri af Michael Pacher ses Satan til højre med et udseende, der er typisk i europæisk kunst. En Irsk biskop, Malachias, fra 1100 tallet, forudså i 1139 den kommende paverække fra hans tid og frem. Ialt 112 (111) personer gav han hver især et motto. Rækken startede med Cølestin II, den 192. i rækken (valgt i 1143) og slutter med den 268. - Romeren Peter, der altså er nr. 112 i Malachias vision og er afbildet herover.
Illustration fra det 9. århundrede af Johannes' Åbenbaring. |
Helgenen: Malachias
Indholdsfortegnelse :Malachias af ArmaghDen Irske ærkebiskop Malachias Malachias forudsigelse Baggrund Levned Veneration Relikvier Protektion Profetierne om paverne Petrus Romanus - den sidste Pave Malachias paverække Paverække profetien 257.Pius X (1903-1914) – nr. 103 258.Benedikt XV (1914-1922) – nr. 104 259.Pius XI (1922-1939) – nr. 105 260.Pius XII (1939-1958) – nr. 106 261.Johannes XXIII (1958-1963) – nr. 107 262.Paul VI (1963-1978) – nr. 108 263.Johannes Paul I (1978) – nr. 109 264.Johannes Paul II (1978-2005) – nr. 110 265.Benedikt XVI (2005-2013) – nr. 111 266.Romeren Peter – nr. 112 // Argentineren Frans 266.Argentineren Frans – nr. 112 Johannes evangeliet, Apokalypsen Apokalypsen Apokalypsen, Johannes Evangeliet Fra Johannes til de syv menigheder i provinsen Asien. Johannes kaldes til at skrive Til menigheden i Efesos Til menigheden i Smyrna Til menigheden i Pergamon Til menigheden i Thyatira Til menigheden i Sardes Til menigheden i Filadelfia Til menigheden i Laodikea Guds trone i himlen Lammet og bogen med de syv segl Lammet bryder de første seks segl De ét hundrede og fireogfyrre tusind beseglede Den store hvide flok Lammet bryder det syvende segl De seks engle blæser i de seks basuner Englen med den lille bogrulle De to vidner Den syvende engel blæser i den syvende basun Den fødende kvinde og dragen Dyret fra havet og dyret fra jorden Sangen til Lammets pris De tre engles domsforkyndelse Jordens høst De syv engle med de sidste syv plager Den store skøge og dyret Babylons fald Jubel over Babylons fald og Lammets bryllup De tusind år Den endelige sejr i krigen mod Djævelen Livets bog og den endelige dom Den nye himmel og den nye jord Det ny Jerusalem Livets vand og livets træ Afsluttende formaninger og løftet om Kristi komme
Malachias af Armagh 🔝En ærkebiskop fra Armagh i Irland, der grundlagde det første cistercienserkloster i Irland og som forudsagde paverækken helt frem til vore dageMalachias af Armagh må ikke forveksles med en anden Malakias, som var en af profeterne i det gamle testamente Den Irske ærkebiskop Malachias 🔝Den første Malachias var en ærkebiskop fra Armagh i Irland, der grundlagde det første cistercienserkloster i Irland.Malachias var en energisk kirkelig reformator og blev i år 1129 valgt til ærkebiskop af Armagh i Irland. Det var dog næsten uoverstigeligt vanskeligt at tiltræde denne post, der tidligere var gået i arv inden for en bestemt familie og Malachias nedlagde til sidst hvervet i 1138. Malachias bliver siden helgenkåret, som den første Irske helgen, der er blevet kanoniseret af en Pave. Han blev kanoniseret i 1199 af pave Clement III. Sankt Malachi af Irland, som levede på korstogenes tid, forudsagde hele rækken af katolske paver og i følge ham er den nuværende Benedikt den sidste inden ˜Peter d. 2. af Rom, som skal være vores hyrde ved verdens ende. På en rejse til Rom hvor han vil besøge St. Bernhard blev han syg og døde i St. Bernhards arme. Død 1148. Malachias forudsigelse 🔝Selvom der er mange, der ikke kan tage den katolske profet Malachias forudsigelse om paverækken alvorlig vil vi for dem, som ikke kender til denne, give en kort beskrivelse.En Irsk biskop i 1100 tallet, forudså i 1139 den kommende paverække fra hans tid og frem. Ialt 112 (111) personer gav han hver især et motto. Rækken startede med Cølestin II, den 192. i rækken (valgt i 1143) og slutter med den 268. - Romeren Peter, nr. 112 i Malachias vision. Nogle mener at Romeren Peter - nr. 112 - er føjet til efter 1820. Han ikke var med før Thomas A. Nelson (et katolsk forlag) udgav Peter Bander's bog The Prophecies of St. Malachy. Er det sandt, er vi blot endnu tættere på enden, hvis vi kan tro på Malachias profeti. Er den 112. tilføjet og ikke med i Malachias syn, er Benedikt XVI den sidste pave. Den katolske kirke selv mener, at Ratzinger - Benedikt XVI ikke nødvendigvis er den sidste, for Malachias sagde ikke hvor mange der ville komme mellem Ratzinger og Romeren Peter. Men i og med at Malachias opremser 111 i rap for til sidst at afslutte med den 112., om han ikke er tilføjet senere, er det usandsynligt at det skulle være sådan. Historikere fortæller, at Malachias forudsigelser har været forbavsende præcise og har fundet at disse mottoer har passet på enten pavernes land, navn, våbenskjold eller emblem, fødselssted, evner, lære, position eller værdighed. Nogle katolske lærere insisterer på, at Malachias aldrig så disse profetier og nogle mener at dateringen af dokumentet er forfalsket af nogle Jesuitter i 1600 tallet, for at få dem til at passe på de foregående paver. Det skal også nævnes, at Malachias forudsagde sin egen død - i Clairvaux, Frankrig, d. 2. november 1148, hvilket indtraf. Profetien skulle være blevet fundet i Vatikanets arkiver i 1590, hvorefter den blev publiceret af Arnold de Wyon. Siden har den været til stor diskussion. Hvis profetien er blevet omskrevet af Jesuitterne i 1600 tallet, må de sidste paver nødvendigvis være mere ukorrekte end de første. Bibelen siger at aldrig er nogen profeti fremgået af et menneskes vilje, men drevne af Helligånden udtalte mennesker, hvad de fik fra Gud (2. Pet. 1:21) og hvordan skulle et menneske indlemmet i den store skøge, moder til jordens skøger og vederstyggeligheder, kunne fremsige en sand profeti? Læser man okkult litteratur, finder man at mange forudsigelser er fremsagt og har vist sig sande. Eks. Albert Pikes vision om tre verdenskrige, hvoraf den sidste endnu mangler. Vi læser også om spådomsånder i Bibelen (Apg. 16:16-18). Ingen dæmon kan sige os sandheden, men om Gud tillader det, kan også dæmonerne forkynde Hans Ord. Derfor kan vi ikke afvise, at Malachias har fået lov at se ind i fremtiden på dette område. At Malachias var redskab for dæmonerne, er der ingen tvivl om, hvis man skal tro rygterne. Der siges om ham, at han kunne levitere (hæve sig over jorden), han kunne heale - nogle gange kunne han helbrede, bare ved at lægge hænderne på folk. Han var også clairvoyant. Det siges også at han var i trance, da han fik visionen om paverækken. Malachias profeti fra 1139 om Roms ødelæggelse: Pave no. 112 (268), bliver - Romeren Peter, som vil græsse sine får i mange trængsler, og når disse ting er afsluttet, vil byen med syv høje (dvs. Rom) blive ødelagt, og den frygtelige dommer vil dømme sit folk. Slut Red.: Hvem der ødelægger byen vides ikke med sikkerhed endnu. Sankt Malachy (Middelalder irsk: Máel Máedóc Ua Morgair; Moderne irsk: Maelmhaedhoc O Morgair) (1094 - 2 November 1148) var en irsk helgen og ærkebiskop af Armagh, til hvem blev tilskrevet flere mirakler og en påstået vision af 112 paver senere tilskrevet apokalyptiske liste over Prophecy af paver. Han var den første indfødte irske helgen der blev kanoniseret. Baggrund 🔝Vikingernes razziaer på Irland begyndte omkring starten af det 9. århundrede. Landet blev efterfølgende invaderet og besat; mange klostre blev plyndret; munke blev spiddet på sværdet; kirker blev revet ned; og biblioteker blev brændt. Disse forstyrrelser, sammen med sekulære påbud fra angriberne, produceret et fald i kristen religiøs observans og moralske standarder indført ved Sankt Patrick og andre tidlige missionærer. Apati mod de kristne dyder steget, og med det 11. århundrede var dele af Irland selv vendt tilbage til hedenskabet.Levned 🔝Malachias, hvis familie navn var Ua Morgair, blev født i Armagh i 1094. St. Bernard beskriver ham som værende ædel af fødsel. Han blev døbt Máel Máedóc (Malachias) og blev uddannet under Imhar O'Hagan, senere abbed i Armagh. Efter et langt studieforløb blev Malachias ordineret til præst ved St Cellach (Celsus) i 1119. For at perfektionere sig selv i hellig liturgi og teologi, fortsatte han i Lismore, hvor han tilbragte næsten to år under St Malchus. Han blev derefter valgt til abbed af Bangor, i 1123. Et år senere, han blev indviet til biskop af Down og Connor, og i 1132 blev han forfremmet til stiftet Armagh.St Bernard giver mange interessante anekdoter om St Malachias og roser stærkt Malachias nidkærhed for religion i både Connor og Armagh. I 1127 gjorde Malachias et andet besøg i Lismore og virkede for en tid som skriftefader for Cormac MacCarthy, Prince of Desmond. Mens han var biskop af Down og Connor, boende Malachias på Bangor, og når nogle af de indfødte fyrster fyret de to stifter af dun og Connor, Malachias bragte Bangor munke til Iveragh, County Kerry, hvor de blev budt velkommen af nu kong Cormac. Ved St Celsus død (som blev begravet på Lismore i 1129), blev St. Malachias udnævnt ærkebiskop af Armagh, 1132, som værdighed han accepterede med stor modvilje. På grund af intriger, han ikke var i stand til at overtage hans Stift i to år; selv da han var nødt til at købe Bachal Isu (Ansatte i Jesus) fra Niall, den tilrane lay-primat. Er blevet sammenlignet St Malachias indflydelse i irske Kirkeministeriet med den for Boniface i Tyskland. I løbet af tre år på Armagh, som Bernhard af Clairvaux skriver, St. Malachias genoprettede disciplinen Kirken, vokset slap under trængt regel i en serie af lægfolk-abbeder, og havde den romerske liturgi vedtaget. St Malachias arbejdede nidkært at genoprette kirkelig disciplin, restaureret ægteskab fornyet praksis bekendelse og bekræftelse, og indførte romerske chants i liturgien. Han var også kendt for sin omsorg for de trængende som et mirakel arbejdstager og healer. I sin levetid, plantede han æbletræer i hele Irland i løbet af tidspunktet for hungersnød. St Bernard fortsætter: Under eksstirperet barbari og genetablerede kristne moral, og at se alle ting rolige, begyndte St Malachias at tænke på sin egen fred. Han fratrådte derfor bispesædet af Armagh og Connor, i 1136 eller 1137, men beholdt embedet som biskop af Down. Han grundlagde et munkekloster i Austin Canons i Downpatrick, og var uophørlig i sit biskoppelige arbejde. Tidligt i 1139 rejste han til Rom via Skotland, England og Frankrig, besøgte St Bernard ved Clairvaux. Han bønfaldt pave Innocens II om pallium for stifterne Armagh og Cashel, og blev udnævnt til legat for Irland. På hans tilbagevenden besøgte Clairvaux fik han fem munke for en fond i Irland, under Christian, en irlænder, som overlegen: Således opstod store Abbedi Mellifont i 1142. St Malachias ud på en anden rejse til Rom i 1148, men på ankommer til Clairvaux, han blev syg og døde i armene på St Bernard, den 2 November 1148. Veneration 🔝I bogen Life of Saint Malachy, hans biograf Sankt Bernhard af Clairvaux, siger Malachias var præget af hans sagtmodighed, ydmyghed, lydighed, beskedenhed, og sande flid i sine studier. Sankt Charles Borromeo roste St Malachias for at deltage til de trængende, hvilket bringer de hellige sakramenter til alle ens og forny inderlighed af de mennesker i at modtage dem.St Malachias døde den 2. November 1148, men hans fest fejres den 3. november, for ikke at kollidere med Alle Sjæles Dag. Navnedagen er rykket yderligere 2 dage. Relikvier 🔝St. Malachias krop forblev på Clairvaux og blev til sidst placeret i en grav nær Bernhard af Clairvauxs, efter abbedens egen død. Graven blev flyttet flere gange under genopbygninger af kirken. Dele af hans jordiske rester blev sendt til Irland i 1194 og deponeret ved Mellifont Abbey og andre af cisterciensernes klostre. På et tidspunkt, var en del af Malachias arm og en del af hans kranium fjernet fra Clairvaux og anbragt i særlige reliquaries i klosterets skatkammer. Hans arm blev opbevaret i en sølv urkasse prydet med ædelstene. En del af hans kranium blev opbevaret i en buste relikvieskrin af forgyldt sølv, også dekoreret med ædelstene og kronet af en bispehue. Disse reliquaries kan have været emaljeret eller malet. Under den franske revolution blev reliquaries selv ødelagt, selvom relikvierne blev bevaret. Malachias hoved er nu bevaret i et relikvieskrin i statskassen af Troyes-katedralen, ikke langt fra Clairvaux. De to venner og helgeners grave blev ødelagt i kølvandet på revolutionen, og deres knogler blev blandet og distribueret til forskellige sogne i bydelen Clairvaux. Ph. Guignard offentliggjorde en redegørelse for relikvier i Patrologia Latina.Protektion 🔝Malachias er skytshelgen for ærkebispedømmet Armagh og Stift Down og Connor. Sankt Malachias Kirke, Belfast skulle være Katedralen Down og Connor dedikeret til ære for Diocesan Patron. Men den irske hungersnød brød ud, og de store planer for Sankt Malachias Katedralen blev henlagt til at omdirigere midler til de trængende.En række amerikanske sogne er dedikeret til St. Malachias, herunder i Brownsburg, Indiana; Burlington, Massachusetts; Kennedy Township, New York City (skuespillernes Kapel); og Philadelphia, Pennsylvania. Profetierne om paverne 🔝En "Profeti om Paver" tilskrives St. Malachias, som hævdes at forudsige, at der ville være kun 112 flere paver før dommedag. Benedictine Arnold de Wyon opdagede og offentliggjorde den såkaldte "Doomsday Prophecy" i 1590, De fleste eksperter anser dokumentet fra det 16. århundrede som vrøvl. James Weiss, en professor i kirkehistorie på Boston College, har udtalt: "Det er almindeligt troet ... givet hvem forfatteren var, og hans forhold, at profetierne blev offentliggjort for at fremme muligheden for valg af en bestemt kardinal." Dr. Thomas Groome, formand for Institut for religionsundervisning og Pastoral Ministry på Boston College, har en lignende mening: "For mig - og endda som en indfødt irer - er St. Malachias Profetier er en god gammeldags sjov fortælling, som omtrent er lige så pålidelig som dagens horoskop". Thomas J. Reese, SJ, Georgetown University, havde kun dette at sige: "St. Malachias profeti er noget vrøvl"Petrus Romanus - den sidste Pave 🔝I den seneste tid har nogle fortolkere af profetisk litteratur henledt opmærksomheden på profetierne på grund af deres nært forestående afslutning; Hvis listen over beskrivelser matches på en, én-til-én basis, med listen over historiske paver siden profetiernes publikation, Benedikt XVI (2005-2013) ville svare til den næstsidste af de pavelige beskrivelser, Gloria olivae (Den herlige Oliven).Den længste og sidste profeti forudsiger Apocalypsen:
Dette kan oversættes til dansk som:
Adskillige historikere og fortolkere af profetierne bemærker, at der er åbnet mulighed for unoterede paver mellem "Den herlige Oliven", og den sidste pave, "Peter den Romerske". I Lignum Vitae, udgør linjen "I persecutione ekstrema SRE sedebit." en separat sætning i sit eget afsnit. Mens den ofte læses som en del af "Peter den Romerskes" profeti, ser andre tolke det som en separat, ufuldstændig sætning, der eksplicit henviser til yderligere paver mellem "Den herlige Oliven" og "Peter den Romerske". Malachias paverække 🔝At Malachias var redskab for dæmonerne, er der ingen tvivl om, hvis man skal tro rygterne. Der siges om ham, at han kunne levitere (hæve sig over jorden), han kunne heale – nogle gange kunne han helbrede, bare ved at lægge hænderne på folk. Han var også clairvoyant. Det siges også at han var i trance, da han fik denne vision om paverækken.Bemærk: Dette skrift er forfattet forud for d. 13. Mar. 2013, hvor pave Frans blev valgt til pave. Lad os kikke på denne profeti. Paverne fra 1900 og frem er medtaget herunder : Paverække profetien 🔝257.Pius X (1903-1914) – nr. 103 🔝
258.Benedikt XV (1914-1922) – nr. 104 🔝
259.Pius XI (1922-1939) – nr. 105 🔝
260.Pius XII (1939-1958) – nr. 106 🔝
261.Johannes XXIII (1958-1963) – nr. 107 🔝
262.Paul VI (1963-1978) – nr. 108 🔝
263.Johannes Paul I (1978) – nr. 109 🔝
264.Johannes Paul II (1978-2005) – nr. 110 🔝
265.Benedikt XVI (2005-2013) – nr. 111 🔝
266.Romeren Peter – nr. 112 // Argentineren Frans 🔝Bemærk: Dette skrift og dette afsnit er forfattet forud for d. 13. Mar. 2013, hvor pave Frans blev valgt til pave.
Er dette sandt, så har vi også Antikrist iblandt os i dag. Ifølge Bibelen skal nemlig først Antikrist stå frem, og derefter den falske profet – Benedikt XVI? 266.Argentineren Frans – nr. 112 🔝De facto pave fra d. 13. Mar. 2013Bemærk: Dette afsnit er forfattet umiddelbart efter d. 13. Mar. 2013, hvor pave Frans blev valgt til pave.
Spørgsmål: Vidste kardinalerne besked om Malachias´ forudsigelser ? Det gjorde de sikkert ! Og forsøgte de at omstøde profetien ved bevidst, at foretage et utraditionelt valg af person til pavestolen ? Ja, hvem ved det ? Johannes evangeliet, Apokalypsen 🔝Ovenstående skrift handler meget om Malachias' "apokalypse" profeti. Så derfor er nedenstående kapitlel: "Apokalypsen", fra Apostlen Johannes' evangelium medtaget til orientering.Apokalypsen 🔝I hoveddelen af Johannes' Åbenbaring, beskrives verdens sidste dage og kampen mellem Gud (det gode) og Satan (det onde), herunder det sidste fatale sammenstød, Armageddon. Det ender med, at Satan bliver bundet i 1000 år, og derefter kommer der en kort tid, hvor Satan slipper løs, til prøvelse af sjælene.Johannesevangeliet adskiller sig væsentligt fra de tre synoptiske evangelier og er det mest teologisk reflekterede af de fire evangelieskrifter i Det Nye Testamente. Det viser, at det er skrevet sidst. Til forskel fra de tre andre har sproget i Johannesevangeliet poetisk karakter. Apokalypsen, Johannes Evangeliet 🔝Jesu Kristi åbenbaring, som Gud gav ham for at vise sine tjenere, hvad der snart skal ske, og som han kundgjorde og sendte med sin engel til sin tjener Johannes, der hermed bevidner Guds ord og Jesu Kristi vidnesbyrd, alt det, han har set. Salig er den, som læser op, og de, som hører profetiens ord og holder fast ved det, der står skrevet i den; for tiden er nær.Fra Johannes til de syv menigheder i provinsen Asien. 🔝Nåde være med jer og fred fra ham, som er, og som var, og som kommer, og fra de syv ånder, som er foran hans trone, og fra Jesus Kristus, vidnet, den troværdige, den førstefødte af de døde og herskeren over jordens konger. Ham, som elsker os og har løst os fra vore synder med sit blod, og som har gjort os til et kongeligt folk, til præster for Gud, sin fader, ham være ære og magt i evighedernes evigheder. Amen.Se, han kommer med skyerne, - og hvert øje skal se ham, - også de, som har gennemboret ham; - og alle jordens folkestammer skal jamre over ham. Ja, amen. Jeg er Alfa og Omega, siger Gud Herren, han, som er, og som var, og som kommer, den Almægtige. Johannes kaldes til at skrive 🔝Jeg, Johannes, jeres broder, fælles med jer om trængslen og Riget og udholdenheden i Jesus, var på den ø, der hedder Patmos, for Guds ords og Jesu vidnesbyrds skyld. På Herrens dag blev jeg grebet af Ånden og hørte bag mig en høj røst som af en basun sige: »Skriv det, du ser, ned i en bog, og send den til de syv menigheder, til Efesos og til Smyrna og til Pergamon og til Thyatira og til Sardes og til Filadelfia og til Laodikea.«Jeg vendte mig om for at se den røst, der talte til mig, og da jeg vendte mig om, så jeg syv guldlysestager og midt mellem lysestagerne en, der lignede en menneskesøn, iført en fodlang dragt og med et guldbælte om brystet. Hans hoved og hår var hvidt som den hvideste uld, som sne, og hans øjne var som luende ild, og hans fødder var ligesom skinnende malm, der gløder i ovnen, og hans røst var som lyden af vældige vande. I sin højre hånd holdt han syv stjerner, og ud af hans mund stod et skarpt, tveægget sværd, og hans udseende var, som når solen stråler i al sin styrke. Da jeg så ham, faldt jeg ned for hans fødder som død; men han lagde sin højre hånd på mig og sagde: »Frygt ikke! Jeg er den første og den sidste og den, som lever: Jeg var død, og se, jeg lever i evighedernes evigheder, og jeg har nøglerne til døden og dødsriget. Skriv det, du har set, og det, som er, og det, som siden skal ske. Hemmeligheden om de syv stjerner, som du så i min højre hånd, og om de syv guldlysestager er den: De syv stjerner er de syv menigheders engle, og de syv lysestager er de syv menigheder. Til menigheden i Efesos 🔝Skriv til englen for menigheden i Efesos:Dette siger han, som holder de syv stjerner i sin højre hånd, han, som vandrer mellem de syv guldlysestager: Jeg kender dine gerninger og din møje og udholdenhed og véd, at du ikke kan døje de onde, og at du har prøvet dem, der påstår at være apostle, men ikke er det, og har fundet, at de lyver. Du har udholdenhed og har døjet meget på grund af mit navn og er ikke blevet træt. Men jeg har det imod dig, at du har svigtet din første kærlighed. Husk derfor på, hvorfra du er faldet, og omvend dig, og gør de gerninger, du først gjorde; ellers kommer jeg over dig og flytter din lysestage fra dens plads, hvis ikke du omvender dig. Men det fortrin har du, at du hader nikolaitternes gerninger, som jeg også hader. Den, der har øre, skal høre, hvad Ånden siger til menighederne. Den, der sejrer, vil jeg give at spise af livets træ, som står i Guds paradis. Til menigheden i Smyrna 🔝Og skriv til englen for menigheden i Smyrna:Dette siger den første og den sidste, han, som var død og blev levende: Jeg kender din trængsel og din fattigdom – men rig er du! – og jeg ved, at du spottes af dem, der påstår at være jøder og ikke er det, men er Satans synagoge. Frygt ikke for, hvad du skal lide. Djævelen vil kaste nogle af jer i fængsel, så I prøves, og I får trængsel i ti dage. Vær tro til døden, og jeg vil give dig livets sejrskrans. Den, der har øre, skal høre, hvad Ånden siger til menighederne. Den, der sejrer, skal ikke skades af den anden død. Til menigheden i Pergamon 🔝Og skriv til englen for menigheden i Pergamon:Dette siger han, som har det skarpe tveæggede sværd: Jeg ved, hvor du bor: dér hvor Satans trone står; og dog holder du fast ved mit navn og har ikke fornægtet troen på mig, selv i de dage, da Antipas, mit trofaste vidne, blev slået ihjel hos jer, dér hvor Satan bor. Men lidt har jeg imod dig: Du har nogle, som holder fast ved Bileams lære, ham, der lærte Balak at stille fælde for Israels børn, så de spiste afgudsofferkød og bedrev utugt. Sådan har du også nogle, der ligeledes holder fast ved nikolaitternes lære. Omvend dig derfor! Ellers kommer jeg hastigt over dig og vil bekæmpe dem med min munds sværd. Den, der har øre, skal høre, hvad Ånden siger til menighederne. Den, der sejrer, vil jeg give af den skjulte manna og give ham en hvid sten og indskrevet på stenen et nyt navn, som ingen kender undtagen den, der får det. Til menigheden i Thyatira 🔝Og skriv til englen for menigheden i Thyatira:Dette siger Guds søn, der har øjne som luende ild og fødder som skinnende malm: Jeg kender dine gerninger og din kærlighed og trofasthed og tjeneste og udholdenhed, og dine sidste gerninger overgår de første. Men jeg har det imod dig, at du finder dig i kvinden Jezabel, der påstår at være profetinde, og som med sin lære forfører mine tjenere til at bedrive utugt og spise afgudsofferkød. Jeg har givet hende tid til at omvende sig, men hun vil ikke vende om fra sin utugt. Nu kaster jeg hende på sygelejet, og dem, der horer med hende, styrter jeg ud i stor trængsel, hvis de ikke omvender sig fra hendes gerninger, og hendes børn slår jeg ihjel. Så skal alle menighederne forstå, at jeg er den, der ransager nyrer og hjerter, og jeg vil give enhver af jer efter jeres gerninger. Men til jer andre i Thyatira, der ikke hylder den lære, og som ikke har loddet Satans dybder, som de kalder det, til jer siger jeg: Jeg lægger ikke nogen ny byrde på jer. Men hold fast ved det, I har, indtil jeg kommer. Den, der sejrer og trofast gør mine gerninger indtil enden, ham vil jeg give magt over folkene; han skal vogte dem med et jernscepter, som når lerkar knuses, ligesom jeg har fået magt til det af min fader, og jeg vil give ham morgenstjernen. Den, der har øre, skal høre, hvad Ånden siger til menighederne. Til menigheden i Sardes 🔝Og skriv til englen for menigheden i Sardes:Dette siger han, som har Guds syv ånder og de syv stjerner: Jeg kender dine gerninger. Du har ord for at leve, men er død. Vågn op og styrk resten, som er døden nær, for jeg har ikke fundet, at dine gerninger er fyldestgørende over for min Gud. Husk derfor, hvorledes du tog imod og hørte; hold fast ved det, og omvend dig! Hvis ikke du våger, kommer jeg som en tyv, og du ved ikke, hvilken time jeg kommer over dig. Men nogle få har du i Sardes, som ikke har sølet deres klæder til, og de skal vandre med mig i hvide klæder, for det er de værdige til. Den, der sejrer, skal klædes i hvide klæder, og jeg vil aldrig slette hans navn af livets bog, men vedkende mig hans navn over for min fader og hans engle. Den, der har øre, skal høre, hvad Ånden siger til menighederne. Til menigheden i Filadelfia 🔝Og skriv til englen for menigheden i Filadelfia:Dette siger den Hellige, den sanddru, han, som har Davidsnøglen, og som lukker op, så ingen lukker i, og lukker i, så ingen lukker op: Jeg kender dine gerninger. Jeg har lukket en dør op for dig, som ingen kan lukke i, og jeg ved, at du kun har svage kræfter og dog har holdt fast ved mit ord og ikke fornægtet mit navn. Men jeg vil give dig nogle af dem fra Satans synagoge, som påstår at være jøder og ikke er det, men lyver; jeg vil få dem til at komme og kaste sig ned for dine fødder og indse, at jeg elsker dig. Fordi du har bevaret mit ord om udholdenhed, vil jeg også bevare dig i prøvelsens time, som skal komme over hele jorderig for at prøve dem, der bor på jorden. Jeg kommer snart. Hold fast ved det, du har, for at ingen skal tage din sejrskrans. Den, der sejrer, vil jeg gøre til en søjle i min Guds tempel, og han skal aldrig mere fjernes, og på ham vil jeg skrive min Guds navn og navnet på min Guds by, det ny Jerusalem, der kommer ned fra himlen fra min Gud, og mit nye navn. Den, der har øre, skal høre, hvad Ånden siger til menighederne. Til menigheden i Laodikea 🔝Og skriv til englen for menigheden i Laodikea:Dette siger Amen, det troværdige og sanddru vidne, Guds skabnings ophav: Jeg kender dine gerninger, du er hverken kold eller varm. Gid du var enten kold eller varm! Men nu, da du er lunken og hverken varm eller kold, vil jeg udspy dig af min mund. Siden du siger: Jeg er rig, jeg har samlet til huse og mangler intet, og du ikke ved, at hvis nogen er elendig og ynkelig og fattig og blind og nøgen, er det dig, så råder jeg dig til hos mig at købe guld, der er lutret i ild, for at du kan blive rig, og hvide klæder at iføre dig, for at din nøgenheds skam ikke skal ses, og salve til at salve dine øjne med, for at du kan se. Alle dem, jeg elsker, revser og tugter jeg. Vær nidkær og omvend dig! Se, jeg står ved døren og banker på; hører nogen mig og åbner døren, vil jeg gå ind til ham og holde måltid med ham og han med mig. Den, der sejrer, vil jeg give sæde hos mig på min trone, ligesom jeg har sejret og har taget sæde hos min fader på hans trone. Den, der har øre, skal høre, hvad Ånden siger til menighederne.« Guds trone i himlen 🔝Derefter så jeg, og se, der var en åben dør ind til himlen; og den røst, jeg først havde hørt tale til mig, og som lød som en basun, sagde: »Kom herop, så vil jeg vise dig, hvad der siden skal ske.« Straks blev jeg grebet af Ånden og så en trone stå i himlen og én sidde på tronen. Og han, som sad på tronen, var at se til ligesom jaspis og sarder, og der var en regnbue rundt om hans trone, at se til som smaragd. Og rundt om tronen stod fireogtyve troner, og på tronerne sad fireogtyve ældste i hvide klæder og med guldkrone på hovedet. Fra tronen kom der lyn og brag og torden, og foran tronen stod der syv brændende fakler – de er Guds syv ånder. Foran tronen var der noget ligesom et glashav så klart som krystal. Og rundt om tronen midt for siderne var der fire levende væsener fulde af øjne både for og bag. Det første levende væsen lignede en løve, det andet lignede en okse, det tredje havde et ansigt som et menneskes, og det fjerde lignede en flyvende ørn. De fire væsener havde hver seks vinger, fulde af øjne hele vejen rundt og på indersiden, og de siger uden ophør dag og nat:Hellig, hellig, hellig er Herren, Gud den Almægtige, han, som var, og som er, og som kommer. Og når de fire væsener giver pris og ære og tak til ham, der sidder på tronen, og som lever i evighedernes evigheder, falder de fireogtyve ældste ned for ham, der sidder på tronen, og de tilbeder ham, som lever i evighedernes evigheder, og de lægger deres kroner ned for tronen og siger: Værdig er du, vor Herre og Gud, til at få pris og ære og magt; for du har skabt alle ting, af din vilje blev de til og blev skabt. Lammet og bogen med de syv segl 🔝Og jeg så i højre hånd på ham, der sad på tronen, en bogrulle med skrift på indersiden og på ydersiden, forseglet med syv segl. Og jeg så en mægtig engel, som med høj røst udråbte: »Hvem er værdig til at åbne bogen og bryde dens segl?« Men ingen i himlen eller på jorden eller under jorden kunne åbne bogen og se i den. Og jeg græd meget, fordi der ikke fandtes nogen, der var værdig til at åbne bogen og se i den. Men en af de ældste sagde til mig: »Græd ikke! For Løven af Judas stamme, Davids rodskud, har sejret, så han kan åbne bogen og dens syv segl.« Og jeg så et lam stå mellem tronen og de fire levende væsener og de ældste, det så ud som slagtet, og det havde syv horn og syv øjne – det er Guds syv ånder, der er sendt ud over hele jorden. Det gik hen til ham, der sad på tronen, og fik bogen af hans højre hånd. Og da det fik bogen, faldt de fire væsener og de fireogtyve ældste ned for Lammet, hver med sin harpe og sine guldskåle fulde af røgelse – det er de helliges bønner. Og de sang en ny sang:Du er værdig til at få bogen og bryde dens segl, for du blev slagtet, og du købte med dit blod mennesker til Gud af alle stammer og tungemål, folk og folkeslag og gjorde dem til et kongeligt folk og til præster for vor Gud, og de skal være konger på jorden. Og jeg så: Jeg hørte røsten af mange engle i kreds om tronen og de levende væsener og de ældste – ti tusind titusinder og tusind tusinder i tallet. De sagde med høj røst: Lammet, det slagtede, er værdigt til at få magt og rigdom og visdom og styrke og ære og lov og pris. Og hver skabning i himlen og på jorden og under jorden og på havet, med alt, hvad de rummer, hørte jeg sige: Ham, der sidder på tronen, og Lammet, være pris og ære og lov og magt i evighedernes evigheder. Og de fire væsener sagde amen, og de ældste kastede sig ned og tilbad. Lammet bryder de første seks segl 🔝Og jeg så Lammet bryde det første af de syv segl, og jeg hørte et af de fire levende væsener sige med tordenrøst: »Kom!« Og jeg så en hvid hest, og han, der sad på den, havde en bue. Han fik givet en krone, og han drog ud fra sejr til sejr.Og da Lammet brød det andet segl, hørte jeg det andet væsen sige: »Kom!« Og ud kom en anden, ildrød hest, og han, der sad på den, fik givet at tage freden fra jorden, så folk myrder hinanden. Og han fik givet et stort sværd. Og da Lammet brød det tredje segl, hørte jeg det tredje væsen sige: »Kom!« Og jeg så en sort hest, og han, der sad på den, havde en vægt i hånden. Og jeg hørte nogen sige, som var det en røst midt inde mellem de fire væsener: »Et mål hvede for en denar og tre mål byg for en denar, men olie og vin må du ikke skade!« Og da Lammet brød det fjerde segl, hørte jeg det fjerde væsens røst sige: »Kom!« Og jeg så en gustengul hest, og han, der sad på den, hed Døden, og Dødsriget fulgte med ham. Og de fik givet magt over en fjerdedel af jorden, til at dræbe med sværd og sult og pest og jordens vilde dyr. Og da Lammet brød det femte segl, så jeg under alteret sjælene af dem, der var myrdet på grund af Guds ord og det vidnesbyrd, de holdt fast ved. Og de råbte med høj røst: »Hvor længe, hellige og sanddru hersker, skal det vare, før du dømmer og hævner vort blod på dem, der bor på jorden?« Og de fik hver givet en hvid klædning, og det blev sagt til dem, at de skulle hvile en kort stund endnu, indtil tallet blev fuldt på deres medtjenere og deres brødre, der skulle dræbes som de selv. Og jeg så: Da Lammet brød det sjette segl, kom der et stort jordskælv, og solen blev sort som en sæk, og hele månen blev som blod, og himlens stjerner faldt ned på jorden, som et figentræ taber sine frugter, når stormen rusker i det. Og himlen blev trukket væk, som en bogrulle rulles sammen, og hvert bjerg og hver ø blev flyttet fra deres plads. Og jordens konger og stormænd og hærførere og rigmænd og magthavere og hver træl og fri skjulte sig i huler og klippekløfter. Og de sagde til bjerge og klipper: »Fald ned over os og skjul os for ham, som sidder på tronen, og for Lammets vrede. For nu er deres vredes store dag kommet, og hvem kan da bestå?« De ét hundrede og fireogfyrre tusind beseglede 🔝Derefter så jeg fire engle stå ved de fire verdenshjørner og holde jordens fire vinde tilbage, for at ingen vind skulle blæse på jorden eller over havet eller mod noget træ. Og jeg så en anden engel stige op fra solens opgang med den levende Guds segl. Den råbte med høj røst til de fire engle, som det var givet at skade jorden og havet: »Skad ikke jorden eller havet eller træerne, før vi har beseglet vor Guds tjenere på deres pande.« Og jeg hørte tallet på de beseglede: ét hundrede og fireogfyrre tusind beseglede ud af alle Israels stammer,af Judas stamme tolv tusind beseglede, af Rubens stamme tolv tusind, af Gads stamme tolv tusind, af Ashers stamme tolv tusind, af Naftalis stamme tolv tusind, af Manasses stamme tolv tusind, af Simeons stamme tolv tusind, af Levis stamme tolv tusind, af Issakars stamme tolv tusind, af Zebulons stamme tolv tusind, af Josefs stamme tolv tusind, af Benjamins stamme tolv tusind beseglede. Den store hvide flok 🔝Derefter så jeg, og se, der var en stor skare, som ingen kunne tælle, af alle folkeslag og stammer, folk og tungemål; de stod foran tronen og foran Lammet, klædt i hvide klæder og med palmegrene i hænderne. De råbte med høj røst:Frelsen kommer fra vor Gud, som sidder på tronen, og fra Lammet. Og alle englene stod i kreds om tronen og de ældste og de fire levende væsener, og de faldt ned på deres ansigt for tronen og tilbad Gud og sagde: Amen! Pris og lov og visdom og tak og ære og magt og styrke er vor Guds i evighedernes evigheder. Amen! Og en af de ældste tog til orde og spurgte mig: »De, som står klædt i hvide klæder, hvem er de, og hvor kommer de fra?« Jeg sagde til ham: »Min herre, du ved det.« Og han sagde til mig: »Det er dem, som kommer fra den store trængsel, og som har vasket deres klæder og gjort dem hvide i Lammets blod. Derfor står de for Guds trone og tjener ham dag og nat i hans tempel, og han, som sidder på tronen, skal rejse sit telt over dem. De skal ikke sulte længere og ikke tørste længere, hverken solen eller nogen anden hede skal plage dem, for Lammet midt for tronen skal vogte dem og lede dem til livets kildevæld, og Gud vil tørre hver tåre af deres øjne.« Lammet bryder det syvende segl 🔝Og da Lammet brød det syvende segl, blev der stilhed i himlen hen ved en halv time. Og jeg så, at de syv engle, der står foran Gud, fik givet syv basuner. Og der kom en anden engel og stillede sig ved alteret med et røgelseskar af guld, og han fik givet megen røgelse for at lægge den på guldalteret foran tronen sammen med alle de helliges bønner. Og røgelsen sammen med de helliges bønner steg op fra englens hånd foran Gud. Og englen tog røgelseskarret og fyldte det med ilden fra alteret og hældte den ud over jorden. Og der kom torden og brag og lyn og jordskælv.Og de syv engle med de syv basuner gjorde sig rede til at blæse i dem. De seks engle blæser i de seks basuner 🔝Den første blæste i sin basun, og der kom hagl og ild blandet med blod, og det blev hældt ud over jorden; og en tredjedel af jorden brændte op, og en tredjedel af træerne brændte op, og alt det grønne græs brændte op.Den anden engel blæste i sin basun, og noget som et stort bjerg i lys lue blev styrtet i havet; og en tredjedel af havet blev til blod, og en tredjedel af alle levende skabninger i havet døde, og en tredjedel af skibene blev slået til vrag. Den tredje engel blæste i sin basun, og en stor stjerne, der brændte som en fakkel, faldt ned fra himlen og faldt på en tredjedel af floderne og kildevældene. Den stjernes navn er Malurt. Og en tredjedel af vandet blev til malurt, så mange mennesker døde af vandet, fordi det blev bittert. Den fjerde engel blæste i sin basun, og en tredjedel af solen og en tredjedel af månen og en tredjedel af stjernerne blev ramt, så en tredjedel af dem formørkedes, og dagen mistede en tredjedel af sit lys og natten ligeså. Og jeg så: Jeg hørte en ørn, der fløj midt oppe under himlen, sige med høj røst: »Ve, ve, ve over dem, der bor på jorden, når de andre basunstød lyder fra de tre engle, som skal til at blæse.« Den femte engel blæste i sin basun, og jeg så en stjerne, der var kastet ned på jorden fra himlen; den fik givet nøglen til afgrundens brønd, og den åbnede afgrundens brønd, og der steg røg op fra brønden som røgen fra en stor ovn. Og solen og luften formørkedes af røgen fra brønden. Ud af røgen kom der græshopper ud over jorden, og de fik givet samme magt, som jordens skorpioner har. Men der blev sagt til dem, at de ikke måtte skade jordens græs eller noget andet grønt eller noget træ, men kun de mennesker, som ikke har Guds segl på deres pande. De fik givet, ikke at dræbe dem, men at pine dem i fem måneder. Og pinen, de volder, er som pinen efter en skorpion, når den har stukket et menneske. I de dage vil mennesker søge døden og ikke finde den, de vil længes efter at dø, men døden flygter fra dem. Af udseende lignede græshopperne heste, der var udrustet til krig; på hovedet havde de ligesom kroner af guld, og deres ansigter var som menneskeansigter, de havde hår som kvindehår, og deres tænder var som løvers, de havde brynjer som jernbrynjer, og lyden af deres vinger var som lyden af mange vogne med heste, der rykker ud til kamp. De har haler med brod som skorpioner, og i deres haler sidder magten til at skade mennesker i fem måneder. Som konge over sig har de afgrundens engel; hans navn er på hebraisk Abaddon, og på græsk er navnet Apollyon. Det første ve er forbi; men efter det kommer der endnu to. Den sjette engel blæste i sin basun, og jeg hørte en røst fra de fire horn på guldalteret foran Gud sige til den sjette engel med basun: »Løs de fire engle, som står bundet ved den store flod Eufrat.« Og de fire engle, som holdtes rede til den time og dag og måned og år, blev løst, så de kunne dræbe en tredjedel af menneskene. Tallet på rytterhærene var to gange ti tusind titusinder. Jeg fik tallet på dem at høre. Og således så jeg hestene i mit syn og dem, der red på dem: De havde ildrøde og dybblå og svovlgule brynjer på, og hestenes hoveder var som løvehoveder, og ud af munden på dem stod ild og røg og svovl. Med disse tre plager dræbtes en tredjedel af menneskene, med ilden og røgen og svovlet, som stod ud af munden på dem. For hestenes magt ligger i deres mund og i deres hale; deres haler ligner slanger, og de har hoveder, og det er med dem, de gør skade. Men resten af menneskene, som ikke blev dræbt af disse plager, omvendte sig ikke fra deres hænders værk, så at de holdt op med at tilbede dæmonerne og afgudsbillederne af guld og sølv og kobber og sten og træ, som hverken kan se eller høre eller gå, og de omvendte sig ikke fra deres myrderier og trolddomskunster og utugt og tyveri. Englen med den lille bogrulle 🔝Jeg så en anden mægtig engel stige ned fra himlen, klædt i en sky og med regnbuen om sit hoved. Dens ansigt var som solen og dens ben som ildsøjler, og den havde en lille åben bogrulle i hånden. Den stillede sig med det højre ben på havet og det venstre på land og råbte med høj røst, som en løve brøler, og da den råbte, lod de syv tordener deres røst høre. Og da de syv tordener talte, ville jeg skrive, men jeg hørte en røst fra himlen sige: »Sæt segl for det, de syv tordener har sagt, og skriv det ikke ned.« Og englen, som jeg havde set stå på havet og på land, løftede sin højre hånd mod himlen og svor ved ham, der lever i evighedernes evigheder, ham, som har skabt himlen og alt i den og jorden og alt på den og havet og alt i det: »Tiden er ude. I de dage, da den syvende engel skal blæse og lade basunen lyde, er Guds hemmelighed fuldbyrdet, som han har forkyndt det for sine tjenere, profeterne.«Røsten, som jeg havde hørt fra himlen, hørte jeg atter tale til mig og sige: »Gå hen og modtag den åbne bogrulle af den engels hånd, som står på havet og på land.« Jeg gik hen til englen og bad den give mig bogen, og den sagde til mig: »Tag den og slug den! Den vil være bitter i din mave, men i din mund vil den være sød som honning.« Jeg modtog bogen af englens hånd og slugte den. I min mund var den sød som honning, men da jeg havde slugt den, var den bitter i min mave. Og der blev sagt til mig: »Du skal igen profetere om mange folk og folkeslag, tungemål og konger.« De to vidner 🔝Og jeg fik givet et rør som målestok, og der blev sagt til mig: »Stå op og mål Guds tempel og alteret og dem, der tilbeder ved det; men lad templets ydre gård være, og mål ikke den, for den er overladt til hedningerne, og de skal nedtrampe den hellige by i toogfyrre måneder. Og jeg vil sætte mine to vidner til at profetere i tolv hundrede og tres dage, klædt i sæk. Vidnerne er de to oliventræer og de to lysestager, som står foran jordens Herre. Hvis nogen vil gøre dem fortræd, står der ild ud af deres mund og fortærer deres fjender; hvis nogen vil gøre dem fortræd, er det sådan, han skal dræbes. De har magt til at lukke himlen, så der ikke falder regn, så længe de profeterer, og de har magt til at forvandle vandet til blod og ramme jorden med enhver tænkelig plage, så tit de vil. Når de har fuldført deres vidnesbyrd, skal dyret, der stiger op af afgrunden, føre krig mod dem og sejre over dem og dræbe dem. Og deres lig skal ligge på gaden i den store by, hvis åndelige navn er Sodoma og Egypten, og hvor deres herre blev korsfæstet. Mennesker af alle folk og stammer, tungemål og folkeslag skal se deres lig i tre og en halv dag, men vil ikke tillade, at deres lig bliver lagt i graven. Og de, der bor på jorden, skal glæde sig over det og juble og sende hinanden gaver; for disse to profeter havde været en plage for dem, der bor på jorden.«Men efter de tre og en halv dags forløb kom der livsånde fra Gud ind i dem, og de rejste sig op på deres fødder, og der kom stor frygt over dem, der så dem. De hørte en høj røst fra himlen sige til dem: »Kom herop!« Og de steg op til himlen i skyen, mens deres fjender så på det. I samme stund kom der et stort jordskælv, så en tiendedel af byen styrtede sammen. Ved det jordskælv blev der dræbt syv tusind mennesker; og resten blev grebet af frygt og gav himlens Gud æren. Det andet ve er forbi. Snart kommer det tredje ve. Den syvende engel blæser i den syvende basun 🔝Den syvende engel blæste i sin basun. Da lød der høje røster i himlen, som sagde:Verdensherredømmet er nu vor Herres og hans salvedes, og han skal være konge i evighedernes evigheder. Og de fireogtyve ældste, som sad på deres troner foran Gud, faldt ned på deres ansigt og tilbad Gud og sagde: Vi takker dig, Herre, Gud, Almægtige, som er og som var, fordi du har overtaget din store magt og er blevet konge. Folkeslagene rasede, men din vrede er kommet, den time, da de døde skal dømmes, og du skal give løn til dine tjenere, profeterne, og til de hellige og til dem, der frygter dit navn, både små og store, og ødelægge dem, der ødelægger jorden. Og Guds tempel i himlen blev åbnet, og hans pagts ark kunne ses i hans tempel, og der kom lyn og brag og torden og jordskælv og voldsom hagl. Den fødende kvinde og dragen 🔝Og et stort tegn viste sig på himlen, en kvinde klædt i solen, med månen under sine fødder og med en krone af tolv stjerner på sit hoved. Hun skulle føde, og hun skreg af smerte i sine fødselsveer. Og der viste sig et andet tegn på himlen, en stor ildrød drage med syv hoveder og ti horn og syv kroner på sine hoveder. Dens hale fejede en tredjedel af himlens stjerner bort og styrtede dem ned på jorden. Dragen stillede sig foran kvinden, der skulle føde, for at sluge hendes barn, så snart hun fødte. Og hun fødte en søn, en dreng, som skal vogte alle folkeslagene med et jernscepter. Og hendes barn blev bortrykket til Gud og hans trone. Men kvinden flygtede ud i ørkenen; dér har hun et sted, som Gud har gjort rede til hende, for at hun kan få sin føde dér i tolv hundrede og tres dage.Og der blev krig i himlen. Mikael og hans engle gik i krig med dragen, og dragen og dens engle tog kampen op, men kunne ikke stå sig, og de havde ikke længere deres plads i himlen. Den blev styrtet, den store drage, den gamle slange, som hedder Djævelen og Satan, og som forfører hele verden – styrtet til jorden, og dens engle blev styrtet ned sammen med den. Og jeg hørte en høj røst i himlen sige: Nu er frelsen og magten og Riget vor Guds og herredømmet hans salvedes, for vore brødres anklager er styrtet, han, som dag og nat anklagede dem for Gud. De har besejret ham ved Lammets blod og ved deres vidnesbyrds ord. De havde ikke livet for kært til at gå i døden. Så fryd jer da, himle, og I, som har bolig i dem! Men ve over jorden og havet, for Djævelen er kommet ned til jer med stort raseri, fordi han ved, at hans tid er kort. Da dragen så sig styrtet ned til jorden, forfulgte den kvinden, der havde født drengen. Men kvinden fik givet den store ørns to vinger, så hun kunne flyve ud i ørkenen til sit sted; dér fik hun sin føde én tid og to tider og en halv tid i sikkerhed for slangen. Men slangen spyede en hel flod af vand ud af sin mund efter kvinden, for at hun skulle rives med af floden. Men jorden kom kvinden til hjælp og åbnede sit gab og slugte den flod, som dragen spyede ud af sin mund. Og dragen rasede mod kvinden og gik hen for at føre krig mod hendes øvrige børn, som holder fast ved Guds bud og ved Jesu vidnesbyrd. Den stillede sig på havets bred. Dyret fra havet og dyret fra jorden 🔝Og jeg så et dyr stige op af havet; det havde ti horn og syv hoveder og på sine horn ti kroner og på sine hoveder gudsbespottelige navne. Det dyr, jeg så, lignede en panter, dets fødder var som en bjørns og dets mund som en løves mund, og dragen gav det sin magt og sin trone og stor styrke. Et af dets hoveder var som dødeligt såret, men dets banesår blev lægt. Hele jorden fulgte dyret med undren og tilbad dragen, der havde givet dyret magten; og de tilbad dyret og sagde: »Hvem er dyrets ligemand, og hvem kan gå i krig mod det?« Og det fik givet en mund, der talte store bespottelige ord, og det fik givet magt til at gøre det i toogfyrre måneder. Det åbnede munden til bespottelser mod Gud, det spottede hans navn og hans bolig og dem, der har bolig i himlen. Det fik givet magt til at føre krig mod de hellige og besejre dem, og det fik givet magt over hver stamme og folk, tungemål og folkeslag. Og alle, der bor på jorden, vil tilbede det, enhver, hvis navn ikke, fra verden blev grundlagt, står skrevet i livets bog, det slagtede lams bog. Har nogen øre, skal han høre!Skal nogen i fangenskab, kommer han i fangenskab, skal nogen falde for sværdet, falder han for sværdet. Her kræves der udholdenhed og tro af de hellige! Jeg så et andet dyr komme op af jorden; det havde to horn som et lam, men talte som en drage. Det udøver hele det første dyrs magt for dets øjne; og det får jorden og dem, der bor på den, til at tilbede det første dyr, det, hvis banesår blev lægt. Det gør store tegn, så det endog får ild til at falde fra himlen ned på jorden for øjnene af menneskene. Det forfører dem, der bor på jorden, med de tegn, som det har fået givet at gøre for dyrets øjne, og siger til dem, der bor på jorden, at de skal lave et billede af dyret, der fik sværdhugget og kom til live. Og det fik givet at blæse livsånde i dyrets billede, så dyrets billede også kunne tale og få alle dem dræbt, der ikke vil tilbede dyrets billede. Det får alle, store og små, rige og fattige, frie og trælle, til at sætte et mærke på deres højre hånd eller deres pande, så ingen kan købe eller sælge undtagen den, der bærer dette mærke, dyrets navn eller dets navns tal. Her kræves der visdom! Den, der har forstand, må regne på dyrets tal, for det er et mennesketal. Dets tal er 666. Sangen til Lammets pris 🔝Jeg så: Se, Lammet stod på Zions bjerg, og hos det stod ét hundrede og fireogfyrre tusind, som havde dets navn og dets faders navn skrevet på deres pande. Og jeg hørte en lyd fra himlen som lyden af vældige vande og som lyden af voldsom torden, og den lyd, jeg hørte, lød som harpespillere, der slår deres harper. Og de synger en ny sang foran tronen og de fire levende væsener og de fireogtyve ældste, og den sang kunne ingen lære undtagen de ét hundrede og fireogfyrre tusind, som er købt fri af jorden. Det er dem, der ikke har sølet sig til med kvinder, men er jomfruelige. De følger Lammet, hvor det går. De er købt fri fra menneskene som en førstegrøde for Gud og Lammet, og der fandtes ikke løgn i deres mund; de er uden fejl.De tre engles domsforkyndelse 🔝Jeg så endnu en engel flyve midt oppe under himlen; den havde et evigt evangelium at forkynde for dem, der bor på jorden, og for alle folkeslag og stammer, tungemål og folk, og englen sagde med høj røst:Frygt Gud og giv ham ære, for timen er kommet, da han dømmer. Tilbed ham, som har skabt himmel og jord og hav og kilder. Og en anden engel fulgte efter og sagde: Faldet, ja, faldet er det store Babylon, som skænkede op for alle folkeslagene af sin utugts harmes vin. Og en tredje engel fulgte efter dem og sagde med høj røst: »Hvis nogen tilbeder dyret og dets billede og sætter dets mærke på sin pande eller hånd, skal han også drikke Guds harmes vin, skænket ufortyndet i hans vredes bæger, og han skal pines i ild og svovl for øjnene af de hellige engle og Lammet. Og røgen fra deres pinsler stiger op i evighedernes evigheder, og de har ingen hvile, hverken dag eller nat, de, der tilbeder dyret og dets billede eller tager dets navn som mærke. Her kræves der udholdenhed af de hellige, dem, som holder fast ved Guds bud og troen på Jesus.« Og jeg hørte en røst fra himlen sige: »Skriv: Salige er de døde, som fra nu af dør i Herren. Ja, siger Ånden, de skal hvile efter deres møje, for deres gerninger følger dem.« Jordens høst 🔝Og jeg så: Se, der var en hvid sky, og på skyen sad der en, der så ud som en menneskesøn, med guldkrone på hovedet og en skarp segl i hånden. Og en anden engel kom ud fra templet og råbte med høj røst til ham, der sad på skyen:Brug din segl og høst, for nu er det tid til at høste, og jordens høst er tjenlig. Og han, som sad på skyen, svang sin segl over jorden, og jorden blev høstet. Og der kom en anden engel ud fra templet i himlen, også den med en skarp segl. Og endnu en engel kom fra alteret, og den havde magt over ilden. Den råbte med høj røst til englen med den skarpe segl: »Brug din skarpe segl og høst klaserne på jordens vinstok, for dens druer er modne.« Og englen svang sin segl på jorden og høstede jordens vinstok og hældte druerne i Guds harmes store perse. Og persen blev trådt uden for byen, og på en strækning af seksten hundrede stadier flød der blod ud af persen op til hestenes bidsler. De syv engle med de sidste syv plager 🔝Jeg så et andet stort, forunderligt tegn på himlen: Syv engle med de sidste syv plager, for med dem er Guds vrede fuldbyrdet. Og jeg så noget som et glashav, blandet med ild, og jeg så dem, der havde sejret over dyret og dets billede og dets navns tal, stå ved glashavet med Guds harper. Og de synger Guds tjener Moses' sang og Lammets sang:Store og underfulde er dine gerninger, du Herre, Gud, Almægtige, retfærdige og sande er dine veje, du, folkenes konge. Hvem må ikke frygte dig, Herre, og ære dit navn? For du alene er hellig, alle folkeslag skal komme og tilbede dig, for dine retfærdige domme er blevet åbenbare. Derefter så jeg: Templet i himlen, Vidnesbyrdets telt, blev åbnet, og ud af templet kom de syv engle med de syv plager, klædt i lysende rent linnedtøj og med guldbælter om brystet. Og et af de fire levende væsener gav de syv engle syv guldskåle fyldt med Guds vrede – han, som lever i evighedernes evigheder. Og templet fyldtes med røg fra Guds herlighed og magt, så ingen kunne komme ind i templet, før de syv engles syv plager var endt. De syv engle hælder de syv vredesskåle ud Og jeg hørte en høj røst fra templet sige til de syv engle: »Gå hen og hæld Guds syv vredesskåle ud over jorden.« Den første engel gik hen og hældte sin skål ud over jorden, og lede, ondartede bylder ramte de mennesker, der havde dyrets mærke og tilbad dets billede. Den anden engel hældte sin skål ud over havet, og det blev til blod som fra en død, og alle levende væsener i havet døde. Den tredje engel hældte sin skål ud over floderne og kilderne, og de blev til blod. Og jeg hørte vandenes engel sige: Retfærdig er du, som er, og som var, du Hellige, fordi du har fældet den dom; de har udgydt de helliges og profeternes blod, nu har du givet dem blod at drikke, og det fortjener de. Og jeg hørte alteret sige: Ja, Herre, Gud, Almægtige, sande og retfærdige er dine domme. Den fjerde engel hældte sin skål ud over solen, og den fik givet at brænde menneskene med sin ild. Og menneskene blev forbrændt af den voldsomme hede, og de spottede Guds navn, ham, som har magten over disse plager; men omvende sig og give ham æren gjorde de ikke. Den femte engel hældte sin skål ud over dyrets trone, og dets rige blev formørket; de bed sig i tungen af smerte, og de forbandede himlens Gud for deres smerter og bylder, men omvendte sig ikke fra deres gerninger. Den sjette engel hældte sin skål ud over den store flod Eufrat, og den udtørredes for vand, så der blev banet en vej for kongerne fra solens opgang. Og jeg så, at der ud af munden på dragen og ud af munden på dyret og ud af munden på den falske profet kom tre urene ånder, der så ud som frøer. For de er dæmonånder, og de gør tegn. De går ud til kongerne i hele verden for at samle dem til krigen på Gud den Almægtiges store dag. – »Se, jeg kommer som en tyv. Salig er den, der våger og vogter over sine klæder, så han ikke skal gå nøgen, og man skal se hans skam.« – Og han samlede dem på det sted, der på hebraisk hedder Harmagedon. Den syvende engel hældte sin skål ud over luften, og der lød en høj røst ud fra templet, fra tronen, som sagde: »Det er sket!« Der kom lyn og tordenbrag, og der kom et stort jordskælv, så stort, at der aldrig har været magen til det, siden der kom mennesker på jorden. Den store by gik i tre stykker, og folkeslagenes byer styrtede sammen; og det store Babylon blev ikke glemt af Gud, men han gav det bægeret med sin harmes og vredes vin. Hver ø forsvandt, og bjergene var ikke mere til. Blytung hagl faldt ned fra himlen over menneskene, og menneskene forbandede Gud for haglplagen; for den plage er umådelig stor. Den store skøge og dyret 🔝Og en af de syv engle med de syv skåle kom og talte til mig og sagde: »Kom, jeg vil vise dig dommen over den store skøge, som sidder ved de vældige vande. Hende drev jordens konger utugt med, og i hendes utugts vin har de, der bor på jorden, beruset sig.« Og den førte mig i Ånden ud i ørkenen.Dér så jeg en kvinde sidde på et skarlagenrødt dyr, fuldt af bespottelige navne og med syv hoveder og ti horn. Kvinden var klædt i purpur og skarlagen og pyntet med guld og ædelsten og perler; i hånden holdt hun et guldbæger fyldt med afskyeligheder og hendes utugts urenheder. På panden var der skrevet et navn, en hemmelighed: »Det store Babylon, moder til skøgerne og jordens afskyeligheder.« Og jeg så, at kvinden var beruset af de helliges blod og af Jesu vidners blod. Og jeg undrede mig meget ved at se hende. Men englen sagde til mig: »Hvorfor undrer du dig? Jeg vil fortælle dig hemmeligheden om kvinden og om dyret, der bærer hende, det, som har de syv hoveder og de ti horn. Dyret, du har set, var og er ikke mere, og det skal stige op af afgrunden og gå sin undergang i møde. Og de, der bor på jorden, og hvis navne ikke, fra verden blev grundlagt, står skrevet i livets bog, vil undres, når de ser dyret, som var og ikke er og vil komme. Her kræves der et sind med visdom! De syv hoveder er syv bjerge, som kvinden sidder på, og de er syv konger. De fem er faldet, én er nu, den sidste er endnu ikke kommet, og når han kommer, skal han kun være der kort tid. Og dyret, som var og ikke er nu, er selv både den ottende og én af de syv, og det går sin undergang i møde. Og de ti horn, du så, er ti konger, som endnu ikke har fået kongemagt, men som en enkelt time får magten sammen med dyret. De har alle samme tanke, og deres magt og myndighed giver de dyret. De vil føre krig mod Lammet, men Lammet vil sejre over dem, fordi det er herrernes herre og kongernes konge, og sammen med det sejrer de kaldede og udvalgte og trofaste, der er i dets følge.« Og den sagde til mig: »De vande, som du har set kvinden sidde ved, er folk og skarer, folkeslag og tungemål. Og de ti horn, du har set, og dyret, de vil hade skøgen og lægge hende øde og klæde hende nøgen og æde hendes kød og brænde hende. For Gud har indgivet dem at gøre hans vilje og at have samme vilje og give dyret deres kongemagt, indtil Guds ord er udført. Og kvinden, du har set, er den store by, som har herredømmet over jordens konger.« Babylons fald 🔝Derefter så jeg en anden engel stige ned fra himlen med stor magt, og jorden oplystes af dens glans. Den råbte med kraftig røst:Faldet, ja, faldet er det store Babylon, det er blevet bolig for dæmoner, skjul for alle urene ånder, skjul for alle urene fugle og skjul for alle urene og afskyelige dyr. For alle folkeslag har drukket af hendes utugts harmes vin, jordens konger har bedrevet utugt med hende, og jordens købmænd er blevet rige af hendes overdådige vellevned. Og jeg hørte en anden røst fra himlen sige: Drag ud fra hende, mit folk, for ikke at deltage i hendes synder og blive ramt af hendes plager. For hendes synder har hobet sig op til himlen, og Gud har ikke glemt hendes uretfærdigheder. Lad hende få, hvad hun har ladet andre få, giv dobbelt igen for, hvad hun har gjort, og skænk dobbelt op for hende i det bæger, hun skænkede. Lige så megen glans og vellevned, hun gav sig selv, lige så megen pine og sorg skal I give hende. For hun siger i sit hjerte: ›Jeg sidder som dronning og er ikke enke og skal aldrig mærke til sorg.‹ Derfor kommer på én og samme dag alle hendes plager, død og sorg og sult, og hun skal brændes; thi stærk er Gud Herren, som har dømt hende. Og jordens konger, der bedrev utugt med hende og levede i vellevned, skal græde og jamre over hende, når de ser røgen fra hendes brand, og de skal stå langt borte af rædsel over hendes pine og sige: Ve, ve, du store by, Babylon, du mægtige by! Dommen er kommet over dig på en eneste time. Og jordens købmænd græder og sørger over hende, for ingen vil længere købe deres ladning af guld og sølv og ædelsten og perler og linned og purpur og silke og skarlagen og alle slags citrustræ og alle slags elfenbensgenstande og genstande af det kostbareste træ og kobber og jern og marmor, kanel og koriander og røgelse og salve og virak og vin og olie og flormel og hvede og kvæg og får og heste og vogne og slaver, levende mennesker. Den frugt, som din sjæl begærede, har du mistet, og alt det prangende og pragtfulde har du tabt, ingen skal kunne finde det mere. De, der handler med disse varer, alle de købmænd, som tjente sig rige på hende, skal stå langt borte af frygt for hendes pinsel; de skal græde og sørge og sige: Ve, ve den store by, klædt i linned og purpur og skarlagen og pyntet med guld og ædelsten og perler! Så stor en rigdom ødelagt på en eneste time! Og alle styrmænd og alle, der færdes på havet, og sømænd og de, der har deres arbejde på havet, stod langt borte og råbte, da de så røgen fra hendes brand: »Den store by! Hvor findes dens lige?« De dængede støv på hovedet og græd og sørgede og råbte: Ve, ve, den store by, hvor alle med skibe i søen blev rige af hendes kostbarheder. Ødelagt på en eneste time! Fryd dig, himmel, over det, og I hellige og apostle og profeter! For Gud har dømt hende og skaffet jer oprejsning. Så løftede en mægtig engel en sten som en stor møllesten og kastede den i havet og sagde: Sådan skal den store by Babylon styrtes hovedkulds ned og ikke findes mere. Lyden af harpespillere og sangere og af fløjtespillere og blæsere skal ikke høres i dig mere, ingen håndværker af nogen slags skal findes i dig mere, kværnens lyd ikke høres i dig mere, lampens lys ikke skinne i dig mere, og brudgoms og bruds stemme ikke høres i dig mere. For dine købmænd var jordens stormænd, af din trolddom blev alle folkeslag forført. I byen var der blod af profeter og hellige og af alle, som er blevet myrdet på jorden. Jubel over Babylons fald og Lammets bryllup 🔝Derefter hørte jeg en vældig lyd som af en talrig skare i himlen, som sagde:Halleluja! Frelsen og æren og magten er vor Guds, sande og retfærdige er hans domme. Han har dømt den store skøge, som fordærvede verden med sin utugt, han har hævnet sine tjeneres blod på hende. Og atter sagde de: »Halleluja! Røgen fra hende stiger op i evighedernes evigheder.« Og de fireogtyve ældste og de fire levende væsener faldt ned og tilbad Gud, som sidder på tronen, og de sagde: »Amen, halleluja!« Og der kom en røst fra tronen: Lovpris vor Gud, alle hans tjenere, I, som frygter ham, både små og store. Og jeg hørte lyden som af en stor folkeskare og som af vældige vande og som af stærk torden, som sagde: Halleluja! Herren vor Gud, den Almægtige, har taget magten, lad os glæde os og juble og lovprise ham, for nu skal Lammets bryllup stå, og hans brud har gjort sig rede, hun har fået givet at klæde sig i lysende rene linnedklæder – for linnedklæderne er de helliges retfærdige gerninger. Og englen sagde til mig: »Skriv: Salige er de, der er indbudt til Lammets bryllupsfest.« Og den sagde til mig: »Det er Guds sande ord.« Jeg faldt ned for dens fødder for at tilbede den, men den sagde: »Nej! Jeg er kun tjener som du og dine brødre, der holder fast ved Jesu vidnesbyrd. Gud skal du tilbede.« For Jesu vidnesbyrd er profetiens ånd. Rytteren på den hvide hest sejrer over dyret Og jeg så himlen åben, og se, der var en hvid hest, og han, der rider på den, hedder Tro og Sanddru, og han dømmer og strider med retfærdighed. Hans øjne er som luende ild, på hovedet har han mange kroner, og han har et navn indskrevet, som ingen kender undtagen han selv. Han er klædt i en kappe dyppet i blod, og hans navn er Guds Ord. Hærene i himlen fulgte ham på hvide heste og var klædt i lysende rene linnedklæder. Ud af hans mund står et skarpt sværd, som han kan slå folkeslagene med, og han skal vogte dem med et jernscepter og træde Gud den Almægtiges harmes og vredes vinperse. På sin kappe og på sin hofte har han et navn skrevet: Kongernes Konge og Herrernes Herre. Og jeg så en engel stå i solen. Den råbte med høj røst til alle de fugle, der flyver midt oppe under himlen: »Kom, saml jer til Guds store måltid for at æde kød af konger og kød af feltherrer og kød af stormænd og kød af heste og deres ryttere og kød af alle frie og trælle, store og små.« Og jeg så dyret og jordens konger og deres hære samlet for at føre krig mod ham, der rider på hesten, og mod hans hær. Men dyret blev grebet, og sammen med det den falske profet, som havde gjort tegnene for dets øjne og dermed forført dem, der tog dyrets mærke og tilbad dets billede. De blev begge styrtet levende i ildsøen, der brænder med svovl. De øvrige blev dræbt med det sværd, der stod ud af rytterens mund, og alle fuglene åd sig mætte i deres kød. De tusind år 🔝Og jeg så en engel stige ned fra himlen med nøglen til afgrunden og en stor lænke i hånden. Englen greb dragen, den gamle slange, som er Djævelen og Satan, og bandt ham for tusind år og styrtede ham i afgrunden og satte lås og segl for ham, for at han ikke mere skal forføre folkeslagene, før de tusind år er omme. Derefter skal han slippes løs en kort tid.Og jeg så troner og nogle, der tog sæde på dem; de fik givet domsmagt. Og jeg så sjælene af dem, som var blevet halshugget på grund af Jesu vidnesbyrd og Guds ord, og alle, som ikke havde tilbedt dyret eller dets billede og ikke sat mærket på deres pande og hånd. De kom til live og blev konger med Kristus i tusind år. De andre døde kom ikke til live, før de tusind år var omme. Det er den første opstandelse. Salig og hellig er den, der har del i den første opstandelse; dem har den anden død ingen magt over, men de skal være Guds og Kristi præster og være konger med ham i de tusind år. Den endelige sejr i krigen mod Djævelen 🔝Når de tusind år er omme, skal Satan slippes løs fra sit fængsel og gå ud og forføre folkeslagene i alle de fire verdenshjørner, Gog og Magog, og samle dem til krig, talrige som havets sand. De drog op på jordens flade og omringede de helliges lejr og den elskede by, men der faldt ild ned fra himlen og fortærede dem. Og Djævelen, som forførte dem, blev styrtet i søen af ild og svovl, hvor også dyret og den falske profet er, og de skal pines dag og nat i evighedernes evigheder.Livets bog og den endelige dom 🔝Og jeg så en stor hvid trone og ham, der sad på den. For hans ansigt måtte både jord og himmel flygte, og der var ingen plads til dem. Og jeg så de døde, både store og små, stå foran tronen, og bøger blev åbnet, og en anden bog blev åbnet, det er livets bog, og de døde blev dømt efter deres gerninger ifølge det, der stod skrevet i bøgerne. Og havet gav sine døde tilbage, og døden og dødsriget sine døde, og de blev dømt, enhver efter sine gerninger. Døden og dødsriget blev styrtet i ildsøen. Det er den anden død, ildsøen. Og hvis nogen ikke fandtes indskrevet i livets bog, blev han styrtet i ildsøen.Den nye himmel og den nye jord 🔝Og jeg så en ny himmel og en ny jord. For den første himmel og den første jord forsvandt, og havet findes ikke mere. Og den hellige by, det ny Jerusalem, så jeg komme ned fra himlen fra Gud, rede som en brud, der er smykket for sin brudgom. Og jeg hørte en høj røst fra tronen sige:Nu er Guds bolig hos menneskene, han vil bo hos dem, og de skal være hans folk, og Gud vil selv være hos dem. Han vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere. Thi det, der var før, er forsvundet. Og han, der sidder på tronen, sagde: »Se, jeg gør alting nyt!« Og han sagde: »Skriv! For disse ord er troværdige og sande.« Og han sagde til mig: »Det er sket. Jeg er Alfa og Omega, begyndelsen og enden. Den, der tørster, vil jeg give af kilden med livets vand for intet. Den, der sejrer, skal arve dette, og jeg vil være hans Gud, og han skal være min søn. Men de feje og troløse og afskyelige og morderne og de utugtige og troldmændene og afgudsdyrkerne og alle løgnerne skal få deres lod i søen, der brænder med ild og svovl; det er den anden død.« Det ny Jerusalem 🔝Så kom en af de syv engle med de syv skåle, der var fyldt med de sidste syv plager. Den sagde til mig: »Kom, jeg vil vise dig bruden, Lammets hustru.« Og englen førte mig i Ånden op på et stort, højt bjerg og viste mig den hellige by, Jerusalem, der kom ned fra himlen, fra Gud, med Guds herlighed. Dens stråleglans er som den dyreste ædelsten, som krystalklar jaspis. Den har en stor og høj mur med tolv porte, og over portene tolv engle og indskrevne navne, det er Israels tolv stammers navne: mod øst tre porte, mod nord tre porte, mod syd tre porte og mod vest tre porte. Og byens mur har tolv grundsten, og på dem står de tolv navne på Lammets tolv apostle.Englen, som talte med mig, havde en målestok af guld, så den kunne måle byen og dens porte og mur. Byen er firkantet med ens længde og bredde. Med målestokken målte englen byen til tolv tusind stadier; længden og bredden og højden er ens. Og den målte dens mur til ét hundrede og fireogfyrre alen efter menneskenes mål, som også er englenes. Dens murværk var jaspis, og byen var af det pure guld, der så ud som det reneste glas. Bymurens grundsten var prydet med alle slags ædelsten: den første grundsten var jaspis, den anden safir, den tredje kalkedon, den fjerde smaragd, den femte sardonyks, den sjette sarder, den syvende krysolit, den ottende beryl, den niende topas, den tiende krysopras, den ellevte hyacint, den tolvte ametyst. De tolv porte var tolv perler, hver af portene var af én perle. Og byens gade var af det pure guld som gennemsigtigt glas. Men et tempel så jeg ikke i den, for Herren, Gud den Almægtige, er dens tempel, og Lammet. Og byen har ikke brug for sol eller måne til at skinne i den, for Guds herlighed oplyser den, og Lammet er dens lys. Folkeslagene skal vandre i dens lys og jordens konger komme ind i den med deres herligheder. Dens porte lukkes ikke om dagen, og nat er det aldrig dér. Folkeslagenes herligheder og kostbarheder bringes ind i den. Men intet vanhelligt kommer derind, og det gør heller ingen, der øver afskyelighed og løgn, men kun de, der står indskrevet i livets bog, Lammets bog. Livets vand og livets træ 🔝Og englen viste mig floden med livets vand, klart som krystal, den vælder ud fra Guds og Lammets trone. I midten, med gaden på den ene side og floden på den anden, står livets træ, som bærer frugt tolv gange, hver måned giver det frugt, og træets blade tjener til lægedom for folkeslagene. Og der skal ikke mere være nogen forbandelse. Men Guds og Lammets trone skal stå i byen, og hans tjenere skal tilbede ham, og de skal se hans ansigt og bære hans navn på deres pande. Der skal ikke mere være nat, og de har ikke brug for lys fra lamper eller lys fra solen, for Herren Gud lyser for dem, og de skal være konger i evighedernes evigheder.Afsluttende formaninger og løftet om Kristi komme 🔝Og englen sagde til mig: »Disse ord er troværdige og sande, og Herren, profeternes ånders Gud, har sendt sin engel for at vise sine tjenere, hvad der snart skal ske: ›Ja, jeg kommer snart.‹ Salig er den, der holder fast ved profetiens ord i denne bog.«Det er mig, Johannes, som har hørt og set dette. Og da jeg havde hørt og set det, faldt jeg ned for fødderne af den engel, som havde vist mig dette, for at tilbede den. Men englen sagde til mig: »Nej! Jeg er kun tjener som du og dine brødre, profeterne, og som de, der holder fast ved ordene i denne bog. Gud skal du tilbede.« Og englen sagde til mig: »Forsegl ikke profetiens ord i denne bog, for tiden er nær. Lad den, der øver uret, stadig øve uret, den, der er tilsølet, stadig søle sig til, den retfærdige stadig øve retfærdighed, og den, der er hellig, stadig helliges.« »Ja, jeg kommer snart, og med mig min løn, for at gengælde enhver, som hans gerning er. Jeg er Alfa og Omega, den første og den sidste, begyndelsen og enden. Salige er de, der har vasket deres klæder, så de får ret til livets træ og går gennem portene ind i byen. Udenfor skal hundene være og troldmændene og de utugtige og morderne og afgudsdyrkerne og enhver, der elsker og øver løgn. Jeg, Jesus, har sendt min engel for at vidne om dette for jer i menighederne. Jeg er Davids rodskud og ætling, den lysende morgenstjerne.« Og Ånden og bruden siger: »Kom!« Og den, der hører, skal sige: »Kom!« Den, der tørster, skal komme, og den, der vil, skal få livets vand for intet. Jeg vidner for enhver, der hører profetordene i denne bog: Føjer nogen noget til dem, vil Gud tilføje ham de plager, der er skrevet om i denne bog, og trækker nogen noget fra ordene i denne profetiske bog, vil Gud fratage ham hans del i livets træ og i den hellige by, som der er skrevet om i denne bog. Han, der vidner om dette, siger: »Ja, jeg kommer snart.« Amen, kom, Herre Jesus! Herren Jesu nåde være med jer alle!
|
|
