|
Dagens Helgen : Sankt Gertrud |
04:13:12 |
 Sankt Gertrud figur
Statue af Sankt Gertrud af Nivelles. I Nivelles, Belgien.
Et nutidigt (falsk) afladsbrev 😀
Køge Bryggeri, Vestergade 30, bygget hvor Sct. Gertruds kapel tidligere lå.Bryggeriet var aktivt fra 1866 til 1941 hvor det trådte i likvidation. Foto dateret: 1895 - 1905 |
Helgenen: Sankt Gertrud
Indholdsfortegnelse :Gertruds dagSankt Gertrud Glansen af Sankt Gertrud Sct. Gertrudsstræde i Køge Kapellet Lovparken Skt Gertrud Kapel i Køge Tiggerlicens Kapellet opført 1307 År 1408 - Aflad Original i Sjællands landsarkiv Sankt Gertruds Kapel Aflad Fra kongsgård til kloster Gaver til klosteret Kirkegårde Sankt Gertruds Kirkegård En by med selvrespekt havde et bryggeri
Gertruds dag 🔝Den 17. marts, hvert år, er dagens navn: "Sankt Gertrud" og det er samtidigt også Sct. Patricks Dag, især i Irsk befolkede områder i verden.Sankt Gertrud 🔝Sankt Gertrud var en Belgisk abbedisse fra Nivelles, der af almuen regnes for en af de bedste forbundsfæller. Hun hjalp de dødes sjæle den første nat på vej til skærsilden. Gertrud, der var kongedatter (prinsesse) af kong Pippin den Ældre, fravalgte som ung ægteskabet og blev nonne i klostret Nivelles i Belgien, grundlagt af hendes mor i 640. Gertrud blev abbedisse i 652 og var kendt for sin lærdom og omsorg for syge, enker, pilgrimme og fanger.Død 17. marts år 659. Hun er værnehelgen for rejsende folk. Hun hjalp de døde på deres første nat på vej til skærsilden. Hvor de større veje løb ind i byerne blev der bygget små Herberger eller Kapeller såkaldte Gertrudshuse. Ved disse blev der ofte opstillet bemalede og forgyldte træfigurer forestillende Sankt Gertrud. Glansen af Sankt Gertrud 🔝I tidens løb skallede malningen og forgyldningen af disse figurer og dette er antagelig baggrunden for mundheldet "glansen er gået af Sankt Gertrud".Det menes også at udtrykket "glansen er gået af Sankt Gertrud" stammer fra 1807, hvor englænderne især bombarderede området omkring Sankt Gertrud klosteret i København, sammen med resten af hovedstaden. Sankt Gertrud var en helgeninde fra Brabant, i Belgien, hun levede fra 626 til 659. Hun var datter af den frankiske konge Pipin den ældre. I kunsten vises hun med en model af en kirke og et hospital, hvilket hentyder til hendes virksomhed som kirkebygger samt hendes godgørende virke for fattige og syge. Hun forbindes desuden med mus, hvorfor man tidligere på hendes helgendag, 17. marts, stak sedler med hendes navn ned i alle muse- og rottehuller. Hermed troede man, at de uønskede gnavere ville forsvinde. Sct. Gertrudsstræde i Køge 🔝Sct. Gertrudsstræde, der løber mellem Nyportstræde og Glæisersvej i Køge, er et af de gadenavne, der har ændret sig gennem tiderne.Strædet har navn efter den flanderske helgeninde der hed Sct. Gertrud. Hun blev beskytterinde for de vejfarende, både her og hisset. Trods navnet "Sct. Gertrudsstræde", lå kapellet faktisk i Vestergades nordlige side, lige inden for byporten, men kapellets modsatte gavl lå ud imod det nuværende Sct. Gertrudsstræde, der dengang hed Rebslagerstræde. I Nederlandene, Nordtyskland og i Danmark opstod der mange Sct. Gertruds kapeller. Man vidste at Køge havde haft et sådant kapel, men i tidens løb var det gået i glemmebogen hvor det lå, men i begyndelsen af forrige århundrede kunne man nogenlunde lokalisere det, og i 1913 fik strædet navnet Sct. Gertrudsstræde. Før den tid hed strædet, sammen med den nuværende Rebslagergade, "Rebslagerstræde" i over to hundrede år, efter en reberbane der lå i gaden, men før den tid havde det navnet Hestemøllestrædet efter en hestemølle der lå på hjørnet af Rebslagergade og Sct. Gertrudsstræde. Sct. Gertruds kapel lå hvor det gamle Køge Bryggeri siden kom til at ligge, nærmere betegnet med kapellets korbue ud mod Rebslagergade, hvor resten af korbuen endnu ligger under den transformatorbygning der ligger i gaden. Kapellet har været en anselig bygning på 11 gange 35 meter. Køge Bryggeri lå i nærheden af det nuv. Sankt Gertrudsstræde 35 - 39, med front ud i mod Vestergade 30. Bryggeriet ophørte i 1941 hvor bygningerne og arealet blev solgt til Dansk Frø- og Siloselskab. Kapellet 🔝Kapellet nævnes første gang 1394, og var da større end Køge Kirke var, på daværende tidspunkt. Kapellet blev nedlagt under reformationen, og nedrevet i 1552, hvor materialerne blev anvendt ved opførelsen af Rådhuset.De første udgravninger af Kapellet startede i 1984, og sluttede i 1991. I selve kapellet fandt man 20 kistegrave, og på kirkegården der omkransede Kapellet, fandt man over dobbelt så mange begravelser, men kun få af dem var kistebegravelser. Lovparken 🔝På den store åbne plads i Sct. Gertrudsstræde, ud mod Louparken lå indtil 1971, Otto Olsens Gartneri, der havde specialiceret sig i liljekonvaller. Kommunen købte gartneriet der var på 8000 kvm., og nedlagde det for at lægge det sammen med Louparken.Teksten herover stammer (lettere redigeret) fra bogen "Historien bag navnet" af Børge Kjeldsen fra 1994. Skt Gertrud Kapel i Køge 🔝På Vestergades venstre side, lige inden for porten lå et stort kapel, hvor man kunne bede til den hellige Sankt Gertrud. Her var også et herberg, hvor de rejsende kunne overnatte. Der var et hospital, og der var en kirkegård, hvor også fremmede kunne blive begravet.Tiggerlicens 🔝Således gav biskop Peder Jensenaf Roskilde i 1408 værgerne for St. Gertruds Kapel i Køge »..fuld tilladelse til på grund af forbedringen af nævnte St. Gertruds Kapel frit at drage omkring med nævnte kapels tavler i Eders nævnte herreder og vort fogedi i Dragør, for ved sig selv eller deres velyndere at erhverve almisser...«. Kapellet opført 1307 🔝Skt Gertrud KapelOpført i 1370 Nedrevet i 1552 11 x 33 meter i grundareal Grundareal ca. 363 m2 Sankt Gertrud var kendt for at yde omsorg for fattige, syge og vejfarende og blev desuden anråbt i datidens kamp mod mus og rotter. Herberg for rejsende År 1408 - Aflad 🔝1408. 4. juli. Roskilde. Broder Peder, fordum biskop af Holum, eftergiver alle, der besøger sankt Gertruds kapel i Køge og bidrager til dets udsmykning, 40 dage af den dem pålagte kirkebod.Original i Sjællands landsarkiv 🔝Broder Peder, af Guds og det apostoliske sædes nåde fordum biskop af Holum, til alle troende kristne, den hellige moders fromme sønner, hilsen og evig kærlighed med Gud.Vi tror at øve from tjeneste for Kristus, så ofte vi tilskynder de troendes sind til fromme gerninger. Derfor skænker vi i tillid til Gud den almægtiges barmhjertighed, apostlene sankt Petrus' og sankt Paulus' myndighed og i tillid til biskoppen, den ærværdige fader i Kristus og herre, hr. Peder, biskop af Roskilde, barmhjertigt alle, der viser sand anger, og som fromt besøger sankt Gertruds kapel i Køge og rækker en hjælpende hånd til samme kapels udsmykning med lys, og som siger tre gange ave Maria ved den natlige klokkeringning, 40 dage af den dem pålagte kirkebod lige så ofte som de altså fromt fuldfører fornævnte eller noget af fornævnte eller deltager i gudstjenesten eller afgiver løfte derom, efter dog at have indhentet biskoppens samtykke hertil. Til vidnesbyrd herom har vi ladet vort segl hænge under. Givet i Roskilde i det Herrens år 1408 onsdagen efter den hellige jomfrus besøgelsesdag (2. juli). Sankt Gertruds Kapel 🔝I katolsk betydning er et kapel et sted, der er indrettet til, at man kan tilbede en bestemt helgen. Et kapel kan være del af en kirke, eller det kan være en selvstændig bygning, der ikke hører til en kirke. I Køge var der et kapel for helgeninden Sankt Gertrud. Det lå ved Vestergades nordside lige inden for Vesterport.Det var bygget omkring 1375, og man hører første gang om det i 1394, hvor væbneren hr. Bjørn Olufsen gav en gård til Sankt Gertruds Kapel og et alter for Jomfru Maria. Sankt Gertrud beskyttede de rejsende, og der kom jo netop mange købmænd og søfolk til Køge. I Hellested på Stevns var der et Sankt Gertruds Gilde, hvis regler er bevaret. De blev skrevet på latin i 1404, og der er 48 paragraffer. I § 5 står der, at hvis der i Hellested sogn dør fremmede, som ikke har slægtninge eller bekendte hos sig, skal brødrene og søstrene våge over dem natten igennem, være til stede ved begravelsen og ikke fjerne sig, før de har opfyldt denne pligt. Der var ofte herberg, hospital og kirkegård i forbindelse med Sankt Gertruds kapeller. Det var der fx i København. Der har sikkert også været både hospital og herberg med stalde i Køge, og der var en kirkegård syd for kapellet. Sankt Gertruds kapeller lå som regel tæt ved en byport. Ved vejen dertil opstillede man forgyldte statuer af helgeninden. De blev ikke altid holdt ved lige. Herfra har vi talemåden "Glansen er gået af Sankt Gertrud". I 1433 blev der holdt et fornemt møde i Sankt Gertruds Kapel. Det var mellem kong Erik af Pommerns rådgivere og udsendinge fra byen Stralsund. Her var plads til både at holde møder og at indkvartere og bespise de tilrejsende. I 1552 blev kapellet revet ned, da byen fik tilladelse til at hente byggematerialer herfra. Kapellets fundamenter lå tilbage og er gravet ud. Det viser sig, at det var et stort kapel: 35 m langt og 10,5 m bredt, dvs. at det var større end Sankt Nicolai Kirke på samme tid. Det var sandsynligvis bygget af røde munkesten med striber af hvide kridtsten, og det havde fem hvælvinger i loftet. Der var klokketårn på nordsiden, våbenhus mod syd og indgang fra vest. Kapellets bygninger blev ændret og udvidet flere gange. Sankt Gertrud var leder af et kloster i Brabant i Belgien. Hun døde som 33-årig den 17. marts år 659. Sankt Gertrud afbildes ofte med en kirke eller et kapel i hånden. Sankt Gertrud blev fejret på sin helgendag den 17. marts. Den dag stak man sedler med hendes navn ned i alle husenes muse- og rottehuller. Man troede, at det ville skræmme skadedyrene væk. Det fortælles nemlig, at hun engang jagede mus og rotter væk og derved reddede høsten på sin hjemegn. Aflad 🔝I kirken kunne man få aflad, dvs. få tilgivelse for sine synder, når man skriftede for en præst, eller når man gjorde noget andet, der ville glæde Gud. Man kunne fx give gaver til kirken, til et alter i kirken, til et kapel, et hospital eller et herberg. Gentagne gange mellem år 1400 og 1466, blev det bekendtgjort, at man kunne give gaver til Sankt Gertruds Kapel og derved opnå aflad for et antal dage, fx 40 dage. Det betød, at man efter døden skulle være 40 dage kortere i skærsilden. Man modtog et afladsbrev som bevis for sin gave. Kapellet blev på den måde ejer af en række gårde og boder i byen. Ved middelalderens slutning ejede kapellet otte ejendomme i Køge. Det var en stor fordel for kapellet at få tilladelse fra en biskop til at sælge afladsbreve. Det tiltrak mange mennesker, og der var brug for pengene, bl.a. når kapellet skulle udbygges. Det var paven, der havde fundet på, at folk kunne købe aflad for sig selv eller deres slægtninge.Paven fik store indtægter ved salg af afladsbreve. Pilgrimme Man kunne også skaffe sig aflad ved at blive pilgrim. Så tog man på rejse til hellige steder som Rom og Jerusalem. På steder, hvor helgener havde levet eller var begravet, kunne der ske undere, så man både kunne få tilgivelse og blive helbredt for sygdomme. De fleste af dem, der rejste i middelalderen, var enten handelsfolk eller pilgrimme. På Sankt Gertruds Kirkegård er der fundet enkelte muslingeskaller, men ikke de populære Ib-skaller, som kendes fra andre kirkegårde. Ibskaller blev bragt hjem af pilgrimme, der havde været i Santiago de Compostela i det nordlige Spanien. Her besøgte de Apostlen Jakobs grav. Jakob blev kaldt Ib her i Danmark. Muslingeskallerne var bevis for, at man virkelig havde vandret hele turen til apostlens grav. Pilgrimmen syede skallen fast på sin kappe, og han fik den med sig i graven. Helligkors Kapel I slutningen af 1400-tallet blev der bygget et nyt kapel for enden af en gade, der hed Bolværkestræde. Bolværk kan betyde hegn eller palisade, og man har sikkert nogle år tidligere åbnet en port i byens forsvarsværk for enden af denne gade, som nu hedder Jernbanegade. Det nye kapel hed Helligkors Kapel, og det nævnes første gang i 1496. Mange steder blev der bygget den slags kapeller på stranden uden for byerne. Det skete fx i Middelfart, Aalborg, Ribe og Malmø. Køge Station er nok bygget oven på fundamenterne til det gamle kapel. Gråbrødreklostret I de fleste danske købstæder var der mere end ét kloster, og de fleste var munkeklostre. I Roskilde, som var bispeby, var der inden for byens volde 5 klostre og 12 kirker. Køge havde kun ét eneste kloster. Det var et gråbrødrekloster. Fra kongsgård til kloster 🔝I 1429 havde kongefamilien købt en gård, som lå på sydsiden af Vestergade, hvor der nu er kirkegård. I 1484 mente kong Hans, at det ville være godt for hans by, hvis den fik et kloster. Derfor forærede han gråbrødrene sin kongsgård, som lå "ved porten, som man udganger til Gammel Kjøge Kirke", dvs. ved Vesterport. Her skulle de oprette et kloster.Det kom til at ligge inden for Vesterport og over for Sankt Gertruds Kapel. Klosteret blev viet til Vor Frue, dvs. Jomfru Maria. Allerede i 1485 blev klosterets kirkegård indviet af Roskildes biskop. I 1487 blev der holdt et fornemt møde i Køges kloster. Her mødtes repræsentanter fra alle gråbrødreklostre i de nordiske lande. De kom sammen en gang om året for at udveksle tanker og ideer. Dette år skulle de se det nye kloster i Køge. De må have syntes om at være i Køge, for de mødtes der igen i 1492, 1501 og 1520. I 1509 stod kirken og søjlegangen omkring den firkantede klostergård færdig. Kirken var bygget i bindingsværk. Nu blev den højtideligt indviet af biskop Anders Mus fra Oslo. Den blev viet til Sankta Maria de consolatione, dvs. Jomfru Maria som den, der bringer trøst. Kongens krav Munkene skulle tjene gud og overholde de regler, Frans af Assisi havde opstillet. Desuden skulle de bede for kongeslægtens evige salighed. Der skulle bedes for kongen, dronningen, deres børn og andre efterkommere, kongens og dronningens forældre samt kommende konger i Danmark. Hvis munkene ikke overholdt bestemmelserne, kunne den danske konge sætte dem ud af klosteret og give det til nogle andre munke. Gaver til klosteret 🔝Kongens mor, enkedronning Dorothea, var meget interesseret i klosteret. Måske var det hende, der fik sin søn til at sørge for, at Køge fik et kloster. I 1488 var hun på pilgrimsrejse til Rom. Hun besøgte paven og fortalte ham, at hun personligt havde betalt både for byggeriet og for udstyr til klosteret – messeklæder, bøger, kander til altervin og andre smukke ting. Enkedronningen fik paven til at give klosteret en særlig form for aflad, der betød, at alle, der i de næste 10 år besøgte kirken på den fjerde søndag i fasten, ville få aflad for alle synder, der ellers blev straffet med ophold i skærsilden. Man kan forestille sig, at klosteret har haft masser af gæster og fået rige gaver på denne særlige forårssøndag, som er ugen før palmesøndag. Klosteret fik i det hele taget gaver af mange fromme mennesker.En særlig gave var det, at herremanden på Vallø i 1493 gav munkene tilladelse til at bygge en kørebro mellem Køge og Prambroen, der førte over Tryggevælde Å. Måske har det været en dæmning gennem et vådt område, så alle folk nemmere kunne komme til og fra Stevns. Det var især godt for bønder, der skulle til byen med deres varer. Ny kirkeklokke I 1522 fik gråbrødrene en ny klokke til deres kirke. Den blev støbt hos en berømt klokkestøber, som hed Johannes Fastenowe og blev kaldt Hans Klokkestøber. Klokken er bevaret og befinder sig nu på Køge Rådhus. Det var sjældent, at Fastenowe smykkede sine klokker med relieffer, men det gjorde han med klokken til klosteret i Køge. På den ene side er der et billede af Jomfru Maria med Jesusbarnet. Hun står på en tynd nymåne og er indrammet af solstråler. På den anden side fremviser Frans af Assisi sine hænder, der har sår som dem, Kristus fik, da han blev korsfæstet. Klokken bærer en lang tekst, som begynder sådan: "Når jeg lyder, iler den guddommelige Frans' brødre med at opsende løfter og bønner til Gud." Kirkegårde 🔝Køges ældste kirkegård lå ved Gammel Køge Kirke. Den blev man ved med at bruge, også efter at man fik kirkegårde inde i byen. I byen var der tre kirker, hver med sin kirkegård. Den ældste var Sankt Nicolai Kirke, og derefter kom Sankt Gertruds Kapel.I 1485 indviede man kirkegården ved Gråbrødreklosteret i Vestergade, selv om klosterkirken endnu ikke var bygget. Rige borgere blev begravet inde i kirken eller kapellet og så tæt ved alteret som muligt. Andre – og måske alle de tilrejsende – måtte nøjes med en plads ude på kirkegården. Sankt Gertruds Kirkegård 🔝På Sankt Gertruds Kirkegård er der bl.a. fundet dobbeltgrave med et barn, der ligger hos sin far eller mor. Der er også fundet en grav med en helt speciel kiste. Her har den døde ligget indsvøbt på en bund af tværribber i stedet for på en hel træbund. Træ har været kostbart, så man har sparet på det. I nærheden af kapellet er der fundet to gravminder af træ. Gravtræer kaldes de. De er meget fint udskåret og ligner de smukkeste huse, de døde kan have boet i. Måske skulle den afdødes sjæl tage bolig i dem. Den slags huse kunne man ønske sig til livet efter døden. Efter middelalderen blev gravtræerne brugt til at udbedre vejen lige inden for Vesterport. Her blev de gravet ned i fugtig jord med grundvand. Derfor er de blevet bevaret, og der findes ikke andre gravtræer af den slags i hele Nordeuropa. Både kisten og gravtræerne er udstillet på Køge Museum.Nutidens kirkegårde I Vestergade på hjørnet af Ågade ligger Klosterkirkegården bag sin gule mur. I middelalderen var det munkenes og de fattige folks kirkegård. Den er stadig i brug, men kun til nedsættelse af urner. Kirkegården ved Sankt Nicolai Kirke blev brugt frem til 1864. Så blev den for lille, og man holdt op med at bruge den. Som udvidelse af den havde man tidligere oprettet en ny kirkegård, der ligger syd for Allégade mellem Kirkestræde og Nyport-stræde. Den hedder Assistens Kirkegård og er byens mindste. Nord for middelalderbyen er der en stor, ny kirkegård, som bærer navnet Ny Sankt Nicolai Kirkegård, selv om den ikke ligger ved kirken. En by med selvrespekt havde et bryggeri 🔝Tidligere havde enhver by med respekt for sig selvet bryggeri. I Køge startede en tidligere kaptajnløjtnant J.L.A. de Roepstorff et bryggeri i Vestergade 30 i Køge.Bryggeriet blev opført på grunden for det, 300 år tidligere nedrevne "Sankt Gertruds kapel". I starten blev der kun brygget hvidtøl, for dengang blev der mest drukket hvidtøl og brændevin. I 1869 producerede Køge' s 13 brændevinsbrænderier 416.000 liter brændevin og Køge havde 3.097 indbyggere. Det var lige ca. 134 liter pr. person, men mon ikke også Køges omegn aftog en pæn portion af produktionen. Omkring 1880 begyndte man at at brygge pilsnerøl og porter, hvor især porteren faldt i folks smag. Bryggeriet blev i 1882 omdannet til et aktieselskab, hvorved bryggeriet fik et tiltrængt kapitaltilskud. I 1896 blev bryggeriet udsat for en større brand, der opstod i maltmøllen. Heldigvis var der mange frivillige hjælpere, som sørgede for at det færdige bryg, både flaskerne og fadene, blev bragt i sikkerhed på engen bag bryggeriet. Senere viste det sig, at størsteparten af flaskerne og fadene var blevet tømt under redningsarbejredningsarbejdet. Bryggeriet var dog igang igen allerede ca. 3 uger efter branden. Særlig porterens salg gik stærkt frem, men der må også have været kunder nok, for i 1890 havde Køge 38 værtshuse og gæstgiverier, foruden 7 købmandsforretninger med ret til udskænkning. Det vil sige et udskænkningssted for hver 71 personer. Desværre kunne bryggeriet mærke en stigende konkurrence fra Carlsberg og Tuborg, økonomien vaklede, maskiner og inventar var nedslidte, så man måtte indse, at en lukning var nært forestående. Derudover var der igen en større brand i 1935, og den bevirkede, at det nu gik hurtigt ned ad bakke. I 1941 trådte bryggeriet i likvidation, og 10-15 medarbejdere blev arbejdsløse. Bygningerne og arealet blev solgt til Dansk Frø- og Siloselskab. Bryggeriet havde haft mange brygmestre gennem tiderne, men jeg kan fortælle om en af dem. Han blev millionær, men dog ikke på Køge Bryggeri. Det var brygmester Heiberg, der emigrerede til Amerika. Under forbudstiden opfandt han et ekstrakt, der skulle blandes op med vand for at blive til hvidtøl. Han lod en brugsanvisning medfølge med en advarsel hvor der stod: "Må ikke tilsættes sukker eller rosiner, da der derved opstår alkohol!" Køge Bryggeri blev oprettet i 1866 i Vestergade 30 af kaptajnløjtnant J.L.A. de Roepstorff som hvidtølsbryggeri. Senere blev der brygget pilsner og andre ølsorter samt diverse former for vand. Teksten herover stammer (let redigeret) fra bogen "Historien bag navnet 2" af Børge Kjeldsen fra 1995. |
|
