|
Dagens Planet : Solen |
13:41:45 |
 Solen, den klareste stjerne vi kan se fra jorden.
Solens symbol: ☉ Utf: \U+2609
Fra venstre mod højre: Solen, de indre planeter (Merkur, Venus, Jorden og Mars), Asteroidebæltet (med bla. dværgene Ceres og Hygieia), de ydre planeter (Jupiter, Saturn, Uranus og Neptun), samt det største objekt i Kuiperbæltet dværgplaneten Pluto (der engang var klassificeret som en planet) og en komet.
Solsystem diagram.
Morgenhimmelen umiddelbart før solopgang den 27. januar 2016.Her ses 5 planeter, samt månen, næsten, på stribe. Der er tale om: Merkur, Venus, Saturn. Mars og Jupiter
Billede fra NASA/ESA-satellitten SOHO, der siden 1995 kontinuert har holdt øje med Solen.
ASA's Solar Dynamics Observatory tog dette billede af et soludbrud - som ses i det lyse glimt øverst til højre - den 3. marts 2023. Billedet viser en delmængde af ekstremt ultraviolet lys, som fremhæver det ekstremt varme materiale i flares, og som er farvet orange.
Nasas Solar Dynamics Observatory har fanget et billede af Solen under den geomagnetiske storm der begyndte i maj måned 2024.
Jordens magnetosfære skærmer jordens overflade mod solvindens og især store Solstormes ladede partikler.Magnetosfæren er trykket på dagssiden af jorden og udvidet på natsiden. (Illustrationen er ikke skalatro).
Solformørkelsen over Mexico d. 8. apr. 2024 
Månen ligger 384.400 km fra Jorden – kun 1/400 af dens afstand til Solen. Derfor kan Månen, trods sin lille størrelse, skygge for Solen.Billedets målestok er ikke korrekt! Solens diameter er ca. 110 gange jordens diameter og solen befinder sig i en afstand på ca. 150 mio. km. fra jorden.
En stjernes løgringe af grundstoffer lige inden døden. Arealernes størrelse afspejler forholdet mellem mængderne af de forskellige grundstoffer, dog ikke den egentlige størrelse. |
Solsystemet: Solen
Indholdsfortegnelse :Solen og SolsystemetAE Astronomiske Enheder Lysets hastighed Solen har otte Planeter i kredsløb: Solen har også 5 Dværgplaneter Planeterne på stribe Voldsomt soludbrud varsler kaos Simuleringer på historiske data Solens aktivitet er svær at forudsige Den kraftige solstorm i maj 2024 Danske landmænd Amerikanske landbrugsmaskiner kørte galt Forsøger at forudsige forstyrrelser i ionosfæren Starlink 6 ting om solformørkelser 1. Skæv bane hindrer hyppige formørkelser 2. Skandinavien skal vente 109 år 3. Fly fulgte solformørkelse i 74 minutter 4. Månens bjerge skaber perlekæde 5. Koronaen er 1.000.000 °C 6. Kejser dræbte astronomer Solen er en Stjerne
Solen og Solsystemet 🔝I vores Solsystem har vi solen i midten. Rundt om kredser planeterne Merkur, Venus, Jorden, Mars, Jupiter, Saturn, Uranus og Neptun. Derudover er der også de fem dværgplaneter Eris, Pluto, Haumea, Makemake, Hygieia og Ceres men man går ud fra, at der er mange flere end bare de fem.AE Astronomiske Enheder 🔝En AE (Astronomisk Enhed) er Jordens afstand til Solen, omkring 150 millioner km. Til sammenligning har Venus en afstand på 0,7 AE fra Solen, Mars en afstand på 1,5 AE, mens Jupiter befinder sig hele 5,2 AE fra Solen. Langt det meste af asteroidebæltet befinder sig mellem 2 og 4 AE fra Solen, altså i det store tomrum mellem Mars og Jupiter, hvor også dværgplaneten Ceres befinder sig i en afstand på 2,76 AE fra Solen.Værdien af 1 AE (au) er fastlagt af Den Internationale Astronomiske Union (IAU) i 2012 til 149.597.870.700 m ± 3 m; til langt de fleste formål kan længden 150 mio. km anvendes. Lysets hastighed 🔝Lysets hastighed i vakuum (= 299.792.458 m/s) ca. 300 mio. m/s eller 300.000 km./sek. eller 1.080.000.000 km/t. (Lidt over en milliard km/t.)Det skulle give en rejsetid på lige ca. (150.000.000/300.000) = 500 sekunder eller 8. min 20 sek., for lysets tur fra solen til jorden. Solen har otte Planeter i kredsløb: 🔝
Solen har også 5 Dværgplaneter 🔝Pluto, der engang blev anset for at være en planet, er i dag kategoriseret som en af Solsystemets fem dværgplaneter.Der er fem kendte dværgplaneter i Solsystemet, og deres rækkefølge i forhold til Solen er:
Planeterne på stribe 🔝Fredag 5. maj 2000 trådte seks af vort solsystems planeter næsten på linie i en såkaldt planetparade. Forrige gang det skete var den 5. februar 1962, og næste gang vil først være den 20. marts 2675.Det er Jorden og vores fem nærmeste planeter, Merkur, Venus, Mars, Jupiter og Saturn, der samler sig sammen med Månen omkring Solen. De seks planeter, Månen og Solen stod den 5. maj på en linie indenfor kun 26 grader set fra et punkt højt over Solen. Kl. 10:08 var de tættest på en linie og var cirka på linien de efterfølgende par dage. Uheldigvis skete samlingen af planeterne om dagen, derfor var det ikke muligt at se det. Alligevel er det tit forbundet med stor interesse, da mange dommedagsprofeter, astrologer og mystikere ofte har mange fortolkninger af disse planetparader. Den belgiske astronom Jean Meeus var den første, som skabte opmærksomhed om denne specielle begivenhed for mere end 40 år siden. I starten troede man, at det ville skabe katastrofer som jordskælv, oversvømmelser, vulkanudbrud, flodbølger, storme og hæve vandstanden på Jorden, når de fem planeters samlede tiltrækning, stråling og magnetfelt påvirkede Jorden. I dag ved vi, at det ingen betydning har for Jorden, og undersøgelser har vist, at tilsvarende grupperinger i 1703, 1941 og 1990 ingen betydning havde for Jorden. I Tycho Brahe Planetarium på Gl. Kongevej var man om fredagen fra kl. 15 kunne man følge med i planetparaden. Københavns Astronomiske Forening havde sat deres kikkerter op med filtre på, så man kunne se Solen, og inde i Planetariet kunne man på et computersimuleret billede se planeternes position. Fra kl. 15 til 18 var der hver halve time introduktioner med den astronomiske forklaring. Voldsomt soludbrud varsler kaos 🔝Voldsomt soludbrud varsler kaos: Vi er ikke rustet til at modstå udfald på elnettet.Soludbrud, primo 2024, har forstyrret radiokommunikation over Stillehavet og kastet kraftigt nordlys over Europa og USA. Astrofysiker advarer om kommende bølge af endnu kraftigere udbrud, der kan true både ozonlaget og moderne teknologi. Solen har i årevis holdt forholdsvis lav profil. Men de seneste uger er den begyndt at røre på sig. Og den 23. marts 2024 (kl. 02:30 dansk tid) udløste to aktive områder på dens overflade gigantiske skyer af ladede partikler i Jordens retning. Partiklerne trængte ind i jordens magnetosfære og kickstartede den stærkeste geomagnetiske storm siden 2017. Den forstyrrede radiokommunikationen over Stillehavet og udløste kraftige nordlys, der kunne ses fra store dele af Europa og USA, helt ned til Spanien og Californien. Og den vil helt sikkert blive fulgt op af flere, fortæller astrofysiker Christoffer Karoff fra Aarhus Universitet. Han henviser til, at Solen lige nu er på vej ind i sin mest aktive periode i sin 11 år lange cyklus. Solens aktivitet stiger, fordi Solens magnetfelt tager til. Det får feltlinjerne til oftere og oftere at bryde igennem soloverfladen og danne de karakteristiske mørke områder, vi kan se som solpletter, for siden at briste højt oppe i atmosfæren. Det er disse eksplosioner, vi ser som soludbrud i form af fx flares og CME (coronal mass ejection). »Solen er aktuelt på vej mod sit maksimum. Dermed kan vi forvente endnu flere solpletter og kraftigere eksplosioner på dens overflade de kommende fire - seks år og dermed også stærkere magnetiske storme på Jorden, end det, vi var vidne til i lørdags,« siger Christoffer Karoff, der forventer, at den næste cyklus bliver endnu kraftigere. Simuleringer på historiske data 🔝Soludbruddene kan forårsage betydelige skader på elektronisk udstyr, fortæller han. For de elektrisk ladede partikler fra Solen påvirker jordens magnetfelt. Det inducerer elektriske strømme nede i jorden, som trækker fejlstrømme i højspændingsledningerne.Hvor hårdt fremtidens soludbrud kommer til at slå på fx den danske infrastruktur, vides ikke. Men USA og Storbritannien har forsøgt at simulere, hvad det kommer til at betyde for samfundet på baggrund af oplysninger om ekstreme hændelser i fortiden. Ved at skrue en tand op for den såkaldte Carrington-event, der tilbage i december 1859 fik datidens telegrafledninger til at slå gnister og slog et gigantisk hul i Jordens ozonlag på størrelse med det, der opstod i 1990'erne, så viser simuleringerne ødelagte elsystemer, satellitter og transformatorer. Noget tilsvarende ville formentlig ske i Danmark, vurderer han. Og det betyder, at man vil stå med et noget nær nedlukket samfund. Han fortæller, at der allerede er set eksempler på, at nutidens soludbrud har fået transformerstationer til at gå op i røg og smadret hele serverparker. Selv om man ikke direkte kan dokumentere, at det er soludbruddene, der har ødelagt computerne, så er der indirekte dokumentation i form af et klart sammenfald mellem perioder med soludbrud og antallet af ødelagte computere. Solens aktivitet er svær at forudsige 🔝Solens aktivitet er bestemt af samspillet mellem magnetfeltet, plasmaens strømninger og Solens rotation. Det er forholdsvis kaotisk, men har alligevel en meget tydelig 11-årig cyklus og en hvis systematik i, hvornår der kommer stærkere og svagere cyklusser. Det overliggende kaos gør det dog svært at forudsige, hvor stærke kommende cyklusser bliver.Selv om Solen er godt i gang med sin nuværende cyklus, så er man stadig ikke færdig med at prøve at forudsige, hvor stærk den ender med at blive. Aktuelt regner man med, at aktiviteten vil fortsætte med at stige de kommende 1-4 år, at regne fra April 2024. Men at forudsige den næste cyklus igen, det har forskerne ingen mulighed for. Deres redskaber er ikke gode nok. Den kraftige solstorm i maj 2024 🔝Den kraftige solstorm påvirkede ældre navigationsudstyr i danske landbrugsmaskiner, så de gik i stå. I USA er der lignende meldinger om maskiner, der også kørte ud af kurs.Danske landmænd 🔝Mens mange danskere har nydt maj måneds sjældne og flotte nordlys, har flere danske landmænd omvendt bandet over den kraftigste solstorm siden 2003.Solstormen har nemlig givet fejl og unøjagtigheder i de private referencenet, også kendt som RTK (Real Time Kinematic), som mange landmænd bruger til meget nøjagtig navigation. Referencenetværket består af et netværk af basestationer på jorden, der korrigerer for fejl på GPS-satellitter. »Der er set øget aktivitet i ionosfæren fra omkring fredag aften kl. 20 og frem til lørdag morgen kl. 7. Der har været henvendelser fra kunder med ældre udstyr, som har været berørt og oplevet fejl,« siger formand for brancheforeningen for private referencenet og direktør i Geoteam, der driver RTK-netværket Gpsnet.dk. Der er fire landsdækkende RTK-netværk i Danmark. Det fortælles, at op mod 10 procent af de landmænd, der har kørt natten til en lørdag med RTK, har været påvirket af solstormen. Når RTK-tjenesten i en traktor registrerer for mange forstyrrelser og fejl, vil systemet ikke levere en position, og navigationen afbrydes – og så vil traktoren gå i stå. Det er, hvad der er sket for mange landmænd natten til lørdag. Med en satellitbaseret RTK-tjeneste kan en landmand overlade styringen af en traktor til RTK-tjenesten, som er meget præcis og kan navigere med ned til en centimeters nøjagtighed. Det er mere nøjagtigt, end det menneskelige øje kan præstere i en stor traktor. Amerikanske landbrugsmaskiner kørte galt 🔝Problemet har ramt landmænd på flere kontinenter. I USA har traktorproducenten John Deere, der også driver en RTK-tjeneste, meddelt at dens basestationer i stedet for at korrigere for fejl har udsendt fejlagtige signaler.»På grund af den måde RTK-netværket fungerer på, sendte basestationerne korrektioner ud, der var blevet påvirket af den geomagnetiske storm og forårsagede drastiske skift i marken og endda nogle kursændringer, der var drastiske,« skriver John Deere. En amerikansk landmand har fortalt, at han forventer, at råvarepriserne stiger, fordi mange landmænd måtte holde stille over weekenden. »Alle traktorerne står for enden af marken lige nu og er lukket ned på grund af solstormen. Ingen GPS. Vi er lige midt i majssåningen. Jeg vil vædde på, at råvaremarkederne stiger på mandag,« siger en landmand i Nebraska. Ud over landmænd er det især landmålere og entreprenører, der bruger private referencenet til opmåling og navigation. De to sidste faggrupper arbejder dog sjældent om natten i weekenden. Hele konceptet med RTK er at bruge basestationer på Jorden til at korrigere fejl, støj og forstyrrelser på GNSS-satellitter (global navigation satellite system) som amerikanske GPS, europæiske Galileo, russiske Glonass og kinesiske Beidou. Forsøger at forudsige forstyrrelser i ionosfæren 🔝Solens aktivitet stiger, fordi Solens magnetfelt tager til. Det betyder at feltlinjerne stadigt oftere vil bryde igennem soloverfladen og danne solpletter, som er aktive områder med kraftige og ustabile magnetfelter.Når den magnetiske energi frigives, opstår der stærke soludbrud, også kaldet flares og CME (coronal mass ejection), hvor der udsendes gigantiske plasmaskyer af energirige og ladede solpartikler – primært elektroner og protoner. Det er især i ionosfæren, der strækker sig fra omkring 150 km og ned til en højde på ca. 60 km over jordoverfladen, at GPS-signalerne bliver forstyrret af soludbrud som i maj måned. Når man skal bestemme en position med satellitter, er det nødvendigt med en meget præcis tidsangivelse på signalerne, og afviger tidsstempler blot en anelse, opstår der fejl, som kan give flere meters unøjagtigheder. »Den tidsforskel ganges med lysets hastighed, og så kender vi distancen, som vi bruger til at lave bestemme positionen på landjorden. Er der fejl på de signaler, eller er de meget svage, kan man filtrere dem fra. Den mest effektive måde at reducere mængden af geomagnetisk støj fra ionosfæren er at kunne forudsige aktiviteten i ionosfæren i en model. Så kan man udelukke de svageste og dårligste signaler, inden de når traktoren på marken. Selvom myndigheder verden over havde forudsagt weekendens solstorm, så er det stadig svært at forudsige, hvordan en hændelse som weekendens påvirker ionosfæren og dermed RTK-tjenesternes evne til at modtage gode signaler på Jorden. Derfor bliver nyere GNSS-modtagere også udstyret med flere antenner, så de kan modtage signaler fra flere forskellige GNSS-konstellationer. Jo flere satellitter man kan modtage signaler fra, des større er sandsynligheden nemlig for at få gode signaler. Starlink 🔝Det er imidlertid ikke kun GPS-satellitter, der har været ramt. Starlink, der har flere tusinde satellitter i kredsløb om Jorden i lav jordbane, skrev lørdag, at kvaliteten af satellittjenesten var forringet over weekenden.6 ting om solformørkelser 🔝Der har været total solformørkelse over USA d. 8. apr. 2024. Den kunne observeres i et bælte fra Mexico til Canada. Skyggen fra den totale formørkelse ramte Mexicos stillehavskyst kl. 11.07 lokal tid - det var klokken 20:07 dansk tid.Skyggens bane bevægede sig hurtigt op gennem USA og forlod Canadas østkyst kl. 17:16 NDT - hvilket svarer til kl. 22:16 dansk tid. 1. Skæv bane hindrer hyppige formørkelser 🔝Månen ligger 384.400 km fra Jorden – kun 1/400 af dens afstand til Solen. Derfor kan Månen, trods sin lille størrelse, skygge for Solen. Månens bane om Jorden hælder en smule, og gjorde den ikke det, ville solformørkelser optræde hver måned.2. Skandinavien skal vente 109 år 🔝En total solformørkelse optræder med cirka 18 måneders mellemrum på Jorden. I snit går der 400 år mellem to totale solformørkelser på et givent sted. Den næste totale solformørkelse i Skandinavien vil først kunne ses i 2126.3. Fly fulgte solformørkelse i 74 minutter 🔝7 minutter og 32 sekunder kan en solformørkelse vare – men det sker sjældent. I 1973 fulgte overlydsflyet, Concorde, en solformørkelse med 2100 km/t. På den måde kunne passagerne opleve fænomenet i 74 minutter.4. Månens bjerge skaber perlekæde 🔝Når Månen glider ind foran Solen, blokerer Månens højeste bjerge lyset, så det ligner en perlekæde. Fænomenet kaldes Baileys Perler og er sammen med diamantringen og koronaen et af tre syn, du kan nyde under en total solformørkelse.5. Koronaen er 1.000.000 °C 🔝Koronaen er den plasma, der omgiver Solen. Under en solformørkelse bliver koronaen – som er 1.000.000 °C og 181 gange varmere end Solens overflade – synlig fra Jorden.6. Kejser dræbte astronomer 🔝I 2136 f.Kr. blev en solformørkelse i Kina formentlig registreret første gang. Efter sigende blev to astronomer, Ho og Hi, henrettet af kejser Chung-K'ang for ikke at have forudsagt Solens midlertidige bortgang.Solen er en Stjerne 🔝En stjerne er en glødende kugle af plasma, der er i dynamisk balance, idet den holdes sammen af tyngdekraften og udspilet af strålingstrykket fra dens indre fusionsprocesser. Den nærmeste stjerne i forhold til Jorden er Solen, der er kilden til det meste af den energi der er til rådighed på Jorden. Andre stjerner er synlige på himlen, når de ikke overstråles af Solens lys. En stjerne skinner, fordi fusion i dens kerne frigør energi der transporteres gennem stjernens indre og derefter stråler ud i rummet fra stjernens overflade i form af elektromagnetiske bølger. Desuden vil der være en såkaldt solvind, der er en strøm af ladede partikler som føres væk fra stjernen af strålingstrykket. En del af den udsendte elektromagnetiske stråling ligger i det synlige område. Næsten alle grundstoffer tungere end hydrogen og helium er skabt i det indre af stjerner. Det meste af det lys, som vi kan se kommer fra stjerner.Astronomer kan bestemme massen, alderen, den kemiske sammensætning og mange andre egenskaber ved en stjerne gennem observation af dens spektrum, luminositet, og i visse tilfælde den egenbevægelse gennem rummet. En stjernes masse er altafgørende for dens udvikling som stjerne og dermed dens skæbne. Andre karakteristiske egenskaber ved en stjerne er bestemt ved dens udviklingshistorie, herunder dens diameter, rotation, bevægelse og temperatur. Et plot af stjerners temperaturer mod deres luminositet, kendt som et Hertzsprung-Russell diagram (H–R diagram), muliggør at finde alder og udviklingstrin for en stjerne. Udgangspunktet for dannelsen af stjerner er skyer af interstellar gas, der primært består af brint, helium samt en meget lille andel af tungere grundstoffer. Hvis en sådan sky begynder at trække sig sammen på grund af de interne tyngdekræfter, så stiger tryk, tæthed og temperaturer. Er der brint nok, nåes det punkt, hvor de centrale dele er varme og tætte nok til at sætte gang i fusionsprocesser og en stjerne er født. Den del af stjernen der ligger uden for kernen transporterer den frembragte energi væk ved en kombination af varmelednings og varmestrålings-processer. Disse processer skaber et udadrettet tryk, der er i balance med gravitationskraften. Stjerner i denne tilstand af ligevægt ligger i den såkaldte hovedserie i Hertzsprung-Russell-diagrammet. Hvis den stofmængde der er til rådighed, er mindre end ca. 0,08 gange vor Sols masse (ca. 11 Jupitermasser), kommer kerneområdet aldrig op på tryk- og temperaturforhold der tillader fusionsprocesserne. I stedet skabes en såkaldt brun dværg – et lyssvagt legeme som frigør energi ved gravitationel sammentrækning i stedet for kernereaktioner. Når brintbeholdningen i stjernens indre er ved at slippe op, »vinder« presset af tyngden af det omkringliggende materiale og presser kernen sammen indtil en ny fusionsproces, triple-alfa-processen (hvor 3 heliumatomer samles til en kerne af et kulstofatom), kan finde sted: Varmen fra denne proces blæser de ydre lag af stjernen udad, så disse udvider sig og køles ned: Stjernen er nu det astronomerne kalder for en rød kæmpe (eller evt. rød superkæmpe). Tunge stjerner kan fortsætte med at fusionere stadig støre atomkerner, indtil de ender i en reaktion der danner jern: Dette grundstof er »endestationen«, fordi kerneomdannelse af jernatomer kræver en nettotilførsel af energi, dvs. de bruger mere energi på fusionen end de producerer ved den. Når der ikke længere produceres energi i en stjernes indre, vil tyngden fra de ydre dele af stjernen presse den nu »døde« kerne sammen. Stjerner som vor egen sol vil blot falde sammen til en varm og lille stjerne af den slags der kaldes for en hvid dværg: Denne producerer ikke »ny« energi, men køler blot ganske langsomt af. For stjerner der er mere end ca. halvanden gange så tung som Solen, kan atomerne i kernens materiale ikke »bære vægten« af det sammensynkende materiale: Elektronerne omkring atomkernerne bliver ganske enkelt mast ind i kernen, hvor de reagerer med protonerne og danner neutroner. Denne kollaps er temmelig voldsom, og blæser de ydre dele af stjernen væk. Tilbage er blot et massivt legeme af tætpakkede neutroner – en såkaldt neutronstjerne. Når endnu større stjerner kollapser, kan end ikke sammenpressede neutroner »bære vægten«, og slutproduktet er et såkaldt sort hul – et legeme så tæt, at den lokale tyngdekraft omkring det er for stærk til at selv lys kan forlade det. Binære og flerstjernesystemer består af to eller flere stjerner der er gravitationelt forbundne og som hovedregel bevæger sig i stabile baner om hinanden. Hvis to sådanne stjerner er tæt nok på hinanden, kan de have en væsentlig indflydelse på hinandens livsforløb. Ikke alle stjerner er ens, dette er de ikke fordi de kan være dannet under forskellige forhold. Der er nogen stjerner der har mere gas og samtidig mere materiale til rådighed end andre stjerner har. |
|
