|
Dagens Extra Terrestial : UFOer |
13:41:25 |
Det er Eske Willerslev til højre 😀
|
Solsystemet: UFOer
Indholdsfortegnelse :Med fire hypoteser kommer forskerne med et bud på hvorfra ufoerne kommerIngen beviser Fire hypoteser Problemer med alle fire Aliens og DNA-forskning Rumskib med ekstrem hastighed på vej gennem Solsystemet 3I/ATLAS Webb
Med fire hypoteser kommer forskerne med et bud på hvorfra ufoerne kommer 🔝Fra Nasa lød det sidste år, at de endnu ikke har observeret noget, som kunne tyde på, at vi har haft besøg af udenjordisk intelligent liv – altså det vi normalt refererer til som ufoer.Og da den tidligere amerikanske efterretningsofficer David Grusch sidste sommer offentlig udtalte, at det amerikanske militær var i besiddelse af rumskibe, som ikke var skabt af mennesker, var der tavshed fra de officielle kanaler. Men måske er det slet ikke nødvendigt at kigge ud i rummet for at finde svar på spørgsmålet, om vi har haft besøg af andre livsformer. Måske gemmer de sig under jorden, i havet eller ligefrem på Månen. I en artikel har tre forskere opstillet fire hypoteser om, at aliens måske lever iblandt os allerede. Det skal her understreges, at artiklen ikke er fagfællebedømt (peer-reviewed) og altså ikke udgivet i noget videnskabeligt tidsskrift endnu. Ingen beviser 🔝Som en personlig note skal det også slås fast, at selvom spørgsmålet om ufoer og udenjordisk liv kan virke fascinerende, så er der absolut ingen håndfaste beviser på, at vi har haft besøg fra fremmede civilisationer. Tværtimod viser en række artikler, som tidligere er skrevet om de teknologiske udfordringer ved at rejse mellem stjerner i universet, at afstandende ville være så store, at det virker urealistisk.Især afstande og energiforbrug ser ud til at sætte en fundamental begrænsning. Det kan man læse om i artiklen Niels Bohr-fysiker giver sit bud: Sådan flyver ufoer ...hvis de findes og Antigravitation kan få ufo'er til at flyve - hvis de findes. Når man så alligevel vælger at skrive om den nye artikel, så skyldes det ikke mindst, at forfatterne kommer fra respekterede amerikanske universiteter. Tim Lomas og Brendan Case er ansat på Harvard Institute for Quantitative Social Science, mens Michael Paul Masters er professor i biologisk antropologi fra Montana Tech og har tidligere skrevet artikler og bøger om ufo-fænomenet. Det er langtfra første gang, at forskere, uden for den naturvidenskabelige eller militære verden, har set på ufoer med mere kulturelle eller ligefrem religiøse briller for at give et bud på en forklaring. Det kan man blandt læse om i bogen ‘UFOer og rumvæsener – myten om de flyvende tallerkener' af Mikael Rothstein og senest i bogen ‘American Cosmic - UFOs, Religion, Technology' af Diana Walsh Pasulka, der er professor i religionshistorie ved University of North Carolina Wilmington. Fire hypoteser 🔝Men tilbage til Nasa artiklen, som også specifikt nævner David Grusch og muligheden for, at der faktisk er noget om snakken, når angiveligt troværdige personer fastholder, at der findes observationer og teknologi, som ikke kan henføres til os mennesker.Derfor tager de udgangspunkt i, at vi har en tendens til at kigge to steder hen, når uforklarlige fænomener som ufoer skal forklares: Enten er det noget menneskeligt som vi misfortolker, for eksempel fly eller balloner eller naturlige fænomener, som lyn, skyer, Månen eller planeter. Eller også springer vi til en konklusion om, at det, som observeres, er rumskibe fra en anden civilisation uden for Jorden. Måske er der en tredje mulighed, og det er her, de fire hypoteser kommer ind – hvor den ene ser ud til at være mere fantasifuld end den anden.
Problemer med alle fire 🔝Forskerne fremhæver, at de to første hypoteser ikke kræver interstellare rejser, hvilket som tidligere nævnt ser ud til at være en teknologisk begrænsning med den viden om universet, vi har lige nu.Hypotese 1-3 lider dog alle af den samme svaghed; for hvorfor skulle en civilisation holde sig skjult så længe, og hvis det er dem, som flyver rundt i nogle af de fartøjer, som lige nu indgår i ufo-fortællingen, så opfører de sig også på en måde, der viser en ekstrem teknologisk udvikling. Den fjerde hypotese har ifølge forskerne et grundlæggende problem: Den er simpelthen for mærkelig, især for folk hvis uddannelse begrænser sig til »forklaringsmodeller inden for grænserne af f.eks fysikkens standardmodel«. Eller som de skriver: »Mens troen på rumvæsner er holdbar, [så er] troen på [noget i stil med] feer simpelthen ikke en realistisk mulighed for de fleste videnskabsfolk.« I konklusionen erkender forskerne, at alle fire hypoteser kan virke »langt ude«. De holder dog fast i, at ufo-fænomenet er så mærkeligt, at der kan være brug for utraditionelle forklaringer. Faktisk siger de direkte, at alle fire hypoteser er yderst usandsynlige. »Det er dog afgørende, at vi ikke betragter det som umuligt,« skriver de og understreger, at før de gik i gang med projektet, ville de have vægtet sandsynligheden for, at en af hypoteserne kunne være rigtig til én procent. »Set i lyset af de seneste data vil vi sætte det til omkring 10 procent. Dette betyder selvfølgelig stadig, at vi ser [hypoteserne] som ni gange mere usandsynligt end sandsynligt. Men set fra den anden retning anser vi det også for ti gange mere sandsynligt, end vi gjorde før,« skriver de. Aliens og DNA-forskning 🔝Hvordan ville en DNA-forsker som Eske Willerslev gribe det an, hvis han med videnskabelige metoder skulle undersøge spor efter besøg af aliens her på Jorden?Vi har spurgt ham – og det er ikke første gang, han får det spørgsmål. Faktisk har han tidligere DNA-testet protein fra sumeriske skeletter fra Iran, der ligger på British Museum, og afkræftet en vild teori om, at de skulle være en hybrid mellem Homo erectus og aliens. Rumskib med ekstrem hastighed på vej gennem Solsystemet 🔝4. september 2025.Muligt rumskib med ekstrem hastighed på vej gennem Solsystemet, mener astrofysiker. James Webb rumteleskopet har registreret intensiteten af lysspredning ved en bølgelængde på 1,2 mikrometer omkring 3I/ATLAS. Illustration: Nasa, JWST. Endnu et mystisk objekt fra det ydre rum er på vej gennem solsystemet. Grundet dets usædvanlige størrelse og bane spekuleres der igen i, om det kan være et rumskib. 3I/ATLAS Webb 🔝Endnu en gang er et interstellart objekt på vej gennem Solsystemet med høj fart - denne gang på 60 km/s, hvilket er ny hastighedsrekord - og endnu en gang spekuleres der i dets oprindelse. Er det blot et tilfældigt kometlignende objekt, eller kunne det mon tro være et rumfartøj fra en intelligent civilisation. Den amerikanske astrofysiker Abraham (Avi) Loeb fra Harvard University i Boston, USA er blandt dem, der spekulerer i det sidste. Han var for nylig i København, hvor han i et foredrag, der primært handlede om sorte huller i det tidlige Univers, også kom ind på det, der efter hans mening indikerer, at vores nye besøgende kan være andet end blot en stor sten.Objektet, der blev opdaget 1. juli, har fået navnet 3I/ATLAS. Det henviser dels til, at det er det tredje interstellare objekt, vi har observeret, og det blev opdaget med et mindre halv meter teleskop i Chile, som er en del af Asteroid Terrestrial-impact Last Alert System (ATLAS). De to foregående interstellare objekter, der blev observeret i henholdsvis 2017 og 2019, er 1I/ʻOumuamua og 2I/Borisov. Hvor der er enighed om, at sidstnævnte er en uinteressant komet, så var der så meget mystik omkring faconen af ʻOumuamua med tilnavnet rumcigaren og den måde, objektet opførte sig på, at flere mente, at den kunne have en teknologisk oprindelse - et synspunkt, som dog ikke har bred opbakning blandt eksperter. En af de ivrigste fortalere for, at ʻOumuamua kan være kunstigt skabt, er Avi Loeb, som har argumenteret herfor i et utal af artikler og i en bog, der er også er udkommet på dansk under titlen 'Er vi alene'. Bogen gav jeg en lunken anmeldelse for nogle år siden. Jeg var derfor noget skeptisk over for, hvad Avi Loeb nu ville sige om ATLAS. Han var dog et behageligt bekendtskab, da han på både redelig og humoristisk vis fremlagde nogle af de observationer, som vi har af ATLAS fra James Webb- og Hubblerumteleskoperne. Han fremhævede, at meget tyder på, at objektet har en diameter på 10-46 km, hvilket er usædvanligt stort. Hvis ATLAS skulle være en tilfældig hændelse, ville det kræve, at hver stjerne i Mælkevejen skulle udsende 10.000 gange så meget klippemateriale, som Solsystemet indeholder, forklarede han. Hvilket er helt usandsynligt. Alternativet er, at det ikke er en tilfældig hændelse, men genstanden er sendt på en kurs direkte mod Solsystemet, forklarede han. Det mener Avi Loeb understøttes af, at det kommer inde i Solsystemet i samme plan, som planeterne er i kredsløb om Solen, og dets bane både vil bringe det tæt på Mars, Venus og Jupiter, men altså ikke Jorden. I en nylig artikel har Loeb indført sin egen Loeb-skala gående fra 0-10 for interstellare objekter, der angiver, hvor usædvanligt og uforklarligt et interstellart objekt er. Han placerer Borisov i kategori 0 som et naturligt fænomen, men både ʻOumuamua og ATLAS i kategori 4 for objekter med en anomali, der potentielt kan opfylde et teknosignatur-kriterium - altså værende kunstigt skabt. Muligheden for, at ATLAS kan være kunstigt skabt, rejser en række spørgsmål. Skal vi allerede nu sende en besked til ATLAS? I givet fald bør den nok være kort og venlig, som noget i retning af: Velkommen til vores kosmiske nabolag, mener Loeb, som dog foretrækker at vente en måneds tid, til vi får flere observationer og måske bliver klogere på dens oprindelse, med at afgøre dette. »Der er jo ingen grund til at sende en besked til en sten,« som han udtrykte det. I øvrigt mente han, at det generelt nok er bedst at sige så lidt som muligt og i stedet bruge kræftene på at lytte og observere. Til stor moro i auditoriet sagde Loeb, at det samme var det bedste at gøre på en blind date. Omkring spekulationerne om oprindelsen kom Loeb med en klog bemærkning om forskellen på forskere, dogmatikere og konspirationsteoretikere. Sande forskere vil altid ønske sig flere og flere data, hvad enten disse vil bekræfte eller modbevise en antagelse eller formodning. Dogmatikere og konspirationsteoretikere ønsker sig derimod ikke nye data af frygt for, at det kan modbevise deres opfattelse. Loeb var helt indforstået med, at nye data kunne bevirke, at ATLAS ville ende med at være i kategori 0. Men hvordan får vi bedre data? Loeb foreslår, at Nasa's Juno rumfartøj ved Jupiter, der ellers i denne måned skal afslutte sine observationer og ende sine dage ved senere at styrte ned i Jupiter, i stedet får et skub væk fra Jupiter, så det komme så tæt, som den resterende mængde brændstof tillader det, på ATLAS, når objektet i midten af marts næste år passerer tættest forbi på Jupiter. Det vil også være interessant at studere, om objektet skulle foretage en manøvre, når det befinder sig tættest på Solen i slutningen af oktober. Problemet er blot, at på det tidspunkt befinder Jorden sig på modsatte side af Solen end ATLAS. Med til historien hører, at Avi Loeb igen står forholdsvis ene i forskerkredse med tankerne om et kunstigt skabt objekt. Andre forskere er ud fra observationerne med Hubbleteleskopet kommet frem til, at ATLAS måske slet ikke er helt så enorm, som Avi Loeb berettede - hvilket automatisk vil bringe det i en lavere kategori på Loeb-skalen. Størrelsen er måske kun nogle få kilometer eller endnu mindre. Selv med Hubble har dog ikke været muligt at foretage præcis bestemmelse af størrelsen. Der er stadig meget, vi ikke ved om ATLAS, så lad os endelig blive ved at observere, men mon ikke objektet trods alt er en komet af en slags. Vil man læse mere om Avi Loebs synspunkter og beregninger knyttet til 3I/ATLAS, kan det ske på: https://avi-loeb.medium.com/ |
|