|
Dagens Planet : Jorden |
13:27:07 |
 Jorden, planet #3 fra solen.Vores allesammens gode gamle moder Jord 😀 
Jorden symbol: ⊕ Utf: \U+8853
Landkort Jorden, hele planeten med kontinenter.
De indre planeter, fra venstre, Merkur, Venus, Jorden og Mars, vist i sammenlignelige størrelser, men ikke afstande.
Jorden set fra Apollo 17.
Tværsnit af Jordens opbygning:6. Jordskorpen 5. Øvre kappe 4. Asthenosfære 3. Nedre kappe (mesosfære) 2. Ydre kerne 1. Indre kerne 3+4+5 udgør kappen. 5+6 udgør lithosfæren. 
Inge Lehmann, Dansk Seismolog, 1888 - 1993.Opdageren af jordens kernes beskaffenhed. 
Jordens vigtigste tektoniske plader:Afrikanske Plade 61,3 106 km² Antarktiske Plade 60,9 106 km² Indo-Australske Plade 59,1 106 km² Eurasiske Plade 67,8 106 km² Sydamerikanske Plade 43,6 106 km² Stillehavspladen 103,3 106 km² 
Jordens omløb om solen ligger i den beboelige zone: Den Habitable zone, eller "Guldlok"-zonen er dér hvor en planet hverken er for varm eller for kold til at understøtte flydende vand.
Solen, månen og jordens positioner under en solformørkelse.
"Landkort" over månen. Stednavnene er læselige ved fuld forstørrelse. Tryk på kortet med musen.
Månens bagside med jorden som baggrund.Foto fra rumsonde.
Jordens magnetosfære skærmer jordens overflade mod solvindens og især store Solstormes ladede partikler.Magnetosfæren er trykket på dagssiden af jorden og udvidet på natsiden. (Illustrationen er ikke skalatro). 
Jordens magnetfelt.Magnetfeltet i Jordens kerne er 50 gange kraftigere end ved overfladen. 
I Jordens magnetosfære opkoncentreres elektrisk ladede partikler i 2 strålingsbælter, som er næsten symmetriske, når set mod eller fra Solen – og stærkt asymmetriske, når set fra et punkt langs tangenten til jordens sted på jordbanen.Strålingsbælterne kaldes indre Van Allen strålingsbælte og ydre Van Allen strålingsbælte.
FNs forudsigelse fra 2022, om stigningen i verdens befolkningstal.Nyere beregninger siger dog at vi aldrig når 10 Mia., samt at begolkningstallet i 2100 kun vil blive omkring 6 Mia. Tallene t.v. for midten er korrekte nok.
Kuglelyn i tre farvestadier.
Satelitbillede af Jylland og det øvrige Danmark fra NASA 2002. Desuden ses Bornholm, hvor den 15. længdegrad krydser dansk område. Vore tidligere besiddelser: Skåne, Halland og Blekinge er også vist i højre side.
Bornholm med 15. østlige længdegrad og 55. nordlige breddegrad.E,R,S på kortudsnittet = østERSøen
Gammelt verdenskort fra 1594.
Forlængst uddøde Mammutter fra stenaldertiden.
Det stolte danske flag 😀
TIDSLINJE Sådan kom vi til at tale dansk.Kan forstørres meget ved at klikke på billedet. 
Danmarkskort fra 1570.
Det danske sprog har sin oprindelse i indoeuropæiske stammer, som omkring 4000 f. Kr. vandrede fra et område nord for Sortehavet mod øst og mod nordvest.
Der er gået ild i noget.
Mark med Sojabønner.
Sojabønner.
Mikroalger producerer ligesom alle andre planter ilt via fotosyntese. Over milliarder af år har det forhøjet iltkoncentrationen på Jorden og muliggjort åben ild.
Der findes en række plantearter, der kaldes pyrofytter, altså 'ildplanter'. De har tilpasset sig områder med hyppige skovbrande i en sådan grad, at deres frøkapsler faktisk skal udsættes for ild, før de åbner sig og sender frøene ud. For eksempel træ- og buskarten Banksia på billedet herover.
I en 400.000 år gammel hule i Israel, fandt man aske og forkullede dyreknogler. |
Solsystemet: Planeten : Jorden
Indholdsfortegnelse :Jorden, den 3. planet i solsystemetTidsforløb Jordklodens Alder Eksperterne skændes om datoen Lord Kelvins estimat Kelvin tog fejl Målinger af radioaktiv halveringstid Jordens alment accepterede alder Canyon Diablo-meteorittens særlige betydning Fra hypotese til videnskabeligt faktum Livets udvikling Jordens fremtid Jordens indre struktur Danske, Inge Lehmann Jordens Måne Månens træk får jordens spinakse til at slingre Månens påvirkning af vejret og livet på jorden Magnetosfære og Solstorme Jordens interne dynamo Magnetosfæren Soludbrud, solstorme og magnetstorme på jorden Den kraftige solstorm i maj 2024 Starlink Planetens Befolkning Befolkningstal, de 10 største lande: Befolkningstilvækst over tid: Diamanters oprindelse Diamanters tilblivelse Kuglelyn, fup eller fakta Nikola Tesla John Lowke Mest talte sprog i verden Hvor mange mennesker taler hvilke sprog Top 5 Mest Talte Sprog I Verden 1. Mandarin 2. Engelsk 3. Hindustani 4. Spansk 5. Arabisk Danmark, med de berygtede indkomst- og formuebeskatninger Danmark i tal Timelinjen ved Bornholm Hvor stammer det danske folk fra? Det danske sprog Hvem har opfundet det danske sprog? Verdens rigeste sprog Hvor kommer det danske sprog fra? Olddansk (800-1100) Gammeldansk (1100-1525) Jyske Lov som kilde Nydansk (efter 1525) Moderne Stiludvikling Verdens rigeste sprog Hvor kommer det danske sprog fra? Olddansk (800-1100) Gammeldansk (1100-1525) Jyske Lov som kilde Nydansk (efter 1525) Moderne Stiludvikling Appendix Digt: Den danske sprog er en svær én Den danske sprog af Gonzalo Varqas Soja og det globale klima Tænk på det globale klima Den eneste planet med ild ? Ilden skabte vores samfund
Jorden, den 3. planet i solsystemet 🔝Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne. Jorden benævnes også Verden, Jordkloden, kloden og Tellus efter en romersk gudinde eller Terra efter dens latinske betegnelse.Jorden er hjemsted for millioner af arter, herunder mennesket. Planeten blev dannet for 4,54 milliarder år siden, og livet fremkom på dens overflade inden for den første milliard år. Siden da har Jordens biosfære i betydelig grad ændret atmosfæren og andre abiotiske betingelser på planeten, så aerobiske organismer har kunnet udbrede sig. Derved er et ozonlag blevet dannet, som sammen med Jordens magnetfelt blokerer for skadelig stråling og tillader liv på landjorden. Jordens fysiske egenskaber, dens geologiske udvikling og dens kredsløbsbane har således gjort liv muligt i denne lange periode, og betingelser herfor forventes at vedblive i endnu 500 millioner til 1 milliard år, hvorefter biosfæren går til grunde som følge af Solens øgede stråling, og livet på Jorden ophører. Lithosfæren (Jordens skorpe og den øvre kappe) er opdelt i adskillige stive segmenter, som kaldes tektoniske plader, der bevæger sig over Jordens overflade i løbet af mange millioner år. Omkring 71 % af overfladen er dækket af oceaner af saltvand, mens resten er kontinenter og øer. Flydende vand er nødvendigt for at opretholde alle kendte former for liv, og det er ikke fundet på overfladen af nogen anden planet. Jordens indre er stadig aktiv og består af en tyk og forholdsvis fast kappe, en flydende ydre kerne, som skaber et magnetfelt, og en fast indre kerne af jern. Jorden vekselvirker med andre kloder i det ydre rum, herunder Solen og Månen. I nutiden foretager Jorden et kredsløb om Solen for hver omkring 366,26 gange, den roterer om sin egen akse. Denne tidsperiode er et siderisk år, som svarer til 365,26 dage i soltid. Jordens rotationsakse hælder 23,4° i forhold til det plan, som er vinkelret på dens omløbsplan, hvilket bevirker årstidsvariationer på planetens overflade med en periode på et tropisk år (365,24 dage i soltid). Jordens eneste naturlige måne, Månen, som begyndte at kredse om den for omkring 4,53 milliarder år siden, fremkalder tidevand i oceanerne, stabiliserer aksehældningen og nedsætter langsomt planetens rotation. Et bombardement af kometer i Jordens tidlige historie spillede en rolle for oceanernes dannelse. Senere forårsagede nedslag af asteroider betydelige ændringer af omgivelser og betingelser på Jordens overflade. Planetens mineraler udgør sammen med produkter fra biosfæren ressourcer, som tillader opretholdelse af en global population af mennesker. Befolkningerne har grupperet sig i omkring 200 uafhængige og selvstændige stater, som vekselvirker med hinanden gennem diplomati, rejser, handel og militære aktioner. De menneskelige kulturer har og har haft mange forskellige syn på planeten, herunder at den personificerer en guddom, at Jorden er flad samt i moderne tid et perspektiv på kloden som et globalt sammenhængende miljø, der kræver indgriben og pasning. Mennesker forlod for første gang planeten i 1961, da Jurij Gagarin nåede det ydre rum. Tidsforløb 🔝Jordens historie og Jordens geologiske historie:Videnskaben har kunnet rekonstruere forløbet af Jordens fortid ret detaljeret. For omkring 4,54 milliarder år siden (med en usikkerhed på 1 %), blev Jorden og de øvrige planeter i solsystemet dannet fra en protoplanetarisk skive af støv og gas, som var tilbage efter Solens dannelse. Materialet samledes til Jorden ved sammenkitning i en proces, som var afsluttet inden for kun 10–20 millioner år. Fra smeltet tilstand afkøledes planeten Jordens ydre lag og dannede en fast skorpe, da vand begyndte at samles i atmosfæren. Månen blev dannet kort tid efter, hvilket efter den fremherskende teori skete som resultat af et gigantsammenstød med en klode (kaldet Theia) på størrelse med Mars, dvs. med en masse på omkring 10 % af Jordens. Meget af denne klodes masse integreredes i Jorden, men sammenstødet slyngede tilstrækkeligt materiale ud i kredsløb om den til, at Månen kunne dannes af det. Udstrømmende gas og vulkansk aktivitet dannede en ur-atmosfære. Oceanerne blev dannet ved kondensering af vanddamp, yderligere fremmet af is og flydende vand, som kom med asteroider og større protoplaneter, kometer og trans-neptunske objekter, der udsatte Jorden for et veritabelt bombardement. I begyndelsen fandtes næsten intet tørt land, men den samlede landoverflade over havniveau er til stadighed steget. Som eksempel er arealet af kontinenterne fordoblet i løbet af de sidste to milliarder år. Mens overfladen omformedes i løbet af hundreder af millioner år, blev der dannet flere kontinenter, som igen blev brudt op. Kontinenterne bevægede sig over overfladen og samledes af og til i et superkontinent. For omkring 750 millioner år siden begyndte det tidligst kendte superkontinent, Rodinia, at blive brudt op. Kontinenter samledes senere igen og dannede Pannotia i perioden for 600–540 millioner år siden og endelig Pangæa, som splittedes for 180 millioner år siden. Jordklodens Alder 🔝Lord Kelvin og jordens alderIndtil slutningen af 1700-tallet var der enighed om, at spørgsmålet om Jordens alder hørte til teologiens område, idet bibelstudier i 1600-tallet syntes at vise, at Gud havde skabt Jorden omkring 4.000 år f.Kr. Tycho Brahes elev, den danske astronom og matematiker Longomontanus (1562-1647), beregnede Jordens tilblivelse til at have fundet sted år 3.967 f.Kr. I England blev den autoriserede skabelse meget specifikt henlagt til lørdag aften, den 22. oktober 4004 f.Kr., som beregnet af den lærde biskop James Ussher (1581-1656). Heri var den københavnske astronomiprofessor Villum Lange (1624-1682) imidlertid ikke ganske enig, da han henlagde Jordens skabelse til mandag den 30. april 4042 f.Kr. Eksperterne skændes om datoen 🔝Eksperterne skændtes om den eksakte dato, men de var enige om, at Jordens alder hørte til studiet af Bibelen – og ikke til studiet af naturen. Det korte tidsperspektiv førte til problemer i geologernes forsøg på at forstå udseendet af jordskorpen, men det var der ikke noget at gøre ved. Bibelens autoritet var for stor til at blive anfægtet.Den franske naturhistoriker Georges-Louis Leclerc (1707-1788), normalt kendt under sit adelige navn Buffon, var en flittig naturvidenskabelig skribent: Hans overvældende ‘Histoire naturelle' (1749-1789) var på intet mindre end 44 bind! Leclerc foreslog, at Jorden opstod meget tidligere end 4004 f.Kr., som var datoen bestemt af ærkebiskop James Ussher. Baseret på sine tal på afkølingshastigheden af jern testet på hans laboratorium, "Petit Fontenet i Montbard", beregnede han, at jordens alder var 75.000 år. Hans ideer blev dog fordømt af Sorbonne universitetet i Paris, og han trak derfor sine teorier tilbage, for at undgå yderligere problemer. Lord Kelvins estimat 🔝Hundrede år senere var geologien blevet en udviklingsvidenskab, hvor jordskorpen blev set som et produkt af naturlige processer, der havde virket i æoner af tid. Dyre- og planteverdenens arter opfattede man ikke længere for uforanderlige, for efter Darwin blev også de betragtet som resultatet af en langsom og gradvis udvikling. Der var blandt geologer og biologer enighed om, at Jorden måtte være mindst 100 millioner år gammel. Og at den meget vel kunne være langt ældre.Den højt ansete fysiker lord Kelvin, var en af tidens største eksperter i termodynamik, som er læren om varme- og energiprocesser. Han argumenterede ud fra komplicerede beregninger, at den virkelige værdi for Jordens alder måtte være langt mindre, end geologerne antog. Ved i detaljer at studere varmetransporten fra Jordens glødende kerne til dens overflade nåede han i 1890'erne til den konklusion, at størkningen af jordskorpen var indtrådt for blot 20-30 millioner år siden. Altså en aldersforskel på mindst 70-80 millioner år, eller mere end 200 procent. Uenigheden mellem geologerne og fysikeren Kelvin var så stor, at den udviklede sig til en større kontrovers, hvor Kelvin viste sig at være taberen, uden at geologerne derfor kom ud som vindere. Kelvin tog fejl 🔝Radioaktivt henfald vender op og ned på geologien.Faktisk er det historiens ironi, at da Kelvin i 1899 selvsikkert offentliggjorde sin lave aldersværdi, var tæppet allerede trukket bort under hans metode. Ifølge Kelvin var jordoverfladens temperatur et produkt af varmeledning fra Jordens indre, mens der ikke var andre væsentlige varmekilder. Med den overraskende opdagelse af radioaktiviteten i 1896 viste det sig snart, at han tog gruelig fejl. Hans matematiske beregninger var værdiløse, da de byggede på forkerte fysiske antagelser. Studiet af radioaktive stoffers henfald i jordskorpen vendte ganske simpelt op og ned på store dele af geologien. Vi skal nu nok være glade for, at jordskorpen ikke er højradioaktiv, for så ville vi ikke være her – men vi skal også være glade for, at den trods alt er radioaktiv, for ellers ville det være alt for koldt til, at vi kunne leve. Ikke blot gav radioaktiviteten et helt nyt billede af Jordens varmeregnskab, det resulterede også i en ny og meget højere alder for Jorden, end selv geologerne havde forestillet sig. Målinger af radioaktiv halveringstid 🔝Datering af Jordens alder ud fra radioaktive målinger er i princippet ret simpel, men i praksis meget vanskelig. Metoden bygger på målinger af halveringstiden af langtlevende radioaktive grundstoffer som uran og thorium, der er hyppige i jordskorpen.Almindeligt forekommende uran med atomvægten 238 har en halveringstid på 4,46 milliarder år, og for thorium-232 er den 13,9 milliarder år, hvilket i sig selv antyder en størrelsesorden for Jordens alder. Allerede omkring 1915 havde fysikere på denne måde fundet rimeligt sikre indikationer på, at de ældst kendte mineraler havde en alder på mellem 1,5 og 2 milliarder år. Jordens alment accepterede alder 🔝Jordens nugældende alment accepterede alder fastsattes af C.C. Patterson og offentliggjordes i 1956 på grundlag af datering af adskillige meteoritter, herunder Canyon Diablo-meteoritten, ved hjælp af uran-bly isotoper (helt præcist såkaldt bly-bly-datering).Bedømmelsen af Canyon Diablo-meteoritten, der af flere vigtige grunde har været mest udslagsgivende ved fastsættelsen af Jordens alder, er bygget på den forståelse af de kemiske forhold i kosmos, som er opbygget ved forskning i mange tiår. De fleste geologiske prøver fra Jorden kan ikke give et direkte tidspunkt for Jordens dannelse af den oprindelige urtåge, fordi Jorden har undergået en stofdifferentiering, som har skabt dens kerne, kappe og skorpe, og disse har derefter været gennem en lang historie af opblanding, bl.a. ved pladetektonik, forvitring og hydrotermisk cirkulation. Alle disse processer kan have forstyrrende indvirkning på de isotopiske dateringsmetoder, fordi en prøve ikke altid kan antages at have været et lukket system, hvormed menes, at hverken oprindelige eller afledte nuklider (atomkerner karakteriseret ved antallet af neutroner og protoner) er undsluppet fra prøven, hvilket vil forrykke den endelige, isotopiske datering. For at imødegå denne virkning dateres sædvanligvis flere mineraler fra samme prøve for at opnå en isokron. Alternativt anvendes flere forskellige dateringsmetoder på den samme prøve for at bekræfte dateringen. Nogle meteoritter anses for at bestå af det mere primitive materiale fra den oprindelige skive, som solsystemet dannedes af. Nogle af disse har (for visse isotopiske systemer) været lukkede systemer fra ganske kort tid efter, at urtågen og planeterne dannedes. Disse antagelser understøttes af mange videnskabelige undersøgelser og gentagne dateringer og er i hvert fald mere robuste hypoteser end at gå ud fra, at en klippe fra Jorden har bevaret sin oprindelige sammensætning. Alligevel er det lykkedes at benytte blymalm (bestående af blyglans) fra æonen Arkæikum til at datere Jordens dannelse. Denne malm udgør de tidligst dannede blymineraler og ligeledes de tidligste, homogene bly-bly-isotopsystemer på planeten. Målingerne har givet en aldersdatering på 4,54 milliarder år. Canyon Diablo-meteorittens særlige betydning 🔝Canyon Diablo-meteoritten har været en primær kilde til fastlæggelse af Jordens alder, fordi det er en meget stor klump af en særlig sjælden meteorittype, som både indeholder sulfidmineraler (særligt jernsulfid, FeS), metalliske nikkel-jern-legeringer og silikater.Det er vigtigt, fordi tilstedeværelsen af de tre mineraltyper giver mulighed for at undersøge dateringen af isotoperne ved prøvestykker, som udviser stor forskel i koncentrationen af primære og afledte nuklider. Det gælder i særlig grad for uran og bly. Bly er stærkt chalcofilt og optræder i sulfid i meget større koncentration end i silikat, modsat uran. Den store forskel i de primære og afledte nuklider ved meteorittens dannelse har derfor givet mulighed for en mere præcis datering af urtågens – og dermed planeternes – dannelse end nogensinde før. Uafhængige målinger af andre prøver og med andre metoder har siden da bekræftet Pattersons værdi, der stadig i dag, mere end 50 år senere, betragtes som autoritativ. Den harmonerer med undersøgelser af de ældste blymalme på Jorden, hvor man har fundet en alder på 4,54 milliarder år med en fejlmargin på cirka 1 procent. Og 1 procent af 4,5 mia. er mange år, nemlig ca. 45 milioner år. Fra hypotese til videnskabeligt faktum 🔝Vi skal nok ikke forvente en præcis dato for Jordens skabelse, i modsætning til hvad James Ussher, Villum Lange og andre forskere mente i 1600-tallet. I dag betragtes de cirka 4,6 milliarder år, man i mellemtiden er nået frem til, imidlertid ikke som en hypotese, men som et videnskabeligt faktum.Det er unægteligt en alder, der adskiller sig radikalt fra de cirka 5.600 år, man i 1600-tallet var enige om – selvom vi ikke kan hamle op med de gamle forskeres præcision. Livets udvikling 🔝Det høje energiniveau i de kemiske processer i begyndelsen af Jordens eksistens menes at have frembragt et selvreplicerende molekyle for omkring fire milliarder år siden, og en halv milliard år senere fandtes hypotetisk livets sidste fælles forfader. Udvikling af fotosyntese betød et afgørende fremskridt, idet Solens energi derved kunne udnyttes direkte af alle livsformer. Syntesen producerede ilt, som opsamledes i atmosfæren og medførte dannelse af et ozonlag (ozon er en molekyleform af ilt: O3) i den øvre atmosfære. Optagelse af mindre celler i større bevirkede udvikling af de komplekse celler, der kaldes eukaryoter. Rigtige flercellede organismer blev dannet, i takt med at celler i kolonier blev stadigt mere specialiserede. Hjulpet af ozonlagets absorption af skadelig ultraviolet stråling koloniserede livet Jordens overflade.Fra 1960'erne har det været opfattelsen, at udbredt gletsjeraktivitet i æonen Neoproterozoikum for mellem 750 og 580 millioner år siden dækkede meget af planeten med is. Hypotesen har fået navnet, Sneboldjorden (engelsk: Snowball Earth) og er af særlig interesse, fordi dette stade i Jordens udvikling ligger umiddelbart forud for den Kambriske Eksplosion, hvor flercellede livsformer begyndte at brede sig med stor hast. Siden slutningen af den kambriske eksplosion for omkring 535 millioner år siden er masseuddøen af arter forekommet fem gange. Den sidste skete for 65 millioner år siden, formentlig udløst af et meteornedslag, da dinosaurerne og andre dyregrupper fx mange reptiler blev udslettet. Andre dyregrupper blev skånet fx pattedyr og fugle. I løbet af de sidste 65 millioner år har udviklingen af pattedyrene resulteret i en stor diversitet, og for adskillige millioner år siden fik et afrikansk abe-lignende dyr evnen til at gå oprejst. Derved blev det lettere at bruge værktøj og at samarbejde, hvilket udviklede evnen til at kommunikere. Det gav mulighed for forbedret ernæring og stimulation, som var nødvendig for at udvikle en større hjerne. Udvikling af landbrug og senere civilisation gjorde det muligt for mennesket at beherske Jorden inden for et kortere tidsrum end nogen anden art har kunnet, hvilket har påvirket både naturen og mængden af andre livsformer. For omkring 40 millioner år siden begyndte et mønster med istider, som intensiveredes i pleistocæn for omkring 3 millioner år siden. Polaregnene har siden da haft en cyklus af isdække og afsmeltning, som har gentaget sig i perioder på 40–100.000 år. Den sidste istid sluttede for 10.000 år siden. Jordens fremtid 🔝Planetens fremtid på lang sigt er tæt knyttet til Solens fremtid. Som følge af den stadige ophobning af helium fra brintfusionen i Solens kerne tiltager Solens lysstyrke langsomt. Den vil stige med 10 procent i løbet af de næste 1,1 milliarder år og med 40 % i løbet af de næste 3,5 milliarder år. Klimamodeller viser, at forøgelsen af den stråling, som når Jorden, vil medføre store ændringer på planeten, så bl.a. Jordens oceaner vil forsvinde.Jordens stigende overfladetemperatur vil få det uorganiske CO2-kredsløb til at accelerere og mindske koncentrationen af kuldioxid til det dødelige niveau for planter (10 ppm for C4-planter) om 900 millioner år. Manglen på vegetation vil bevirke tab af ilt i atmosfæren, hvorfor dyrelivet vil uddø i løbet af yderligere nogle millioner år. Selv om Solen var forblevet uændret og stabil, ville den fortsatte afkøling af Jordens indre dog stadig have medført tab af meget af dens atmosfære og oceaner på grund af mindre vulkansk aktivitet. Efter endnu 1 milliard år vil overfladevand være helt forsvundet, og den gennemsnitlige, globale temperatur vil nå 70 °C. Jorden forventes på grundlag af ovenstående at være beboelig i endnu omkring 500 millioner år. Solen vil som en del af sin udvikling udvide sig til en rød kæmpestjerne om ca. 5 milliarder år. Modeller forudsiger, at den vil øges til 250 gange sin nuværende størrelse til en radius på omkring 1 AU (ca. 150 millioner km). Jordens skæbne i den forbindelse er ikke helt klar. Som rød kæmpestjerne vil Solen i grove træk miste 30 % af sin masse, så uden andre virkninger vil dette forøge Jordens baneradius til 1,7 AU (ca. 250 millioner km), når stjernen når sin maksimale radius. Derved ville planeten undgå at blive opslugt af den store Sols tynde ydre atmosfære, omend det meste – og formentlig alt – liv på den vil være tilintetgjort af solens stærke stråling. Et nyligt studium viser imidlertid, at Jordens omløb alligevel vil bryde sammen som følge af tidevandsvirkninger fra Solen, hvorved den vil falde ind i dennes atmosfære og gå til grunde. Jordens indre struktur 🔝Jordens indre er, som det også er tilfældet for de andre jordlignende planeter, opdelt i lag med forskellige kemiske og rheologiske egenskaber. Jorden har en silikatholdig og fast skorpe yderst, derpå en viskøs kappe, en flydende ydre kerne (med mindre viskositet end kappen) og en fast indre kerne. Skorpens nedre grænse er defineret af Mohorovičić-diskontinuiteten (Moho), og dens tykkelse varierer fra et gennemsnit på seks km under oceanerne til 30–50 km under kontinenterne. Den indre kerne roterer muligvis med lidt højere vinkelhastighed end planeten i øvrigt og når derved fra 0,1-0,5° længere frem pr. år.Varmen i planetens indre produceres formentlig ved radioaktivt henfald af isotoperne kalium-40, uran-238 og thorium-232. Alle disse har halveringstider på mere end en milliard år. I centrum kan temperaturen være op til 7.000 K og trykket nå 360 GPa. En del af kernens varmeenergi transporteres op mod skorpen ved såkaldte smelter, en form for konvektion, hvor klippemateriale med højere temperatur stiger op. Disse smelter kan danne hot spots og plateaubasalter. Jordens_indre På figuren til venstre herover, ses et tværsnit af hele Jordens opbygning: 6. Jordskorpen 5. Øvre kappe 4. Asthenosfære 3. Nedre kappe (mesosfære) 2. Ydre kerne 1. Indre kerne 3+4+5 udgør kappen. 5+6 udgør lithosfæren. Danske, Inge Lehmann 🔝Den danske forsker Inge Lehmann beskæftigede sig især med den Indre[1] og den Ydre[2] kerne.I 1936 sandsynliggjorde Inge Lehmann, at der inde i Jordens kerne, i 5120 km dybde findes en diskontinuitetsflade, der adskiller Jordens kerne i en flydende og en fast del og at den inderste del af kernen er fast. Konvektionsstrømme i den elektrisk ledende, flydende del af kernen anses for at være ophav til Jordens magnetiske felt. Jordens kerne består fortrinsvis af metallerne jern og nikkel, i den ydre kerne på flydende form og i den indre kerne på fast form. Jordens Måne 🔝Månens Diameter: 3.474,8 kmMasse: 7,349×1022 kg Omløbsperiode: 27 dage, 7 timer, 43,7 minutter Månen er en forholdsvis stor, jord- og planetlignende måne med en diameter på omkring en fjerdedel af Jordens. Det er den største måne i solsystemet i forhold til størrelsen af dens planet (Charon er dog større i forhold til dværgplaneten Pluto.) Gravitationstiltrækningen mellem Jorden og Månen forårsager tidevand på Jorden. Den samme virkning på Månen har ført til tidevandslåsning: Dens rotationsperiode er den samme som den tid, det tager den at fuldføre et kredsløb om Jorden. Derved vender den altid samme side til planeten. Når Månen kredser om Jorden, oplyses forskellige dele af dens skive af Solen, hvilket frembringer Månens faser. Den mørke og lyse del af Månens overflade adskilles af terminatoren. På grund af tidevandsvirkningerne fjerner Månen sig fra Jorden med ca. 38 mm om året. Over millioner af år giver denne lille virkning – og den samtidige forøgelse af Jordens døgn med omkring 23 mikrosekunder om året – anledning til en betydelig forskel. Som eksempel var året i den geologiske Devon-periode for omkring 410 millioner år siden på 400 døgn, der hver varede 21,8 timer. Månens træk får jordens spinakse til at slingre 🔝I en videnskabelig artikel i Nature redegøres der nu for, at Månens tyngdemæssige træk på Jorden får spinaksen for den indre kerne til at slingre - en effekt som dæmpes af de magnetiske forhold i Jordens kerne.Præcession af aksen og dermed dæmpningseffekten fra magnetfeltet i kernen kan bestemmes meget nøjagtigt ved radioobservationer af meget fjerne og tydelige galakser - såkaldte kvasarer. Magnetfeltet vil sandsynligvis variere med positionen - som det også gør på overfladen. Størrelsen fortæller blandt andet, hvor stor del af opvarmningen i Jorden der skyldes radioaktivt henfald af grundstoffer som uran og thorium. Jo lavere (magnet)feltstyrken er, jo mindre varme stammer fra radioaktivt henfald i forhold til den opvarmning, der skyldes overskudsvarmen fra Jordens dannelse for 4,5 milliarder år siden og den gravitationsenergi, der frigives, når tunge materialer synker til bunds i den flydende del af jordens kerne. Månens påvirkning af vejret og livet på jorden 🔝Månen kan på dramatisk vis have påvirket livets udvikling ved at ændre Jordens klima. Palæontologiske fund og computersimulationer viser, at Jordens aksehældning stabiliseres af tidevandsinteraktionen med Månen. Nogle teoretikere mener, at uden det drejningsmoment, som Solen og planeterne fremkalder på Jordens ækvatorudbuling, kunne rotationsaksen være kaotisk ustabil og udvise uforudsigelige ændringer over millioner af år, som det ser ud til at være tilfældet for Mars. Hvis Jordens rotationsakse skulle nærme sig ekliptikas plan, ville der optræde ekstreme forskelle på årstiderne med tilhørende ekstremt vejr, fordi den ene pol ville pege direkte mod Solen om sommeren og direkte væk fra den om vinteren. Videnskabsmænd, som har studeret virkningen, mener, at dette kunne udslette alle større dyr og det højere planteliv.Det er imidlertid et omdiskuteret emne, som måske kan afklares ved yderligere studier af Mars, som har en tilsvarende siderisk rotationsperiode og aksehældning som Jorden uden at have dens store måne og flydende kerne. Set fra Jorden er Månen netop langt nok væk til, at dens skive næsten har samme tilsyneladende størrelse som Solens. Vinkelstørrelsen af disse to himmellegemer matcher hinanden, fordi Solens diameter er omkring 400 gange større end Månens, men Solen er også 400 gange længere væk. Derfor optræder totale og delvise formørkelser på Jorden. På fig. t.v.: En ikke helt skalatro gengivelse af den relative størrelse og afstand mellem Jorden og Månen. Den mest accepterede teori for Månens opståen, gigantsammenstødshypotesen, forklarer den ved en kollision mellem en protoplanet (kaldet Theia) og den unge Jord. Denne hypotese forklarer (blandt andet) den relative mangel på jern og flygtige grundstoffer på Månen, og at den har næsten samme sammensætning som Jordens skorpe. Jorden har desuden mindst to asteroider som ligger nær jordens kredsløbsbane om solen: 3753 Cruithne og 2002 AA29. Magnetosfære og Solstorme 🔝Jordens magnetfelt er et magnetfelt, som har sydpol et stykke fra jordens geografiske nordpol – og som har nordpol et stykke fra jordens geografiske sydpol. Det er grunden til, at et kompas' nordpol nålende peger mod den magnetiske sydpol et stykke fra den geografiske "nordpol" – og at en kompasnåls sydpol peger mod den magnetiske nordpol et stykke fra den geografiske "sydpol".Jordens magnetfelt opstår i den ydre del af planetens kerne og bliver skabt af flydende jern i bevægelse. Magnetfeltet beskytter mod skadelige rumpartikler, som primært kommer fra Solen. Jordens magnetfelt dannes i den flydende del af Jordens ydre kerne i en dybde på mere end 3000 km. Kernen består af flydende jern, som på grund af den høje temperatur er ligeså tyndtflydende som vand. Temperaturforskelle i kernen gør, at der opstår konvektion og sætter materialet i bevægelse. Der opstår hastigheder på nogle få meter i timen Materialets bevægelse resulterer i elektriske strømme i Jordens kerne. Enhver strøm forårsager et magnetfelt - det var jo H.C. Ørsteds store opdagelse - og det er magnetfelter fra disse strømme i kernen, som kan måles ved jordens overflade og i rummet. Dette er hovedprincippet bag dannelse og opretholdelse af Jordens magnetfelt. Jordens interne dynamo 🔝Magnetfeltet dannes altså i de yderste to tredjedele af Jordens kerne, der primært består af jern og nikkel.Den ydre del af kernen med en tykkelse på ca. 2.200 km er flydende, mens den inderste del, der også hovedsageligt består af jern, har en radius på ca. 1.300 km og er fast. Jordens magnetfelt opstod oprindelig ud fra forholdene i den protoplanetariske skive, da Jorden blev dannet. Hvis der ikke fandtes en intern dynamo i Jorden, ville magnetfeltet dog være forsvundet i løbet af cirka 10.000 år. Dynamoen skyldes, at varme får den yderste del af den flydende kerne til at koge, så metaller synker og stiger gennem magnetfeltlinjerne og derved danner elektriske strømme, der er med til at vedligeholde magnetfeltet. Man har i årevis lavet teoretiske studier og computermodeller af Jordens interne dynamo, men har savnet information om de faktiske forhold til at lave nøjagtige modeller. Magnetosfæren 🔝Jordens omsluttende magnetfelt beskytter os mod elektrisk ladede partikler fra rummet. Hvis jorden ikke var omgivet af et magnetfelt og en atmosfære, ville partikelstråling fra rummet og solen i højere grad ramme os.Langt de fleste ladede partikler som rammer jordens atmosfære, gør det i de ringformede områder med ringcenter typisk 15–25° fra jordens magnetiske poler. (ikke jordens geografiske poler). Se illustrationerne. De ladede partikler kommer mest fra Van Allen-bælterne, når de slår ned i atmosfæren og bl.a. laver polarlys (fællesnavn for nordlys og sydlys). Grunden til at de ladede partikler mest kommer fra Van Allen-bælterne, skyldes Jordens magnetfelts afbøjning af de ladede partikler, hvoraf langt de fleste kommer fra solen via solvinden. I Van Allen-bælterne spiralerer de ladede partikler fra pol til pol. I Jordens magnetosfære opkoncentreres elektrisk ladede partikler i 2 strålingsbælter, som er næsten symmetriske, når set mod eller fra Solen – og stærkt asymmetriske, når set fra et punkt langs tangenten til jordens sted på jordbanen. Strålingsbælterne kaldes indre Van Allen strålingsbælte og ydre Van Allen strålingsbælte. Strålingsbælterne slingrer lidt gennem døgnet pga. linje vinkelforskellen mellem de geografiske nord/syd-poler hvorom jorden roterer og de magnetiske nord-/syd-poler. Soludbrud, solstorme og magnetstorme på jorden 🔝Voldsomme soludbrud varsler kaos på jorden: Vi er ikke rustet til at modstå udfald på elnettet.Soludbrud, primo 2024, har forstyrret radiokommunikation over Stillehavet og kastet kraftigt nordlys over Europa og USA. Astrofysiker advarer om kommende bølge af endnu kraftigere udbrud, der kan true både ozonlaget og moderne teknologi. Solen har i årevis holdt forholdsvis lav profil. Men de seneste tid er den begyndt at røre på sig. Og den 23. marts 2024 udløste to aktive områder på dens overflade gigantiske skyer af ladede partikler i Jordens retning. Partiklerne trængte ind i jordens magnetosfære og kickstartede den stærkeste geomagnetiske storm siden 2017. Den forstyrrede radiokommunikationen over Stillehavet og udløste kraftige nordlys, der kunne ses fra store dele af Europa og USA, helt ned til Spanien og Californien. Og den vil helt sikkert blive fulgt op af flere, fortæller en astrofysiker fra Aarhus Universitet. Han henviser til, at Solen lige nu er på vej ind i sin mest aktive periode i sin 11 år lange cyklus. Solens aktivitet stiger, fordi Solens magnetfelt tager til. Det får feltlinjerne til oftere og oftere at bryde igennem soloverfladen og danne de karakteristiske mørke områder, vi kan se som solpletter, for siden at briste højt oppe i atmosfæren. Det er disse eksplosioner, vi ser som soludbrud i form af fx flares og CME (coronal mass ejection). Solen er aktuelt på vej mod sit maksimum. Dermed kan vi forvente endnu flere solpletter og kraftigere eksplosioner på dens overflade de kommende fire - seks år og dermed også stærkere magnetiske storme på Jorden, end det, vi var vidne til i lørdags. Man forventer, at den næste cyklus bliver endnu kraftigere. Den kraftige solstorm i maj 2024 🔝Den kraftige solstorm påvirkede ældre navigationsudstyr i danske landbrugsmaskiner, så de gik i stå. I USA er der lignende meldinger om maskiner, der også kørte ud af kurs.Danske landmænd Mens mange danskere har nydt maj måneds sjældne og flotte nordlys, har flere danske landmænd omvendt bandet over den kraftigste solstorm siden 2003. Solstormen har nemlig givet fejl og unøjagtigheder i de private referencenet, også kendt som RTK (Real Time Kinematic), som mange landmænd bruger til meget nøjagtig navigation. Referencenetværket består af et netværk af basestationer på jorden, der korrigerer for fejl på GPS-satellitter. Når RTK-tjenesten i en traktor registrerer for mange forstyrrelser og fejl, vil systemet ikke levere en position, og navigationen afbrydes – og så vil traktoren gå i stå. Den mest effektive måde at reducere mængden af geomagnetisk støj fra ionosfæren er at kunne forudsige aktiviteten i ionosfæren i en model. Så kan man udelukke de svageste og dårligste signaler, inden de når traktoren på marken. Selvom myndigheder verden over havde forudsagt weekendens solstorm, så er det stadig svært at forudsige, hvordan en hændelse som weekendens påvirker ionosfæren og dermed RTK-tjenesternes evne til at modtage gode signaler på Jorden. Derfor bliver nyere GNSS-modtagere også udstyret med flere antenner, så de kan modtage signaler fra flere forskellige GNSS-konstellationer. Jo flere satellitter man kan modtage signaler fra, des større er sandsynligheden nemlig for at få gode signaler. Starlink 🔝Det er imidlertid ikke kun GPS-satellitter, der har været ramt. Starlink, der har flere tusinde satellitter i kredsløb om Jorden i lav jordbane, skrev lørdag, at kvaliteten af satellittjenesten var forringet over weekenden.Planetens Befolkning 🔝Hvor mange mennesker er der på jorden i 2024? - Jo der lever lige nu 8,1 milliarder mennesker på vores planet.Ifølge den nyeste fremskrivning når jorden ikke, at toppe på de tidligere estimerede 10 milliarder mennesker i år 2080, idet den globale fødselsrate vil falde inden da. Tirsdag den 15. november 2022 nåede jordens befolkning otte milliarder mennesker. Det er i hvert fald det, beregningerne og forudsigelserne fra FN viste. Pigen Danica May Camacho blev født d. 15/11 2022, på et hospital i Manila på Filippinerne, og blev symbolsk udpeget af FN som verdensborger nummer 7.000.000.000. Den fortsatte vækst i antallet af mennesker i verden dækker over enorme forskelle. Befolkningerne vokser markant i relativt få lande, mens de er begyndt at skrumpe i ganske mange. Befolkningstal, de 10 største lande: 🔝I 2023 blev Indien landet med flest mennesker i verden - en rekord, som Kina har haft siden 1950.
Befolkningstilvækst over tid: 🔝Verdens befolkning er en almen betegnelse for det totale antal mennesker på jorden ved et givent tidspunkt.Her ses en tabel startende med estimater fra år 1 og frem til mere pålidelige tal fra de seneste 100 år.
Diamanters oprindelse 🔝Når det gælder oprindelsen af diamanter, har australske forskere tilknyttet Deep Ocean Observatory nyt at berette.Diamanter findes i forbindelse med bjergarten kimberlit, der dannes under betingelser, som kun findes 800 km under Jordens overflade. Herfra skydes kimberlit med diamanter i forbindelse med uhyre eksplosiv vulkansk aktivitet direkte hele vejen op til overfladen. Meget mere voldsomt end ved normale vulkanudbrud. Den australske forskergruppe er efter at have undersøgt kimberlit og dets indhold af neodymium og hafnium mange steder på kloden kommet frem til den overraskende konklusion, at alle forekomster stammer fra det samme reservoir i Jordens indre, som har været isoleret fra resten af Jordens kappe i 2,5 mia. år. Først for ca. 200 mio. år siden blev reservoiret forstyrret, sandsynligvis i forbindelse med opbruddet af superkontinentet Pangæa, som indeholdt alle Jordens nuværende kontinenter i en fælles landmasse. At alle Jordens diamanter har en fælles oprindelse kan virkelig betegnes som en dyb indsigt. Diamanters tilblivelse 🔝Diamanter dannes på store dyb, mindst 60 km nede, hvor kulstof presses sammen under et enormt tryk og høje temperaturer gennem millioner af år. Der er ingen tilgang på ilt, så eksisterende ilt skiller sig fra kulstoffet, der til sidst presses sammen til en diamant. Når diamanterne skal op til overfladen gennem jordskorpen, må det ske hurtigt, i løbet af dage eller timer. Hvis ikke, omdannes diamanterne til grafit - så blødt, at det smitter over på papir, når vi skriver med det i blyanter. At få diamanter op til jordoverfladen er kun muligt ved de førnænte kimberlit-eksplosioner gennem diatremer (kraterrør); vulkanske udbrud, hvor diamanterne skydes i vejret. Eksplosioner af den magmatiske bjergart kimberlit skaber søjler op gennem jordskorpen, hvor de folder sig ud som grene på et kolossalt træ.Diamant er det hårdeste af alle naturlige mineraler (10 på Mohs' hårdhedsskala), men da hårdheden ikke er lige stor i alle retninger, kan den slibes med diamantstøv. Der hentes årligt omkring 26 tons diamanter op gennem minedrift. Sandsynligvis findes der endnu omkring en billiard tons dernede - men i 150-250 km dybde. En afstand der blot tager et par timers kørsel i en god bil, men man må forvente forvente et tryk på 15.000 til 25.000 gange det atmosfæriske tryk ved jordoverfladen. Kuglelyn, fup eller fakta 🔝Kuglelyn er et elektrisk fænomen i atmosfæren. Det er sandsynligvis slutstadiet af perlelyn, som kan opstå ved knæk på almindelige linjelyn.Perlelyn er et ret sjældent observeret slutstadium af almindeligt linjelyn, hvor lynkanalen bryder eller synes at bryde op i, hvad der ligner en perlesnor. Perlerne er muligvis forstadiet til visse kuglelyn. En mere enkel teori går ud på, at skyer og regn delvis skjuler lynet, så kun de kraftigst lysende dele ses. Kuglelyn består af glødende plasma af ilt-, kvælstof- og brintioner og elektroner; plasmaet holdes sammen af det magnetfelt, som den meget store spændingsudladning skaber. Kuglelyn kan blive meget store, 0,5 – 1 m i diameter, og de kan eksistere i flere sekunder, sjældent minutter. Nogle kuglelyn dør stille ud, men de kan også eksplodere og anrette store skader. Kuglelyn er et sjældent og flygtigt naturfænomen. ------------------------------------- Et kuglelyn er et gådefuldt fænomen og endnu ikke videnskabeligt anerkendt, da man ikke har en fysisk forklaring på fænomenet. Der findes ikke nogen bredt accepteret forklaring på kuglelyn. En af mange teorier der ofte nævnes er at kuglelyn består af glødende plasma, der bliver holdt sammen af et magnetfelt, der dannes i den ladede luft i lynkanalen fra et almindeligt lyn. En anden teori går ud på at det skyldes bittesmå siliciumpartikler fra jorden, der kastes op i luften ved lynnedslag og går i forbindelsen med ilt og kulstof. Denne blanding vil så danne trådbolde der kan brænde, og udsende lys. I 2012 fik forskerne Jianyong Cen, Ping Yuan og Simin Xue fra Northwest Normal University optaget et, som de selv skriver formodet, kuglelyn på 5 meter, med en levetid på 1,5 sekund, med et digitalkamera og et højhastighedskamera med høj spektral opløsning. Kuglelynet startede med at være purpurhvid og herefter orange, hvid og til sidst rød. Det spektrale kamera optog kun sidste halvdel af kuglelynslevetiden. Spektralanalysen viste silicium, jern og calcium, hvilket er almindelige grundstoffer i jorden. Forskerne skrev, at det støtter tesen om, at kuglelyn næres af grundstoffer fra jorden, som frigøres under lynnedslag. Dog blev det optagne kuglelyn lysmoduleret med 100 Hz, hvilket med stor sikkerhed skyldes de nærthængende højspændingsledninger. Kuglelyn har været kendt i flere hundrede år, men savner stadig en rigtig god forklaring. Nye forskningsartikler har dog på det seneste bidraget til lidt mere klarhed over årsagerne til dannelse af mange centimeter store glødende kugler med en levetid på flere sekunder – som tilmed er observeret både indendørs og udendørs. Kuglelyn er sjældne. De opstår kun en gang pr. 1 million lynnedslag. Chancen for, at en person i sin levetid vil opleve et kuglelyn, er 1:1.000. Det forhold er medvirkende til, at teoretikere kun har haft spekulative forklaringer, og eksperimentalfysikere kun med besvær i laboratorierne har kunnet lave noget, der har en svag lighed med observationer. Nikola Tesla 🔝Den serbisk-amerikanske fysiker Nikola Tesla har i sine noter beskrevet, at han lavede forsøg med ildkugler i januar 1900, men det har været ganske svært for andre forskere at genskabe noget tilsvarende.John Lowke 🔝John Lowke har i en artikel i Journal of Geophysical Research i oktober 2012 opstillet en teori, der kan forklare indendørs kuglelyn.Kort fortalt kan ioner, der dannes i atmosfæren i forbindelse med lyn, opsamles på ydersiden af et glasvindue og derved øge det elektriske felt på indersiden af vinduet, hvorved der kan ske en ionisering af luften. Ladninger med modsat værdi af ladningen på ydersiden af vinduet vil blive tiltrukket af vinduet, og en plasmakugle vil kunne bevæge sig væk fra vinduet. Det er første gang, der er fremsat en regulær matematisk teori for kuglelyn baseret på fundamentale fysiske principper. Lowkes teori kan dog ikke forklare, hvorfor hen mod en tredjedel af observationer af kuglelyn afsluttes med et brag, og der foreligger også observationer af kuglelyn i fly, uden at det har været tordenvejr. Lowke mener, at ionerne i disse tilfælde er dannet af flyets radioantenne. Mest talte sprog i verden 🔝Hvor mange mennesker taler hvilke sprog 🔝Dette spørgsmål er ikke så enkelt, som det ser ud. Der er et par komplikationer, der gør det svært at give et præcist svar:Først og fremmest, hvad menes der med talt sprog? Er formålet at rangere sprog efter deres antal indfødte brugere, eller efter hvor mange mennesker der taler dem i alt, indfødte eller ikke-indfødte? Disse to fremgangsmåder giver lister, der ser meget forskellige ud.
For det andet, hvor går grænsen mellem et sprog og en dialekt? Hvor forskellige skal to dialekter være, før de betragtes som separate sprog? Der er ofte ikke ét entydigt svar, og grænsen, man trækker, kan påvirke et sprogs placering på "mest talte" listen. Når det er sagt, er det stadig muligt at give nogle omtrentlige bud. Her er det bedste estimat på de mest talte sprog i verden på nuværende tidspunkt. Det skal ses som det samlede antal af brugere, og ikke kun af dem, der er indfødte og netop har det sprog. Top 5 Mest Talte Sprog I Verden 🔝1. Mandarin 🔝Antal indfødte: 918 millionerAntal ikke-indfødte: 193 millioner I alt: 1,09 milliarder Folk omtaler ofte "kinesisk" som et enkelt sprog. Men det er faktisk en gruppe forskellige sprog, som er beslægtede, hvoraf mandarin-kinesisk er den største. Det er et officielt sprog i Folkerepublikken Kina, Republikken Kina (Taiwan) og Singapore. Det oprindelige navn for mandarin, Putonghua, betyder bogstaveligt "almindelig tale", mens folk i Taiwan kalder det Guoyu, som betyder "nationalt sprog". Historisk blev det også kaldt Guanhua, som betyder "det officielle sprog". Da mandarin er mere almindeligt i det nordlige Kina, kaldes det til tider beifanghua, der kan oversættes til "nordlige dialekter". Mandarin er skrevet med kinesiske tegn (sommetider kaldet "Han-tegn"). Det er et gammelt system, hvor hvert symbol repræsenterer et andet ord. Der er to versioner: Traditionelle tegn, der bruges i Taiwan, Hong Kong og Macau. Forenklede tegn, der bruges i Kina, Singapore og Malaysia. Det anslås, at du er nødt til at lære 2.000-3.000 tegn for at læse en avis. En uddannet kinesisk person kender omkring 8.000! 2. Engelsk 🔝Antal indfødte: 379 millionerAntal ikke-indfødte: 611 millioner I alt: 983 millioner Takket være det britiske imperiums historiske dominans – og den nylige amerikanske økonomiske og kulturelle slagkraft – er engelsk veletableret som verdens lingua franca og er det næstmest talte sprog i verden. Navnet "engelsk" kommer fra "Angels" – et germansk folk, der bosatte sig i Storbritannien i det første årtusinde e.Kr. De fik deres navn fra Anglen, en region i det nordlige Tyskland, og de gav selvfølgelig deres navn til det område, der nu er kendt som England. Engelsk er et germansk sprog helt ind til kernen. Dets ordforråd og sætningsstruktur er tættest på moderne sprog som tysk og hollandsk. Imidlertid er det blevet stærkt påvirket af andre sprog gennem hele dets forunderlige historie. Store dele af det engelske vokabular er af latinsk oprindelse, som kom fra de fransktalende normannere, der erobrede Storbritannien i det 11. århundrede. 3. Hindustani 🔝Antal indfødte: 341 millionerAntal ikke-indfødte: 215 millioner I alt: 544 millioner Hindustani er det samlede navn for hindi og urdu – to dialekter af samme sprog. Navnet kommer fra Hindustan, som er det historiske navn for den nord- og nordvestlige del af det indiske subkontinent. Hindi tales i det nordlige og centrale Indien, og er den indiske regerings officielle sprog. Urdu tales primært i Pakistan. Hindi og urdu har forskelligheder i ordforråd og udtale, men personer, der taler begge sprog, kan let kommunikere med hinanden. En bemærkelsesværdig forskel mellem hindi og urdu er, at de bruger forskellige skriftsystemer. Hindi skrives normalt med Devanagari-alfabetet. Urdu skrives derimod fra højre mod venstre med et alfabet, der er tæt knyttet til det arabiske alfabet. 4. Spansk 🔝Antal indfødte: 480 millionerAntal ikke-indfødte: 91 millioner I alt: 527 millioner ¡Sí señor! Ud fra antallet af indfødte, der taler spansk, er sproget det næststørste i verden (lige bag mandarin). Samlet set (med både indfødte og ikke-indfødte brugere) er det nummer fire. Det sprog, der i dag kendes som spansk, har oprindelse i Castilla-regionen i Spanien. Af denne grund kaldes det til tider "castiliansk" (castellano på spansk). Siden da har spanske opdagelsesrejsende og erobrere spredt deres sprog over hele verden. Det tales i hele Syd- og Mellemamerika, Caribien samt i Sydøstasien og endda Afrika. Ækvatorialguinea er det eneste land i Afrika, der har spansk som officielt sprog. Spansk er også det næstmest almindelige sprog i USA, der ydermere er hjemsted for hele 40 millioner spanske indbyggere. Dette gør USA til det næststørste spansktalende land i verden kun bag Mexico, og forudsigelser siger, at USA inden for vores levetid vil overhale Mexico og blive det største. 5. Arabisk 🔝Antal indfødte: 290 millionerAntal ikke-indfødte: 132 millioner I alt: 422 millioner Arabisk er det officielle sprog i 26 lande, selvom nogle hævder, at det ikke er ét sprog, men flere. Hvis vi ser bort fra dette og antager, at der er et enkelt sprog kaldet "arabisk", er det et massivt sprog med over 400 millioner brugere. Det stammer fra den arabiske halvø og har siden spredt sig over hele Mellemøsten og Nordafrika. Arabisk er naturligvis også Islams sprog. Selvom de fleste muslimer ikke har arabisk som modersmål, har sproget særlig betydning for verdens næststørste religion. Islam hævder, at Gud via englen Gabriel bogstaveligt talt talte på arabisk, da han dikterede Koranen til Mohammed. Det er 1400 år siden, og moderne arabiske dialekter har ændret sig meget siden det klassiske arabisk, der bruges i Koranen. Ud over deres lokale dialekter taler mange arabere også "moderne standardarabisk", som er en akademisk dialekt, der er baseret på klassisk arabisk. Det påstås dog, at Fransk er talt af væsentlig flere end arabisk. Fransk er det 5. Mest talte sprog og et af de hurtigst voksende da det har stor vækst i Asien grundet prestige i at tale det. Danmark, med de berygtede indkomst- og formuebeskatninger 🔝Danmark i tal 🔝Danmark har et areal på 42.958 km2 pr. 1. januar 2023.
Timelinjen ved Bornholm 🔝På den lille danske ø, Bornholm krydser den 15. østlige længdegrad og 55. nordlige breddegrad hinanden lige vest for Dueodde. Jeg har selv været lige ved punktet på stranden engang for mange år siden 😀Sagen er den, at den 15. østlige længdegrad, der som nogle ved er den, der angiver både centraleuropæisk- og den "rigtige" danske- normaltid, løber gennem Bornholm. Nogen kunne måske spørge om, hvad den 15. længdegrad har med tiden at gøre. For at svare på det skal vi slå fast, at jorden roterer om sin egen akse på 24 timer og at jorden er en kugle, som i tværsnit tegner en cirkel på i alt 360 (længde-)grader. På en time, vil jorden derfor bevæge sig disse (360/24 =) 15 grader. Og tiden er bestemt ud fra Greenwich i England, som gennemløbes af den 0. længdegrad. Det vil sige at Bornholm, som ligger præcist 15 grader vest for Greenwich og det øvrige danmark, samt centraleuropa er en time foran Greenwich tiden. Når solen står op i øst, så har vi den førend Greenwich der ligger nær London. Når klokken er 11 i Danmark, er den 5 i U.S.A., 10 i London, og 18 i Kina, og 13 omkring Moskva. ~ Hvor er vi danske et udvalgt folk, at vi netop er født i selve det lille velsignede land, hvor klokken er 11, når den er 11. [citat: Piet Hein] Hvor stammer det danske folk fra? 🔝Etniske danskere kan genetisk føres tilbage til steppehyrder fra Den Pontiske Steppe – nutidens Kasakhstan, Rusland og Ukraine.Yamnaya hed hyrderne, der holdt kvæg og vandrede på sletten for 5.000 år siden. »Det understreger, at vi er resultatet af mange tusinde års indvandring. Det danske sprog 🔝Hvem har opfundet det danske sprog? 🔝Det danske sprogs opståen og udvikling.Det danske sprog har sin oprindelse i indoeuropæiske stammer, som omkring 4000 f. Kr. vandrede fra et område nord for Sortehavet mod øst og mod nordvest. Verdens rigeste sprog 🔝Danmark er et lille land, og dansk er et lille sprog. Det er alle danskere vist enige om. Det er bare slet ikke rigtigt. I verdensmålestok er dansk i alle henseender et kæmpesprog. Det er også et af verdens allerrigeste. På en international rangliste kommer det lige efter svensk og norsk, alle tre blandt verdens 20 mest velhavende.Hvis man stiller alverdens sprog op i rækkefølge efter hvor mange menneskers modersmål de er, kommer dansk ind et eller andet sted mellem 100.- og 200.-pladsen. Det kan synes langt nede ad listen, men det skal ses i forhold til at der er omkring 6.000 sprog i verden. Dansk er blandt de to-tre procent største af verdens sprog, regnet efter modersmål. Hvor kommer det danske sprog fra? 🔝Historisk set er dansk en dialekt af et fællesnordisk sprog, som er sparsomt overleveret i runeindskrifter fra ca. 200-800 e.Kr., spredt over Danmark, Norge og Sverige. Dette sprogtrin kaldes urnordisk. I de ældre indskrifter er de gamle indoeuropæiske stammevokaler bevaret, fx horna 'horn', satido 'satte', (akk.) sunu 'søn'; men i løbet af perioden faldt disse stammevokaler bort, ligesom det allerede var sket i de øvrige germanske sprog. Andre udtaleændringer i samme periode er særnordiske, bl.a. faldt j bort i forlyd, ligesom w faldt bort foran o og u: tysk jung, Wort, Wunder = ung, ord, under 'mirakel'; en kort e-lyd blev ved såkaldt brydning til en j-diftong: tysk eben, Erde = jævn, jord; i udlyd faldt n bort efter vokal: tysk in, leben = i, leve; forbindelsen ht, der svarer til tysk cht, blev til t(t): tysk Nacht, flechten = nat, flette.Olddansk (800-1100) 🔝Vikingetidens sprog, der kendes fra flere tusinde skandinaviske runeindskrifter, var endnu fællesnordisk. De mange låneord i engelsk, law, ill, die osv., er ikke specielt danske; og når sproget i Danmark kaldes dansk (olddansk), er det især, fordi Danmark, Norge og Sverige i denne periode blev selvstændige riger.Gammeldansk (1100-1525) 🔝I løbet af middelalderen blev den regionale sprogudvikling i Norden stabiliseret som forskellige nationale skriftsprog. I denne fase betegnes sproget i Danmark som gammeldansk.Jyske Lov som kilde 🔝Originalteksten til Jyske Lov fra 1241 er gået tabt, men der er bevaret ca. 75 afskrifter fra middelalderen. En af de ældste, der befinder sig i Flensborg, er nedfældet på pergament omkring 1300 med en fast og letlæselig gotisk bogskrift; efter tidens skik bruges i Flensborghåndskriftet ofte en apostrof som forkortelse for bogstavforbindelsen ær.Nydansk (efter 1525) 🔝De gennemgribende forandringer i sprogbygningen var afsluttet omkring 1525. Vikingetidens rigdom af bøjningsformer var forenklet til et system, der adskilte sig så lidt fra det nutidige, at sproget fra og med reformationstiden kaldes nydansk. Ved begyndelsen af 1700-t. havde sætningsbygningen stabiliseret sig med nutidens ledstilling, således at kun enkelte faste vendinger minder om den gamle syntaks: man må skik følge eller land fly / om jeg så må sige / hvad værre er / som skrevet står o.l. Fra 1870'erne gik verbernes flertalsformer af brug og overlever nu kun i bevingede ord som vi alene vide, de sidste skulle blive de første (i Bibelen siden 1948 med ental skal) og proletarer i alle lande, forener eder!Moderne Stiludvikling 🔝Den stilistiske udformning af skriftsproget var allerede i gammeldansk under fremmed påvirkning. Skønt landskabslovene var på dansk, blev andre retsstiftende dokumenter længe udfærdiget på latin, og da centraladministrationen under Margrete 1. gik over til dansk, fulgte man det latinske mønster, hvorved en dansk kancellistil blev til. Dens modpol var det jævne talesprog, som glimtvis gjorde sig gældende i fx reformationstidens hidsige debatter og Holbergs komedier. Generationen efter Holberg omdannede det gængse latinpåvirkede bogsprog efter franske mønstre, men skriftsprogets almindelige ideal forblev længe en akademisk prosa med vidtløftige sætningskæder, en stil, der også vandt indpas i aviserne. En ny, talesprogsnær stil blev skabt af H.C. Andersen og opdyrket af impressionisterne efter 1870. I 1900-t. fulgte journalisterne trop, og fra ca. 1970 begyndte centraladministrationen at afvikle kancellistilen.Hvem har opfundet det danske sprog? Det danske sprogs opståen og udvikling. Det danske sprog har sin oprindelse i indoeuropæiske stammer, som omkring 4000 f. Kr. vandrede fra et område nord for Sortehavet mod øst og mod nordvest. Verdens rigeste sprog 🔝Danmark er et lille land, og dansk er et lille sprog. Det er alle danskere vist enige om. Det er bare slet ikke rigtigt. I verdensmålestok er dansk i alle henseender et kæmpesprog. Det er også et af verdens allerrigeste. På en international rangliste kommer det lige efter svensk og norsk, alle tre blandt verdens 20 mest velhavende.Hvis man stiller alverdens sprog op i rækkefølge efter hvor mange menneskers modersmål de er, kommer dansk ind et eller andet sted mellem 100.- og 200.-pladsen. Det kan synes langt nede ad listen, men det skal ses i forhold til at der er omkring 6.000 sprog i verden. Dansk er blandt de to-tre procent største af verdens sprog, regnet efter modersmål. Hvor kommer det danske sprog fra? 🔝Historisk set er dansk en dialekt af et fællesnordisk sprog, som er sparsomt overleveret i runeindskrifter fra ca. 200-800 e.Kr., spredt over Danmark, Norge og Sverige. Dette sprogtrin kaldes urnordisk. I de ældre indskrifter er de gamle indoeuropæiske stammevokaler bevaret, fx horna 'horn', satido 'satte', (akk.) sunu 'søn'; men i løbet af perioden faldt disse stammevokaler bort, ligesom det allerede var sket i de øvrige germanske sprog. Andre udtaleændringer i samme periode er særnordiske, bl.a. faldt j bort i forlyd, ligesom w faldt bort foran o og u: tysk jung, Wort, Wunder = ung, ord, under 'mirakel'; en kort e-lyd blev ved såkaldt brydning til en j-diftong: tysk eben, Erde = jævn, jord; i udlyd faldt n bort efter vokal: tysk in, leben = i, leve; forbindelsen ht, der svarer til tysk cht, blev til t(t): tysk Nacht, flechten = nat, flette.Olddansk (800-1100) 🔝Vikingetidens sprog, der kendes fra flere tusinde skandinaviske runeindskrifter, var endnu fællesnordisk. De mange låneord i engelsk, law, ill, die osv., er ikke specielt danske; og når sproget i Danmark kaldes dansk (olddansk), er det især, fordi Danmark, Norge og Sverige i denne periode blev selvstændige riger.Gammeldansk (1100-1525) 🔝I løbet af middelalderen blev den regionale sprogudvikling i Norden stabiliseret som forskellige nationale skriftsprog. I denne fase betegnes sproget i Danmark som gammeldansk.Jyske Lov som kilde 🔝Originalteksten til Jyske Lov fra 1241 er gået tabt, men der er bevaret ca. 75 afskrifter fra middelalderen. En af de ældste, der befinder sig i Flensborg, er nedfældet på pergament omkring 1300 med en fast og letlæselig gotisk bogskrift; efter tidens skik bruges i Flensborghåndskriftet ofte en apostrof som forkortelse for bogstavforbindelsen ær.Nydansk (efter 1525) 🔝De gennemgribende forandringer i sprogbygningen var afsluttet omkring 1525. Vikingetidens rigdom af bøjningsformer var forenklet til et system, der adskilte sig så lidt fra det nutidige, at sproget fra og med reformationstiden kaldes nydansk. Ved begyndelsen af 1700-t. havde sætningsbygningen stabiliseret sig med nutidens ledstilling, således at kun enkelte faste vendinger minder om den gamle syntaks: man må skik følge eller land fly / om jeg så må sige / hvad værre er / som skrevet står o.l. Fra 1870'erne gik verbernes flertalsformer af brug og overlever nu kun i bevingede ord som vi alene vide, de sidste skulle blive de første (i Bibelen siden 1948 med ental skal) og proletarer i alle lande, forener eder!Moderne Stiludvikling 🔝Den stilistiske udformning af skriftsproget var allerede i gammeldansk under fremmed påvirkning. Skønt landskabslovene var på dansk, blev andre retsstiftende dokumenter længe udfærdiget på latin, og da centraladministrationen under Margrete 1. gik over til dansk, fulgte man det latinske mønster, hvorved en dansk kancellistil blev til. Dens modpol var det jævne talesprog, som glimtvis gjorde sig gældende i fx reformationstidens hidsige debatter og Holbergs komedier. Generationen efter Holberg omdannede det gængse latinpåvirkede bogsprog efter franske mønstre, men skriftsprogets almindelige ideal forblev længe en akademisk prosa med vidtløftige sætningskæder, en stil, der også vandt indpas i aviserne. En ny, talesprogsnær stil blev skabt af H.C. Andersen og opdyrket af impressionisterne efter 1870. I 1900-t. fulgte journalisterne trop, og fra ca. 1970 begyndte centraladministrationen at afvikle kancellistilen.Appendix 🔝Digt: Den danske sprog er en svær én 🔝Den danske sprog af Gonzalo Varqas 🔝Gramatikus :Digt af Gonzalo Varqas, chilensk flygtning. Vi starter med LÅS, der i flertal er LÅSE, men flertal af GÅS er GÆS – ikke GÅSE. Vi taler om FOD – er der flere, si'r vi FØDDER, men skønt vi siger FLOD, vi aldrig siger FLØDDER. Er der EN, hedder det DEN, er der TO, si'r vi DISSE. Hvorfor fa'en hedder PEN i flertal så ikke PISSE? At flertal af MAND er MÆND – ikke MÆNDER er svært at forstå, når en TAND bli'r til TÆNDER. Og skønt et flertal af AND som bekendt hedder ÆNDER, så hører man aldrig, at SPAND bli'r til SPÆNDER. En anden mærkværdighed her til lands i tredie person det er HAN, HAM og HANS. Er det så sund logik – ja, derom spø'r jeg kuns at man ikke om damer siger HUN, HUM og HUNS? At SYNGE i datid på dansk er SANG, men GYNGEs imperfektum er ikke GANG. Og hvem kan forstå, hvorfor SPRINGE er SPRANG, når BRINGE ikke i datid er BRANG? Korrekt hedder datid af BRINGE jo BRAGTE, hvor er så logikken, når man siger BAGTE på basis af infinitiven AT BAGE? Et andet eksempel: det hedder AT TAGE. Det bøjes i datid ved, at man siger TOG. – Skulle BAGE så ikke give BOG? Når BRINGE er BRAGTE, skulle BAGTE være BINGE, men så måtte RAGTE være datid af RINGE dog RAGTE det findes på dansk faktisk ikke, derfor må vi hellere la' spørgsmålet LIGGE. Soja og det globale klima 🔝Sojabønner er kendt for deres høje indhold af proteiner, fiber, mineraler og vitaminer. De er også en af de få plantebaserede kilder til komplet protein, hvilket betyder, at de indeholder alle de essentielle aminosyrer, kroppen har brug for.Spiser man dem, uden de er kogt, kan man få opkastninger, diarré og i alvorlige tilfælde mavekramper og blødninger. Ubehaget kommer efter et par timer. Limabønner (butter beans) indeholder foruden lektiner også varierende mængder af stoffet glykosid, der kan fraspalte blåsyre, også kaldet cyanid. Tænk på det globale klima 🔝Hvorfor skal vi undlade brug af soja i dyrefoderDer er 3 grunde til, at soja kan findes i næsten alt kommercielt dyrefoder. 1) Soja er en god kilde til protein, kulhydrater, fedtstoffer og sporstoffer, herunder calcium, vitamin C, B5 & B6, jern, magnesium, lysin, methionin, tryptofan og cholin. 2) Når soja kombineres med korn i forholdet 1: 5, øges effekten, hvormed husdyr og fjerkræ omdanner korn til animalsk protein. 3) Soja er billig. Hvorfor skal vi undgå soja i dyre- og fjerkræfoder? Med alle fordelene ved soja, der er anført ovenfor, kan du jo undre dig over, hvorfor at det skal undgås i dyrefoder. Der er to grunde til det: For det første importeres soja fra Amerika og optager en masse landbrugsjord. Sojabønnen er ikke en god landbrugsafgrøde i Danmark og andre tempererede klimaer. For at sojabønner kan vokse og producere en afgrøde har de brug for en lang, varm sommer, hvor temperaturen er mellem 20-30 ºC. Selv en let sen nattefrost kan dræbe eller skade planterne alvorligt. Så i Nordeuropa importeres vores sojabønner fra USA, Brasilien og Argentina. Andre områder, som eks. dele af Kina, hvor der også dyrkes soja , sælges det meste til deres hjemmemarked. Der er nogle nye sorter, der kan klare sig bedre i vores kølige somre, men ikke med et så sikkert udbytte, at vores landmænd tør tage risikoen og selvom de er villige til at prøve, er det næppe rentabelt for dem, da den importerede soja er billig. Den anden og vigtigere grund til ikke at bruge soja er, hvor og hvordan den dyrkes. Da dyrkningen af soja som en afgrøde begyndte, blev den dyrket i vid udstrækning i USA, men i dag, dyrkes den intensivt i Sydamerika. I og for sig er dette ikke så slemt, men hvad der er sket er, at de gigantiske, multinationale amerikansk baserede landbrugsvirksomheder, har forvandlet tusindvis af kvadratkilometer af Amazonas jungle til enorme monokulturelle sojabønneplantager. Metoden de bruger for at opkøbe land, er at der først flytter kvægavlere ind, de rydder skoven og så sælger de senere (relativt billigt) til sojaproducenterne - så kan sojaproducenterne hævde, at de ikke ryddede skoven, men bare købte jorden fra en anden landmand. Amazonas mangfoldige bio-diversitet udgør et af de største områder på jorden, og skade på Amazonas, skader både den oprindelige befolkning, men også resten af planeten. Denne udvikling er ikke på nogen måde bæredygtig. Lone Landmand har skrevet: Man behøver ikke transportere f.eks. sojabønner tværs over kloden for at kunne presse flest muligt æg ud af sine høns. Man behøver heller ikke give dyr vitaminpiller fremfor at lade dem få adgang til sund jord og alsidig kost. Man behøver i det hele taget ikke have så store forventninger til, hvad dyr og natur skal yde til menneskene. Og man kan glæde sig over æg, som ikke har bismag af kraftfoder, men som udelukkende smager af æg. Spred det gode budskab ! Den eneste planet med ild ? 🔝Ild kræver ilt (O2) for at kunne brænde. Som nævnt på forrige side er det en grundbestanddel af den kemiske proces, som ild er. Faktisk skal der i de fleste tilfælde være minimum 14 procent ilt i luften, for at der vil gå ild i typiske brændsler som papir eller træ. Iltindholdet i Jordens atmosfære er 21 procent, hvilket er perfekte forhold for ild. Indtil videre er Jorden den eneste kendte ‘brandbare' planet, hvor iltniveauet er højt nok til, at der kan gå ild i ting. (Flere gasser kræver mindre ilt for at brænde, så her er barren lavere.) Oxygen findes naturligt på mange planeter, men på Jorden er der sket det, at levende organismer, såsom planter og særlige bakterier, også producerer det aktivt.Det har hævet iltkoncentrationen til det usædvanligt høje niveau, vi har i dag, og som mange livsformer har udviklet sig til at være helt afhængige af. Denne iltproduktion begyndte i det stille for ca. 3,5 mia. år siden, men begyndte først rigtigt at hobe sig op i atmosfæren for ca. 1 mia. år siden – hvilket faktisk var et kæmpestort problem for mange daværende organismer. De var ikke vant til ilt og blev simpelthen forgiftet. Siden udviklede livet sig dog til at kunne udnytte iltmolekylerne, herunder fuldstændig iltafhængige pattedyr som os selv. I tidernes morgen kunne der derfor højst sandsynligt ikke opstå brande på Jorden. Der har så i stedet været en frygtelig masse lava på overfladen af den unge Jord, men det er noget ganske andet. Ilden skabte vores samfund 🔝Hvornår fandt de første mennesker ud af at bruge ild? Det er faktisk ikke helt defineret, for spor af egentlige bål er ikke helt nemme at kende fra naturlige afbrændingsspor. Der er fundet en række fordybninger i Østafrika, som bærer tegn på et begrænset område af ild og mulig afbrænding af organisk materiale. Sporene er ca. 1,5 mio. år gamle og tolkes af nogle arkæologer som første tegn på tidlige menneskers brug af ild.Der findes lignende, lidt nyere spor, bl.a. i en række huler i Sydafrika, hvor man er ret sikker på, at der har været tændt bål af tidlige mennesker for omkring 1 mio. år siden. F.eks. Wonderwerk-hulen, hvor to forskere på fotoet herunder t.v. ser på lag, der bærer præg af at have været brændt. Der er også tegn på det, der kaldes ‘regelmæssig ildbrug' i en 400.000 år gammel hule i Israel, hvor der lå aske og forkullede dyreknogler (foto t.v.). |
|
