|
Dagens Planet : Merkur |
13:27:23 |
 Merkur, planet #1 fra solen.
Temperaturen på Merkurs overflade svinger med 600 grader.Men overfladen skjuler måske en umådelig skat. (Farvelagt foto: NASA/Johns Hopkins University Applied Physics Laboratory/Carnegie Institution of Washington) 
Sammenligning af Jordens og Merkurs størrelse.
Det astrologiske symbol for Merkur er en stiliseret version af Hermes' stav.
De indre planeter i sammenlignelige størrelser.(Venstre mod højre): Merkur, Venus, Jorden og Mars. 
Merkurs Indre Struktur.1. skorpe—100–300 km tyk 2. kappe—600 km tyk 3. kerne—1.800 km radius 
Forskere har fundet en diamant, der indeholder mineralet Davemaoite. Et mineral, der ellers kun eksisterer dybt nede under Jordens overflade.
Kviksølv: Smukt, men giftigt.Kviksølv er et sært, smukt og giftigt flydende metal, der blandt andet er blevet brugt til at udvinde guld. 
Kviksølv ender i naturen via vores sparepærer.For mange forbrugere smider deres sparepærer i skraldespanden. Men de skal afleveres særskilt, fordi de indeholder kviksølv. Sparepæren forurener naturen, hvis den smides i den almindelige affaldsspand. 
Romersk gud Merkur. Statue på Louvre af Augustin Pajou 
Merkur, romersk gud for handel, kommunikation og rejser, er en af de mest kendte skikkelser i oldtidens romerske mytologi.Hans indflydelse gik langt ud over disse områder. Merkur var også æret for sin forbindelse til astrologi og magi, hvilket gjorde ham til en guddom, der havde enorm magt og betydning i romernes øjne. |
Solsystemet: Planeten : Merkur
Indholdsfortegnelse :MerkurIntern opbygning Magnetfelt og magnetosfære Bane og rotation Oldtidens astronomer Diamanter på Merkur Mineralet Davemaoite på jordkloden Forskere finder yderst sjældent mineral i diamant Metallet Merkurium, Kviksølv Guden Merkur Merkur i kulturen
Merkur 🔝Merkur er planeten tættest på Solen og den mindste planet i Solsystemet, med en omløbstid om Solen på 87,969 dage. Merkurs kredsløb har den største excentricitet af alle Solsystemets planeter og den mindste aksehældning. Planeten roterer tre gange om sin akse, for hver gang den laver to omløb om Solen. Merkurbanens perihelium præcesserer omkring Solen med en størrelse, der er større end 43 buesekunder per århundrede; et fænomen, der blev forklaret i det 20. århundrede af Albert Einsteins Generelle relativitetsteori. Merkur er klar set fra Jorden, varierende i tilsyneladende størrelsesklasse fra −2,0 til 5,5, men den er ikke let at se, da den største vinkelafvigelse fra Solen kun er 28,3°. Da Merkur overstråles af Solens lys, kan den normalt kun ses i morgen- og aftenskumringen, medmindre der er solformørkelse.Forholdsvist lidt er kendt omkring Merkur; jordbaserede teleskoper afslører kun en oplyst 'halvmåne' med begrænsede detaljer. Den første af to rumfartøjer, der har besøgt planeten var Mariner 10, der kun kortlagde omkring 45 % af planetens overflade fra 1974 til 1975. Den anden er MESSENGER, der kortlagde yderligere 30 % under sin første forbiflyvning d. 14. januar 2008. MESSENGER foretog to andre forbiflyvninger i henholdsvis oktober 2008 og september 2009, hvorefter den i 2011 gik i kredsløb og kortlagde hele planeten og foretog en lang række observationer af planeten frem til 2015. Merkur ligner Månen: der er kraterfyldte områder og plane sletter, den har ingen måner og ingen atmosfære af betydning. I modsætning til Månen har den dog en stor jernkerne, der frembringer et magnetfelt med en styrke på ca. 1 % af Jordens magnetfelt. Det er en usædvanlig tæt planet, da dens kerne er stor i forhold til hele planetens størrelse. Overfladetemperaturerne varierer fra 100 til 700 K (−173 °C til 427 °C), idet punkterne nærmest ækvator er de varmeste og bunden af kraterne nær polerne er de koldeste. De ældste optegnede observationer af Merkur dateres tilbage til det første årtusinde f.Kr. Før det 4. århundrede f.Kr. troede de græske astronomer at planeten var to adskilte objekter: ét der kun var synligt ved solopgang, som de kaldte Apollon, og ét der kun var synligt ved solnedgang, som de kaldte Hermes. Det danske navn for planeten kommer fra det gamle Rom, som opkaldte den efter den romerske gud Merkur, som de ligestillede med den græske Hermes. Det astrologiske symbol for Merkur er en stiliseret version af Hermes' stav. Intern opbygning 🔝Merkur er den ene af fire stenplaneter i Solsystemet og er et klippefyldt legeme som Jorden. Det er den mindste planet i Solsystemet, med en ækvatorradius på 2.439,7 km.Merkur er endda mindre — men mere massiv — end de største måner i Solsystemet: Ganymedes og Titan. Merkur består af omkring 70 % metallisk og 30 % silikat-materiale. Merkurs massefylde er den næststørste i Solsystemet med 5,427 g/cm³, kun lidt mindre end Jordens gennemsnitsdensitet 5,515 g/cm³. Merkurs densitet kan bruges til at udlede detaljer omkring dens indre struktur. Mens Jordens densitet for en stor dels vedkommende skyldes gravitationel sammentrykning, specielt i kernen, er Merkur på grund af dens mindre størrelse meget mindre sammenpresset. Derfor må dens kerne være relativt stor og være rig på jern for at Merkurs gennemsnitsdensitet kan blive så høj. 1. skorpe—100–300 km tyk 2. kappe—600 km tyk 3. kerne—1.800 km radius Geologer anslår at Merkurs kerne udgør omkring 42 % af dens volumen; for Jorden er denne andel 17 %. Nylig forskning tyder stærkt på, at Merkur har en flydende kerne. Omkring kernen er en 500–700 km kappe bestående af silikater. Baseret på data fra Mariner 10-missionen og jordbaserede observationer, antages det, at Merkurs skorpe er 100–300 km tyk. En karakteristisk egenskab ved Merkurs overflade er tilstedeværelsen af mange smalle højdedrag, hvoraf nogle strækker sig flere hundrede kilometer. Det antages at disse blev formet da Merkurs kerne og kappe afkøledes på et tidspunkt, da skorpen allerede var størknet. Magnetfelt og magnetosfære 🔝På trods af dens lille størrelse og langsomme 59 dages rotation har Merkur et betydeligt og tilsyneladende globalt magnetfelt. Ifølge målinger taget af Mariner 10, er dets styrke omkring 1.1% af jordens magnetfelt. Den magnetiske feltstyrke omkring Merkurs ækvator er omkring 300 nT. Merkurs magnetfelt er dipolært som jordens. I modsætning til Jorden, er Merkurs magnetiske poler næsten parallelle med planetens omdrejningsakse. Målinger fra både Mariner 10 og MESSENGER rumfartøjet har indikeret at styrke og form af magnetfeltet er konstant.Det er sandsynligt at dette magnetfelt er frembragt ved en dynamo-effekt, på lignende måde som jordens magnetfelt. Denne dynamoeffekt ville så skyldes cirkulationer af planetens jernrige kerne. Specielt stærke tidevandseffekter forårsaget af planetens store baneexcentricitet ville sørge for at holde kernen i den krævede flydende tilstand. Merkurs magnetfelt er stærkt nok til at afbøje solvinden rundt om planeten og skaber derved en magnetosfære. Selv om planetens magnetosfære er lille nok til at ligge inde i Jorden er det stærkt nok til at indfange solplasma. Dette medvirker til rumvindserosionen af planetens overflade. Observationer udført af Mariner 10 fartøjet detekterede dette lav-energiplasma i magnetosfæren på planetens natteside. Udbrud af energirige partikler blev detekteret i magneto-halen, hvilket indikerer en omskiftelighed i magnetosfæren. Under dens anden forbiflyvning af planeten 6. oktober 2006, opdagede Messenger at Merkurs magnetfelt kan være meget hullet. Rumfartøjet mødte magnetiske tornadoer – snoede bundter af magnetiske felter, der forbinder planetens magnetfelt med det omgivende rum – de var op til 800 km brede eller en tredjedel af planetens radius. Disse tornadoer dannes når magnetiske felter båret af solvinden forbindes med Merkurs magnetfelt. Når solvinden blæser forbi Merkurs felt, bliver de forbundne magnetiske felter båret med den og vikles op til hvirvelagtige strukturer. Disse snoede magnetiske rør, teknisk betegnet som flux transfer events danner, er åbent vindue i planetens magnetiske skjold hvor solvinden kan trænge ind og direkte påvirke Merkurs overflade. Sammenkædningen af interplanetariske og planetariske magnetfelter kaldet magnetic reconnection, er almindelig i verdensrummet. Den foregår også i jordens atmosfære, hvor den også skaber tornadoer. Imidlertid viser MESSENGER observationer genforbindelseshyppigheden er 10 gange større på Merkur. Merkurs nærhed på Solen forklarer kun en tredjedel af genforbindelseshyppigheden der er observeret af Messenger. Bane og rotation 🔝Merkur har den mest excentriske bane af alle planeter; dens excentricitet er 0.21 og dens afstand fra Solen varierer mellem 46 og 70 millioner kilometer. Den er 88 dage om et omløb. Diagrammet til højre illustrerer virkningerne af excentriciteten, idet den viser Merkurs bane sammen med en cirkulær bane med sammen halve storakse. Den højere hastighed af planeten nær dens perihelium er klart fra den større afstand den dækker i hvert 5-dages interval. Størrelserne af kuglerne, der er omvendt proportional med deres afstand fra Solen bruges til at illustrere den varierende solafstand. Denne varierende afstand til Solen, kombineret med en 3:2 spin-orbit resonans af planetens rotations rundt om dens akse, medfører komplekse variationer i overfladetemperaturen.En dag på Merkur varer omkring 176 jorddage, hvilket er omkring dobbelt så langt som Merkurs omløbstid, omkring 88 dage. Det medfører at et år er omkring en halv dag lang, og en Merkurdag varer omkring 2 Merkurår. Merkurs bane hælder 7° i forhold til (ekliptika). Som resultat kan en Merkurpassage hvor planeten bevæger sig ind foran Solen kun ske når den krydser ekliptikas plan i den tid hvor den er mellem Jorden og Solen. Det sker ca. hvert syvende år. Merkurbanen set fra den nedadgående knude og fra 10° over (øverst) Merkurs aksehældning er tæt på 0, som med den bedste måleværdi givet som 0.027°. Dette er væsentligt mindre en Jupiters, der har den næstmindste aksehældning på 3.1 grad. Dette betyder at Solen ikke kommer højere end 2.1′ over horisonten ved polerne. På visse punkter af Merkurs overflade vil en observatør kunne se Solen stige halvvejs på himlen, for derefter at gå ned igen, for derefter at stå op igen, alt inden for det samme Merkurdøgn. Dette skyldes at Merkurs vinkelhastighed i omløbsbanen er lig med dens vinkelhastighed i akserotationen, omkring fire dage før perihelium, således at Solens tilsyneladende bevægelse ophører. Derfor synes Solen at bevæge sig baglæns. Oldtidens astronomer 🔝De tidligst kendte optegnede observationer af Merkur er fra Mul-Apin-tavlerne. Disse observationer blev sandsynligvis lavet af en assyrisk astronom omkring det 14. århundrede f.Kr.Kileskriftsnavnet for Merkur på MUL.APIN-tavlerne transskriberes som UDU.IDIM.GU4.UD ("den hoppende planet"). Babylonske optegnelser af Merkur dateres til det 1. årtusinde f.Kr. Babylonierne kaldte planeten Nabu efter gudernes sendebud i deres mytologi. De antikke grækere på Hesiods tid kendte planeten som Στίλβων (Stilbon), hvilket bedtyder "den strålende", og Ἑρμάων (Hermaon). Senere grækere kaldte den Apollon når den sås om morgenen og Hermes når den sås om aftenen. Omkring 4. århundrede f.Kr. indså de græske astronomer at det var den samme planet de så i begge tilfælde. Romerne opkaldte planeten efter det rapfodede romerske budbringer.gud Merkur, som de sidestillede med den græske Hermes, fordi den bevæger sig hurtigere over himlen end de andre planeter. I oldtidens Kina var Merkur kendt som Ch'en-Hsing, Timestjernen. Den blev forbundet med retningen nord og vandets faser i Wu Xing. Hinduistisk mytologi brugte navnet Budha for Merkur, og denne gud mentes at bestemme over onsdagen. Guden Odin i nordisk mytologi blev forbundet med planeten Merkur og onsdagen. Mayacivilisationen kan have repræsenteret Merkur som en ugle (eller muligvis fire ugler; to for morgenen og to for aftenen) der fungerede som budbringer til underverdenen. Diamanter på Merkur 🔝Merkur er den mindste planet i vores Solsystem og den tætteste på Solen. Den har en gennemsnitstemperatur på 167 grader, og er ikke ligefrem velegnet til besøg fra os mennesker.Men en mulig opdagelse fra planeten vil nok kunne give de fleste lyst til en hurtig tur til den fjerne planet. Under overfladen – cirka 500 kilometer – har planeten angiveligt haft et 14 kilometer tykt lag af diamant, skriver mediet Live Science. En tur til Merkur efter diamanter kan dog hurtigt aflives. Mennesker kan ikke komme til planeten lige nu. Vi kan formentlig ikke overleve på den. Og vi har heller ikke store chancer for at bore 500 kilometer ned i Merkurs overflade for at snuppe diamanter. Laget af diamanter er formentlig også skrumpet en del ind med tiden. Forskerne har i studiet lavet en model af Merkur i sine tidlige år og fulgt dens udvikling. I planetens begyndelse finder forskerne de rette omstændigheder og det rette tryk til at skabe et så enormt lag af diamanter. Udover at diamant-laget i sig selv er opsigtsvækkende, kan forskernes fund være med til at løse nogle af de gåder, som astrofysikere forbinder med den lille planet. Merkur har nemlig et magnetfelt, som giver astrofysikere panderynker. Selvom magnetfeltet er noget svagere end Jordens, burde det slet ikke være der. Det kan diamant-laget måske forklare. Diamant-laget kan have ført varme fra Merkurs magma-kerne længere ud i skorpen og mod planetens overflade. I så fald vil temperaturen stige, flydende jern hvirvle rundt og et magnetfelt vil tage form, forklarer en af forskerne bag studiet til Live Science. Mineralet Davemaoite på jordkloden 🔝Forskere har hevet en diamant op fra dybt nede under Jordens overflade. Diamanten indeholder et mineral, hvis eksistens man ellers troede var umulig at finde bevis for.Mineralet har det kemiske navn calcium-perovskite (CaSiO3), kaldet Davemaoite for letheden skyld, og hører normalt kun til cirka 650 kilometer nede i Jordens kappe. Det skriver Live Science på baggrund af et nyt studie, der er blevet publiceret i tidsskriftet Journal Science. Forskere finder yderst sjældent mineral i diamant 🔝Det er ikke, fordi forskerne ikke var klar over, at mineralet eksisterede. Det har nemlig længe været antagelse, at det nyfundne mineral udgør et vigtigt element i Jordens kappe.Forskerne har dog aldrig kunnet finde direkte beviser for, at mineralet eksisterede, idet det nedbrydes til andre mineraler, når det nærmer sig Jorden overflade og trykket falder, skriver Live Science. Ifølge mediet er det nu lykkedes takket være en diamant fra Botswana, der menes at være blevet formet cirka 660 kilometer under Jordens overflade. En prøve af diamanten har vist, at den gemmer på en lille mængde af Davemaoite, og på den baggrund har den Internationale Mine-association, International Mineralogical Association, bekræftet Davemaoite som et nyt mineral. »Opdagelsen af Davemaoite kom som en overraskelse,« fortæller Oliver Tschauner, førsteforfatter på studiet og mineralog ved University of Nevada, Las Vegas, til Live Science. Det lykkedes Oliver Tschauner og hans kollegaer at finde frem til den lille prøve af Davemaoite ved hjælp af en teknik kaldet synchrotron, der er en form for røntgen-afbildning, hvor røntgenstråler skydes ind på diamanten. Ved at måle vinklen og intensiteten på det lys, der sendes tilbage fra diamanten, har de kunnet tyde, hvad indholdet består af. Ifølge Live Science spiller det nyfundne mineral en vigtig rolle for varmen i Jordens kappe, idet forskere mener, at mineralet måske også indeholder uran eller thorium – to stoffer, der udleder varme ved radioaktiv nedbrydelse. Metallet Merkurium, Kviksølv 🔝Merkurium eller Kviksølv er grundstof nr. 80, placeret i det periodiske systems 12. gruppe med atomtegnet Hg. Det er et sølvglinsende, flydende metal. Densiteten er høj, hvorfor kviksølv er et tungmetal.Kviksølv er et oldtidsmetal, der var kendt som kuriositet ca. 1500 f.v.t. Almindelig kendt blev det først ca. 500 f.v.t. Oldtidens kemikere antog, at det var sølv, der indeholdt meget af det aristoteliske element vand. Derfor kaldte de det hydrargyros 'det vandholdige sølv' (senere hydrargyrum), og af dette navn afledes symbolet Hg. Middelalderens alkymister kaldte det for mercurius, fordi de mente, at det havde forbindelse til Merkur, og brugte samme symbol for stof og planet. Heraf aflededes navnene mercuro- og mercuriforbindelser, der har været brugt til at betegne henholdsvis kviksølv- og kviksølvforbindelser. Navnet mercurium indgår fortsat i navne på komplekse anioner, der indeholder kviksølv, som kaldes mercurater, fx kaliumtetraiodomercurat, og i visse kviksølvforbindelsers trivialnavne, fx merbromin. Kviksølvforbindelser blev i oldtiden anvendt til salver, farvestoffer og kosmetik. I middelalderen blev de betragtet som udgangspunkt for metalomdannelser. Grundstoffet er kemisk ret modstandsdygtigt og holder sig godt i luften. Det kan opløses af oxiderende syrer som svovlsyre og salpetersyre under dannelse af kviksølvsalte. Kviksølv og dets forbindelser er yderst giftige, og der udfoldes stor aktivitet for at begrænse brugen. Kviksølv fordamper ved stuetemperatur, og luft mættet med kviksølvdamp ved stuetemperatur indeholder 200 gange mere kviksølv end faregrænsen på 0,1 milligram pr. kubikmeter. Kviksølvs egenskaber
Et ton kviksølv fylder 73,8 liter, dvs. at en 10 liters gulvspand fyldt med kviksølv ville veje 135,5 kg. Mineproduktion i ton
Reserverne er i 2012 opgjort til 94.000 t fortrinsvis i Kina, Kirgisistan, Mexico, Peru, Rusland, Slovenien, Spanien og Ukraine. Kilde: Mineral Commodity Summaries 1997 og 2014. De største reserver findes i Almadén, som også har leveret den største del af den hidtidige produktion, men i 2012 har kun Kina og Kirgisistan en betydelig produktion af kviksølv. Udvindingen er faldende og er siden 1996 faldet fra 2800 ton til 1800 ton pr. år. Genindvindingen er voksende, fordi mange lande forbyder deponering af kviksølv og kviksølvforbindelser. Guden Merkur 🔝Merkur (latin: Mercurius) er i den romerske mytologi gud for kommunikation, hurtighed og handel. Merkur var gudernes bud og førte de døde til underverdenen ved at føre dem over de dødes hav. Som handelsgud tog han sig af tyve, købmænd og rejsende. Derfor havde han altid travlt og måtte løbe hurtigt.Hans tempel i Circus Maximus blev bygget i 495 f.Kr.. Det var det rette sted at tilbede en gud for hurtighed og handel, da det både var centrum for handel og en væddeløbsbane. Han ligner den græske gud Hermes og den etruskiske Turms. Planeten Merkur er opkaldt efter ham: den bevæger sig hurtigt i sin bane. Historien om Merkur gud af kommunikation er dybt sammenflettet med udviklingen af det gamle Rom. Efterhånden som byen voksede i magt og rigdom, blev Merkur stadig vigtigere som en guddom forbundet med handel og kommunikation. Han mentes at føre tilsyn med alle forretningsforbindelser og blev ofte påkaldt for held og succes i handelen. Merkurs indflydelse udvidede sig også til kommunikation, hvilket gjorde ham til protektor for budbringere, rejsende og dem, der var involveret i diplomati. Denne forbindelse med kommunikation gjorde ham også til en populær skikkelse i antikkens romersk kunst, med mange skulpturer og malerier, der skildrer ham, der leverer beskeder eller engagerer sig i samtale. Merkurs rolle i oldtidens romerske mytologi Ud over hans tilknytning til handel og kommunikation spillede Merkur også en væsentlig rolle i den antikke romerske mytologi. Man mente, at han var søn af Jupiter, gudernes konge, og Maia, en af Plejaderne (en gruppe på syv søstre, der var nymfer). Som et resultat af hans guddommelige afstamning besad Merkur en utrolig hurtighed og smidighed, hvilket gjorde ham til gudernes budbringer. Merkur var også tæt knyttet til guden Janus, som præsiderede over begyndelser og overgange. Denne forbindelse gav Merkur en rolle i at overvåge rejser og overgange, hvad enten de var fysiske eller metaforiske. Han blev ofte påkaldt for sikre rejser og vellykket begyndelse. Merkur gud tilbedelse I det gamle Rom blev Merkur gud hædret med festivaler og ceremonier hele året. Den mest bemærkelsesværdige af disse var Mercuralia, en festival afholdt den 15. maj, hvor købmænd ville ofre til guden i håb om succes og held i deres forretningsforetagender. For grækerne var Merkur kendt som Hermes. I græsk mytologi var Hermes også forbundet med handel og kommunikation, men han blev også set som en trickster-figur og tyvemæcen. Tilbedelsen af Hermes fortsatte selv efter Romerrigets fald, og hans indflydelse kan stadig ses i moderne græsk kultur. Merkur i kulturen 🔝I astrologien er Merkur den planet der bestemmer over Tvillingerne og Jomfruen.På kort over Merkur lavet før astronomer havde detaljerede kort var området Solitudo Hermae Trismegisti (Hermes Trismegistos' ødemark) identificeret som et væsentligt træk ved planeten, idet det var angivet at dække omkring en fjerdedel af planeten i den sydøstlige kvadrant. Merkur, Den bevingede budbringer er en del af Gustav Holsts Planeterne. I Teosofi antages det, at efter den nuværende omgang af menneskelig spirituel udvikling ved reinkarnation af menneskelige sjæle i rodracer på Jorden er tilendebragt efter adskillige millioner år fra nu, vil menneskeracen migrere til Merkur for at fortsætte deres udvikling der. Operation Merkur var kodenavnet for den tyske invasion af Kreta i Anden verdenskrig. Mercury har været et bilmærke hos Ford siden 1939. |
|
