|
Dagens Planet : Venus |
13:38:20 |
 Venus, planet #3 fra solen. Nattehimlens klareste objekt (næst efter månen) 😀
Venus symbol: ♀ Utf: \U+2640
Mosaik af radar-billeder der viser Venus uden dens tætte atmosfære. Udarbejdet af NASA/JPL.
3D-billede af Venus' overflade. Billedet er baseret på fotos fra sovjetiske rumsonder og radar-målinger af overfladen
De indre planeter, fra venstre, Merkur, Venus, Jorden og Mars, vist i sammenlignelige størrelser, men ikke afstande.
Fra venstre mod højre: Solen, de indre planeter (Merkur, Venus, Jorden og Mars), Asteroidebæltet (med bla. dværgen Ceres), de ydre planeter (Jupiter, Saturn, Uranus og Neptun), det største objekt i Kuiperbæltet dværgplaneten Pluto (der engang var klassificeret som en planet) og en komet.
Sandro Botticellis maleri "Venus' fødsel", fra 1485, Firenze.Venus' betydning i den romerske kultur afspejler betydningen af hendes græske modpart, Afrodite, som symboliserer et væsentligt aspekt af menneskets eksistens – kærlighed, begær og den tvingende tiltrækningskraft. 
Venus og Amor, 1520'erne. Olie på lærred.Den nøgne gudinde, der læner sig tilbage på et klæde under et træ og stirrer på beskueren med et sart smil, mens hendes drilske søn, Amor, muntert dirigerer en urinstråle gennem en myrtekrans på hendes lyske – en ikke så subtil hentydning til frugtbarhed. Lorenzo Lotto (italiensk, ca. 1480–1556). Metropolitan Museum of Art, New York. 
Venus med æble af Bertel Thorvaldsen. Forestiller Venus med æblet, hun vandt i skønhedskonkurrencen. |
Solsystemet: Planeten : Venus
Indholdsfortegnelse :Venus er planet nr. to i vores solsystem, talt fra Solen.Venus, diverse Overfladen på Venus - Skyer Dage og år på Venus Atmosfæren Skyer Liv på Venus? Morgen- og aftenstjernen Antikke civilisationers navne for planeten Venus Venus, den Romerske kærligsgudinde Ægtemænd og elskere Venus' magiske bælte Myten om æblet og prins Paris' dom
Venus er planet nr. to i vores solsystem, talt fra Solen. 🔝Venus har en afstand på 0,723 AE fra Solen.Den gennemsnitlige afstand fra Solen er ca. 108 millioner km og planeten har en diameter på ca. 12.100 km. Venus er den tredjemindste planet i solsystemet. Efter Månen er Venus det mest lysstærke objekt på nattehimlen. Og fordi planeten for det meste kun kan ses om morgenen og på aftenhimmelen, kaldes den også for morgen- og aftenstjernen. Under gode forhold kan Venus ses uden kikkert op til 4 timer før solnedgang. Venus omtales ofte som Jordens søsterplanet, idet Jorden og Venus har omtrent samme størrelse og masse. Selvom planeten har mange ligheder med Jorden, er der også markante forskelle bl.a. det atmosfæriske tryk ved overfladen, atmosfæresammensætning og rotationshastigheden. Venus er den planet, som i løbet af dens omløbsbane kommer nærmest Jorden; den korteste afstand mellem Venus og Jorden er således 38 millioner km. Atmosfæresammensætningen er markant anderledes end Jordens og består mest af kuldioxid (96 %) og kvælstof (3,5 %), mens Jordens atmosfære har 78 % kvælstof og 21 % ilt. Ved overfladen er der på Venus et atmosfærisk tryk på ~90 atm og en gennemsnitlig temperatur på 464°C. Det antages, at denne type atmosfære har sin oprindelse i en løbsk drivhuseffekt. Det astrologiske symbol for Venus er ♀. Venus, diverse 🔝Venus er opkaldt efter den romerske kærlighedsgudinde, og har en overfladetemperatur på omkringVenus' varme temperatur skyldes, at Venus' atmosfære stort set kun består af CO2, der er en drivhusgas. Det vil sige, at varmen bliver holdt inden for atmosfæren ligesom i et drivhus. Det tætte skylag omkring Venus består af koncentreret svovlsyre, og det regner også med svovlsyre, men fordi Venus er så varm, når regnen aldrig frem til planetens overflade. Planeter lyser ikke af sig selv, men de reflekterer lyset fra Solen. Venus er den planet i vores solsystem, som skinner klarest, fordi dens skylag reflekterer Solens lys. Den skinner så klart, at det har ført til en række misforståelser gennem historien. Under 2. Verdenskrig affyrede jægerpiloter til tider skud efter Venus, fordi de troede at planeten var et fjendtligt fly, og Venus' klare lys har givet anledning til mange rygter om UFO'er. Mens Venus' overflade ikke kan ses direkte, fordi planeten er dækket af et tykt lag skyer, lavede NASAs rumfartøj Magellan fra 1990-1994 billeder af det, der gemte sig bag skyerne ved hjælp af radarteknik. Billederne afslørede et goldt, fladt stenlandskab, af og til beklædt af bjerge, dale og udslukte vulkaner. Venus er vores nærmeste nabo i Solsystemet, og man kan finde flere ligheder mellem Venus og Jorden. De to planeter er næsten lige så store, og der er kun 2 % forskel på det materiale, som de hver især består af. Overfladen på Venus - Skyer 🔝I modsætning til andre jordlignende planeter i Solsystemet, gemmer Venus sin overflade under et slør af skyer. Skyerne er ca. 50 km over overfladen og består af svovlsyre. De reflekterer lyset på samme måde som sne gør, hvilket bevirker at Venus er så klar at kigge på, set udefra. Atmosfæren under skyerne er normalt klar, men observatører på Jorden kan kun se de hvide skyer. Et berømt fænomen i Venus' atmosfære er "aske-lyset", hvor den ubelyste del af Venus kan stige i lysstyrke en måned eller to før og efter nedre konjunktion. Konjunktion er når to himmellegemer ser ud som om de ligger tæt på hinanden, når man ser dem fra Jorden. For Merkur og Venus der ligger mellem Solen og Jordens bane, betyder konjunktion dog også hvor disse befinder sig i forhold til henholdsvis Jorden og Solen. I nedre konjunktion befinder planeterne sig mellem Jorden og Solen, og i øvre konjunktion befinder de sig bag Solen, set fra Jorden.Dage og år på Venus 🔝Venus' egenrotation (i forhold til fixstjernerne) er på 243 jorddøgn og 28 minutter (svarende til knap 8 måneder), mens at et år (tid det tager at rotere rundt om solen) på Venus tager 224 jorddøgn 16 timer og 47 minutter. Modsat de fleste andre planeter i solsystemet har Venus retrograd rotation, dvs. den drejer sig fra øst mod vest modsat den bevægelse fra vest mod øst, som vi kender det på Jorden. En stationær observatør på Venus vil opleve at der er 117 jorddøgn mellem solopgangene (Hvis man kunne se solen) kaldet det synodiske venusdøgn.Venus omdrejningsakse hælder desuden meget lidt i forhold til baneplanet for planetens bevægelse omkring Solen, kun 2,64 grader. Af den grund er der ikke nogen markante årstider på Venus. Atmosfæren 🔝Som Jorden har Venus også en atmosfære, men denne er af en ganske anden beskaffenhed end Jordens. Den består mest af kuldioxid, CO2, som giver anledning til en stærk drivhuseffekt på Venus; temperaturerne overalt på planetens faste overflade ligger i området fra 450 til 500 grader Celsius, uanset om det er nat eller dag. Selv om Merkur kun er godt halvt så langt fra Solen som Venus, er der således varmest på den venusianske overflade. Atmosfæretrykket ved Venus' faste overflade er ca. 93 gange det tryk, vi oplever ved jordoverfladen; det svarer til trykket i 930 meters dybde under havoverfladen på Jorden. Over venuslandskabet blæser der aldrig mere end en let brise, men fordi luften dér er så ekstremt tæt, kan selv sådan en brise udøve et betydeligt vindpres. Skyer 🔝I højder fra 50 til 80 kilometer findes et permanent og tæt lag af skyer, som primært består af svovldioxid og svovlsyre. I toppen af dette skylag blæser vinde med omkring 350 km/t; skytoppene kan nå at blæse hele vejen rundt langs ækvator på fire dage, og det bidrager til at transportere og fordele varmen jævnt over hele planeten. Skyerne reflekterer desuden 80 % af det lys, som solen sender hen på planeten, tilbage ud i verdensrummet. Ballonsonder har opfanget radiostøj fra kraftige lynudladninger i skyerne. Lyn i en knastør atmosfære er endnu ikke forklaret.Liv på Venus? 🔝Man regner med at Venus tidligere har ligget i solsystemets beboelige zone, og at der muligvis kan være spor af liv på planeten, hvilket er genstand for stor interesse.De ekstreme forhold på planetens overflade kan i dag ikke understøtte liv, som vi kender det på Jorden. Der har været spekulationer om, at der i Venus' skylag, hvor temperaturerne ikke er så ekstreme, kunne være grundlag for liv. Det antages dog, at der ikke er tilstrækkeligt med vand i skylagene til at kunne understøtte liv, som vi kender det fra Jorden. Morgen- og aftenstjernen 🔝Da Venus er tættere på Solen end Jorden, står den (set fra Jorden) aldrig langt fra Solen på himlen. Derfor ser man den ofte som en klar stjerne lige før solopgang (og omtales da ofte som "morgenstjernen") eller lige efter solnedgang ("aftenstjernen"). De bedste observationsforhold er når Venus enten er i største vestlige elongation (før solopgang) eller i største østlige elongation (efter solnedgang). I begge tilfælde er Venus 47° fra Solen. Selvom afstanden til Venus da er 102 mio. km, er det bedre end når Venus er tættest på Jorden (i nedre konjunktion; 41 mio. km), da vinkelafstanden til Solen her er nul.Sammen med Merkur er Venus den eneste planet i vores solsystem, der ikke har nogen måne. Antikke civilisationers navne for planeten Venus 🔝Sumererne – Inanna.Babylonien – Ishtar. Fønikerne – Astarte. Perserne – Annhita. Græske bystater – Phosphorus (morgenstjerne) og Hesperus (aftenstjerne). Romerriget – Venus (kærlighedens gudinde i romersk mytologi). Nordboerne – Morgunstjarna & Kvöldstjarna. Venus, den Romerske kærligsgudinde 🔝Venus er den romerske gudinde for kærlighed og skønhed. Venus svarer i den græske mytologi til gudinden Afrodite. Venus er datter af den øverste gud Jupiter og den jordiske kvinde Dione.Ægtemænd og elskere 🔝Da Venus blev ført op på Olympen, forsøgte hendes far Jupiter at forføre hende. Da hun modsatte sig, blev hun som Jupiters hævn tvunget til at indgå ægteskab med den grimme, halte ildgud Vulkan, der år forinden var blevet smidt ud fra Olympen på grund af hans vanskabthed og var blevet smed. Venus havde ikke nok i Vulkan og havde mange elskere; både dødelige og udødelige lå i ægtesengen. Blandt dem var den smukkeste jordiske mand, jægeren Adonis, og krigsguden Mars, som hun fik sønnen Amor med. Han blev symbol på kærlighed og sendt ud for at ramme såvel mennesker som guder med sine forelskelsespile.Venus' magiske bælte 🔝Venus var kendt for sin ekspertise inden for elskov og i flere situationer rådgav hun guder og dødelige. Venus ejede et magisk bælte, der gav enhver, der bar det, ynde og uimodståelighed. Hun lånte det fx ud til gudinden for ægteskaber, fødsler og frugtbarhed, Juno, der skulle forføre sin troløse mand, Venus' egen far, Jupiter.Myten om æblet og prins Paris' dom 🔝Myten om Paris' dom tager udgangspunkt i et bryllup på Olympen, hvor stridsgudinden Eris ikke var blevet inviteret. Som hævn mødte hun op til festen og smed et æble ind mellem alle guderne. På det stod: "Til den skønneste". Alle gudinderne begyndte at skændtes om, hvem æblet tilkom, og som løsning blev der afholdt en skønhedskonkurrence, hvor tre nominerede gudinder skulle dyste om titlen. Det var Venus, Juno og Minerva, gudinde for kunst, håndværk og lærdom.Dommeren i konkurrencen skulle være upartisk, og det blev den jordiske prins Paris, søn af Kong Priamos af Troja. Det var svært for Paris at være objektiv, da Juno lovede ham magt, Minerva lovede ham uendelig visdom, og Venus lovede ham jordens smukkeste kvinde for at vinde. Paris kunne ikke modstå Venus' tilbud og lod hende vinde konkurrencen. Hun fik titlen som 'Den skønneste' og modtog æblet. Denne konkurrence fik konsekvenser, da verdens smukkeste kvinde var Helena og allerede var gift med Kong Menelaos. Paris drog til Sparta og hentede Helena. Menelaos besluttede at hente sin tidligere ægtefælle tilbage. Det var første skridt mod den trojanske krig og Trojas fald. Hvad kan man lære af det? Mænd lader sig tit lokke af skønne kvinder - fordi de (mændene) ikke besidder visdom. Kvinder er intrigante og troløse. Først skabte Eris en konflikt der gav internt kiv og korrumperede prins Paris, derefter forårsagede Venus en krig med sine lokkerier, en krig der førte til Trojas fald. Mange blev dræbt. Bare for at få et æble ! |
|
