|
Dagens Planet : Jorden |
21:31:20 |
 Jorden, planet #3 fra solen.Vores allesammens gode gamle moder Jord 😀 
Jorden symbol: ⊕ Utf: \U+8853
De indre planeter, fra venstre, Merkur, Venus, Jorden og Mars, vist i sammenlignelige størrelser, men ikke afstande.
Tværsnit af Jordens opbygning:6. Jordskorpen 5. Øvre kappe 4. Asthenosfære 3. Nedre kappe (mesosfære) 2. Ydre kerne 1. Indre kerne 3+4+5 udgør kappen. 5+6 udgør lithosfæren. 
Inge Lehmann, Dansk Seismolog, 1888 - 1993.Opdageren af jordens kernes beskaffenhed. 
Jordens vigtigste tektoniske plader:Afrikanske Plade 61,3 106 km² Antarktiske Plade 60,9 106 km² Indo-Australske Plade 59,1 106 km² Eurasiske Plade 67,8 106 km² Sydamerikanske Plade 43,6 106 km² Stillehavspladen 103,3 106 km² 
Solen, månen og jordens positioner under en solformørkelse.
"Landkort" over månen. Stednavnene er læselige ved fuld forstørrelse. Tryk på kortet med musen.
FNs forudsigelse fra 2022, om stigningen i verdens befolkningstal.Nyere beregninger siger dog at vi aldrig når 10 Mia., samt at begolkningstallet i 2100 kun vil blive omkring 6 Mia. Tallene t.v. for midten er korrekte nok.
Kuglelyn i tre farvestadier.
Satelitbillede af Jylland og det øvrige Danmark fra NASA 2002. Desuden ses Bornholm, hvor den 15. længdegrad krydser dansk område. Vore tidligere besiddelser: Skåne, Halland og Blekinge er også vist i højre side.
Bornholm med 15. østlige længdegrad og 55. nordlige breddegrad.E,R,S på kortudsnittet = østERSøen |
Solsystemet: Planeten : Jorden
Indholdsfortegnelse :Jorden, den 3. planet i solsystemetTidsforløb Livets udvikling Jordens fremtid Jordens indre struktur Danske, Inge Lehmann Jordens Måne Planetens Befolkning Befolkningstal, de 10 største lande: Befolkningstilvækst over tid: Diamanters oprindelse Diamanters tilblivelse Kuglelyn, fup eller fakta Nikola Tesla John Lowke Mest talte sprog i verden Danmark, med de berygtede indkomst- og formuebeskatninger Timelinjen ved Bornholm Det danske sprog Hvor kommer det danske sprog fra? Olddansk (800-1100) Gammeldansk (1100-1525) Jyske Lov som kilde Nydansk (efter 1525) Moderne Stiludvikling Nedenstående tekst består af ialt: 71 afsnit Jorden, den 3. planet i solsystemetJorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne. Jorden benævnes også Verden, Jordkloden, kloden og Tellus efter en romersk gudinde eller Terra efter dens latinske betegnelse.Jorden er hjemsted for millioner af arter, herunder mennesket. Planeten blev dannet for 4,54 milliarder år siden, og livet fremkom på dens overflade inden for den første milliard år. Siden da har Jordens biosfære i betydelig grad ændret atmosfæren og andre abiotiske betingelser på planeten, så aerobiske organismer har kunnet udbrede sig. Derved er et ozonlag blevet dannet, som sammen med Jordens magnetfelt blokerer for skadelig stråling og tillader liv på landjorden. Jordens fysiske egenskaber, dens geologiske udvikling og dens kredsløbsbane har således gjort liv muligt i denne lange periode, og betingelser herfor forventes at vedblive i endnu 500 millioner til 1 milliard år, hvorefter biosfæren går til grunde som følge af Solens øgede stråling, og livet på Jorden ophører. Lithosfæren (Jordens skorpe og den øvre kappe) er opdelt i adskillige stive segmenter, som kaldes tektoniske plader, der bevæger sig over Jordens overflade i løbet af mange millioner år. Omkring 71 % af overfladen er dækket af oceaner af saltvand, mens resten er kontinenter og øer. Flydende vand er nødvendigt for at opretholde alle kendte former for liv, og det er ikke fundet på overfladen af nogen anden planet. Jordens indre er stadig aktiv og består af en tyk og forholdsvis fast kappe, en flydende ydre kerne, som skaber et magnetfelt, og en fast indre kerne af jern. Jorden vekselvirker med andre kloder i det ydre rum, herunder Solen og Månen. I nutiden foretager Jorden et kredsløb om Solen for hver omkring 366,26 gange, den roterer om sin egen akse. Denne tidsperiode er et siderisk år, som svarer til 365,26 dage i soltid. Jordens rotationsakse hælder 23,4° i forhold til det plan, som er vinkelret på dens omløbsplan, hvilket bevirker årstidsvariationer på planetens overflade med en periode på et tropisk år (365,24 dage i soltid). Jordens eneste naturlige måne, Månen, som begyndte at kredse om den for omkring 4,53 milliarder år siden, fremkalder tidevand i oceanerne, stabiliserer aksehældningen og nedsætter langsomt planetens rotation. Et bombardement af kometer i Jordens tidlige historie spillede en rolle for oceanernes dannelse. Senere forårsagede nedslag af asteroider betydelige ændringer af omgivelser og betingelser på Jordens overflade. Planetens mineraler udgør sammen med produkter fra biosfæren ressourcer, som tillader opretholdelse af en global population af mennesker. Befolkningerne har grupperet sig i omkring 200 uafhængige og selvstændige stater, som vekselvirker med hinanden gennem diplomati, rejser, handel og militære aktioner. De menneskelige kulturer har og har haft mange forskellige syn på planeten, herunder at den personificerer en guddom, at Jorden er flad samt i moderne tid et perspektiv på kloden som et globalt sammenhængende miljø, der kræver indgriben og pasning. Mennesker forlod for første gang planeten i 1961, da Jurij Gagarin nåede det ydre rum. TidsforløbJordens historie og Jordens geologiske historie:Videnskaben har kunnet rekonstruere forløbet af Jordens fortid ret detaljeret. For omkring 4,54 milliarder år siden (med en usikkerhed på 1 %), blev Jorden og de øvrige planeter i solsystemet dannet fra en protoplanetarisk skive af støv og gas, som var tilbage efter Solens dannelse. Materialet samledes til Jorden ved sammenkitning i en proces, som var afsluttet inden for kun 10–20 millioner år. Fra smeltet tilstand afkøledes planeten Jordens ydre lag og dannede en fast skorpe, da vand begyndte at samles i atmosfæren. Månen blev dannet kort tid efter, hvilket efter den fremherskende teori skete som resultat af et gigantsammenstød med en klode (kaldet Theia) på størrelse med Mars, dvs. med en masse på omkring 10 % af Jordens. Meget af denne klodes masse integreredes i Jorden, men sammenstødet slyngede tilstrækkeligt materiale ud i kredsløb om den til, at Månen kunne dannes af det. Udstrømmende gas og vulkansk aktivitet dannede en ur-atmosfære. Oceanerne blev dannet ved kondensering af vanddamp, yderligere fremmet af is og flydende vand, som kom med asteroider og større protoplaneter, kometer og trans-neptunske objekter, der udsatte Jorden for et veritabelt bombardement. I begyndelsen fandtes næsten intet tørt land, men den samlede landoverflade over havniveau er til stadighed steget. Som eksempel er arealet af kontinenterne fordoblet i løbet af de sidste to milliarder år. Mens overfladen omformedes i løbet af hundreder af millioner år, blev der dannet flere kontinenter, som igen blev brudt op. Kontinenterne bevægede sig over overfladen og samledes af og til i et superkontinent. For omkring 750 millioner år siden begyndte det tidligst kendte superkontinent, Rodinia, at blive brudt op. Kontinenter samledes senere igen og dannede Pannotia i perioden for 600–540 millioner år siden og endelig Pangæa, som splittedes for 180 millioner år siden. Livets udviklingDet høje energiniveau i de kemiske processer i begyndelsen af Jordens eksistens menes at have frembragt et selvreplicerende molekyle for omkring fire milliarder år siden, og en halv milliard år senere fandtes hypotetisk livets sidste fælles forfader. Udvikling af fotosyntese betød et afgørende fremskridt, idet Solens energi derved kunne udnyttes direkte af alle livsformer. Syntesen producerede ilt, som opsamledes i atmosfæren og medførte dannelse af et ozonlag (ozon er en molekyleform af ilt: O3) i den øvre atmosfære. Optagelse af mindre celler i større bevirkede udvikling af de komplekse celler, der kaldes eukaryoter. Rigtige flercellede organismer blev dannet, i takt med at celler i kolonier blev stadigt mere specialiserede. Hjulpet af ozonlagets absorption af skadelig ultraviolet stråling koloniserede livet Jordens overflade.Fra 1960'erne har det været opfattelsen, at udbredt gletsjeraktivitet i æonen Neoproterozoikum for mellem 750 og 580 millioner år siden dækkede meget af planeten med is. Hypotesen har fået navnet, Sneboldjorden (engelsk: Snowball Earth) og er af særlig interesse, fordi dette stade i Jordens udvikling ligger umiddelbart forud for den Kambriske Eksplosion, hvor flercellede livsformer begyndte at brede sig med stor hast. Siden slutningen af den kambriske eksplosion for omkring 535 millioner år siden er masseuddøen af arter forekommet fem gange. Den sidste skete for 65 millioner år siden, formentlig udløst af et meteornedslag, da dinosaurerne og andre dyregrupper fx mange reptiler blev udslettet. Andre dyregrupper blev skånet fx pattedyr og fugle. I løbet af de sidste 65 millioner år har udviklingen af pattedyrene resulteret i en stor diversitet, og for adskillige millioner år siden fik et afrikansk abe-lignende dyr evnen til at gå oprejst. Derved blev det lettere at bruge værktøj og at samarbejde, hvilket udviklede evnen til at kommunikere. Det gav mulighed for forbedret ernæring og stimulation, som var nødvendig for at udvikle en større hjerne. Udvikling af landbrug og senere civilisation gjorde det muligt for mennesket at beherske Jorden inden for et kortere tidsrum end nogen anden art har kunnet, hvilket har påvirket både naturen og mængden af andre livsformer. For omkring 40 millioner år siden begyndte et mønster med istider, som intensiveredes i pleistocæn for omkring 3 millioner år siden. Polaregnene har siden da haft en cyklus af isdække og afsmeltning, som har gentaget sig i perioder på 40–100.000 år. Den sidste istid sluttede for 10.000 år siden. Jordens fremtidPlanetens fremtid på lang sigt er tæt knyttet til Solens fremtid. Som følge af den stadige ophobning af helium fra brintfusionen i Solens kerne tiltager Solens lysstyrke langsomt. Den vil stige med 10 procent i løbet af de næste 1,1 milliarder år og med 40 % i løbet af de næste 3,5 milliarder år. Klimamodeller viser, at forøgelsen af den stråling, som når Jorden, vil medføre store ændringer på planeten, så bl.a. Jordens oceaner vil forsvinde.Jordens stigende overfladetemperatur vil få det uorganiske CO2-kredsløb til at accelerere og mindske koncentrationen af kuldioxid til det dødelige niveau for planter (10 ppm for C4-planter) om 900 millioner år. Manglen på vegetation vil bevirke tab af ilt i atmosfæren, hvorfor dyrelivet vil uddø i løbet af yderligere nogle millioner år. Selv om Solen var forblevet uændret og stabil, ville den fortsatte afkøling af Jordens indre dog stadig have medført tab af meget af dens atmosfære og oceaner på grund af mindre vulkansk aktivitet. Efter endnu 1 milliard år vil overfladevand være helt forsvundet, og den gennemsnitlige, globale temperatur vil nå 70 °C. Jorden forventes på grundlag af ovenstående at være beboelig i endnu omkring 500 millioner år. Solen vil som en del af sin udvikling udvide sig til en rød kæmpestjerne om ca. 5 milliarder år. Modeller forudsiger, at den vil øges til 250 gange sin nuværende størrelse til en radius på omkring 1 AU (ca. 150 millioner km). Jordens skæbne i den forbindelse er ikke helt klar. Som rød kæmpestjerne vil Solen i grove træk miste 30 % af sin masse, så uden andre virkninger vil dette forøge Jordens baneradius til 1,7 AU (ca. 250 millioner km), når stjernen når sin maksimale radius. Derved ville planeten undgå at blive opslugt af den store Sols tynde ydre atmosfære, omend det meste – og formentlig alt – liv på den vil være tilintetgjort af solens stærke stråling. Et nyligt studium viser imidlertid, at Jordens omløb alligevel vil bryde sammen som følge af tidevandsvirkninger fra Solen, hvorved den vil falde ind i dennes atmosfære og gå til grunde. Jordens indre strukturJordens indre er, som det også er tilfældet for de andre jordlignende planeter, opdelt i lag med forskellige kemiske og rheologiske egenskaber. Jorden har en silikatholdig og fast skorpe yderst, derpå en viskøs kappe, en flydende ydre kerne (med mindre viskositet end kappen) og en fast indre kerne. Skorpens nedre grænse er defineret af Mohorovičić-diskontinuiteten (Moho), og dens tykkelse varierer fra et gennemsnit på seks km under oceanerne til 30–50 km under kontinenterne. Den indre kerne roterer muligvis med lidt højere vinkelhastighed end planeten i øvrigt og når derved fra 0,1-0,5° længere frem pr. år.Varmen i planetens indre produceres formentlig ved radioaktivt henfald af isotoperne kalium-40, uran-238 og thorium-232. Alle disse har halveringstider på mere end en milliard år. I centrum kan temperaturen være op til 7.000 K og trykket nå 360 GPa. En del af kernens varmeenergi transporteres op mod skorpen ved såkaldte smelter, en form for konvektion, hvor klippemateriale med højere temperatur stiger op. Disse smelter kan danne hot spots og plateaubasalter. Jordens_indre På figuren til venstre herover, ses et tværsnit af hele Jordens opbygning: 6. Jordskorpen 5. Øvre kappe 4. Asthenosfære 3. Nedre kappe (mesosfære) 2. Ydre kerne 1. Indre kerne 3+4+5 udgør kappen. 5+6 udgør lithosfæren. Danske, Inge LehmannDen danske forsker Inge Lehmann beskæftigede sig især med den Indre[1] og den Ydre[2] kerne.I 1936 sandsynliggjorde Inge Lehmann, at der inde i Jordens kerne, i 5120 km dybde findes en diskontinuitetsflade, der adskiller Jordens kerne i en flydende og en fast del og at den inderste del af kernen er fast. Konvektionsstrømme i den elektrisk ledende, flydende del af kernen anses for at være ophav til Jordens magnetiske felt. Jordens kerne består fortrinsvis af metallerne jern og nikkel, i den ydre kerne på flydende form og i den indre kerne på fast form. Jordens MåneMånens Diameter: 3.474,8 kmMasse: 7,349×1022 kg Omløbsperiode: 27 dage, 7 timer, 43,7 minutter Månen er en forholdsvis stor, jord- og planetlignende måne med en diameter på omkring en fjerdedel af Jordens. Det er den største måne i solsystemet i forhold til størrelsen af dens planet (Charon er dog større i forhold til dværgplaneten Pluto.) Gravitationstiltrækningen mellem Jorden og Månen forårsager tidevand på Jorden. Den samme virkning på Månen har ført til tidevandslåsning: Dens rotationsperiode er den samme som den tid, det tager den at fuldføre et kredsløb om Jorden. Derved vender den altid samme side til planeten. Når Månen kredser om Jorden, oplyses forskellige dele af dens skive af Solen, hvilket frembringer Månens faser. Den mørke og lyse del af Månens overflade adskilles af terminatoren. På grund af tidevandsvirkningerne fjerner Månen sig fra Jorden med ca. 38 mm om året. Over millioner af år giver denne lille virkning – og den samtidige forøgelse af Jordens døgn med omkring 23 mikrosekunder om året – anledning til en betydelig forskel. Som eksempel var året i den geologiske Devon-periode for omkring 410 millioner år siden på 400 døgn, der hver varede 21,8 timer. Månen kan på dramatisk vis have påvirket livets udvikling ved at ændre Jordens klima. Palæontologiske fund og computersimulationer viser, at Jordens aksehældning stabiliseres af tidevandsinteraktionen med Månen. Nogle teoretikere mener, at uden det drejningsmoment, som Solen og planeterne fremkalder på Jordens ækvatorudbuling, kunne rotationsaksen være kaotisk ustabil og udvise uforudsigelige ændringer over millioner af år, som det ser ud til at være tilfældet for Mars. Hvis Jordens rotationsakse skulle nærme sig ekliptikas plan, ville der optræde ekstreme forskelle på årstiderne med tilhørende ekstremt vejr, fordi den ene pol ville pege direkte mod Solen om sommeren og direkte væk fra den om vinteren. Videnskabsmænd, som har studeret virkningen, mener, at dette kunne udslette alle større dyr og det højere planteliv. Det er imidlertid et omdiskuteret emne, som måske kan afklares ved yderligere studier af Mars, som har en tilsvarende siderisk rotationsperiode og aksehældning som Jorden uden at have dens store måne og flydende kerne. Set fra Jorden er Månen netop langt nok væk til, at dens skive næsten har samme tilsyneladende størrelse som Solens. Vinkelstørrelsen af disse to himmellegemer matcher hinanden, fordi Solens diameter er omkring 400 gange større end Månens, men Solen er også 400 gange længere væk. Derfor optræder totale og delvise formørkelser på Jorden. På fig. t.v.: En ikke helt skalatro gengivelse af den relative størrelse og afstand mellem Jorden og Månen. Den mest accepterede teori for Månens opståen, gigantsammenstødshypotesen, forklarer den ved en kollision mellem en protoplanet (kaldet Theia) og den unge Jord. Denne hypotese forklarer (blandt andet) den relative mangel på jern og flygtige grundstoffer på Månen, og at den har næsten samme sammensætning som Jordens skorpe. Jorden har desuden mindst to asteroider som ligger nær jordens kredsløbsbane om solen: 3753 Cruithne og 2002 AA29. Planetens BefolkningHvor mange mennesker er der på jorden i 2024? - Jo der lever lige nu 8,1 milliarder mennesker på vores planet.Ifølge den nyeste fremskrivning når jorden ikke, at toppe på de tidligere estimerede 10 milliarder mennesker i år 2080, idet den globale fødselsrate vil falde inden da. Tirsdag den 15. november 2022 nåede jordens befolkning otte milliarder mennesker. Det er i hvert fald det, beregningerne og forudsigelserne fra FN viste. Pigen Danica May Camacho blev født d. 15/11 2022, på et hospital i Manila på Filippinerne, og blev symbolsk udpeget af FN som verdensborger nummer 7.000.000.000. Den fortsatte vækst i antallet af mennesker i verden dækker over enorme forskelle. Befolkningerne vokser markant i relativt få lande, mens de er begyndt at skrumpe i ganske mange. Befolkningstal, de 10 største lande:I 2023 blev Indien landet med flest mennesker i verden - en rekord, som Kina har haft siden 1950.
Befolkningstilvækst over tid:Verdens befolkning er en almen betegnelse for det totale antal mennesker på jorden ved et givent tidspunkt.Her ses en tabel startende med estimater fra år 1 og frem til mere pålidelige tal fra de seneste 100 år.
Diamanters oprindelseNår det gælder oprindelsen af diamanter, har australske forskere tilknyttet Deep Ocean Observatory nyt at berette.Diamanter findes i forbindelse med bjergarten kimberlit, der dannes under betingelser, som kun findes 800 km under Jordens overflade. Herfra skydes kimberlit med diamanter i forbindelse med uhyre eksplosiv vulkansk aktivitet direkte hele vejen op til overfladen. Meget mere voldsomt end ved normale vulkanudbrud. Den australske forskergruppe er efter at have undersøgt kimberlit og dets indhold af neodymium og hafnium mange steder på kloden kommet frem til den overraskende konklusion, at alle forekomster stammer fra det samme reservoir i Jordens indre, som har været isoleret fra resten af Jordens kappe i 2,5 mia. år. Først for ca. 200 mio. år siden blev reservoiret forstyrret, sandsynligvis i forbindelse med opbruddet af superkontinentet Pangæa, som indeholdt alle Jordens nuværende kontinenter i en fælles landmasse. At alle Jordens diamanter har en fælles oprindelse kan virkelig betegnes som en dyb indsigt. Diamanters tilblivelseDiamanter dannes på store dyb, mindst 60 km nede, hvor kulstof presses sammen under et enormt tryk og høje temperaturer gennem millioner af år. Der er ingen tilgang på ilt, så eksisterende ilt skiller sig fra kulstoffet, der til sidst presses sammen til en diamant. Når diamanterne skal op til overfladen gennem jordskorpen, må det ske hurtigt, i løbet af dage eller timer. Hvis ikke, omdannes diamanterne til grafit - så blødt, at det smitter over på papir, når vi skriver med det i blyanter. At få diamanter op til jordoverfladen er kun muligt ved de førnænte kimberlit-eksplosioner gennem diatremer (kraterrør); vulkanske udbrud, hvor diamanterne skydes i vejret. Eksplosioner af den magmatiske bjergart kimberlit skaber søjler op gennem jordskorpen, hvor de folder sig ud som grene på et kolossalt træ.Diamant er det hårdeste af alle naturlige mineraler (10 på Mohs' hårdhedsskala), men da hårdheden ikke er lige stor i alle retninger, kan den slibes med diamantstøv. Der hentes årligt omkring 26 tons diamanter op gennem minedrift. Sandsynligvis findes der endnu omkring en billiard tons dernede - men i 150-250 km dybde. En afstand der blot tager et par timers kørsel i en god bil. Kuglelyn, fup eller faktaKuglelyn er et elektrisk fænomen i atmosfæren. Det er sandsynligvis slutstadiet af perlelyn, som kan opstå ved knæk på almindelige linjelyn.Perlelyn er et ret sjældent observeret slutstadium af almindeligt linjelyn, hvor lynkanalen bryder eller synes at bryde op i, hvad der ligner en perlesnor. Perlerne er muligvis forstadiet til visse kuglelyn. En mere enkel teori går ud på, at skyer og regn delvis skjuler lynet, så kun de kraftigst lysende dele ses. Kuglelyn består af glødende plasma af ilt-, kvælstof- og brintioner og elektroner; plasmaet holdes sammen af det magnetfelt, som den meget store spændingsudladning skaber. Kuglelyn kan blive meget store, 0,5 – 1 m i diameter, og de kan eksistere i flere sekunder, sjældent minutter. Nogle kuglelyn dør stille ud, men de kan også eksplodere og anrette store skader. Kuglelyn er et sjældent og flygtigt naturfænomen. ------------------------------------- Et kuglelyn er et gådefuldt fænomen og endnu ikke videnskabeligt anerkendt, da man ikke har en fysisk forklaring på fænomenet. Der findes ikke nogen bredt accepteret forklaring på kuglelyn. En af mange teorier der ofte nævnes er at kuglelyn består af glødende plasma, der bliver holdt sammen af et magnetfelt, der dannes i den ladede luft i lynkanalen fra et almindeligt lyn. En anden teori går ud på at det skyldes bittesmå siliciumpartikler fra jorden, der kastes op i luften ved lynnedslag og går i forbindelsen med ilt og kulstof. Denne blanding vil så danne trådbolde der kan brænde, og udsende lys. I 2012 fik forskerne Jianyong Cen, Ping Yuan og Simin Xue fra Northwest Normal University optaget et, som de selv skriver formodet, kuglelyn på 5 meter, med en levetid på 1,5 sekund, med et digitalkamera og et højhastighedskamera med høj spektral opløsning. Kuglelynet startede med at være purpurhvid og herefter orange, hvid og til sidst rød. Det spektrale kamera optog kun sidste halvdel af kuglelynslevetiden. Spektralanalysen viste silicium, jern og calcium, hvilket er almindelige grundstoffer i jorden. Forskerne skrev, at det støtter tesen om, at kuglelyn næres af grundstoffer fra jorden, som frigøres under lynnedslag. Dog blev det optagne kuglelyn lysmoduleret med 100 Hz, hvilket med stor sikkerhed skyldes de nærthængende højspændingsledninger. Kuglelyn har været kendt i flere hundrede år, men savner stadig en rigtig god forklaring. Nye forskningsartikler har dog på det seneste bidraget til lidt mere klarhed over årsagerne til dannelse af mange centimeter store glødende kugler med en levetid på flere sekunder – som tilmed er observeret både indendørs og udendørs. Kuglelyn er sjældne. De opstår kun en gang pr. 1 million lynnedslag. Chancen for, at en person i sin levetid vil opleve et kuglelyn, er 1:1.000. Det forhold er medvirkende til, at teoretikere kun har haft spekulative forklaringer, og eksperimentalfysikere kun med besvær i laboratorierne har kunnet lave noget, der har en svag lighed med observationer. Nikola TeslaDen serbisk-amerikanske fysiker Nikola Tesla har i sine noter beskrevet, at han lavede forsøg med ildkugler i januar 1900, men det har været ganske svært for andre forskere at genskabe noget tilsvarende.John LowkeJohn Lowke har i en artikel i Journal of Geophysical Research i oktober 2012 opstillet en teori, der kan forklare indendørs kuglelyn.Kort fortalt kan ioner, der dannes i atmosfæren i forbindelse med lyn, opsamles på ydersiden af et glasvindue og derved øge det elektriske felt på indersiden af vinduet, hvorved der kan ske en ionisering af luften. Ladninger med modsat værdi af ladningen på ydersiden af vinduet vil blive tiltrukket af vinduet, og en plasmakugle vil kunne bevæge sig væk fra vinduet. Det er første gang, der er fremsat en regulær matematisk teori for kuglelyn baseret på fundamentale fysiske principper. Lowkes teori kan dog ikke forklare, hvorfor hen mod en tredjedel af observationer af kuglelyn afsluttes med et brag, og der foreligger også observationer af kuglelyn i fly, uden at det har været tordenvejr. Lowke mener, at ionerne i disse tilfælde er dannet af flyets radioantenne. Mest talte sprog i verdenTalte sprog sorteret efter antalNr Sprog millioner mio (1999) 1 Kinesisk, Mandarin 1120 2 Spansk 372 3 Engelsk 350 4 Arabisk 235 280 5 Bengali 189 6 Hindi 182 7 Russisk 180 8 Portugisisk 170 9 Japansk 125 10 Fransk 115 200 11 Tysk 110 121 12 Kinesisk, Wu 77.2 13 Javanesisk 75.5 14 Koreansk 75 15 Italiensk 70 16 Tyrkisk 69 17 Vietnamesisk 67.7 18 Indisk (Hindi) 66.4 19 Kinesisk, Cantonesisk 66 20 Marathi 64.8 21 Tamil 63.1 22 Urdu 58 23 Kinesisk, Min Nan 49 24 Kinesisk, Jinyu 45 25 Gujarati 44 26 Polsk 44 27 Ukrainsk 41 28 Persisk 37.3 29 Kinesisk, Xiang 36 30 Malayalam 34 31 Kinesisk, Hakka 34 32 Kannada 33.7 33 Oriya 31 34 Panjabi, Vestlig 30 35 Sunda 27 36 Panjabi, Østlig 26 37 Rumænsk 26 38 Bhojpuri 25 39 Azerbaijani, Sydlig 24.4 40 Maithili 24.3 41 Hausa 24.2 42 Burmesisk 22 43 Kinesisk, Gan 20.6 44 Awadhi 20.5 45 Thai 20 46 Hollandsk 20 47 Yoruba 20 48 Sindhi 19.7 Danmark, med de berygtede indkomst- og formuebeskatningerPå den lille danske ø, Bornholm krydser den 15. østlige længdegrad og 55. nordlige breddegrad hinanden lige vest for Dueodde. Jeg har selv været lige ved punktet på stranden engang for mange år siden 😀Timelinjen ved BornholmSagen er den, at den 15. østlige længdegrad, der som nogle ved er den, der angiver centraleuropæisk- og den "rigtige" danske- normaltid, løber gennem Bornholm.Nogen kunne måske spørge om, hvad den 15. længdegrad har med tiden at gøre. For at svare på det skal vi slå fast, at jorden roterer om sin egen akse på 24 timer og at jorden er en kugle, som i tværsnit tegner en cirkel på i alt 360 (længde-)grader. På en time, vil jorden derfor bevæge sig disse (360/24 =) 15 grader. Og tiden er bestemt ud fra Greenwich i England, som gennemløbes af den 0. længdegrad. Det vil sige, at Bornholm, det øvrige danmark og centraleuropa, som ligger præcist 15 grader vest for Greenwich er en time foran Greenwich tiden. Når klokken er 11 i Danmark, er den 5 i U.S.A., 10 i London, og 18 i Kina, og 13 omkring Moskva. ~ Hvor er vi danske et udvalgt folk, at vi netop er født i selve det lille velsignede land, hvor klokken er 11, når den er 11. [citat: Piet Hein] Det danske sprogHvem har opfundet det danske sprog?Det danske sprogs opståen og udvikling. Det danske sprog har sin oprindelse i indoeuropæiske stammer, som omkring 4000 f. Kr. vandrede fra et område nord for Sortehavet mod øst og mod nordvest. Hvor kommer det danske sprog fra?Historisk set er dansk en dialekt af et fællesnordisk sprog, som er sparsomt overleveret i runeindskrifter fra ca. 200-800 e.Kr., spredt over Danmark, Norge og Sverige. Dette sprogtrin kaldes urnordisk. I de ældre indskrifter er de gamle indoeuropæiske stammevokaler bevaret, fx horna 'horn', satido 'satte', (akk.) sunu 'søn'; men i løbet af perioden faldt disse stammevokaler bort, ligesom det allerede var sket i de øvrige germanske sprog. Andre udtaleændringer i samme periode er særnordiske, bl.a. faldt j bort i forlyd, ligesom w faldt bort foran o og u: tysk jung, Wort, Wunder = ung, ord, under 'mirakel'; en kort e-lyd blev ved såkaldt brydning til en j-diftong: tysk eben, Erde = jævn, jord; i udlyd faldt n bort efter vokal: tysk in, leben = i, leve; forbindelsen ht, der svarer til tysk cht, blev til t(t): tysk Nacht, flechten = nat, flette.Olddansk (800-1100)Vikingetidens sprog, der kendes fra flere tusinde skandinaviske runeindskrifter, var endnu fællesnordisk. De mange låneord i engelsk, law, ill, die osv., er ikke specielt danske; og når sproget i Danmark kaldes dansk (olddansk), er det især, fordi Danmark, Norge og Sverige i denne periode blev selvstændige riger.Gammeldansk (1100-1525)I løbet af middelalderen blev den regionale sprogudvikling i Norden stabiliseret som forskellige nationale skriftsprog. I denne fase betegnes sproget i Danmark som gammeldansk.Jyske Lov som kildeOriginalteksten til Jyske Lov fra 1241 er gået tabt, men der er bevaret ca. 75 afskrifter fra middelalderen. En af de ældste, der befinder sig i Flensborg, er nedfældet på pergament omkring 1300 med en fast og letlæselig gotisk bogskrift; efter tidens skik bruges i Flensborghåndskriftet ofte en apostrof som forkortelse for bogstavforbindelsen ær.Nydansk (efter 1525)De gennemgribende forandringer i sprogbygningen var afsluttet omkring 1525. Vikingetidens rigdom af bøjningsformer var forenklet til et system, der adskilte sig så lidt fra det nutidige, at sproget fra og med reformationstiden kaldes nydansk. Ved begyndelsen af 1700-t. havde sætningsbygningen stabiliseret sig med nutidens ledstilling, således at kun enkelte faste vendinger minder om den gamle syntaks: man må skik følge eller land fly / om jeg så må sige / hvad værre er / som skrevet står o.l. Fra 1870'erne gik verbernes flertalsformer af brug og overlever nu kun i bevingede ord som vi alene vide, de sidste skulle blive de første (i Bibelen siden 1948 med ental skal) og proletarer i alle lande, forener eder!Moderne StiludviklingDen stilistiske udformning af skriftsproget var allerede i gammeldansk under fremmed påvirkning. Skønt landskabslovene var på dansk, blev andre retsstiftende dokumenter længe udfærdiget på latin, og da centraladministrationen under Margrete 1. gik over til dansk, fulgte man det latinske mønster, hvorved en dansk kancellistil blev til. Dens modpol var det jævne talesprog, som glimtvis gjorde sig gældende i fx reformationstidens hidsige debatter og Holbergs komedier. Generationen efter Holberg omdannede det gængse latinpåvirkede bogsprog efter franske mønstre, men skriftsprogets almindelige ideal forblev længe en akademisk prosa med vidtløftige sætningskæder, en stil, der også vandt indpas i aviserne. En ny, talesprogsnær stil blev skabt af H.C. Andersen og opdyrket af impressionisterne efter 1870. I 1900-t. fulgte journalisterne trop, og fra ca. 1970 begyndte centraladministrationen at afvikle kancellistilen. |
|
