|
Dagens Planet : Planeterne |
01:32:38 |
 Solen, den klareste stjerne vi kan se fra jorden.
Merkur, planet #1 fra solen.
Venus, planet #2 fra solen.Venus - den klareste stjerne på nattehimlen. 
Jorden, planet #3 fra solen.
Mars, planet #4 fra solen.
Ceres, Dværgplanet. ⚳ #4+ fra solen.
Hygiea, Dværgplanet. ⚕ #4++ fra solen.
Jupiter, planet #5 fra solen.
Saturn, planet #6 fra solen.
Uranus, planet #7 fra solen.
Neptun, planet #8 fra solen.
Pluto, planet? #9 fra solen.
Vores måne.
Månens Bagside, med jordkloden i baggrunden.
Planeternes aksehældning.
Astrologiske og Astronomiske Symboler.
Fra venstre mod højre: Solen, de indre planeter (Merkur, Venus, Jorden og Mars), Asteroidebæltet (med bla. dværgen Ceres), de ydre planeter (Jupiter, Saturn, Uranus og Neptun), det største objekt i Kuiperbæltet dværgplaneten Pluto (der engang var klassificeret som en planet) og en komet.
De indre planeter, fra venstre, Merkur, Venus, Jorden og Mars, vist i sammenlignelige størrelser, men ikke afstande.
De ydre, gas, planeter. Fra venstre Jupiter,Saturn, Uranus og Neptun, vist i sammenlignelige størrelser, men ikke afstande.
Solsystemets position i Mælkevejs galaksen. Det tager Solsystemet mindst 225 millioner år at komme rundt om galaksens centrum, der er et Sort hul.
En kollision mellem planeter i det ydre rum.
Det Ptolemæiske verdensbillede med jordkloden i centrum.
Kopernikus' heliocentriske verdensbillede.Iflg. Kopernikus var solen verdens centrum. Hele verden roterede omkring solen, som stod stille. Alle stjernerne stod ligeledes stille og jorden roterede om sin akse én gang i døgnet. Bemærk at Uranus og Neptun ikke er med på skitsen, vi går direkte fra Saturn til den immobile Fixstjernesfære. 
En animation af planeternes kredsløb om solen. |
Solsystemet: Planlagte og implementerede emner
Indholdsfortegnelse :Planlagte og implementerede emnerPlaneterne Dværgplaneterne Planeternes måner Andre objekter Planeterne Solsystemet i tal Dværgplaneterne Solsystemets planeter og deres måner AE Astronomiske Enheder 1 AE ~ 1 AU Data for Solsystemet Enheder i Astronomien Nikolaus Kopernikus Hvem var Nikolaus Kopernikus? Hvad betød Nikolaus Kopernikus' opdagelser for eftertiden?
Planlagte og implementerede emner 🔝[x] Solen, Er en stjerne - ikke en planet.Planeterne 🔝Otte Planeter :[x] Merkur, 57,9 Mio km fra Solen. [x] Venus, 108,16 Mio km fra Solen. [x] Jorden, 149,60 Mio km fra Solen. [] Mars, 227,99 Mio km fra Solen. [x] Jupiter, 778,37 Mio km fra Solen. [] Saturn, 1,427 Mia km fra Solen. [] Uranus, 2,869 Mia km fra Solen. [] Neptun, 4,5 Mia km fra Solen. Dværgplaneterne 🔝Fem dværgplaneter[x] Ceres, 413 Mio km fra Solen, ligger i bane mellem Mars og Jupiter. [x] Hygieia, 469 Mio km fra Solen, ligger i bane mellem Mars og Jupiter. [] Pluto, 5,9 Mia km fra Solen, ligger i bane uden for Neptun. [] Haumea, 6,5 Mia km fra Solen. [] Makemake 6,6 Mia km fra Solen. [] Eris 14,41 Mia km fra Solen. Planeternes måner 🔝Og en lang række måner :[] Månen, Jordens [] Phobos, Mars [] Deimos, Mars [] Io, Jupiter [] Europa, Jupiter [] Ganymedes, Jupiter [] Callisto, Jupiter m.fl. [] Pan, Saturn [] Atlas, Saturn [] Prometheus, Saturn [] Pandora, Saturn m.fl. [] Cordelia, Uranus [] Ophelia, Uranus [] Bianca, Uranus [] Cressida, Uranus m.fl. [] Naiad, Neptun [] Galatea, Neptun [] Proteus, Neptun [] Triton, Neptun m.fl. [] Charon, Pluto [] Nix, Pluto [] Hydra, Pluto [] Dysnomia, Eris Andre objekter 🔝https://nbi.ku.dk/spoerg_om_fysik/astrofysik/mange_sporgsmaal/[] Asteroider, er småplaneter i bane om solen [] Kometer, Kuiperbæltet [] Meteorer, stjerneskud [x] Exoplaneter, er jordlignende planeter i bane om en anden stjerne end solen Planeterne 🔝I vores Solsystem har vi solen i midten. Rundt om kredser planeterne Merkur, Venus, Jorden, Mars, Jupiter, Saturn, Uranus og Neptun. Derudover er der også de seks dværgplaneter Eris, Pluto, Haumea, Makemake, Hygieia og Ceres men man går ud fra, at der er mange flere end bare de seks.Solsystemet i tal 🔝
Dværgplaneterne 🔝Pluto, der engang blev anset for at være en planet, er i dag kategoriseret som en af Solsystemets fem dværgplaneter.Der er fem kendte dværgplaneter i Solsystemet, og deres rækkefølge i forhold til Solen er:
I 2019 fik Solsystemet en ny dværgplanet. Det er asteroiden: Hygieia eller Hygea eller Hygiea eller Hygeia, der nu har fået status som en dværgplanet. Ind til videre er det Solsystemets mindste dværgplanet. Den er 434 kilometer i diameter og afstand til solen på 469 millioner km. Solsystemets planeter og deres måner 🔝Månen er den nærmeste måne, regnet fra solen, og er måne til planeten Jorden.I vores solsystem har man indtil nu fundet næsten 200 måner: Merkur ☿ Unicode: \U+263F (☿) (ingen måner) Venus ♀ Unicode: \U+2640 (♀) (ingen måner) Jorden ⊕ Unicode: \U+8853 (⊕) Månen Mars ♂ Unicode: \U+2642 (♂) Phobos Deimos Jupiter ♃ Unicode: \U+2643 (♃) Jupiter har mere end 70 kendte måner, heraf 4 store Metis, Adrastea, Amalthea, Thebe, Io, Europa, Ganymedes, Callisto, Themisto, Leda, Himalia, Lysithea, Elara, Dia, Carpo, S/2003 J 12, Euporie, S/2003 J 3, S/2003 J 18, Orthosie, Euanthe, Ananke, Harpalyke, Praxidike, S/2003 J 16, Iokaste, Mneme, Hermippe, Thelxinoe, Helike, Thyone, S/2003 J 15, Eurydome, Arche, Herse L, Pasithee, S/2003 J 10, Chaldene, Isonoe, Erinome, Kale, S/2003 J 9, Sponde, Megaclite, S/2003 J 5, S/2003 J 19, S/2003 J 23, Kalyke, Eukelade, Carme, Taygete, S/2003 J 4, Hegemone, Cyllene, Aoede, Kore, Kallichore, Aitne, Autonoe, Pasiphae, Callirrhoe, Sinope, S/2003 J 2, S/2010 J 1, S/2010 J 2, S/2016 J 1, Saturn ♄ Unicode: \U+2644, (♄) Saturn har mere end 80 kendte måner, heraf 5 store Pan, Dafnis, Atlas, Prometheus, S/2004 S 6, S/2004 S 4, S/2004 S 3, Pandora, Epimetheus, Janus, Mimas, Methone, Pallene, Enceladus, Tethys, Telesto, Calypso, Dione, Helene, Polydeuces, Rhea, Titan, Hyperion, Iapetus, Kiviuq, Ijiraq, Phoebe, Paaliaq, Skade, Albiorix, Bebhionn, Erriapo, S/2004 S 13, Siarnaq, Tarvos, Narfe, Mundilfare, S/2004 S 17, Aegir, Bergelmir, Suttung, S/2004 S 12, Bestla, Trym, Farbauti, Hati, S/2004 S 7, Fenrir, Ymer, Fornjot Uranus ⛢ Unicode: \U+26E2 (⛢) Uranus har 27 kendte måner, heraf 4 store Cordelia, Ophelia, Bianca, Cressida, Desdemona, Juliet, Portia, Rosalind, Cupid, Belinda, Perdita, Puck, Mab, Miranda, Ariel, Umbriel, Titania, Oberon, Francisco, Caliban, Stephano, Trinculo, Sycorax, Neptun ♆ Unicode: \U+2646 (♆) Neptun har 14 kendte måner, heraf 1 stor Naiad, Thalassa, Despina, Galatea, Larissa, Proteus, Triton, Nereid, Halimedes, S/2002 N 2, S/2002 N 3, Psamathe, Andre objekter med måner: Pluto (dværgplanet) ♇ Unicode: \U+9799 (♇) Charon Nix Hydra Eris (dværgplanet) Dysnomia Komet 67P/Tjurjumov-Gerasimenko Har 1 måne AE Astronomiske Enheder 🔝En AE er Jordens afstand til Solen, omkring 150 millioner km. Til sammenligning har Venus en afstand på 0,7 AE fra Solen, Mars en afstand på 1,5 AE, mens Jupiter befinder sig hele 5,2 AE fra Solen. Langt det meste af asteroidebæltet befinder sig mellem 2 og 4 AE fra Solen.1 AE (au) = 149.597.870.700 meter (≈149.597.871 km) ≈ 150 mio. km. Rækkefølgen på planeter i Solsystemet er: Merkur - 57,91 millioner km fra Solen. Venus - 108, 940 millioner km fra Solen. Jorden - 149, 6 millioner km fra Solen. Mars - 227,9 millioner km fra Solen. Afstande på planeter i Solsystemet er:
1 AE ~ 1 AU 🔝Værdien af 1 au er fastlagt af Den Internationale Astronomiske Union (IAU) i 2012til 149.597.870.700 m ± 3 m; til langt de fleste formål kan længden 150 mio. km anvendes. Data for Solsystemet 🔝Nedenfor ser vi forskellige data for planeterne i solsystemet:
1 AE = 149,6 × 109 m MJ = 5,976 × 1024 kg 1 år (siderisk) = 31,56 × 106 s Enheder i Astronomien 🔝Astronomisk Enhed; 1 AE (AU) = 149.597.870.700 meter (≈149.597.871 km) ≈ 150 mio. km.Lysets hastighed; I vakuum er lysets hastighed maksimal, og siden 1983 er meteren defineret som den længde, lyset tilbagelægger i vakuum på 1/299.792.458 sekunder[1]. Det vil sige, at lysets hastighed er 299.792.458 meter per sekund eller tæt på 300.000 km/s eller 1.080.000.000 km/t eller 1,08 mia km/t. Lysår; Den afstand lyset tilbagelægger på 1 år i absolut vaccum. Lysår (ly) er en længdeenhed der anvendes inden for astronomi. 1 lysår er den afstand lyset tilbagelægger på et år, dvs. cirka 9,46 × 1015 m eller 9,46 Pm. Per definition er et lysår lysets hastighed i vakuum (= 299.792.458 m/s) gange længden af et juliansk år (= 365,25 dage à 86.400 sekunder). Heraf kan et lysår beregnes til 9.460.730.472.580.800 meter (≈9,5 billioner km). Lysår er en praktisk enhed når man angiver afstande mellem stjernerne for lægfolk. Således er der i dag 4,2 lysår til Solens nærmeste nabostjerne i Mælkevejen, Proxima Centauri. Om ca. 40.000 år er der ca. 2,9 lysår til Solens nærmeste nabostjerne Ross 248. Til angivelse af kortere afstande anvendes enheden lysminut (knap 18 millioner km) og lyssekund (knap 300.000 km), som defineres analogt til lysåret. Parsec; en enhed for afstande inden for astronomien. Parsec står for "parallax of one arc sec" (på dansk "parallaksen for et buesekund") og er defineret som den ene katete i en retvinklet trekant, hvor den anden katete er Jordens middelafstand til Solen (1 astronomisk enhed = AU) og den modstående vinkel er på et buesekund. Sagt på en anden måde: På 1 parsecs afstand har Jordens middelafstand til Solen en vinkeludstrækning på 1 buesekund. Der går 60 buesekunder på et bueminut og 60 bueminutter på en grad. Parsec angives som enhed med forkortelsen pc. 1 pc = ca. 206.265 AU = ca. 3,262 lysår = ca. 3,08567758066631 × 1016m. ≈ 3,0857e+16 meter ≈ 30,9 × 1012km. ≈ 31 billioner km. til alle praktiske formål. Siderisk år; = 31,56 × 106 s MJ, Jordens masse; = 5,976 × 1024 kg Nikolaus Kopernikus 🔝Hvem var Nikolaus Kopernikus? 🔝Nikolaus Kopernikus var en af renæssancens største videnskabsmænd, som ændrede vores syn på verden og vores forståelse af universet for altid.Han blev født den 19. februar 1473 i den polske by Toruń og kom ud af en velstående og indflydelsesrig familie af købmænd. Allerede som ung mand var Nikolaus Kopernikus dog mere optaget af videnskab end af handel og købmandskab. Fra 1491 til 1495 tog den videbegærlige, unge polak indledende fag om matematik, økonomi, astronomi og medicin ved universitetet i Kraków. Dernæst rejste han til Italien for at studere kirkelig jura, medicin og astronomi. Det blev sidstnævnte, som kom til at definere hans karriere. De sidste 40 år af sit liv helligede Nikolaus Kopernikus sig sine astronomiske studier. De fleste observationer blev udført fra hans private tårn i den polske by Frombork fra 1513 og frem til hans død den 24. maj 1543. Det var her, fra toppen af tårnet med udsigt over den funklende stjernehimmel, at grundstenene til et af videnskabens vigtigste værker, "De revolutionibus orbium coelestium" ("Om himmelsfærernes kredsbevægelser" på dansk), blev lagt. Allerede mellem 1510 og 1514 cirkulerede et af Kopernikus forfattet manuskript, hvori han beskrev et helt nyt verdensbillede med Solen i centrum. Men først umiddelbart efter hans død i 1543 udkom hans bog "De Revolutionibus", på dansk "Himmellegemernes bevægelser". I den beskrev han det verdensbillede, som senere blev kaldt "det kopernikanske". Her står stjernerne og Solen stille, og planeterne, herunder Jorden, bevæger sig i cirkelbevægelser med centre lidt væk fra Solen. Jorden er altså reduceret fra at være verdens midtpunkt til at være en planet blandt andre, der oven i købet drejer sig om sin akse en gang i døgnet. Omvendt står fixstjernehimlen stille, hvor alle stjernerne tidligere bevægede sig (ærbødigt) rundt om den gudsskabte Jord. Billedet er stort set det samme, som Aristachos formulerede næsten 2000 år tidligere. Kopernikus arbejde blev læst af fagfolk, men mærkeligt nok vakte det ingen større opsigt, hverken blandt tilhængere eller blandt modstandere. Luther omtalte det dog i spottende vendinger. En af de ting, der gør det kopernikanske verdensbillede mere attraktivt end det ptolemæiske, er, at det giver en meget enkel forklaring på de ret komplicerede bevægelser, som planeterne udfører mellem stjernerne. Vi tænker her på den bevægelse af en planet, man iagttager, når man aften efter aften gennem en årrække lægger mærke til, hvilke stjerner planeten står iblandt. Vi vil her forklare sagen, ved at betragte planeten Mars. Hvis man en aften står og kigger på Mars på den sydlige himmel, ser det ud som om den følges med stjernerne i vestlig retning. Men hvis man nogle nætter senere igen kigger derop, kan man se, at Mars har flyttet sig i forhold til stjernerne. En serie af omhyggelige observationer viser, at den bevægelse, som Mars foretager mellem stjernerne er meget uregelmæssig. For det meste går Mars mod øst mellem stjernerne ("direkte bevægelse"), men i kortere perioder går den mod vest ("retrograd bevægelse"), som man kan iagttage gennem en god kikkert. Nikolaus Kopernikus er uden tvivl mest kendt for sit skelsættende værk "De revolutionibus orbium coelestium" ("Om himmelsfærernes kredsbevægelser" på dansk). Bogen var et opgør med det såkaldte geocentriske verdensbillede, der placerede Jorden som universets midtpunkt. Det geocentriske verdensbillede blev første gang præsenteret af den græske astronom Ptolemaios i værket "Almagest" fra omkring år 150. Han argumenterede for, at alle planeterne samt Solen og Månen kredsede rundt om den altoverskyggende jordklode. I værket står der også, at de fjerneste stjerner var samlet i en gigantisk kugleskal, der roterede rundt om Jorden én gang i døgnet. Nikolaus Kopernikus præsenterede et andet og langt mere radikalt verdensbillede – også kaldet det heliocentriske verdensbillede. Han påstod, at Jorden ikke var centrum for universet, men blot én planet blandt mange andre planeter. Det heliocentriske verdensbillede placerer Solen (helio på græsk) i centrum af universet – en provokerende teori i 1500-tallet, hvor den magtfulde katolske kirke opfattede Jorden som universets centrum. Nikolaus Kopernikus udgav værket "Om himmelsfærernes kredsbevægelser" i 1543 – samme år, som han døde. Hovedtrækkene i teorien havde han dog allerede formuleret i 1510. Ved at postulere, at Jorden og de andre planeter kredsede om Solen, kunne Nikolaus Kopernikus forklare de himmelske fænomener på en simplere og mere harmonisk måde. Nikolaus Kopernikus udvidede vores verdensbillede, men anede ikke, at Solsystemet blot er en lille del af Mælkevejen, som blot er én blandt utallige galakser i universet. Hvor tidligere astronomer ikke havde været i stand til at beregne planeternes rækkefølge og afstande fra Jorden, gjorde den heliocentriske model dette muligt. Når Solen blev bragt i centrum af universet, voksede universets grænser også betydeligt. Hvad betød Nikolaus Kopernikus' opdagelser for eftertiden? 🔝Nikolaus Kopernikus' verdensbillede fik aldrig konsekvenser for den polske astronom, men de mange videnskabsmænd, som tilsluttede sig hans teori og udvidede den, fik kirkens straf at føle.Den italienske filosof Giordano Bruno skrev i slutningen af 1500-tallet, at universet ikke er afgrænset, men uendeligt i sin udstrækning. De påstande faldt ikke i god jord hos kirken, som brændte ham på bålet i år 1600. I 1632 udgav den italienske astronom Galileo Galilei en af sine vigtigste bøger, hvor han sammenlignede det geocentriske verdenssyn med det heliocentriske. I bogen fremgår det tydeligt, at Galilei selv er fortaler for det heliocentriske verdensbillede, og det gav ham store problemer med kirken. Nikolaus Kopernikus skrev i værket "Om himmelsfærernes kredsbevægelser" : "Hvor langt ud egentlig dette umådeligt store himmelrum strækker sig, er slet ikke afgjort." Året efter dømte den katolske kirke Galilei til husarrest frem til hans død i 1642. Det tog kirken 300 år, før den offentligt anerkendte, at den havde taget fejl. Omkring samme tid påviste den tyske matematiker og astronom Johannes Kepler, at planeterne bevæger sig i ellipser og ikke i cirkler som tidligere antaget. I 1687 videreudviklede den engelske fysiker Isaac Newton det nye verdensbillede ved at beskrive planeternes bevægelser gennem et sæt opstillede ligninger. Vi ved nu at det tager Solsystemet mindst 225 millioner år at komme rundt om vores galakse Mælkevejens centrum, der er et Sort hul. Det var altså ikke Gud, men simple naturlove, som styrede planeternes bevægelse. Og det er måske det mest afgørende gennembrud, som Nikolaus Kopernikus banede vejen for: Løsningen på uforklarlige fænomener i videnskaben skulle ikke søges i religionen, men gennem en større forståelse af naturens mekanismer. |
|
