|
Dagens Planet : Exoplaneter |
01:26:37 |
 Den enkle og traditionelle opfattelse: "Guldlok"-zonen omkring en stjerne er, hvor en planet hverken er for varm eller for kold til at understøtte flydende vand.Petigura/UC Berkeley, Howard/UH-Manoa, Marcy/UC Berkeley 
Et kunstnerisk indtryk af Gliese 12b og dens værtsstjerne.Billedkredit: NASA / JPL-Caltech / R. Hurt, Caltech-IPAC. 
En illustration af den nyligt opdagede exoplanet Gliese 12 b og dens røde dværg-forælderstjerne.Billedkredit: Robert Lea 
Børnehave af stjerner.Forskerne vil nu undersøge planeten Gliese 12b, for livtegn ved hjælp af James Webb-teleskopet. Illustration: Nasa.
TRAPPIST-1, den ultrakolde dværgstjerne, med syv planeter i omløb. (Billedkredit: NASA)
En størrelsessammenligning af planeterne i TRAPPIST-1-systemet, opstillet i rækkefølge efter stigende afstand fra deres værtsstjerne.(Billedkredit: NASA/R. Hurt/T. Pyle)
Afstanden 1 AE fra solen (gul) til jorden (grøn) og afstanden 1,52 AE fra solen til mars (rød).
Proxima B kredser om stjernen Proxima Centauri, der ligger kun 4,2 lysår fra Jorden. Selvom afstanden er 271.000 gange turen fra Jorden til Solen, gør det planeten til Solsystemets nærmeste nabo.
Klik på skitsen for at forstørre !Et parsec : På 1 parsecs afstand har Jordens middelafstand til Solen en vinkeludstrækning på 1 buesekund. Der går 60 buesekunder på et bueminut og 60 bueminutter på en grad. 1 parsec = ca. 3,262 lysår = ca. 3,0857e+16 meter ≈ 31 billioner km. |
Solsystemer: Exoplaneter : Gliese 12B
Indholdsfortegnelse :ExoplaneterGliese 12B Stjernen Gliese 12 Er der liv på den ny-opdagede jordlignende planet Ilt er tegn på liv Tilladelse for, at anvende James Webb Den onde tvilling TRAPPIST-1: Et system med 7 jordstørrelse exoplaneter Hvor langt væk er TRAPPIST-1? Hvordan blev planeterne i TRAPPIST-1 opdaget? Hvilken type stjerne er TRAPPIST-1? Evig dag og nat Trappist-1 planeter TRAPPIST-1b TRAPPIST-1c TRAPPIST-1d TRAPPIST-1e TRAPPIST-1f TRAPPIST-1g TRAPPIST-1h Diverse enheder Astronomiske enheder AU – AE Lysår Parsec
Exoplaneter 🔝Alle de planeter, der kredser om andre stjerner end Solen, kalder vi for exoplaneter. Vi leder efter exoplaneter, fordi der måske er liv på nogle af dem. En del af exoplaneterne kredser nemlig om deres stjerne, i det man kalder den bebolige zone.Den enkle og traditionelle opfattelse af den beboelige zone: Den Habitable zone, eller "Guldlok"-zonen omkring en stjerne er, der hvor en planet hverken er for varm eller for kold til at understøtte flydende vand. Gliese 12B 🔝Man har medio 2024 fundet en exoplanet i et solsystem der ligger i en afstand på ca. 40 lysår fra vores eget.Man har navngivet exoplaneten : Gliese 12B. Og den kredser netop om sin stjerne, i den bebolige zone. Gliese 12B menes at have en overflade-temperatur på omkring 40 grader Celsius. Gliese 12 b er en superjord exoplanet, der kredser om en stjerne af M-typen, en rød dværg. Dens masse er 3,87 x Jordens, det tager 12,8 dage at fuldføre et omløb om dens stjerne som ligger i en afstand af 0,0668 AU. Dens opdagelse blev annonceret i 2024.
Enheden Parsec, der bruges for afstande inden for astronomien er beskrevet længere nede i denne tekst. Stjernen Gliese 12 🔝Gliese 12, er en rød dværgstjerne af typen M3, der ligger 12,2 parsec (40 lysår) væk i stjernebilledet Fiskene. Gliese 12 er den stjerne, som har planeten, Gliese 12B, i sit omløb.Stjernen Gliese 12 er også kendt som TOI-6251 eller GJ 12, denne stjerne er kun omkring 27% af Solens størrelse, med omkring 60% af Solens overfladetemperatur. Den nyopdagede planet, Gliese 12b, er på Jordens størrelse eller lidt mindre - sammenlignelig med Venus. "Vi har fundet den nærmeste, transiterende, tempererede verden i jordstørrelse til dato," sagde Dr. Masayuki Kuzuhara, som er astronom ved Astrobiology Center i Tokyo og hovedforfatter til en artikel offentliggjort i Astrophysical Journal Letters. "Selvom vi endnu ikke ved, om den besidder en atmosfære, har vi tænkt på den som en exo-Venus, med samme størrelse og energimodtagelse fra sin stjerne som vores planetariske nabo i solsystemet." "Gliese 12b repræsenterer et af de bedste mål til at undersøge, om planeter på størrelse med jorden, der kredser om kølige stjerner, kan bevare deres atmosfærer, et afgørende skridt til at fremme vores forståelse af beboelighed på planeter på tværs af vores galakse," tilføjede Shishir Dholakia, en doktorand ved universitetet fra Southern Queensland og hovedforfatter til en artikel offentliggjort i Monthly Notices of the Royal Astronomical Society. Gliese 12b har en omløbsperiode på 12,76 dage og en gennemsnitstemperatur på omkring 42 grader Celsius. Til sammenligning har Jorden en gennemsnitlig overfladetemperatur på 15 grader Celsius. Den fremmede planet modtager 1,6 gange mere energi fra sin stjerne, end Jorden gør fra Solen og omkring 85 % af, hvad Venus oplever. "Atmosfærer indfanger varme og - afhængigt af typen - kan det ændre den faktiske overfladetemperatur væsentligt," sagde Dholakia. "Vi angiver planetens gennemsnitstemperatur, som den temperatur planeten ville have, hvis den ikke havde nogen atmosfære." "Meget af den videnskabelige værdi ved denne planet er at forstå, hvilken slags atmosfære den har." "Da mængden af lys der rammer Gliese 12b ligger mellem det, som hhv. Jorden og Venus får fra Solen, vil observationerne være værdifulde ifb. med at bygge bro mellem forskellene på de to planeter i vores eget solsystem." Astronomerne foreslår, at en undersøgelse af Gliese 12b kan hjælpe med, at låse op for nogle aspekter af vores eget solsystems udvikling. "Det menes, at Jordens og Venus' første atmosfærer blev strippet væk og derefter genopfyldt af vulkansk udgasning og bombardementer fra restmateriale i solsystemet," sagde Larissa Palethorpe, en doktorand ved University of Edinburgh og University College London. "Jorden er beboelig, men Venus er ikke pga. dens fuldstændige tab af vand." "Fordi Gliese 12b temperatur ligger mellem Jordens og Venus', kan dens atmosfære lære os meget om de beboelighedsveje, som planeterne tager, under deres udvikling." En vigtig faktor for at bevare en atmosfære er hvor kraftige solstorme en planets stjerne har. Røde dværge har en tendens til at være magnetisk aktive, hvilket resulterer i hyppige, kraftige røntgenudbrud. Analyser fra begge hold konkluderer dog, at Gliese 12 ikke viser tegn på ekstrem adfærd. Under en transit passerer værtsstjernens lys gennem enhver atmosfære. Forskellige gasmolekyler absorberer forskellige farver, så transitten giver et sæt kemiske fingeraftryk, der kan detekteres af teleskoper som Webb. "Vi kender kun en håndfuld tempererede planeter, der ligner Jorden, og som både er tæt nok på os og opfylder andre kriterier, der er nødvendige for denne form for undersøgelse, kaldet transmissionsspektroskopi, ved hjælp af nuværende faciliteter", sagde Dr. Michael McElwain, en astrofysiker ved NASA's Goddard Space Flight Center. "For bedre at forstå mangfoldigheden af atmosfærer og evolutionære resultater for disse planeter, har vi brug for flere eksempler som Gliese 12b." Kilde: https://www.sci.news/astronomy/earth-sized-exoplanet-gliese-12b-12960.html Er der liv på den ny-opdagede jordlignende planet 🔝James Webb-teleskopet har et trick til at afgøre detEn ny planet er blevet fundet 40 lysår væk. Forskerne bag opdagelsen vil nu undersøge planeten for livtegn ved hjælp af James Webb-teleskopet. Efter opdagelsen af en jordlignende planet 40 lysår væk, drømmer forskere om at rette Webb-teleskopet mod stjernetegnet fiskene. Kilde: Casper Brix, Journalist v/ Ing.dk Noget peger på, at vi er kommet et skridt nærmere på, at forstå oprindelsen af vores grønne planet. I hvert fald har fundet af en ny exoplanet, døbt Gliese 12b, givet internationale forskere et fornyet håb, idet forholdene på planeten nærmer sig forholdene på Jorden og muligvis gør den beboelig for mennesker. Forskerne bag fundet mener, at den nye exoplanet er en velegnet kandidat til yderligere undersøgelser med Nasas James Webb-teleskop. Ilt er tegn på liv 🔝Indtil videre har man opdaget lyset fra planeten Gliese 12b – eller snarere fraværet af lys – med TESS-satellitten.Metoden til at opdage en planet er, at man observerer, at planeten skygger for lyset fra stjernen – man kan altså ikke se selve planeten. Nu vil man se på det lys, der enten rejser gennem atmosfæren på planeten Gliese 12b eller det lys, der reflekteres fra atmosfæren. »Man vil lave observationer med James Webb-teleskopet for efterfølgende at sammenligne dem med forskellige numeriske modeller af, hvordan en atmosfære kan se ud,« siger Christoffer Karoff, astrofysiker og lektor på Aarhus Universitet. Man vil gerne observere spektral-sammensætningen af lyset. Herefter kan man eksempelvis se, at der mangler lys, der hvor eksempelvis vandmolekylerne har absorberet lyset fra stjernen til trods for, at det er meget lidt lys, der trænger igennem eller reflekteres fra planetens atmosfære. »Vand er relativt almindeligt,« siger Christoffer Karoff. For blandingen af brint og oxygen er observeret mange gange på flere exoplaneter. »Ilt er den hellige gral i denne forbindelse. På Jorden kan vi kun forestille os at lave ilt i store mængder vha. fotosyntese. Så hvis der er store mængder ilt i atmosfæren, tør vi godt konkludere, at der er fotosyntese på Gliese 12b.« Der er feks. ingen fotosyntese på vore naboplaneter, Venus og Mars, og således næsten heller ingen ilt. Én metode til at observere ilt i atmosfæren er at udnytte, at kollisionen af iltmolekyler i en atmosfære blokerer dele af lys i det infrarøde spektrum, hvilket James Webb-teleskopet egner sig godt til. Tilladelse for, at anvende James Webb 🔝Nu udestår blot, at forskere og astronomer får lov til at anvende James Webb til at undersøge stjernen Giese 12 og planeten Giese 12b.»Nu er planeten opdaget, og så kan alle astronomer ansøge om, at observere stjernen og planeten,« siger Christoffer Karoff. Den normale observationscyklus er et halvt til et helt år. Det betyder, at der normalt går op til et år, fra astronomer får godkendt en anmodning om at kigge mod planeten med James Webb, til de får mulighed for at undersøge billederne. »Der findes også noget, der hedder director's time, hvor man kan spørge direktøren direkte, og på den måde fremskynde processen. Og så må vi se, om ansøgningerne bliver godkendt – mon ikke de gør det,« siger Christoffer Karoff. Den onde tvilling 🔝Forholdene på den nye exoplanet minder meget om dem på planeter i vores eget solsystem. Faktisk viser de indledende observationer, at størrelsen på Gliese 12b falder mellem Jorden og Venus.»Vi har fundet den tætteste, tempererede planet i kredsløb på størrelse med Jorden til dato,« siger Masayuki Kuzuhara, en anden af de førende forskere på projektet ved Astrobiology Center i Tokyo, Japan, i en pressemeddelelse. Gliese 12b er cirka 4 pct. mindre end Jorden, og den kredser om sin varmegivende stjerne, kaldet Gliese 12, hver 12,8. dag. Det svarer til, at et år på Gliese 12b varer 12,8 dage på Jorden. Forskerne mener, at planeten modtager 1,6 gange mere stråling fra sin stjerne end Jorden gør fra Solen, hvilket får forskerne til at tro, at den med stor sandsynlighed er en »ond tvilling«, som Venus eller Mars oftest betegnes, og ikke en »jord-tvilling« med livsskabende og beboelige egenskaber. TRAPPIST-1: Et system med 7 jordstørrelse exoplaneter 🔝De syv verdener i TRAPPIST-1 planetsystemet udgør en af vores bedste chancer for at finde udenjordisk liv ud over vores solsystem.Alle syv planeter er klippeverdener, der spænder fra omtrent på størrelse med Mars til lidt større end Jorden. Tre eller fire af dem ligger inden for deres stjernes beboelige zone, hvilket betyder, at de kredser i den rigtige afstand for at understøtte flydende vand på deres overflader. Hvor langt væk er TRAPPIST-1? 🔝Trappist-1-systemet er placeret kun 40 lysår væk i stjernebilledet Vandmanden inden for rækkevidde af James Webb Space Telescope (JWST). Det betyder, at JWST kan sondere TRAPPIST-1-planeternes atmosfærer (hvis de har atmosfærer) og lære værdifuld information om, hvilke slags verdener de er, og om de virkelig kunne understøtte liv. (TRAPPIST-1-systemet er alt for svagt til at kunne ses med det blotte øje.)Hvordan blev planeterne i TRAPPIST-1 opdaget? 🔝TRAPPIST står for "Transiting Planets and Planetesimals Small Telescope", som faktisk er et par teleskoper: et ved Det Europæiske Sydobservatoriums La Silla-observatorium i Chile (TRAPPIST-Syd) og et andet ved Oukaïmeden-observatoriet i Marokko (TRAPPIST-North). De drives som en del af et fælles projekt mellem University of Liège i Belgien og Geneve Observatory i Schweiz.Som navnet antyder, søger TRAPPIST-projektet efter transitplaneter, der kredser om andre stjerner. Astronomer kan få øje på disse exoplaneter, når de passerer mellem Jorden og deres stjerne, hvilket blokerer noget af deres stjernes lys. Mængden af lys, de blokerer, fortæller os størrelsen af planeterne, og den frekvens, hvormed vi ser dem blokere stjernelyset, afslører perioden og størrelsen af deres kredsløb. Det er den metode, Kepler-rumteleskopet brugte til at finde tusindvis af exoplaneter, og nu bruger Transiting Exoplanet Survey Satellite denne teknik. TRAPPIST-1 var det første system af transiterende exoplaneter, der blev opdaget af TRAPPIST-projektet, tilbage i 2016. Først blev kun tre planeter identificeret, men opfølgende observationer i 2017 af NASAs Spitzer Space Telescope opdagede yderligere fire verdener. NASA beskrev TRAPPIST-1-systemet som det første kendte system af syv planeter i jordstørrelse omkring en enkelt stjerne. Hvilken type stjerne er TRAPPIST-1? 🔝TRAPPIST-1 er en rød dværgstjerne, også kaldet en M-dværg. Disse er de koldeste, mindst massive stjerner, med masser fra omkring 0,08 til 0,6 solmasser, ifølge Space Telescope Science Institute i Baltimore.TRAPPIST-1 er en af de mindste kendte M-dværge med en diameter på 52.300 miles (84.180 kilometer - kun 12% af solens diameter - og 8,9% af solens masse. Udstråler ved 4.060 grader Fahrenheit (2.237 grader Celsius), TRAPPIST- 1 er mindre end halvdelen af temperaturen på solens overflade. Med sine 7,6 milliarder år er TRAPPIST-1 også omkring 3 milliarder år ældre end solen. Dette er gode nyheder for ethvert potentielt liv på planeterne omkring TRAPPIST-1. For det første betyder det, at der er gået meget tid, før livet har udviklet sig. For det andet er yngre røde dværge kendt for at være meget aktive, og de udsender regelmæssigt kraftige strålingsudbrud og udbrud af højenergi-røntgenstråler. Jo ældre en rød dværg bliver, jo sjældnere forekommer disse udbrud. Spørgsmålet er dog, om stjernen allerede har beskadiget de kredsende planeter? Da stjernen var yngre, kan flammerne have blæst væk disse planeters atmosfærer. Evig dag og nat 🔝En sammenligning med TRAPPIST-1 systemet er vist den indre del af solsystemet og dets beboelige zone.TRAPPIST-1-systemet indeholder i alt syv kendte planeter på størrelse med Jorden. Tre af dem - TRAPPIST-1e, f og g - er placeret i stjernens beboelige zone. Planetsystemer omkring røde dværgstjerner er drastisk nedskaleret sammenlignet med solsystemet. Den inderste af TRAPPIST-1's planeter, TRAPPIST-1b, kredser i en afstand af 1,07 millioner miles (1,72 millioner km), mens den yderste planet, TRAPPIST-1h, kredser 5,78 millioner miles (9,3 millioner km) fra stjernen. Sammenlign disse afstande med vores solsystem, hvor den inderste planet, Merkur, kredser i gennemsnit 36 millioner miles (58 millioner km fra solen. Faktisk kunne TRAPPIST-1-systemet passe ind i Merkurs kredsløb mindst fire gange over. Men at være så tæt på er ikke en dårlig ting. Fordi røde dværgstjerner er så kolde, er den beboelige zone - området omkring en stjerne, hvor temperaturen er egnet til flydende vand - meget tættere på, og flere TRAPPIST-1-planeter falder ind i den beboelige zone. Men fordi planeterne er så tæt på deres stjerne, gravitationelle tidevandskræfter fra stjernen får planeternes rotationsperiode omkring deres akse til at blive synkront låst med deres baner. Med andre ord er en dag (én rotation omkring deres akse) på en af disse planeter lig med et år (én rotation omkring deres stjerne). Som et resultat viser planeterne altid den samme halvkugle til deres stjerne, hvilket betyder, at den ene halvkugle er i konstant dagslys, og den anden er i permanent nat. Denne effekt, kaldet tidevandslåsning, er det samme fænomen, som får vores måne til altid at vise det samme ansigt til Jorden. Trappist-1 planeter 🔝På billedet i venstre spalte ses en størrelsessammenligning af planeterne i TRAPPIST-1-systemet, opstillet i rækkefølge efter stigende afstand fra deres værtsstjerne. De planetariske overflader er skitseret med en kunstners indtryk af deres potentielle overfladetræk, herunder vand, is og atmosfærer.(Billedkredit: NASA/R. Hurt/T. Pyle) TRAPPIST-1b 🔝TRAPPIST-1b, den inderste planet i TRAPPIST-1-systemet, er en stenet verden, der i størrelse ligner Jorden. Med en diameter på 8.846 miles (14.236 km) er TRAPPIST-1b omkring 1,12 gange større end vores planet og 1,37 gange så massiv, ifølge NASA. TRAPPIST-1b's overfladetyngdekraft er 10% stærkere end Jordens.TRAPPIST-1b, der kredser kun 1,07 millioner miles (1,72 millioner km) fra sin stjerne, fuldender en sløjfe omkring sin stjerne hver 1,5 jorddag. Som den inderste planet i systemet er TRAPPIST-1b meget varm med en overfladetemperatur på omkring 450 F (225 C) på sin dagside. Det her er for varmt for livet, som vi kender det. TRAPPIST-1c 🔝En anden verden for varm til at være beboelig, TRAPPIST-1c har en målt overfladetemperatur på 225 F (107 C). Laura Kreidberg, en astronom ved Max Planck Institute for Astronomy i Tyskland, beskriver TRAPPIST-1c som værende interessant, fordi "det er dybest set en Venus tvilling: den er omtrent samme størrelse som Venus og modtager en tilsvarende mængde stråling fra sin værtsstjerne som Venus kommer fra solen."Med en diameter på 8.718 miles (14.030 km) er TRAPPIST-1c 1,1 gange større end Jorden og 1,31 gange så massiv, og dens overfladetyngdekraft er kun en skygge under vores planets. Den kredser om TRAPPIST-1 hver 2,4 jorddage i en afstand af 1,47 millioner miles (2,36 millioner km). TRAPPIST-1d 🔝Denne lille verden er en af de mindst massive exoplaneter, der er opdaget nogen steder hidtil, og den har en lille chance for at være beboelig. TRAPPIST-1d, der kredser i en afstand af 2,07 millioner miles (3,33 millioner km) hver 4,05 jorddage, befinder sig på den inderste kant af den røde dværgs beboelige zone, hvor planeten modtager 4,3 % mere stjernelys end Jorden gør fra solen.TRAPPIST-1d har en diameter på 6.246 miles (10.050 km) - kun 0,79 gange Jordens - og kun 38,8% af Jordens masse. Dens overfladetyngdekraft er mindre end halvdelen af vores planets tyngdekraft, hvilket betyder, at det ville være endnu sværere for TRAPPIST-1d at hænge fast i dens atmosfære. Og selvom det kunne, mener planetforskere ved University of Washington, der har modelleret TRAPPIST-1-systemet, at TRAPPIST-1d ville være mere tilbøjelig til at have en løbsk drivhuseffekt som Venus end at være beboelig som Jorden. TRAPPIST-1e 🔝Illustration fra overfladen af trappist-1 e.TRAPPIST-1-planeterne kommer så tæt på hinanden, at de vil virke mindst lige så store som fuldmånen på himlen, som det ses her på denne NASA-plakat. (Billedkredit: NASA-JPL/Caltech) Den bedste chance for et beboeligt miljø i TRAPPIST-1-systemet er TRAPPIST-1e, som ligger i midten af den beboelige zone i en afstand af 2,73 millioner miles (4,4 millioner km) fra sin stjerne, ifølge NASA. TRAPPIST-1e, der kredser hver 6.1 jorddag, er mindre end Jorden med en diameter på 7.292 miles (11.736 km) - kun 0,92 gange vores planets - og 69% Jordens masse, hvilket svarer til en overfladetyngdekraft på 93% af Jordens. TRAPPIST-1e modtager omtrent den samme mængde lys fra sin stjerne, som Jorden gør fra solen, hvilket betyder, at hvis denne exoplanet har en atmosfære til at holde på noget af den varme, den modtager, ville TRAPPIST-1e være varm nok til flydende vand på dens overflade . TRAPPIST-1f 🔝På den ydre kant af den beboelige zone lurer TRAPPIST-1f, som kredser om den røde dværgstjerne hver 9,2 jorddage i en afstand af 3,57 millioner miles (5,74 millioner km). Det er nogenlunde på størrelse med Jorden, med en diameter på 8.282 miles (13.330 km) - 1,05 gange Jordens - og 93% Jordens masse.TRAPPIST-1fs overfladetyngdekraft er 85,3 % af Jorden, og den modtager kun en tredjedel af sollyset, som vores planet gør fra solen. Som sådan er TRAPPIST-1f nok meget koldere; uden en atmosfære ville dens temperatur være minus 74 F (minus 59 C), men med en meget tyk atmosfære, måske forstærket af vulkanske gasser, kan dens temperatur i teorien krybe over frysepunktet. TRAPPIST-1g 🔝En ægte "super-jord", TRAPPIST-1g er et udefrakommende bud på beboelighed. Denne store, stenede planet has en diameter på 1,13 gange Jordens (8.950 miles eller 14.400 km) og en masse 30 % større end vores planets. Den kredser om stjernen hver 12,4 jorddage i en afstand af 4,19 millioner miles (6,75 millioner km). Dette placerer den sandsynligvis lige uden for den beboelige zone, hvor den kun modtager en fjerdedel af lyset fra sin stjerne, som Jorden modtager fra solen, hvilket betyder, at TRAPPIST-1g sandsynligvis er dækket af et frosset hav.Exoplanetens store masse betyder dog, at den nemmere kan fastholde sin atmosfære mod strålingen fra dens stjerne, der forsøger at blæse den væk. Hvis den har masser af vulkanisme, der genopbygger sin atmosfære med drivhusgasser eller et tykt skjold af brint, der hjælper med at holde det varmt, kan TRAPPIST-1g stadig have et hav som en såkaldt Hycean-verden. TRAPPIST-1h 🔝Den yderste planet i systemet, TRAPPIST-1h, kredser om sin stjerne i en afstand af 5,75 millioner miles (9,26 millioner km), og fuldfører en bane hver 18,9 dag. TRAPPIST-1hs mindre størrelse på kun 0,78 gange Jordens diameter (6.142 miles eller 9.886 km) og en tredjedel af vores planets masse betyder, at dens overfladetyngdekraft kun er 57% af Jordens.En undersøgelse med Hubble-rumteleskopet konkluderede, at de ydre planeter på TRAPPIST-1, inklusive dem i den beboelige zone og TRAPPIST-1h, kunne have store mængder vand. Da TRAPPIST-1h er uden for den beboelige zone, er det usandsynligt, at der er et hav; det er sandsynligvis en frossen kugle af vandis, der måler en kølig minus 148 F (minus 100 C). Diverse enheder 🔝Her oplistes en række enheder relateret til de store afstande i det ydre rum.Astronomiske enheder 🔝
AU – AE 🔝En astronomisk enhed (AE), forkortet au (engelsk: astronomical unit) er en længdeenhed, som historisk er baseret på middelafstanden mellem Solen og Jorden.Tidligere blev der brugt flere sprogspecifikke benævnelser som AU (engelsk), AE (dansk og tysk) eller UA (fransk). Den Internationale Astronomiske Union anbefalede i 2012 at bruge symbolet au. Unionen vedtog på sin generalforsamling i Beijing i Kina 2012 enstemmigt, at den astronomiske enhed (au) skal defineres som eksakt.
Den første pålidelige bestemmelse af den astronomiske enhed fandt sted ved Venuspassagen i 1769.
Se også skitsen i venstre spalte ! Lysår 🔝Lysår (ly) er en længdeenhed der anvendes inden for astronomi. 1 lysår er den afstand lyset tilbagelægger på et år, dvs. cirka 9,46 × 1012 km eller 9,46 Pm. Per definition er et lysår lysets hastighed i vakuum (= 299.792.458 m/s) gange længden af et juliansk år (= 365,25 dage à 86.400 sekunder). Heraf kan et lysår beregnes til 9.460.730.472.580,800 meter (≈9,5 billioner km).Lysår er en praktisk enhed når man angiver afstande mellem stjernerne for lægfolk. Således er der i dag 4,2 lysår til Solens nærmeste nabostjerne i Mælkevejen, Proxima Centauri. Når lysets hastighed i vakuum er 299.792.458 m/s, tilbagelægger det ca. 26 milliarder kilometer i døgnet. Det svarer til 173 AE. Tænk på dét når du retter din lommelygte mod Nordstjernen en skyfri nattetime 😀 Parsec 🔝Parsec er en enhed for afstande inden for astronomiParsec står for "parallax of one arc sec" (på dansk "parallaksen for et buesekund") og er defineret som den ene katete i en retvinklet trekant, hvor den anden katete er Jordens middelafstand til Solen (1 astronomisk enhed = AU) og den modstående vinkel er på et buesekund. Sagt på en anden måde: På 1 parsecs afstand har Jordens middelafstand til Solen en vinkeludstrækning på 1 buesekund. Se også skitsen i venstre spalte ! Der går 60 buesekunder på et bueminut og 60 bueminutter på en grad. 1 parsec [pc] = ca. 206.265 AU = ca. 3,262 lysår = ca. 3,08567758066631 × 1016m. ≈ 3,0857e+16 meter ≈ 30,9 × 1012km. ≈ 31 billioner km. til alle praktiske formål. |
|
