|
Dagens Philosoph : George Boole |
20:20:24 |
 George Boole fra Lincoln, Storbritannien
Boolsk logik og de udledte af boolsk logik
George Booles Indskrift i kirkebog, St Michaels Church, Cork, Irland
George Booles gravmæle, St Michaels Church of Ireland, Cork, Irland |
George Boole 2. november 1815 - 8. december 1864
Indholdsfortegnelse :Om George BooleKold spand vand Arven efter George Boole Arv fra target='_blank'>Platon Og hvad kan det så bruges til? Nedenstående tekst består af ialt: 40 afsnit Om George BooleGeorge Boole, var en engelsk filosof og matematiker, mest kendt for sin opfindelse og udvikling af Boolsk algebra.George Boole blev født 2. november 1815 og døde 8. december 1864. George Boole opfandt en måde at arbejde med logik på, der blev et fuldstændig afgørende grundlag for, at computeren blev udviklet. Det, som Boole gjorde, lyder så enkelt, at det næsten kan være svært at forstå, at det er genialt: Han fik den idé, at man kan koge selv meget komplicerede udsagn ned til enten 0 (falsk) eller 1 (sandt). Boole, som er født i Lincoln, England og døde i Cork, Irland, havde ikke nogen formel uddannelse og var autodidakt. Interessen for matematik havde han fra sin far, som var amatørmatematiker, men allerede som otteårig havde han overskredet faderens matematiske viden. Som yngre interesserede Boole sig hovedsagelig for sprog, som eksempelvis gav sig udtryk i hans oversættelser, af latinsk poesi, til engelsk, som 12-årig samt at han som 18-årig, talte og skrev tysk, fransk og italiensk flydende. De følgende år interesserede han sig hovedsagelig for matematik, og studerede matematiske værker, lånt fra den lokale teknologiske skole, blandt andet Isaac Newton's Principia and the works of 18th and 19th century samt værker af de franske matematikere Pierre-Simon Laplace og Joseph-Louis Lagrange. Han kunne på forbavsende kort tid forstå, bevise og bruge de matematiske formuleringer, som foranstående matematikere havde udviklet. 24 år gammel publicerede Boole afhandlingen Researches on the Theory of Analytical Transformations, som blev bragt i Cambridge Mathematical Journal. I 1849 fik Boole en lærestol som professor i matematik på Quens College, Cork, nu, anno 2011, University College Cork. George Booles opfindelse har haft stor indflydelse på udviklingen af mikrochippen da de grundlæggende logiske enheder, kaldet "gates" eller "porte" er baseret på Booles logik I almindelige computerprogrammer benyttes Booles logik ofte, primært til validering. Kold spand vandGeorge Boole døde allerede som 49-årig i 1864. Han var gået på arbejde i regnvejr og havde undervist en hel dag i vådt tøj. Da han kom hjem, udviklede han lungebetændelse. Mary var overbevist om, at den bedste behandling var at overskylle sin mand med kolde bade for at drive lungebetændelsen ud af ham. Så hun sørgede for, at han med jævne mellemrum fik en spand koldt vand ud over sig, mens han lå syg i sengen. Det var – stik mod hensigten – måske med til at fremskynde hans alt for tidlige død – og Mary stod alene tilbage som enke som 32-årig.Arven efter George BooleGeorge Boole var selv overbevist om, at han gjorde nogle vigtige opdagelser. Men hvor vigtige de opdagelser faktisk blev 100 år senere, havde han nok ikke forestillet sig i sin vildeste fantasi. For det var først, da den digitale computer blev udviklet, at værdien af George Booles arbejde for alvor viste sig.Boole udviklede et system til logisk tænkning, der gik ud på at bruge symboler i stedet for ord. I Booles system var der kun to symboler at vælge imellem, nemlig 0 og 1. Ifølge Boole kan alle udsagn (i forhold til logikken) reduceres til enten sandt (1) eller falsk (0). Lige som du kan forestille dig i et retslokale, hvor man kan blive dømt skyldig eller ikke-skyldig. Man kan aldrig blive dømt næsten-skyldig eller lidt uskyldig. Det er enten-eller; alt eller intet. Booles system kaldes også for boolesk- eller booleansk algebra. Og hvad er så algebra? Algebra betyder bogstavregning, og algebra bruger man, hvis man for eksempel har nogle ubekendte i sit regnestykke, eller hvis man regner med størrelser, der ikke kan reduceres til tal. Arv fra PlatonMan kan sige, at Boole trak på arven fra Platon, som var den første til at dele verden op i to poler, og det er en tilgang, der siden har præget den vestlige verdens tænkning: Kvinde og mand, nat og dag, op og ned, godt og ondt og så videre. Sådan et verdensbillede er nemlig meget overskueligt at have med at gøre, når alt kan deles op i to forskellige enheder – i stedet for 10 eller 50.Det er ikke i alle sammenhænge, at det er hensigtsmæssigt at simplificere vores verden på den måde. Men når man skal arbejde med ekstremt komplekse enheder, så kan det være en enorm hjælp. Og Booles system har faktisk åbnet mulighederne for at skabe instrumenter, der kan fjernstyre hjerneoperationer og lande fartøjer ude i rummet. Og hvad kan det så bruges til?Boole udviklede sit system til at arbejde med logik, altså med abstrakt tænkning. Så til at begynde med var det kun af interesse for en håndfuld akademikere. Men George Booles system endte altså med at blive mainstream-viden og -brug 150 år senere! Her er hvorfor:I slutningen af 1930'erne var der en ung, amerikansk ingeniørstuderende ved navn Claude Shannon (1916-2001), der stødte på Boole i et kursus i filosofi og fik den idé at overføre Booles system direkte til udviklingen af komplekse elektriske kredsløb. For et elektrisk kredsløb er altid enten tændt eller slukket – præcis som enhederne i Booles system også kun kan have to værdier: sandt (1) eller falsk (0). I sin kandidatafhandling fra 1937 beskrev Shannon, hvordan man med boolsk algebra kunne forenkle telefonomstillingen, som på det tidspunkt var det mest komplekse elektriske kredsløb, som man kendte til. Claude Shannons opdagelse blev senere taget op af blandt andre Alan Turing, som opfandt computeren. |
|
