|
Dagens Philosoph : Konfutse |
16:58:02 |
 Billede af en statue af Konfutze fra Hunan i Kina.
Konfutse ca. 551-479 f.Kr.
Konfutses gravmæle.Beliggende på Konfutses gravplads (Chinese: 孔林; pinyin: Kǒng lín; lit.), der er en gravplads for Kong klanen (Efterkommere af Konfutse) i Konfutses hjemby Qufu i Shandong provinsen. Konfutse selv og nogle af hans disciple er begravet her, så vel som adskillige tusinde (over 100.000) af hans efterkommere. |
Konfutse ca. 551-479 f.Kr.
Indholdsfortegnelse :Om KonfutseLiv og lære Om psykologi og filosofi Konfutses store lærdomme Menneskelige værdier ifølge Konfutse Hans vision om uddannelse Den sociale kontrakt Konfucianisme Opdragelse og næstekærlighed ifølge Konfutse Konfutse Citater Nedenstående tekst består af ialt: 149 afsnit Om KonfutseKonfutse (kinesisk: 孔夫子 Kǒngfūzǐ; eller 孔子 Kǒngzǐ), også kendt under navnet Confucius, Konfucius, Kong Fuzi, Kon-fut-se eller Kung Fu-tzu, var en kinesisk embedsmand og filosof. Han levede ca. 551-479 f.Kr. Centralt i hans filosofi er vigtigheden af udøvelse af praktiske moralske værdier. Hans elever og følgesvende udgav ideerne på tryk efter hans død. Konfutse udøvede stor indflydelse i det kinesiske samfund. Blandt andet skulle kandidater til offentlige embeder påvise kendskab til hans tanker igennem eksamination i dem.Liv og læreKonfutse levede i slutningen af det som bliver kaldt forårs- og høstperioden (770-476 fvt.). En vigtig overgangstid i kinesisk historie da etiske og sociale normer fra det gamle samfund var i opløsning. Kongehuset i Zhou-dynastiet (1066-221) havde mistet al virkelig magt, og i mange af lens-staterne, som Kina var opdelt i på den tid, havde lensfyrsterne mistet magten over private familier. Således forholdt det sig f.eks. i Konfutses hjemstat, Lu. Lu var ellers blandt de første stater, der indførte direkte skat på jord. Det viser, at privat ejendomsret til jorden var i færd med at afløse det gamle system, hvor jorden var ejet af Zhou-kongen og kun blev lånt til de enkelte lensfyrster.Konfutse udså sig det tidlige Zhou-samfund som politisk ideal og reagerede skarpt på alle opløsningstendenser. Et vigtigt begreb er li, som betyder «ritualer», men som henviser til et omfangsrigt system af regler for skik og brug og ikke mindst for korrekt opførsel ved hoffet. Li tog særlig hensyn til den strenge sociale lagdeling. Konfutse gik til angreb på alle brud mod li og gav således et konservativt forsvar for hele den gamle samfundsordning. Samtidig kritiserede han de forstokkede aristokrater ved hoffet, som gjorde Zhou-reglerne til døde ritualer. Li var ikke kun form, men skulle have et levende etisk indhold, som han sammenfattede i begrebet ren. Ren var på denne tid ofte synonymt med ordet for «menneske», og har betydninger som «menneskelig», «samhørighed med andre mennesker». Etiske dyder som ren, mod, og den respekt og lydighed en søn skal vise sin far, eller sin ældre bror eller en embedsmand skal vise sin fyrste, får da form af li. Da undgår man ukontrollerede følelsesudbrud, at folk føler sig usikre og ikke ved, hvad de skal sige eller gøre, f.eks. ved dødsfald, audienser og når de møder folk af høj social status. Et centralt spørgsmål i kinesisk filosofihistorie er, om Konfutse i sidste instans betragtede li eller ren som værende det afgørende moralprincip. Selv giver han udtryk for begge tolkninger - til forskellige tider - og historikerne er aldrig blevet enige om spørgsmålet. Konfutse bliver regnet som grundlæggeren af den første private skole i Kinas historie. Før var han embedsmand ved hoffet, der stod for undervisningen. Konfutse tog mod elever, der gav ham et mål kød som skolepenge. Vigtigste kilde til hans liv og lære er bogen «Lunyu» eller «Samtaler», som man regner med er nedfældet af en af eleverne til Konfutses egne elever. Konfutse brød med det gamle system, hvor man mente dygtighed måtte være et krav for en, der skulle blive embedsmand, og gik således mod nedarvede embeder uden hensyn til kvalifikationer. Selv ønskede han at få et embede for at kunne iværksætte sine ideer og rejst rundt mellem staterne i flere år, men uden særlig held. Til slut nøjedes han med selv at være lærer i hjemstaten Lu og oplevede, at flere af hans elever fik vigtige embeder, selv om det var en skuffelse, at de ikke altid ville følge hans råd. Selv om Konfutse fik ringe indflydelse i samtiden, så fandt herskerne i de senere centraliserede kejserdynastier god brug for de konservative dele af hans filosofi. Allerede i det tidlige Han-dynasti (206 fvt.-8 evt.) var der oprettet læreskoler i de «fem klassikere» - bøger som Konfutse skulle have skrevet eller redigeret. Senere i Han-dynastiet (25-220 evt.) begyndte man at ofre til Konfutse i statslige templer, og denne skik har holdt sig frem til vore dage (på Taiwan). Det er alligevel tvivlsomt, om man kan kalde dette religiøs tilbedelse. Det minder mere om den traditionelle kinesiske forfædre-dyrkelse - en slags ritual æren af deres aner. Konfutse blev ikke opfattet som en gud med overnaturlige evner, men snarere som en ånd der værnede om filosofi og lærdom. Det var de lærde, der ofrede til ham, og der fandtes ikke noget præsteskab. Konfutsianismen som statsbærende ideologi var selvsagt en meget veltilpasset og strømlinet udgave af de mere spredte og ofte modsætningsfyldte ideer men finder i «Samtaler». Men grundlaget for den senere stive og autoritære samfundsetik findes også hos Konfutse. Det gælder for eksempel den stærke diskriminering af kvinderne: som ung adlyder hun faderen, som gift ægtemanden, og som enke sønnen. Og det gælder også den autoritære sociale lagdeling, hvor forholdet far-søn symboliserer andre sociale forhold, som fyrste-undersåt, embedsmand-befolkning, lærer-elev. Alle revolutionære bevægelser i Kinas historie har måttet angribe konfutsianismen, selv om det også er sket, at oprørere har hentet inspiration fra den tidlige og ofte utopiske Konfutse. Om psykologi og filosofiKonfucius udviklede en moralfilosofi, der havde til formål at skabe fred og harmoni i samfundet. I dag er hans lære stadig relevant.Konfutse var en kinesisk lærer og filosof med tanker og undervisning, der stadig er relevante i dag. Da han levede i en tid fuld af konfrontationer og krig, udviklede han en filosofi baseret på principper som respekt, venlighed og ærlighed. Han var også fortaler for, at uddannelse var den bedste måde at skabe et fredeligt samfund på. Læs om nogle af Konfutses vigtige lærdomme i denne artikel. På denne måde brød han med traditionen om, at kun adelige skulle have adgang til uddannelse, og han dedikerede en stor del af sit liv til at undervise i menneskelige værdier. Hans arv var af en sådan art, at hans tilhængere grundlagde konfucianismen, et etisk system, der er blevet praktiseret af millioner af mennesker. Konfutses store lærdommeKonfutse udviklede en moralfilosofi, hvis formål var at skabe fred og harmoni i samfundet. Til dette formål vandrede han fra kongerige til kongerige og forkyndte dyder som venlighed, medfølelse og kærlighed til sin næste. Det siges, at denne store tænker havde mere end 3.000 disciple og var kendt som den hellige lærer blandt lærere.Hans lære var ikke påtvunget, da hans metode bestod i at stille sine elever spørgsmål, så de kunne finde deres egne svar gennem refleksion. Menneskelige værdier ifølge KonfutseDet kaos og de uretfærdigheder, der opstod som følge af de konfrontationer, han var vidne til, fik ham til at udvikle en ny moralkodeks baseret på respekt, venlighed, ærlighed, retfærdighed, uddannelse og familiebånd.For Konfutse dyrker en dydig person altid sit intellekt gennem studier, og hans handlinger er altid styret af moralske værdier. På denne måde betragtede han ikke viden som et mål i sig selv, men som en konstant vej. Desuden lagde Konfutse stor vægt på fortidens betydning og ærbød alderdom, da han mente, at de ældre var de eneste, der kunne videregive visdom til de nye generationer. I denne forstand gik han ind for en social struktur, hvor de ældre uddannede de unge. Nogle af hans mest repræsentative sætninger om dyd og værdier er følgende: "Disse tre tegn kendetegner det overlegne menneske: Dyd, som befrier ham fra bekymring; visdom, som befrier ham fra tvivl; og mod, som befrier ham fra frygt." "Når du ser et godt menneske, så prøv at efterligne ham; når du ser et dårligt menneske, så undersøg dit eget hjerte." "At se retfærdighed og ikke udføre det er fejhed." "Gør ikke mod andre, hvad du ikke vil have, at de skal gøre mod dig, og gør ikke mod dig selv, hvad du ikke vil gøre mod andre." "Den, der søger at sikre andres velfærd, har allerede sikret sin egen velfærd." De oprindelige værdier, som konfutse proklamerede, svarer til et etisk system af ærlighed og godhed. Hans vision om uddannelseEn anden af konfutses store lærdomme vedrørte universalisering af uddannelse. Han var den første person, der uddannede folk, som ikke tilhørte adelen.Fra hans synspunkt gav viden det enkelte individ mulighed for at opnå visdom, handle på en passende måde og opnå tilfredshed ved at overholde moral. I denne forstand forsvarede han, at pædagogens rolle bør være at undervise i, hvordan man lever i integritet gennem menneskelige værdier og velvilje. Nogle af hans berømte sætninger om uddannelse og visdom er følgende: "Giv en mand en fisk, og du giver ham mad for en dag. Lær en mand at fiske, og du giver ham mad til hele livet". "Den kloge mand søger det, han ønsker i sig selv; den ukloge mand søger det hos andre." "Sandhedens vej er bred og let at finde. Den eneste ulempe ligger i det faktum, at menneskene ikke søger den." "Ligesom vand tager formen af det kar, det er i, må en klog mand tilpasse sig omstændighederne." "Succes afhænger af forudgående forberedelse, men uden en sådan forberedelse er fiaskoen sikker." Den sociale kontraktKonfutse gik ind for, at et godt styre var grundlaget for et fredeligt og lykkeligt samfund. Og grundlaget for en god regering var korrekte og kloge embedsmænd.Han mente, at alle de regerede skyldte troskab til de herskende, men at herskere, der ikke sørgede for folkets velfærd, fortabte himlens mandat og med rette kunne styrtes. Konfutse: "Et folk, der regeres despotisk, og hvor ordenen opretholdes ved hjælp af straf, kan undgå at bryde loven, men det mister sin moralske sans." KonfucianismeDette er et filosofisk og religiøst system, der stammer fra Konfutses idéer og lære. I denne lære finder vi ritualer, der kan anvendes på alle livets områder, og som er baseret på menneskelige værdier, der fremmer social og familiemæssig harmoni.Denne bevægelse opstod på initiativ af Konfutses tilhængere, da det aldrig var hans hensigt at skabe et religiøst system. Alligevel er det et af Konfutses vigtigste bidrag til menneskeheden og menes at blive praktiseret af ca. 100 millioner mennesker. Konfucianismen opstod fra filosoffens tilhængere, men det var ikke hans hensigt at starte en bevægelse af denne type. Opdragelse og næstekærlighed ifølge KonfutseKort sagt bidrog Konfutses bidrag og lære til at nå målet om at opbygge en bedre verden, hvor venlighed, retfærdighed og næstekærlighed er nøglen til at bekæmpe krige og social uenighed. Han gjorde det også klart, at uddannelse er grundlæggende for at skabe dydige borgere og etablere gode regeringer.Konfutse CitaterAt vide, hvad det rigtige er, og ikke gøre det, er mangel på mod.Betal uret med ret og venlighed med venlighed. Den agtpågivende tager sjældent fejl. Den kloge er langsom i sin tale og hurtig i sin handling. Den overhøflige er trættende. Den overforsigtige er skrækkelig. Den, som er modig uden visdom, er farlig. Den, som er ligefrem uden omtanke, fornærmer andre. Den, som fordrer meget af sig selv og lidt af andre, slipper for at blive mål for misundelse. Den, som ikke skænker hvad fremtiden bringer en tanke, finder snart sorgen i sin nærhed. Det er kun en virkelig god mand, der er i stand til at elske så vel som at hade. Det er svært at være fattig uden at klage. Det er let at være rig uden at være hovmodig. En mand, der begår en fejl og ikke retter den, begår endnu en fejl. En uddannelse, der går ud på at huske ting blot for at svare på folks spørgsmål, kvalificerer ikke en til at være lærer. Essensen af viden er at anvende den, ikke at besidde den. Et land vil altid have en hær. Hvis et land ikke har sin egen hær, så har den et andet lands. Fra naturens hånd er mennesker næsten ens, men af deres gerninger bliver de vidt forskellige. Her i verden vil et ædelt menneske hverken være for eller imod noget, Han vil følge det, som er rigtigt. Hvad du ikke ønsker gjort mod dig selv, gør ikke det mod andre. Hvorfor skal vi bekymre os for døden? Livet har jo så mange vigtige opgaver som skal løses først. I den menneskelige natur står vi hinanden nær; i vores måde at handle på går vi hver vores vej. I går aftes lagde jeg tusind planer - i morges gjorde jeg, som jeg plejer. Jeg bryder mig ikke om dem, der udbreder sig om andres fejl, om underordnede som bagtaler deres overordnede, om modige mænd med dårlige manerer, om dem der er beslutsomme, men som mangler overblik. Jeg er ikke bekymret over, at andre mennesker ikke kender mig, men jeg er ked af, at jeg ikke kender andre mennesker. Jeg har aldrig truffet en mand, der elsker godheden så meget, som han elsker kvinder. Jeg skal fortælle jer, hvad viden er. At vide når man ved noget, og at vide når man ikke ved noget. Det er viden Kun de viseste vise og de tåbeligste tåber forandrer sig aldrig. Man kan måske nok få folk til at følge en bevægelse, men det er ikke sikkert, man kan få dem til at forstå den Mand og hustru skal opføre sig overfor hinaden som om de var gæst i hinandens hjem. Når du ser en god mand, prøv, om du kan ligne ham; når du ser en ond mand, prøv at finde hans fejl hos dig selv. Studier uden tanker er spildt arbejde. Tanker uden studier er farlige. Ører og øjne er ikke skabt til tænkning og lader sig let påvirke af alt udefra. Sjælen kan tænke, og gør den det, når den til sandheden. |
|
