|
Dagens Philosoph : Gustave Courbet |
18:31:27 |
 Gustave Courbet, portrætfoto.
Gustave Courbets signatur
Gustave Courbets gravsten
Gustave Courbets, Chateau de Chillon
Landskab af Gustave Courbet, Kilde i Jurabjergene, 1872-3, Honolulu Academy of Arts
Gustave Courbet, Begravelse i Ornans, 1849-1850, olie på lærred, Musée d'Orsay, Paris.
Comte de Choiseuls greyhunde Saint Louis Art Museum, Saint Louis, USA
Portræt af Charles Baudelaire, 1848-1849
Malerens atelier (L'Atelier du peintre): en ægte allegori over en syv års periode i mit kunstneriske og moralske liv, 1855, olie på lærred, Musée d'Orsay, Paris
Kvinden i bølgerne, (La Femme dans les vagues) 1868, Metropolitan Museum of Art, New York
Nøgen kvinde tilbagelænet, 1862 (Femme nue couchée)_Paris,_Petit_Palais.jpg)
De sovende, (Le Sommeil) 1866
Verdens oprindelse (L'Origine du monde) (1866). Paris: Musée d'Orsay. |
Kunstmaler, Gustave Courbet, 10. juni 1819 - 12. juli 1877
Indholdsfortegnelse :Kunstmaler, Gustave Courbet, 10. juni 1819 - 12. juli 1877Realisme Courbet som politisk aktør Byrådsmedlem Senere liv og død Et maleri indhyllet i mystik og længsel Courbets betydning Den skjulte rejse for et skandaløst mesterværk Modellen bag mesterværket Citater : Nedenstående tekst består af ialt: 69 afsnit Kunstmaler, Gustave Courbet, 10. juni 1819 - 12. juli 1877Gustave Courbet var ikke en filosof i ordets egentlige betydning. Han skrev ikke store bøger, men skrev, med sin pensel, sin filosophi i store værker på lærreder, der er gået over i kunsthistorien verden over. Han var desuden skaber af retningen "Realismen". Courbet arbejdede med figurative kompositioner, landskabsmalerier, havmotiver, stilleben, portrætter, croquis og hverdagsmotiver samt emner som ansås for vulgære: landdistrikternes borgerskab og bønder, og de fattiges arbejdsvilkår.Jean Désiré Gustave Courbet, født i Ornans, ved Besançon, i Frankrig, døde i La Tour-de-Peilz i Schweiz, han var en stor fransk kunstmaler. Courbet er kendt som den første maler inden for kunstretningen "realisme", som han måske har navngivet. Courbet har en central placering blandt det 19. århundredets franske kunstmalere; som nyudvikler og som en kunstner, der ikke stod tilbage for at lave dristige sociale kommentarerer i sit arbejde. I Danmark er Gustave Courbet repræsenteret på Statens Museum for Kunst, Ny Carlsberg Glyptotek og Ordrupgaard. Jeg er halvtreds år gammel og har altid levet i frihed; lad mig ende mit liv frit; når jeg er død, lad dette være sagt om mig: «Han tilhørte ingen skole, ingen kirke, ingen institution, intet akademi, han tilhørte mindst af alt et regime, bortset fra frihedens regime.» — Jean Désiré Gustave Courbet RealismeCourbet var en produktiv maler, der hovedsageligt gjorde sig i figurative kompositioner, landskabsmalerier, havmotiver, stilleben og hverdagsmotiver. Grundet sit valg af motiver som inkluderede emner som ansås for vulgære: landdistrikternes borgerskab og bønder, og de fattiges arbejdsvilkår, blev han – og opsøgte han – kontroverser med de mere etablerede kunstnermiljøer. Hans arbejde kunne hverken indpasses i de fremherskende romantiske eller nyklassiske bevægelser. Historiske motiver, som parisersalonen anså for en kunstners højeste kald, interesserede ikke Courbet, som erklærede at;"en kunstner der står i et århundrede er basalt set ude af stand til at reproducere aspekter fra tidligere eller fremtidige århundreder ..." Han mente, at den eneste mulige kilde for en kunstner var kunstneres egen erfaring. På trods af hans modvilje mod at være del af en klike, skole eller bevægelse, er hans arbejde blevet klassificeret som realisme på linje med de samtidige kunstnere Honoré Daumier og Jean-François Millet. Courbet stræbte ikke efter det formfuldendte eller perfekte udtryk, men derimod spontan og hårdhændet behandling af materialer, med hvilke han antydede kunsternes egen direkte observation af livets og verdenens uregelmæssigheder. Hans usentimentale realistiske skildringer af livet, som det blev observeret, udfordrede de samtidige akademiske ideer om, hvad der konstituerede god kunst. Courbet som politisk aktørI 1870 blev Courbet tildelt den franske æresmedalje af kejser Napoleons III, men han nægtede at modtage den. Det gjorde ham yderst populær blandt folket i et Frankrig, hvor landet var kastet ud i kaos og politisk krise som følge af Den fransk-preussiske krig. Efter nederlaget mod preusserne gjorde befolkningen oprør mod kejseren, og Napoleon måtte flygte til England. Det franske kejserdømmet gik i opløsning, og i en kort periode blev landet styret af radikale socialister som fortsatte med at kæmpe mod preusserne som belejrede Paris, og byen blev erklæret som selvstændighed enhed: Pariserkommunen.ByrådsmedlemCourbet indtog nu for alvor en politisk rolle, og han blev valgt både som præsident i det franske kunstnerforbund og til byrådet i Pariserkommunen. Han tog initiativet til at nedrive Vendôme-søjlen, en 40 meter høj søjle med en statue af Napoléon Bonaparte på toppen – selve symbolet på imperiet i Paris. Efter Pariserkommunen var nedkæmpet i maj 1871, blev Courbet arresteret og idømt seks måneders fængsel for sin deltagelse i oprøret. Efter endt afsoning, blev han desuden idømt erstatningskrav på over 200.000 francs for sin rolle i nedrivningen af Vendôme-søjlen og for dens genrejsning; en svimlende sum. Courbet hverken kunne eller ville betale, og i juli 1873 flygtede han til Schweiz for at undgå videre strafforfølgelse.Senere liv og dødCourbet levede i politisk eksil i Schweiz i over fire år, alt mens han blev stadig mere svækket af sygdom og en tiltagende alkoholisme. Da han døde nytårsaften 1877, gik det stort set ubemærket hen i Frankrig. I 1919 blev hans kiste ført tilbage til fødebyen Ornans.Gustave Courbet havde et enkelt barn, en søn som han i 1847 havde fået med elskerinden Virginie Binet. Hun forlod ham i 1850 og tog drengen med. Et maleri indhyllet i mystik og længselVores rejse begynder ved bredden af Clairvaux-søen, hvor kunstneren Gustave Courbet boede. Det var her, at Courbet i 1866 dyppede penslen i maling og fængede på lærredet det, der skulle blive hans måske mest berømte og samtidig mest kontroversielle værk: "L'Origine du monde" - "Verdens oprindelse".Dette oliemaleri er lige så fascinerende som det er provokerende. Det viser i nærbillede den mest intime del af en kvinde, hendes vulva, nøgen og behåret, i midten af maleriet. Detaljer af kroppen, der afslører maven og et bryst, er skjult bag et blødt faldende, silkelignende stof, der på en gang understreger og delvist skjuler den feminine hemmelighed. Den naturalistiske skildring af dette intime område, indrammet af den mørke baggrund, fremhæver den lyse, flimrende menneskelige hud og skaber en fængslende spænding mellem det viste og det skjulte. Courbets betydningI 1882 blev der arrangeret en stor udstilling med Gustave Courbets værker ved École des Beaux-Arts i Paris, og hans værker havde nu haft en stor indflydelse på yngre franske kunstnere som Édouard Manet og de impressionistiske malere, hvoraf mange stadig var på kunstskole, da Courbet havde sin mest betydningsfulde periode. Han er også en vigtig foregangsfigur for radikale og avantgardistiske kunstnere på grund af sin åbne kritik af det etablerede og institutionaliserede kunstliv, og på grund af sit klare politiske engagement.Den skjulte rejse for et skandaløst mesterværkTidligere var maleriet "Verdens oprindelse" en historie om mystik og skandaler. Det blev malet på foranledning af den tyrkiske diplomat og kunstsamler Khalil Serif Pasa og blev omhyggeligt skjult for nysgerrige øjne. I modsætning til de andre nøgenbilleder i hans samling, som han stolt viste frem i sin salon, blev dette særlige maleri holdt skjult.Efter Khalil Beys økonomiske problemer og den efterfølgende auktion af hans kunstsamling endte maleriet i hænderne på antikvitetshandleren Antoine de la Narde. Her blev det endnu en gang skjult, låst inde bag et træcover, der viste et andet maleri. Denne tavse anmodning om diskretion fortsatte, da det endelig blev erhvervet af den ungarske maler og samler Baron Ferenc von Hatvany, som bragte det til Budapest. Dette mesterværks turbulente historie sluttede dog ikke her. Under Anden Verdenskrig blev det omhyggeligt gemt i en bankboks i Budapest for at beskytte det mod de tyske besættere. Da boksene blev åbnet efter krigen, endte "Verdens oprindelse" først på det sorte marked i Budapest, før den endelig kom tilbage i Hatvanys hænder. Den fandt dog først sit endelige hjemsted i Musée d'Orsay i Paris, hvor den har været udstillet siden 1995. Modellen bag mesterværketI årtier har et af de største mysterier omkring "Verdens oprindelse" været identiteten på den model, som Courbet havde brugt til dette mesterværk. Der blev spekuleret meget, og nogle hævdede, at det kunne have været hans elskerinde Joanna Hiffernan. Andre mente, at det kunne have været en parisisk danserinde ved navn Constance Quéniaux.I 2018 blev der opdaget et lille oliemaleri indpakket i silke, som syntes at repræsentere de manglende dele af kroppen og syntes at løse mysteriet. Undersøgelser afslørede, at dette maleri sandsynligvis var malet af Courbet selv, og at modellen højst sandsynligt var Constance Quéniaux, en tidligere danserinde ved Paris Operaen og Khalil Beys elskerinde. Dette mesterværk, der engang blev betragtet som så skandaløst og foruroligende, står nu som et vidnesbyrd om den menneskelige krops skønhed, intimitet og sårbarhed. Det er et slående bevis på, at kunsten ikke kender nogen grænser, hverken i sin evne til at provokere eller inspirere. Det er ikke blot verdens oprindelse, men også oprindelsen til en debat om repræsentationen af det feminine i kunsten, som fortsætter den dag i dag. I 1870'erne havde Courbet fået et ry som en af de førende kunstnere i Frankrig. Den 14. april 1870, grundlagde Courbet en "Føderation af Kunstnere" (Fédération des artistes) som arbejdede for fri og ucensureret udbredelse af kunst. Gruppens medlemmer indbefattede André Gill, Jules Dalou, og Édouard Manet, mfl. Citater :Jeg er halvtreds år gammel og har altid levet i frihed; lad mig ende mit liv frit; når jeg er død, lad dette være sagt om mig:"Han tilhørte ingen skole, ingen kirke, ingen institution, intet akademi, han tilhørte mindst af alt et regime, bortset fra frihedens regime." "En kunstner der står i et århundrede er basalt set ude af stand til at reproducere aspekter fra tidligere eller fremtidige århundreder ..." Han mente, at den eneste mulige kilde for en kunstner var kunstneres egen erfaring. I 1850 skrev han til en ven: „... i vores overciviliserede samfund er det nødvendigt for mig at leve som en vild. Folket har min sympati, jeg må henvende mig direkte til dem. — Jean Désiré Gustave Courbet |
|
