|
Dagens Philosoph : Thales fra Milet |
20:20:23 |
 Thales fra Milet.
Thales fra Milet, guldmedaljon. |
Thales fra Milet, ca. 635 f.Kr. - 546 f.Kr.
Indholdsfortegnelse :Thales fra Milet (græsk: Θαλής; ca. 635 f.Kr. - 546 f.Kr.)Astronomi - geometri - solur Jordskælv og Guder Solsystemet, der gik i glemmebogen Nedenstående tekst består af ialt: 39 afsnit Thales fra Milet (græsk: Θαλής; ca. 635 f.Kr. - 546 f.Kr.)Thales levede i det 7. århundrede f.Kr. og 6. århundrede f.Kr. Man bygger hans levetid på formodninger, der er baseret på et udsagn fra Herodot om, at han forudsagde en solformørkelse, som man mener fandt sted i 585 f.Kr., samt udsagn fra Aristoteles, da Thales ikke selv nedskrev noget. Han blev regnet for én af antikkens syv vise, og i de tidligste kilder anses han for en politisk aktiv og praktisk orienteret intellektuel.Aristoteles citerer ham for to synspunkter: "Alt er vand" "Jorden hviler på vand" Med disse påstande brød Thales for første gang med en mytisk verdensforståelse. Fra dette tidspunkt er naturen noget, man kan diskutere og forstå rationelt. Thales tog fejl, da han hævdede, at urstoffet var vand, men det geniale i hans tankegang var, at det kvalitative kunne reduceres til det kvantitative, hvorefter den pythagoræiske skole (efter Pythagoras) med matematikkens hjælp kunne forsøge at sætte verden på formler – og det har vi vel forsøgt siden. Vi fik altså med Thales et gennembrud fra et verdensbillede bygget på en mytisk tankegang til et verdensbillede bygget på erfaring og observation. Thales´ tænkning er dermed et af de store gennembrud i vores historie. Dette, at reducere det kvalitative til det kvantitative, er jo også, hvad Demokritos gør: hvis man bliver ved med at dele det mangfoldige univers, vil man nå til den første/mindste bestanddel – den, der ikke længere kan deles (den, der er udelelig: atomos). At menneskeheden så siden har fundet ud af, at også atomet kan deles, forandrer ikke det geniale i Demokrits tankegang – vi leder stadig efter den første byggesten (vi kalder den neutron, proton, elektron eller kvark etc.), men hvad vi end kalder den, fortsætter vi jo i de græske naturfilosoffers fodspor. Hans vandlære ser i øvrigt ud til at være udviklet under indtryk af tankegange andre steder i Nærorienten. Anekdoterne fortæller, at Thales rejste til Egypten. Astronomi - geometri - solurDet fortælles også, at han målte højden på en pyramide ved at måle dens skygge på det tidspunkt, hvor hans egen skygge var lige så lang som han selv.Udover viden om astronomi (han forudsagde en solformørkelse), besad han også viden om geometri. Det siges, at han var i stand til at forbedre navigationsudstyr, og at han var den første, der med et solur målte tiden nøjagtigt. Thales tilskrives også nogle matematiske synspunkter, fx om trekanter og vinkler, jf. Thales' sætning, som han godt kan have fremsat uden en egentlig bevisførelse. Thales' sætning er en matematisk sætning, der optræder som sætning 26 i bog 1 af Euklids Elementer: To trekanter er kongruente, når de har en side og to ensbeliggende vinkler, der er parvis lige store. Både disse teorier og hans lære om vand som grundlæggende i verdens indretning synes at have paralleller i nærorientalsk tankegang, som han kan have fået kendskab til under de kulturbrydninger, der fandt sted på Lilleasiens kyst 700-500 f.Kr. Jordskælv og GuderHans holdninger var ikke baseret på overtro, men på rationelle argumenter. F.eks. var der dengang mange der troede, at jordskælv var gudernes afstraffelse af mennesker. Thales foreslog en mere rationel forklaring: Hvis Jorden var en ø i et kollosalt hav af vand, så kunne et jordskælv fremkomme hvis Jorden stødte sammen med en anden ø i havet. Denne forklaring minder om nutidens, hvor man siger at kontinentpladerne bevæger sig i forhold til hinanden, og skaber jordskælv ved sammenstød. Der er intet skriftligt bevaret fra Thales hånd. Senere filosoffer har dog berettet om videnskabelige resultater fundet af Thales fra Milet.Solsystemet, der gik i glemmebogenThales forsøgte også at lave en model og teori om universets indretning ud fra systematiske observationer af Månen og Solens vandring over himlen og stjernernes placering.I dag ved vi, at Thales' astronomiske model var forkert, da han blandt andet satte Jorden som centrum i universet. Men Thales satte gang i en tilgang til at undersøge universet, og det kulminerede i antikken, da filosoffen Aristarchos af Samos, 265 år f.v.t., fandt frem til, at Jorden ikke er flad men en globe, der drejer om sin egen akse. Solen er centrum i solsystemet, og stjernerne er flammende planeter ligesom Solen, bare meget længere væk. Samtidig beregnede Aristarchos Jordens radius med utrolig præcision. Faktisk tog det næsten 2.000 år, før Aristarchos' bud blev anerkendt. Det skete, da den polske astronom Kopernikus i 1543 slog fast, at Aristarchos havde haft ret hele tiden – Solen er centrum for solsystemet, ikke Jorden. Kopernikus gav selv kreditten for opdagelsen til Aristarchos. Det siges, at Thales blev rig ved at spekulere i olivenolie, idet han forudsagde et kommende frugtbart år. |
|
