|
Dagens Philosoph : Isaac Newton |
20:20:23 |
 Portræt af Isaac Newton (1642-1727). En kopi af et maleri af Sir Godfrey Kneller (1689).
Isaac Newtons signatur.
Isaac Newtons våbenskjold.
En kunstners gravering fra 1874, af en sandsynligvis apokryfisk historie om en af Isaacs yndlingshunde; Diamond, der vælter et stearinlys og sætter ild til Newtons papirer med udregninger, det havde taget ham 20 år at lave.
Newtons tre love
Isaac Newtons gravmonument i Westminster Abbey.
Isaac Newtons gravmæle.Oversat fra Latin: Her er begravet Isaac Newton, ridder, som ved en næsten guddommelig sindets styrke og matematiske principper, der er særlig hans egne, udforskede planeternes forløb og figurer, kometernes stier, havets ideer, ulighederne i stråler af lys og, hvad ingen anden lærd tidligere har forestillet sig, egenskaberne ved de således frembragte farver. Flittig, klog og trofast, i sine udlægninger af naturen, oldtiden og de hellige skrifter, bekræftede han ved sin filosofi Guds majestæt, mægtig og god, og udtrykte evangeliets enkelhed i sine manerer. Dødelige glæder sig over, at der har eksisteret en sådan og så stor udsmykning af den menneskelige race. Han blev født den 25. december 1642 og døde den 20. marts 1726. Ja der står faktisk; MDCCXXVI = 1726 som dødsår ? Ikke 1727, som de fleste officielle kilder hævder ! 
Konvertering fra Julianske til Gregorianske datoer. Bemærk differencedagene, der udelades fra kalenderen i det første år med det nye system. 
Newton opdager tyngdekraften 😀 |
Sir Isaac Newton 4. januar 1643 - 31. marts 1727
Indholdsfortegnelse :Sir Isaac Newton (født 4. januar 1643, død 31. marts 1727)Barndom Newton opdager tyngdekraften Newtons 1. lov: Newtons 2. lov: Newtons 3. lov: Studier og voksenliv Vigtige begivenheder i Newtons liv: Gravmæle Mysteriets løsning Den første reform Den anden reform Og så forklaringen : Engelsksproget forklaring : Old Style and New Style dates Transscript of Newtons Epitaph Nedenstående tekst består af ialt: 107 afsnit Sir Isaac Newton (født 4. januar 1643, død 31. marts 1727)[Gammel stil: 25. december 1642 – 20. marts 1726, begge årstal i gs]var en engelsk matematiker, fysiker og astronom, som blandt andet formulerede love om tyngdekraft, massetiltrækning og legemers bevægelse. I sit latinske værk, Philosophiae Naturalis Principia Mathematica (dansk: "Naturfilosofiens matematiske principper") (1687), som regnes for et af de mest betydningsfulde videnskabelige værker nogensinde, gav han en matematisk beskrivelse af de love, som styrer himmellegemers bevægelse. Det vil sige månens bevægelse om jorden og planeternes bevægelse om solen (se himmelmekanik). Hans opfattelse af universet var mekanisk, dvs. at universet adlyder matematiske universelle love. Det passede bedre med en rationel monoteisme og var især et anslag mod panteistisk tænkning, der beskrev universet som en organisme med sin egen sjæl og formål - Gud og skabelsen kunne ikke adskilles, og verden var fuld af tegn, som kun de lærde kunne tolke. Newton var induktiv empirist (han erkendte, det man kan observere, som viden). BarndomIsaac Newton blev født i landsbyen Woolsthorpe i Lincolnshire tre måneder efter faderen, Robert Newtons, død. Isaacs mor, Hannah, boede sammen med Isaac og hans mormor, indtil moren i 1645 giftede sig med præsten Barnabas Smith, som var en velhavende mand og boede i en nærliggende landsby. På grund af moderens flytning boede Isaac alene med sin mormor. Mormoderen sendte ham i den lokale skole, men da han blev 12 år blev han sendt til latinskolen i Grantham. Mormoderen havde gjort klogt i at sende Newton til latinskolen, da det efter kort tid stod klart for skolen, hvor dygtig en elev Isaac Newton egentligt var. Isaac isolerede sig i skolen og søgte tilsyneladende ikke at etablere venskaber.Isaac Newtons mor vendte tilbage til gården i 1656, hvor hun ret snart trak ham ud af latinskolen, da hun manglede hjælp på gården. Isaacs arbejde på gården var dog ikke det moderen havde håbet på, han brugte nemlig tiden på studier, teorier og ideer i stedet for at koncentrere sig om landarbejdet. Isaacs onkel havde imidlertid fået øje på drengens åbenlyse talent og kæmpede for at få Isaacs uddannelse i gang igen. Moderen, som jo alligevel ikke kunne bruge ham, gav efter og sendte Isaac tilbage til latinskolen, hvor han gik i endnu et år. Newton opdager tyngdekraftenI 1687 opdagede Isaac Newton tyngdekraften. Det gjorde han, da han sad under et æbletræ og filosoferede. Pludselig faldt der et æble ned fra træet, og Isaac begyndte at tænke over, hvorfor æblet ikke faldt opad. Der måtte være en kraft som gjorde at æblet ramte jorden og ikke faldt op mod himlen. Han gjorde siden eksperimenter om kraften, og han opdagede at vægten ikke havde betydning for, hvor hurtigt noget ramte jorden, det handlede udelukkende om vindmodstand. Han døbte kraften "Tyngdekraften". Newton har senere skrevet tre love med udgangspunkt i sin teori omkring tyngdekraften.Newtons 1. lov:Inertiens lovEt legeme, der ikke er påvirket af nogen resulterende kraft, vil forblive i sin tilstand af hvile eller fortsætte i en jævn retlinet bevægelse. Newtons 2. lov:For en genstand med massen (m) og acceleration (a) gælder at den resulterende kraft på genstanden F̿res er givet på følgende måde: Se også forklaring i venstre spalte.Newtons 3. lov:Loven om aktion og reaktionPåvirker et legeme et andet med kraften F̿, så vil dette påvirke førstnævnte legeme med den modsatrettede kraft -F̿. Kraftenheden newton er opkaldt efter ham : Newton (N), måleenhed for kraft i SI-systemet med symbolet N, opkaldt efter Isaac Newton. Enheden newton er afledt af grundenhederne kilogram (kg), meter (m) og sekund (s) på følgende måde: Studier og voksenlivI 1661 blev han optaget på Trinity College i Cambridge som en af de studerende, der udførte tarveligt arbejde som betaling for deres studium. Han studerede primært teologi, men også optik, geometri, algebra, matematik og fysik. Selv om der ikke foreligger optegnelser for hans udvikling som studerende, ved man, at Newton læste bredt om matematik og mekanik. Hans første læsning på Cambridge var Keplers værker om optik. Han vendte senere tilbage til Euklid, fordi han ikke kunne forstå nogle diagrammer i en bog om astrologi, han havde købt på et marked; da han fandt sine konklusioner indlysende, lagde han den på hylden som "en ubetydelig bog" og vendte sig til René Descartes' La Géométrie som inspirerede ham til at beskæftige sig med klassiske matematiske problemer. Det var på den tid, da Newton tog sin bachelorgrad (1665), at han opdagede den binomiale sætning og gjorde sine første notater til sin opdagelse af "polære koordinater".Da den store pest i London spredte sig til Cambridge i 1665, blev universitetet lukket og Newton tog tilbage til gården i Lincolnshire, hvor han udførte eksperimenter i optik og kemi og fortsatte sine matematiske grublerier. Det er denne periode Newton tilskriver sin opdagelse af gravitationskraften (1666). Omkring samme tidspunkt ledte hans studier i optik til forklaringen af det hvide lys' sammensætning, men han tøvede med at offentliggøre sine resultater. Da Trinity College åbnede igen i 1667, modtog Newton et forskningsstipendiat og to år senere, kort før sin 27 års fødselsdag, blev han udnævnt til Lucasiansk professor i matematik og fulgte sin lærer Dr. Barrow. Ud over undervisningen fortsatte han sin forskning. Newton havde allerede bygget et spejlteleskop i 1668; det andet teleskop præsenterede han i december 1671 for Royal Society. To måneder senere annoncerede han som medlem af dette selskab sine opdagelser i optik. Det medførte en strid, som varede mange år og involverede lærde mænd som Hooke, Lucas, Linus og flere andre. Hans skrifter om optik, de vigtigste der blev udgivet i Royal Society mellem 1672 og 1676, blev samlet udgivet i Opticks (1704). Det var først i 1684 at Newton begyndte at overveje at publicere sine opdagelser om gravitation. Hooke, Halley og Sir Christopher Wren var uafhængigt af hinanden kommet til en vis forståelse af tyngdeloven, men kunne ikke forklare planeternes kredsløb tilfredsstillende. Halley rådførte sig med Newton om problemet og blev meget overrasket over at opdage, at han ikke blot kunne hjælpe med løsningen, men allerede havde løst problemet. Newton forelagde Halley fire sætninger og syv problemer, som viste sig at blive grundpillerne i hans største værk. I 18 måneder mellem 1685 og 1686 skrev han "Philosophiae Naturalis Principia Mathematica" på latin. Newton overvejede i noget tid at droppe den tredje bog, men Halleys vedholdenhed reddede den. Halley besørgede også udgivelsen i 1687, efter at Royal Society måtte afslå at betale. Bogen skabte stor begejstring over hele Europa, og i 1689 kom Huygens, den tids mest feterede videnskabsmand, til England for at gøre Newtons personligt bekendtskab. Efter at være begyndt på Principia spillede Newton en stadig mere omfattende rolle i universitetets liv. I 1692 blev han til venner og kollegers store bekymring alvorligt syg og var til 1693 ude af stand til at varetage sin normale arbejdsgang. Da han endelig var kommet sig, forlod han universitetet til fordel for arbejde for regeringen. Gennem sine venner Locke, Wren og Lord Halifax modtog Newton først i 1695 titlen "Beskytter af den Kongelige Mønt" og fire år senere "Herre af den Kongelige Mønt", en titel han bar til sin død. I 1703 blev Newton valgt til præsident for the Royal Society, og han blev genvalgt så længe han levede. I de sidste tredive år af sit liv producerede Newton meget få matematiske værker. Men han forblev interesseret i emnet. I 1696 løste han på en nat et problem opstillet af Bernoulli i en konkurrence med en tidsfrist på et halvt år, og igen i 1716 løste han på få timer et problem, som Leibniz havde udråbt til at "tage pulsen på de engelske videnskabsmænd". Han arbejdede også på en anden udgave af Principia som også blev udgivet i 1713. Newtons videnskabelige arbejde bragte ham stor berømmelse. Han var en populær gæst hos hoffet og blev adlet i 1705. Han var i kontakt med alle førende videnskabsmænd i Europa og fik så mange besøg, at det blev trættende for ham. Alligevel bevarede Newton sin beskedenhed. Kort før sin død skulle han have sagt: "Jeg ved ikke hvordan verden betragter mig, men i mine egne øjne har jeg ikke været andet end en legende dreng ved stranden, der glæder sig over engang imellem at finde en glattere sten eller en smukkere skal end ellers, mens det store hav af sandhed ligger helt uopdaget foran mig". Meget tidligt havde Newton været interesseret i teologiske studier, og før 1690 var han begyndt at studere profetierne. Samme år skrev han i brev til Locke "En historisk beretning om to vigtige fejltagelser i skriften" om to passager om treenigheden. Han efterlod sig i manuskript "Studier i Daniels profeti og Apokalypsen" og andre fortolkninger af bibelske tekster. Efter 1725 gik det stærkt tilbage med Newtons helbred, og hans opgaver på Den Kongelige Mønt hørte op. Han døde 20. marts 1726 [gs] og blev begravet i Westminster Abbey. Vigtige begivenheder i Newtons liv:1643: Newton fødes i landsbyen Woolsthorpe i Lincolnshire.1644: Newtons moder gifter sig igen og flytter til en nærliggende landsby. Isaac overlades i bedstemoderens varetægt. 1653: Moderen vender hjem, da hendes anden mand dør. 1659: Moderen afbryder sønnens skolegang og giver ham ansvaret for gården. 1661: Newton bliver optaget på Trinity College som "sizar". 1665: Får sin bachelorgrad fra Cambridge og flygter hjem til Woolsthorpe for at undgå pesten. 1665-66: Newtons annus mirabilis, hvor han bl.a. får inspiration til sin lov om tyngdeloven. 1667: Newton vender tilbage til Cambridge og bliver valgt ind i bestyrelsen for Trinity College. 1669: Lucasiansk professor i matematik ved Cambridge. 1672: Fellow af Royal Society. 1678: Newton får sit første nervesammenbrud efter kontrovers med Hooke. 1687: Udgiver Philosophiae Naturalis Principia Mathematica. 1693: Andet nervesammenbrud efter bruddet med Fatio. 1696: Flytter til London og udnævnes til bestyrer af Den Kongelige Mønt. 1699: Udnævnes til leder af Den Kongelige Mønt. 1703: Præsident for Royal Society efter Hookes død. 1704: Udgiver Optics. GravmælePå de nederste 2 linjer af Newtons gravmæle i Westminster Abbey står at læse på Latin og Romertal:HUMANI GENERIS DECUS. = Menneskehedens ære. NAT XXV. DEC A.D. MDCXLII. OBIIT. XX. MAR. MDCCXXVI. Født 25. Dec (A.D.= Anno Domini = Det herrens år) 1642. Død 20. Mar. 1726. Gravstenen med Newtons navn og korrekt fødeår, samt korrekte datoer for både fødsel og død, hævder at Newton døde i år 1726 og ikke som alle officielle kilder ellers hævder i 1727. Se billedet til venstre herfor. Det finder jeg mystisk ! Mysteriets løsningOvenstående er måske ikke så gådefuldt endda.Hvis man feks. søger hjælp på: WikiPedia findes en god forklaring : Det er nemlig sådan, at man i England, Wales, Irland, og de Britisk Amerikanske kolonier havde 2 kalender-reformer i 1752, altså længe efter Newtons død. Den første reformDen 1. reform ændrede datoen for årsskiftet. Man havde førhen (på Newtons tid) haft årsskifte på Lady Day (25 Marts). I Danmark kaldes dagen: Mariæ bebudelsesdag. Årsskiftet blev nu flyttet til 1. Januar, som vi stadig bruger det.Den anden reformDen 2. reform gik ud på at man gik fra den Julianske kalender til den Gregorianske der bla. brugte skudår, som vi stadig kender det. Datoerne fik samtidigt et skub fremad på 11 dage. Dvs. at der i det første år af den Gregorianske kalender er udeladt 11 dage, så året er kun 354 dage langt. Dette sidste skyldtes ophobningen af "ukorrekte" skuddage fra mange årtier.Og så forklaringen :Det er den 1. kalenderreform vi skal se nærmere på. Det var årsskifte fra 1726 til 1727 den 25. marts, lige efter Newtons død d. 20. marts 1726. Han døde altså 5 dage inden årsskiftet, så gravstenen er korrekt og det passer også med hans alder, 1726 minus 1642 = 84 år, med den Julianske kalender.Engelsksproget forklaring :Many Protestant countries initially objected to adopting a Catholic innovation, the Gregorian calender system, some Protestants feared the new calendar was part of a plot to return them to the Catholic fold. For example, the British could not bring themselves to adopt the Catholic system explicitly: the Annexe to their Calendar (New Style) Act 1750 established a computation for the date of Easter that achieved the same result as Gregory's rules, without actually referring to him.Britain and the British Empire (including the eastern part of what is now the United States) adopted the Gregorian calendar in 1752. Old Style and New Style datesMain articles: Old Style and New Style dates and Calendar (New Style) Act 1750."Old Style" (O.S.) [In danish gs.] and "New Style" (N.S.) [In danish ns.] indicate dating systems before and after a calendar change, respectively. Usually, this is the change from the Julian calendar to the Gregorian calendar as enacted in various European countries between 1582 and the early 20th century. In England, Wales, Ireland, and Britain's American colonies, there were two calendar changes, both in 1752. The first adjusted the start of a new year from Lady Day (25 March) to 1 January (which Scotland had done from 1600), while the second discarded the Julian calendar in favour of the Gregorian calendar, removing 11 days from the September 1752 calendar to do so. To accommodate the two calendar changes, writers used dual dating to identify a given day by giving its date according to both styles of dating. Transscript of Newtons EpitaphSource :https://www.westminster-abbey.org/abbey-commemorations/commemorations/sir-isaac-newton The inscription reads: H. S. E. ISAACUS NEWTON Eques Auratus, / Qui, animi vi prope divinâ, / Planetarum Motus, Figuras, / Cometarum semitas, Oceanique Aestus. Suâ Mathesi facem praeferente / Primus demonstravit: / Radiorum Lucis dissimilitudines, / Colorumque inde nascentium proprietates, / Quas nemo antea vel suspicatus erat, pervestigavit. / Naturae, Antiquitatis, S. Scripturae, / Sedulus, sagax, fidus Interpres / Dei O. M. Majestatem Philosophiâ asseruit, / Evangelij Simplicitatem Moribus expressit. / Sibi gratulentur Mortales, / Tale tantumque exstitisse / HUMANI GENERIS DECUS. / NAT. XXV DEC. A.D. MDCXLII. OBIIT. XX. MAR. MDCCXXVI This can be translated as follows: Here is buried Isaac Newton, Knight, who by a strength of mind almost divine, and mathematical principles peculiarly his own, explored the course and figures of the planets, the paths of comets, the tides of the sea, the dissimilarities in rays of light, and, what no other scholar has previously imagined, the properties of the colours thus produced. Diligent, sagacious and faithful, in his expositions of nature, antiquity and the holy Scriptures, he vindicated by his philosophy the majesty of God mighty and good, and expressed the simplicity of the Gospel in his manners. Mortals rejoice that there has existed such and so great an ornament of the human race! He was born on 25th December 1642, and died on 20th March 1726. The date of death is given in contemporary Old Style dating, which in present dating is 1727. [Danish] Dødsdatoen er angivet med moderne datering i gammel stil (Juliansk), som i nutidig (Gregoriansk) datering er 1727. The poet Alexander Pope had written an epitaph for Newton but this was not allowed to be put on the monument in the Abbey "Nature and Nature's laws lay hid in night: God said, Let Newton be! and all was light". |
|
