|
Dagens Philosoph : Jean Richer |
19:26:46 |
 Jean Richer, Geodetisk og astronomisk observatorium
Bestemmelse af astronomiske afstande (AE = Astronomiske Enheder). Den gule er Solen, grøn er Jorden og den røde er Mars. |
Jean Richer 1630 – 1696, Fransk astronom
Indholdsfortegnelse :Jean Richer (1630 – 1696), en fransk astronomHaandbog i GEOGRAPHIEN af Dr. e. Løffler Jean-Dominique Cassinis astronomiske arbejder Bestemmelse af afstanden til Solen Nedenstående tekst består af ialt: 31 afsnit Jean Richer (1630 – 1696), en fransk astronomRicher (1630 – 1696) var en fransk astronom og assistent (élève astronome) for Giovanni Cassini.Mellem 1671 og 1673 rejste han til Cayenne for at observere Mars under dens perigeum. Dette førte til, at han kunne estimere afstanden mellem solen og Mars.Han døde i Paris i 1696. Jean Richer huskes for at have påvist at et pendul svinger langsommere ved ækvator end ved højere breddegrader, både nordlige (Lapland) og sydlige (Peru). Haandbog i GEOGRAPHIEN af Dr. e. LøfflerHaandbog iGEOGRAPHIEN af Dr. e. Løffler Side 5 (24) Kilde: Link ! Imidlertid er Jorden ikke nogen fuldstændig Kugle. Da den franske Astronom Jean Richer 1672 kom til Cayenne, bemærkede han til sin Forbavselse, at hans Uhr stadigt gik for langsomt, og at han maatte forkorte Pendulet 1-1/4'" for atter at bringe Uhret i rette Gang. Paa Grund af, at Pendulets Svingning er en Virkning af Tyngdekraften (Tiltrækningen), der kan tænkes samlet i Jordens Centrum, maa aabenbart Svingningen være hurtigst, hvor Afstanden fra Centrum er mindst, og langsomst, hvor Afstanden er størst, og Richer bragte derfor den Forestilling tilbage til Europa, at Jorden maatte være stærkere buet under Æqvator end i nordligere Egne. Da nu ogsaa Newton paa Grund af Axeomdreiningen sluttede, at Jorden maatte være noget fladtrykt ved Polerne og mere hvælvet under Æqvator, saa at Bredegraderne her maatte være kortere end i Polarlandene, udsendte det franske Akademi henimod Midten af forrige Aarhundrede tvende Expeditioner paa Grad maalinger, af hvilke den ene under Maupertuis gik til Lapland, den anden under la Condamine til Peru, og ved disses Undersøgelser blev det ogsaa godtgjort, at Breddegraden under Æqvator er kortere end i Polarlandene (i Peru blev den fundet 56,750 Toiser, i Lapland 57,437 T.), saa at Jordens Fladtrykthed dermed var bevist. 1 Toise er 6 Fod. - Jordens Omdreiningsaxe er 1713, Æqvatorialaxen 1719 og Længden af Æqvator 5400 geogr. Miil; - Jordens hele Overflade er 9,261,000 D M. og dens Rumfang 2650 Mill. Kubikmiil. Jean-Dominique Cassinis astronomiske arbejderBestemmelse af afstanden til SolenDet følger af Keplers 3. lov, at når man kender planeternes omløbstider, da kan man beregne forholdet mellem deres afstande. Afstanden mellem Solen og Jorden kaldes en astronomisk enhed, 1AE. Tabellen nedenfor viser planeternes middelafstande fra Solen, målt i astronomiske enheder. Disse tal var faktisk kendt tidligere (se under 1543 Kopernikus).Planet Merkur Venus Jorden Mars Jupiter Saturn Afstand [AE] 0,39 0,72 1 1,52 5,2 9,55 Hvis man samtidigt sigter mod Månen fra to næsten modsatte punkter på Jorden, vil sigtelinierne danne en vinkel på 1,9° = 0,033 radianer med hinanden. Derfor må afstanden x til Månen være bestemt ved, at 0,033·x = D, hvor D er Jordens diameter. Afstanden til Månen er altså x = 12.700/0,033 = 380.000 km. Dette resultat har været kendt siden oldtiden. Men talrige forsøg på at bruge den samme metode til bestemmelse af afstanden til Solen mislykkedes, fordi Solen er så meget længere væk end Månen. I 1672 sendte Cassini sin kollega Jean Richer til Cayenne i Fransk Guiana, nord for Brasilien. De valgte en periode, hvor Jorden og Mars var tættest på hinanden. Og de aftalte, at de på bestemte tidspunkter (bestemt ved formørkelser af Io) begge skulle måle retningen af sigtelinien til Mars. Resultatet var, at de fandt en vinkel mellem sigtelinierne, der svarede til, at afstanden mellem Jorden og Mars var 70 millioner km. Men hvis 0,52 AE = 70.000.000 km, vil 1AE = 135.000.000 km. Dette var altså Cassinis resultat, og dermed fik man for første gang en fornuftigt indtryk af solsystemets dimensioner. Nutidens værdi er 1 AE = 150.000.000 km. Newton brugte Cassinis resultat, da han oversatte Rømers værdi for lyshastigheden i AE/sek til miles/sek. Richer og Cassini benyttede også de forskellige lokaltidspunkter for samme formørkelse af Io til bestemmelse af længdeforskellen mellem Paris og Cayenne. |
|
