Dagens Philosoph : Albert Einstein

09:28:22
09:28:22

Albert Einstein, officielt foto fra 1921, Nobel Prisen i Fysik.
Albert Einstein i 1921, da han modtog Nobelprisen

Albert Einsteins Signatur fra Princeton i 1934

Albert Einstein som yngre mand.

Albert Einstein og Niels Bohr, i Brussel til Solvay konferencen i 1930.
Solvay konferencerne blev startet af Ernest Solvay i 1911.

Foto portræt udført af Ferdinand Schmutzer, 1921

Albert Einstein portrætfoto 1935

Albert Einstein portrætfoto 1947

Albert Einstein under en tv-udsendelse, hvori han forklarer om brintbombens virkemåde. Billedet er fra først i 1950'erne.

Albert Einstein som yngre mand.

Albert Einstein's brain prior to its dissection in 1955.
National Museum of Health and Medicine

Albert Einstein 14. marts 1879 - 18. april 1955

Født :14. marts 1879
Ulm, Württemberg, Tyskland
Død :18. april 1955 (76 år)
Princeton, New Jersey, USA
Dødsårsag :Hjerte-kar sygdom
Gravsted :National Museum of Health and Medicine. Cremated, Ashes scattered
Statsborger i :Tyske kejserrige (1879–1896, 1914–1918)
Statsløs (1896-1901)
Schweiz (1901–1955)
Østrig-Ungarn (1911–1912)
Weimarrepublikken (1919-1933)
USA (1940-1955)
Bopæl :Tyskland, Italien, Schweiz, USA, Serbien (dav. Østrig-Ungarn)
Religion :Panteisme, Albert Einsteins egen religiøse opfattelse
Politisk parti :Deutsche Demokratische Partei
Far :Hermann Einstein
Mor :Pauline Koch
Søskende :Maja Einstein
Ægtefæller :Elsa Einstein (1919-1936),
Mileva Marić (1903-1919)
Børn :Eduard Einstein, Hans Albert Einstein, Lieserl Marić
Familie :Lina Einstein (kusine), Elsa Einstein (kusine)
Uddannelses­sted :ETH Zürich
Akademisk vejleder :Alfred Kleiner
Professorater :professor, akademiker
Forsknings­område :Fysik
Deltog i :Første Congrés Solvay, Cinquè Congrés Solvay
Arbejdssted :Schweizisk patentkontor (Bern)
Zürichs Universitet
Karlsuniversitetet
Det Preussiske Videnskabsakademi
Kaiser Wilhelm-selskabet
Universitetet i Leiden
Institute for Advanced Study (Princeton)
Elever :Ernst G. Straus
Kendt for :Generel relativitetsteori
Speciel relativitetsteori
Brownske bevægelser
Fotoelektrisk effekt
E=mc²
EPR-paradokset
Einsteinium: Grundstoffet einsteinium med atomnummer 99 og symbolet Es er et syntetisk grundstof. Det er meget radioaktivt, og blev dannet ved at bombardere plutonium med neutroner. Det er opkaldt efter Albert Einstein og har ingen kendt anvendelse. Transuranen einsteinium har 99 protoner og er en tung actinid.
Kendte værker :Samlet feltteori, generel relativitetsteori, speciel relativitetsteori, Plancks konstant, Einsteins feltligninger med flere
Hovedværk :"Folgerungen aus den Capillaritätserscheinungen" (1901)
Påvirket af :Mahatma Gandhi, George Bernard Shaw, Paul Valéry, Thomas Young, Karl Pearson, Isaac Newton, James Clerk Maxwell med flere
Udmærkelser :Nobelprisen i fysik (1921)
Copleymedaljen (1925)
Max Planck-medaljen (1929)
Nobelpris Fysik 1921
IQ :160 - 165
WEB site :https://gadekrydset.dk/Alamank/Philosopher/?dnr=1
Opdateret: 23/06 2024 - Filstørrelse: 38.8 kBt.

Indholdsfortegnelse :

   Albert Einstein, født 14. marts 1879, død 18. april 1955
   Baggrund
   Uddannelse
   Ægteskaber
   Patentkontor
   Einsteins fire epokegørende artikler
   I den første artikel
   Den anden artikel
   Den tredje artikel
   Den fjerde artikel
   Den Generelle Relativitetsteori (1906-1916)
   Einstein bliver accepteret i det videnskabelige samfund
   Udformningen af den Generelle Relativitetsteori
   Einstein og Hitler
   Israel og Einstein
   Død
   Bisættelse
   Piet Hein og Einstein
   Otte opfindelser du kan takke Einstein for
    1. Fjernsynet
    2. Digitalkameraet
    3. GPS-systemet
    4. Radiostyrede ure
    5. PET-scanneren
    6. Kulstofdatering
    7. Tandpastaen, der ikke drypper
    8. Mobiltelefonen
    Einsteins køleskab
   Some mindblowing facts about Albert Einstein
   Einstein Citater:
Nedenstående tekst vises på ca.: 20 skærmsider med 10 illustrationer.


Albert Einstein, født 14. marts 1879, død 18. april 1955🔝

Einstein var en tysk teoretisk fysiker med en omfattende og banebrydende videnskabelig produktion. I dag huskes han især som grundlæggeren af den specielle og den almene relativitetsteori og for sit pacifistiske engagement i politiske og sociale forhold. Han blev tildelt Nobelprisen i fysik i 1921 for sin beskrivelse af den fotoelektriske effekt. Einstein betragtes som en af det tyvende århundredes vigtigste videnskabsmænd, eftersom hans teorier og videnskabelige arbejde i høj grad ligger til grund for vores nuværende forståelse af universet.

Baggrund🔝

Albert Einstein blev født i den sydtyske by Ulm, men familien flyttede umiddelbart efter fødslen til München i 1880, hvor faren, Hermann Einstein, åbnede en mindre elektronikvirksomhed sammen med sin bror (Alberts onkel). Hermann havde en baggrund som sælger og ingeniør, og den nyoprettede virksomhed beskæftigede sig med at fremstille dynamoer, altså apparater der producerer (omdanner til) jævnspænding. I 1885 lykkes det virksomheden at sikre en ordre, der havde til formål at sikre, at den berømte Oktoberfest blev belyst for første gang i dens historie vha. føromtalte dynamoer.

Det endte dog med, at faderens virksomhed i 1894 måtte lukke. Den primære årsag til dette skyldes, at virksomheden tabte en stor ordre, omhandlende retten til at levere elektricitet til München, til Siemens. Dette nederlag skyldtes i høj grad, at faderens virksomhed havde satset på føromtalte jævnspænding mens Siemens havde satset på vekselspænding. I denne forbindelse (og jf. the War of Currents) så triumferede vekselspændingen og dennes fordelle overfor jævnspænding.

Uddannelse🔝

Albert Einstein blev som seksårig, på trods af sin jødiske baggrund, indskrevet i den katolske grundskole Petersschule, hvorfra han som niårig blev overflyttet til Luitpold Gymnasium (i dag kendt som Albert Einstein Gymnasium). På grund af familiens føromtalte økonomiske vanskeligheder valgte de i 1894 at flytte til Torino og få måneder senere til Pavia. Albert Einstein blev i Mûnchen for at afslutte gymnasiet, eftersom det var farens ønske, at Albert efterfølgende skulle forfølge en karriere som elektroingeniør. Albert brød sig dog ikke om gymnasiets undervisningsmetoder, hvorfor han i 1895 valgte at afbryde skolegangen for at følge efter forældrene.

Som 16-årig, i 1895, forsøgte Albert uden studentereksamen at blive indskrevet på Zürichs polytekniske højskole. Han bestod dog ikke optagelsesprøven, selv om han fik topkarakterer i fysik og matematik, og derfor tog han i 1896 studentereksamenen på gymnasiet i Aarau i Schweiz. Straks herefter påbegyndte Albert fysikstudiet på Zürichs polytekniske højskole og fire år efter fik han sit diplom i 1900.

Under sit studieophold i Zürich havde Albert frabedt sig sit tyske statsborgerskab. Dette var sket med faderens accept, eftersom den, på daværende tidspunkt, 17-årig Albert Einstein ville undgå den tyske værnepligt. Derfor var Albert i en periode statsløs, og først i 1901 fik han schweizisk statsborgerskab.

Ægteskaber🔝

Albert Einstein mødte sin første hustru i forbindelse med sit studieophold på Zürichs polytekniske højskole. Mileva Maric studerede ligeledes fysik og matematik på skolen, og det var på trods af, at disse fag hovedsageligt var domineret af mandlige studerende. Således var hun faktisk den eneste kvindelige studerende i klassen, og derfor endte det med, at hun tilbragte megen tid sammen med den unge Albert Einstein. I kontrast til Einstein så endte det dog med, at Mileva dumpede en del af sine eksamener.

Grundet pludselig graviditet blev Albert og Mileva gift i 1903. Parret fik i alt to sønner, Hans Albert (1904) og Eduard (1910). Den yngste af de to sønner blev sendt på institution for skizofreni og døde på en anstalt. Den ældste, Hans Albert, flyttede til Californien, blev universitetslærer og havde ikke megen kontakt med sin far. Endvidere fik Albert og Milevas også datteren Lieserl, der blev født før de blev gift. Det er dog uvist hvad der skete med hende, idet nogle mener, at hun døde som spæd, mens andre mener, at hun blev bortadopteret.

Albert og Mileva blev skilt i 1916. Det var Einstein som ønskede en skilsmisse, og i forbindelse med denne skilsmisse blev Mileva stillet de præmiepenge, som en Nobelpris medfører, i lovning. Einstein havde på dette tidspunkt endnu ikke vundet prisen, man han var ganske sikker på, at det blot var et spørgsmål om tid, førend han vandt en sådan pris. Mileva, som selv havde studeret fysik og endvidere havde læst korrektur på nogle af Einsteins videnskabelige artikler, kunne godt se det fornuftige i dette forslag, og hun indvilligede derfor i betingelserne for skilsmissen. Mileva flyttede efter skilsmissen tilbage Zürich med børnene, og da Einstein endelig vandt Nobelprisen i 1921, blev Einsteins præmiepenge, som lovet, overført til hende. Hun valgte herefter at investere disse penge i et ejendomskompleks i Zürich.

Den 2. juni 1919 giftede Albert Einstein sig på ny. Denne gang med sin kusine Elsa Löwenthal, født Einstein. Efternavnet havde hun fra sin mand af første ægteskab. Elsa var tre år ældre end Albert. Fra dette ægteskab var der ingen børn.

Patentkontor🔝

Efter at have bestået sine eksamener i forbindelse med studiet i Zürich i 1900, prøvede Einstein at søge diverse akademiske stillinger på forskellige universiteter. I næsten to år forsøgte han at finde arbejde inden for den akademiske verden - dog uden held. Tidligere lærere og bekendte indenfor den akademiske verden havde beskrevet Albert Einstein som arrogant og ikke mindst intolerant, hvilket besværliggjorde hans muligheder for at finde arbejde ved et universitet.

Einstein havde i denne periode kun været i stand til at finde nogle forskelligartede vikariater, hvilket lige akkurat sikrede en indtægt som kunne opretholde hans eksistensgrundlag. Generelt var det en turbulent og trist periode i Einsteins liv. Foruden de mange afslag fra diverse universiteter, så døde hans far, Hermann Einstein, i 1902. Faderen nåede dermed aldrig at se Albert få succes, hvorfor Hermann ved sin død betegnede Albert som værende en fiasko.

Albert Einstein blev, på bagrund af et tidligere vikariat, i 1903 fuldtidsansat som teknisk sagsbehandler på patentkontoret i Bern. På dette tidspunkt var Einstein blevet nødt til at nedprioritere jagten efter en universitetsstilling, eftersom han var nødsaget til at sikre sin familie økonomisk. Derfor havde han været tvunget til at finde en fuldtidsstilling. Einstein var dog yderst overkvalificeret, hvorfor han ikke behøvede at bruge megen tid på sit arbejde, og derfor kunne den unge Einstein i stedet fordybe sig i fysikken.

Sammen med nogle af hans venner startede Einstein en forening kaldet 'The Olympia Academy' i Bern. Dette var en forening som regelmæssigt mødes og diskuterede diverse filosofiske samt naturvidenskablige problematikker.
Annus Mirabilis Afhandlinger, Mirakelåret 1905
Albert Einstein og Niels Bohr, i Brussel til Solvay konferencen i 1930, startet af Ernest Solvay i 1911

Einstein erhvervede sig sin doktorgrad i 1905 fra universitetet i Zürich. I denne forbindelse havde Alfred Kleiner, professor i fysik, ageret som akademisk vejleder for Einstein, som havde skrevet en afhandling med titlen: Eine neue Bestimmung der Moleküldimensionen Denne afhandling blev accepteret i juni 1905, hvorefter Einstein modtog føromtalte doktorgrad.

Einstein var egentlig ansat som forskningsmedarbejder ved det schweiziske patentkontor fra 1902 til 1906, hvorfor det er bemærkelsesværdigt, at han i denne periode også havde tid til at udgive adskillige akademiske artikler. Året 1905 må nok betegnes som værende Einsteins mest produktive år, hvad angår udgivelse af videnskabelige artikler. Foruden ovenstående doktorgradsafhandling, som også blev udgivet i et anerkendt fysisk tidsskrift, så udgav Einstein fire epokegørende artikler, som alle senere skulle vise sig at ændre fysikken og den dertilhørende opfattelse af universet. Af denne grund betegnes året 1905 som Einsteins "mirakelår", og de fire artikler fra 1905 går under betegnelsen som Einsteins Annus Mirabilis afhandlinger og danner i dag grundstenene for den morderne fysik, og endvidere udgjorde de et paradigmeskift i forhold til den klassiske fysik.

Einsteins fire epokegørende artikler🔝

De fire artikler blev alle udgivet indenfor ca. seks måneder i slutningen af 1905 (juni-november). Umiddelbart var reaktionen på baggrund af udgivelserne af artiklerne ikke særlig positiv og stor, da der ikke for alvor var mange indenfor den akademiske verden som tillagde artiklerne stor betydning og værdi. Den manglende opmærksomhed og interesse skyldes bl.a. at artiklerne beskæftigede sig med nogle kontroversielle emner. Endvidere var nogle af artiklernes konklusioner i modstrid med nogle gængse opfattelser indenfor fysikken, hvorfor disse kunne være svære at acceptere for andre fysikere. Dertil skal det tillægges, at Einstein på daværende tidspunkt ikke var specielt kendt, og han arbejdede tilmed for et patentkontor og ikke et universitet ligesom andre fysikere. Derfor havde de andre fysikere svært ved for alvor at tillægge hans artikler megen værdi, eftersom Einstein endnu ikke var en anerkendt eller sågar en "rigtig" fysiker. Einstein havde godt nok en doktorgrad og derigennem titlen, men en "rigtig" fysiker arbejder ikke for et patentkontor.

I den første artikel🔝

"Om et heuristisk synspunkt angående lysets frembringelse og omdannelse", introducerede han teorien om den fotoelektriske effekt, principper som bl.a. den moderne laser bygger på. Einstein beskriver i denne artikel lyset som værende en elementarpartikel, hvilket stod i kontrast til den daværende opfattelse af lys, hvor man opfattede lys som værende bølger. Artikel var dermed stærkt medvirkende til tilblivelsen samt udviklingen af konceptet fotoner. Det var endvidere denne artikel, som indbragte Einstein Nobelprisen i fysik i 1921.

Den anden artikel🔝

var en kort artikel som omhandler Brownske bevægelser. Artiklen ligger i forlængelse af Einsteins føromtalte doktorafhandling, som han blot havde afleveret to uger tidligere. Brownske bevægelser er et fænomen der blev opdaget af Robert Brown i 1827. Her havde Brown vha. et mikroskop studeret, hvordan nogle mikroskopiske smådele (pollen) opførte sig, når de kom i kontakt med en væske (vand). I denne forbindelse fandt Brown, at de mikroskopiske smådele lavede nogle uregelmæssige bevægelser eller "dansede", så snart de kom i kontakt med væsken. Dette var et yderst bemærkelsesværdigt resultat som ingen rigtigt kunne forklare.

Det var disse mærkelige bevægelser, som Einstein, næsten 80 år efter det for første gang var blevet iagttaget, ønskede at forklare i sin videnskabelige artikel. Einstein indså nemlig, at disse bevægelser kun kunne forklares såfremt atomet eksisterede. Altså påviste han, at atomet måtte eksistere, og desforuden udregnede han også atomets størrelse.

Det er værd at bemærke, at på daværende tidspunkt (i 1905) var den gængse holdning i det videnskabelige samfund, at et stof ikke havde nogen mindste bestanddel. Altså kunne man blive ved med at opdele stoffet, hvorfor atomet, som per definition er den mindste bestanddel, heller ikke kunne eksistere. Man betragtede i bedste fald atomet som værende et værdifuldt begreb, men man betvivlede hvorvidt atomet reelt eksisterende. Fysikere og kemikere var dermed opdelt i to grupper: dem der mente atomet eksisterende, og dem der ikke mente atomet eksisterede. Sidstnævnte gruppe udgjorde på daværende tidspunkt majoriteten. Einsteins artikel vendte dog dette på hovedet, idet han endegyldigt konkluderede at atomet måtte eksistere.

Einsteins statistiske diskussion af atomets opførsel gav imidlertid eksperimenterende fysikere mulighed for at tælle atomer ud fra almindelige observationer i mikroskoper.

Den tredje artikel🔝

indeholdt den specielle relativitetsteori, som omhandler sammenhængen mellem tid og rum. Denne teori erstattede den Newtonske opfattelse af tid og rum, der var blevet udformet af Galileo Galilei og især Isaac Newton over 200 år tidligere. Et af aspekterne ved Newtons love var, at de klart gjorde op med forestillingen om en absolut hviletilstand. Dermed eksisterede det absolutte rum ikke, hvorfor det ikke var muligt at tildele en begivenhed en absolut position i rummet.

Endvidere havde James Clerk Maxwell 40 år tidligere, i 1865, påvist nogle sammenhænge der tydeligt påviste, at lyset altid ville have samme konstante fart. Dette var et problem, eftersom det absolutte rum var blev modbevist igennem Newtons love. Derfor stod Maxwell opdagelse i stærk kontrast til Newtons. Det skal i denne sammenhæng dog nævnes, at Isaac Newton selv troede på et absolut rum, hvilket modsiges i hans egne love, eftersom dette i højere grad var i overensstemmelse med hans opfattelse af en absolut gud.

Einstein beundrede Isaac Newton og James Clerk Maxwell, som ligeledes er beskrevet som to af hans helt store forbilleder og idoler, og derfor brugte han megen tid på at fundere over modsigelserne mellem de to teorier: hvordan kunne lys bevæge sig med en konstant fart i henhold til Maxwell, mens at Newtons love forudsagde, at alle hastigheder var relative? I denne sammenhæng valgte Einstein at tage udgangspunkt i Maxwells teori, og forstillede sig bl.a., at han bevægede sig med lysets hastighed, når han kørte i bus væk fra det gamle ur, Zytglogge, i centrum af Bern. Han spekulerede dermed over, hvad viserne på uret i så fald ville vise? Ligeledes undrede han sig over, hvad et spejl ville vise, når han bevægede sig med lysets hastighed?

Disse dagdrømmerier fik Einstein til at formulere den specielle relativitetsteori, som bygger på to postulater: at alle inertialsystemer er lige gode til at foretage fysiske eksperimenter, og at alle inertialsystemer måler den samme hastighed for lys i vakuum. Såvel medførte den specielle relativitetsteori, at vores forståelse af universet blev ændret, og teorien viste bl.a., at lysets hastighed ikke kunne overstiges. Faktisk kan vi aldrig opnå lysets hastighed, omend der (teoretisk) intet er er i vejen for at vi bevæger os med eksempelvis 99,99% af lysets hastighed. En anden konsekvens af teorien er, at tiden går langsommere, desto hurtigere man bevæger sig.

Et begreb som rumtid er et centralt koncept i teorien, og derfor er det heller ikke underligt, at science-fiction genren fik en renæssance i kølvandet på udgivelsen af både den generelle og specielle relativitetsteori.

Den fjerde artikel🔝

indeholdt sammenhængen mellem masse og energi. Denne artikel indeholdt den verdensberømte formel: E = m • c²   [Energien er lig med massen gange kvadratet på lysets hastighed]

Overstående ligning fastslår, at der er en fundamental sammenhæng mellem masse og energi, hvor c angiver lysets hastighed i vakuum (= 299.792.458 m/s). Adskillige personligheder har betegnet ovenstående ligning som: 'verdens mest kendte ligning'. Således har størstedelen af verdens befolkningen kendskab til dens eksistens, omend man muligvis ikke har kendskab til den bagvedliggende teori samt ligningens anvendelsesmuligheder.

Ligningen har spillet en stor rolle i forbindelse med udviklingen af atombomben samt kernekraft.

Den Generelle Relativitetsteori (1906-1916)🔝

De mange banebrydende artikler i 1905 gjorde ikke Einstein kendt eller verdensberømt med det samme. Han havde endnu ikke skabt sig et navn indenfor det fysiske samfund, og mange af de andre fysikere ville derfor ikke anderkende mange af hans kontroversielle teorier.

Einstein bliver accepteret i det videnskabelige samfund🔝

En anden tysk fysiker, Max Planck, så muligheder og potentiale i Einstein og hans mange artikler fra 1905, specielt hans artikel omhandlende den specielle relativitetsteori. Planck bidrog derfor positivt til udbredelsen af denne teori, således at den hurtigere blev accepteret i især det tyske videnskabelige miljø.

I 1906 arbejde Einstein dog stadig på patentkontoret i Bern, og det var først i 1908, at han blev udpeget som lektor ved universitet i Bern. På dette tidspunkt blev Einstein dog betragtet som en af de ledende fysikere, og derfor gik der også blot et år, før han, i 1909, blev rekrutteret til universitetet i Zürich på anbefaling af tidligere vejleder, Alfred Kleiner. Man havde netop åbnet et fakultet i teoretisk fysik på universitet i Zürich, og her havde Einstein fået en titel som 'associate professor i teoretisk fysik'. I april 1911 fik Einstein dog endelig den fulde titel som professor, idet han blev ansat ved Charles-Ferdinand Universitetet i Prag, hvilket også medførte, at han fik Østrig-Ungarns statsborgerskab.

Den første Solvay Konference blev afholdt i efteråret 1911, og her blev Einstein inviteret, hvilket for alvor var med til at statuere hans ledende position indenfor det fysiske sammenfund. Han var den anden yngste af de i alt 24 fysikere der var blev inviteret, som bl.a. talte Max Planck, Ernest Rutherford, Marie Curie samt den danske fysiker Martin Knudsen. Solvay Konferencen er en tilbagevende konference, som afholdes med jævne mellemrum, og det var således heller ikke sidste gang Einstein deltog i denne vigtige konference.

I 1912 valgte Einstein at tage tilbage til universitetet i Zürich, hvor han arbejde frem til 1914. Der var i mellemtiden, i 1911, blevet oprettet et elite-institut i Berlin, Kaiser Wilhelm Institut, som havde til formål at fremme forskningen i de naturvidenskabelige fag. I denne forbindelse havde især Max Planck, som i forvejen havde en ledende position på instituttet, ytret sig positivt i forhold til at få Einstein tilknyttet instituttets fysikafdeling. Planck havde været stærkt medvirkende til udbredesen af Einsteins specielle relativitetsteori, og derfor var det også Plancks opfattelse, at Einstein var "hans opdagelse", hvorfor det for Planck var vigtigt at få Einstein tilknyttet instituttet. Derfor rejste Max Planck og Fritz Haber, som var en kendt tysk kemiker der ligeledes var tilknyttet Kaiser Wilhelm Instituttet, i 1914 (umiddelbart før første verdenskrigs udbrud) til Zürich med et jobtilbud, som ville gøre Einstein til den ledende fysiker på instituttets afdeling for fysik. Dette job medførte, at Einstein kunne slippe for at undervise og i højere grad fokusere på selvvalgte forskningsemner. Det lykkes Planck og Haber at overtale Einstein, og Einstein indvilgede derfor i at flytte til Berlin. Således arbejde Einstein på Kaiser Wilhelm Institut i perioden 1914-1932, og han blev på ny tysk statsborger.

Udformningen af den Generelle Relativitetsteori🔝

Den specielle relativitetsteori gælder kun under nogle specielle omstændigheder, nemlig i de tilfælde hvor man kan se bort fra tyngdekraften. Dette var et problem for Einstein, eftersom han ønskede at skabe en komplet naturlov som ikke var underlagt nogle restriktioner. Det var i midlertid problematisk at udvide teorien, eftersom dette betød, at man var nødsaget til at gøre op med Newtons forståelse af tyngdekraften. For mange fysikkere virkede denne opgave som alt for uoverskuelig, hvorfor bl.a. Max Planck også havde frarådet Einstein at begynde at gøre op med den gængse forståelse af tyngdekraften. Dette ville Einstein dog ikke høre på, eftersom han ønskede at skabe en fuldendt teori.

I perioden 1907 til 1915 udarbejdede Albert Einstein således den almene relativitetsteori. I 1907, mens han stadig arbejde på patentkontoret, fik Einstein sin første idé til hvordan han skulle udvide relativitetsteorien. Einstein har senere selv beskrevet denne idé som sin "lykkeligste tanke". Ud fra denne idé formulerede Einstein en artikel, som blev udgivet i 1908, der indeholder den såkaldte grundantagelse i den almene relativitetsteori, ækvivalensprincippet.

Han var overbevist om kausalitet og determinisme og tilhænger af Baruch de Spinozas filosofi og mente, at kvantemekanikken var ufuldstændig.

I 1924 skrev han tre artikler om statistisk kvantemekanik. De var noget af det seneste, han bidrog til fysikken med, selv om han fortsatte med at udgive artikler, indtil han døde. Nogle år senere begyndte han på den berømte dialog med Niels Bohr. Den handlede om kvantemekanik og varede indtil Einsteins død.

Einsteins mest berømte arbejde er ligningen E=mc² fra 1905, der beskriver sammenhængen mellem energi og masse. Ligningen var en vigtig brik i udviklingen af atombomben.

Einstein og Hitler🔝

Sommeren 1920 gæstede Einstein Norge og Danmark, efter at han tidligere det år for første gang havde mødt Niels Bohr i Berlin. I Oslo var han inviteret af studenterne og holdt offentlige forelæsninger om relativitetsteorien. Han holdt tre foredrag i løbet af sine ti dage i byen, og i løbet af opholdet foreslog flere norske forskere at tilbyde ham et professorat. Einstein var ikke uinteresseret. Lige efter første verdenskrig blev tyske videnskabsmænd boykottet internationalt, samtidig som antisemittiske holdninger var på fremmarch i Tyskland. Einstein blev dermed udsat for angreb fra flere kanter. Dertil gjorde hyperinflationen i Tyskland det svært for ham at opfylde sine bidragsforpligtelser overfor sin første kone og deres to børn, der var bosat i Schweiz. Og ikke mindst: Han og hans nye kone faldt godt til i Norge, hvor han havde mange beundrere. Men da sagen nåede den norske regering, fandtes der ingen penge til det formål. Ellers kunne universitetet i Oslo være blevet et kraftfelt for teoretisk fysik, på linje med København, hvor Niels Bohr med sin kvantefysik sørgede for at sætte Danmark på verdenskortet. Einstein blev i det mindste valgt til æresmedlem af Studentersamfundet, og senere malede Henrik Lund et portræt af ham, der hænger i Det norske videnskabsakademis lokaler.

Efter mordet på den tyske udenrigsminister Walther Rathenau i 1922, blev Einstein udsat for mordtrusler fra højreekstremister. Allerede i 1921 skrev Hitler om "hebræernes dyrkelse af tysk videnskab". Efter Hitlers magtovertagelse i 1933 blev Einstein beskyldt for at udvikle "jødisk fysik". Einstein flygtede til USA, hvor han fik en stilling ved Institute for Advanced Study i Princeton i New Jersey. Han fik amerikansk statsborgerskab i 1940. Han brugte de sidste femten år af sit liv som en yderst aktiv pacifist, og forsøgte at udvikle en samlende teori for den generelle relativitet og kvantemekanikken. Han døde i Princeton i 1955.

Einstein gik ind for udviklingen af atombomben for at sikre, at Hitler ikke lykkedes først. Allerede 2. august 1939 sendte han et brev til præsident Franklin D. Roosevelt, i hvilket han opfordrede Roosevelt til at igangsætte et program for fremstilling af atomvåben. Men efter verdenskrigens afslutning gik han ind for atomvåbennedrustning og skabelsen af en verdensregering. Han er medforfatter til Russell-Einstein-manifestet om faren ved atomvåben.

Israel og Einstein🔝

Da præsident Chaim Weizmann døde i 1952, blev Einstein tilbudt at blive Israels anden præsident, men han afslog. Hans religiøse overbevisning lå nærmere Spinozas panteisme. Han mente, at Gud viste sig gennem naturlovenes hellige harmoni og afviste eksistensen af en personlig gud, der skulle være i stand til at interagere med mennesker. Blandt de store religioner foretrak han buddhismen.

Død🔝

Albert Einstein døde kort efter indlæggelse på et hospital i Princeton. Ved en obduktion blev Albert Einsteins hjerne fjernet uden tilladelse og gemt for nærmere undersøgelser. Hjernen var forsvundet i lang tid, idet en videnskabsmand mente, den var hans ejendom. I Michael Paternitis bog Chauffør for Albert Einstein – gennem USA med geniets hjerne i en plasticboks beskrives hjernens sidste rejse til den rette ejermand.

Bisættelse🔝

The funeral ceremony was brief: Einstein's friend Otton Nathan, an economist at Princeton and co-executor of the Einstein estate, read some lines by the great German poet, Goethe.
Immediately after the service, Einstein's remains were cremated.
Albert Einstein was cremated because it was his wish to be cremated and have his ashes scattered in an undisclosed location. This decision was in line with his personal beliefs and wishes regarding his final arrangements.
The only exception was his brain. The pathologist decided that Einstein's brain was too important to science to destroy so he removed and preserved it. He did this without the family's permission but after discussing it, they saw the value and allowed the brain to be preserved.

Piet Hein og Einstein🔝

Piet Hein kom hos Albert Einstein i Princeton. Hein rejste også med Charlie Chaplin i Irland. Og Hein var rådgiver for den store tænker Norbert Wiener, som blandt andet i bogen »Aktieselskabet Gud og Golem« (en titel, Piet Hein fandt på) redegjorde for de erkendelsesteoretiske faktorer i videnskaben bag EDB.

Under et besøg hos Einstein i dennes institut kom man ind i en drøftelse, som krævede lang tid, så Einstein sagde:
»Lad os gå hjem og drikke te og tale videre om alt dette.«
»Gå?« sagde Piet Hein og tilføjede: »Jeg har en vogn holdende udenfor.«
»Åh, det var en skam,« udbrød Einstein. »Jeg havde glædet mig til at spadsere.«

Piet Hein indvendte, at det da ikke var umuligt at spadsere, selv om der holdt en vogn parat, men den store professor rystede på sine hvide lokker.

»Det er en psykologisk umulighed!« sagde han med et lille smil.

Når Albert Einstein for eksempel engang sagde til Piet Hein, at fantasi er vigtigere end viden, bragte han noget essentielt på bane, og han uddybede sin tanke ved at sige: »Viden antager ofte en alt for snæver form, og fantasien har ofte ret i at tænke sig, at der er noget mere, og at det hele kunne være helt anderledes.«

Otte opfindelser du kan takke Einstein for🔝

Albert Einstein inspirerede generationer af opfindere af nye teknologier, og han står indirekte bag talrige opfindelser, som vi idag tager for givet. Her er otte af dem.
Albert Einstein er berømt for sine abstrakte teorier, og beskæftigede sig kun lidt med den praktiske anvendelse af teorierne.

Men med sine tanker om tid, rum og lys inspirerede Einstein generationer af forskere og opfindere og står dermed indirekte bag en lang række opfindelser, vi idag tager for givet.

1. Fjernsynet🔝

Tak Einstein for, at du kan se X Factor og Champions League i knivskarpe billeder. I et TV accelereres elektroner og skydes op på en skærm, hvor de danner billeder. (Red.) Dette gælder faktisk kun for "billedrørsskærme" eller som de teknisk er betegnede: "katodestrålerør". Denne teknologi bruges stort set ikke mere og blev kun anvendt i mindre end ca. 100 år. Fjernsyn med billedrør (og senere PCer med samme) havde deres storhedstid fra ca 1950 til 2010, altså ca. 60 år. Nu bruges stort set kun LED-skærme der er baseret på halvlederteknik, med en energibesparelse på ca. 90% og med langt højere billedskarphed.

Ifølge Einsteins specielle relativitetsteori øger elektroner i høj fart deres masse, og hvis man ikke tog højde for det, ville elektronerne på skærmen afvige, og billeder ville blive utydelige. (Red. gælder kun for billedrør!)

2. Digitalkameraet🔝

Et digitalkamera har en indbygget sensor, der konverterer lys til elektriske impulser.

Det princip kan tilskrives Einstein og hans teori for den fotoelektriske effekt fra 1905, hvor han beskrev fotoner, der afleverer deres energi i form af elektricitet.

3. GPS-systemet🔝

Det er Einsteins fortjeneste, at du ikke farer vild, når du finder vej med din GPS.

GPS-systemet beregner vores position ved at måle afstanden til fire satellitter. Men satellitterne farer rundt 20.000 km over os med 14.000 km/t. Ifølge relativitetsteorien går tiden langsommere under bevægelse og hurtigere, jo svagere et tyngdefelt er.

Hvert døgn taber satellitterne syv mikrosekunder på grund af hastigheden og vinder 45 mikrosekunder på grund af forskellen i tyngdefeltet. GPS-systemet korrigerer automatisk forskellen på 38 mikrosekunder i døgnet. Uden disse korrektioner ville det ikke vare mange minutter, før GPS'en viste helt forkert.

4. Radiostyrede ure🔝

Når dit vækkeur ringer præcis kl 6 er det måske fordi, du har et af de radiostyrede ure, der automatisk synkroniseres med de officielle atomure, der findes i GPS-satellitterne. Da tiden ifølge Einstein går langsommere ombord på satellitten end på Jorden, giver det en lille, men vigtig afvigelse.

Kompenseres der ikke for den, bliver tidsmålingen unøjagtig, og du risikerer at komme for sent ud af døren.

5. PET-scanneren🔝

Sådan virker en PET-scanner :
Inden en PET scanning får patienten sprøjtet radioaktivt mærket sporingsstof ind i kroppen. Scanningen viser derefter et billede af sygdomsaktiviteten i kroppen og kan vise, om der feks. er tegn på kræft.

PET scanning baserer sig på særlige partikler, positroner, der opstår ved radioaktive henfald. Einstein havde påvist eksistensen af positroner i hans specielle relativitetsteori.

6. Kulstofdatering🔝

Når vi har en chance for at datere gamle ting, fx fossiler, skyldes det Einstein: Hans klassiske ligning E=mc2 fortæller, at masse og energi er to sider af samme sag.

Ved at måle henfaldet af atomkerner i organisk materiale, kan vi måle, hvor i lang tid, de er henfaldet – og altså hvor gammelt materialet er.

7. Tandpastaen, der ikke drypper🔝

Når din tandpasta ikke falder af tandbørsten, før du får ført den op til munden, kan du takke Einstein for det.

Han udledte en formel til at bestemme størrelsen af molekyler opløst i væsker, og den har gjort det muligt at fremstille eller forbedre en lang række produkters egenskaber – blandt andet barberskum og tandpasta.

8. Mobiltelefonen🔝

Einsteins opdagelse af fotonen er det underliggende princip for mange af det 20. århundredes avancerede teknologiske opfindelser.

Mobiltelefoner, røg- og tyverialarmer og de automatiske døre i supermarkeder og elevatorer er eksempler på opfindelser, der ikke ville være mulige uden kvanteteorien, som Einstein var med til at formulere.

Einsteins køleskab🔝

Einstein arbejdede kun sjældent med praktiske opfindelser, men faktisk opfandt han et særligt køleskab - Einstein-Szilárd køleskabet. Det var et såkaldt absorptions-køleskab, som kun krævede en gasbrænder for at virke.

Da køleskabet ikke behøvede elektricitet var det fx velegnet i fattige områder. Men trods adskillige prototyper slog princippet aldrig igennem.

Some mindblowing facts about Albert Einstein🔝

(1) Albert Einstein's wife often suggested that he dress more professionally when he headed off to work. "Why should I?" he would invariably argue. "Everyone knows me there."

(2) When the time came for Einstein to attend his first major conference, she begged him to dress up a bit. "Why should I?" said Einstein. "No one knows me there!"

(3) Albert Einstein was often asked to explain the general theory of relativity. "Put your hand on a hot stove for a minute, and it seems like an hour," he once declared. "Sit with a pretty girl for an hour, and it seems like a minute. That's relativity!"

(4) When Albert Einstein was working at Princeton university, one day he was going back home he forgot his home address. The driver of the cab did not recognize him. Einstein asked the driver if he knows Einstein's home. The driver said "Who does not know Einstein's address? Everyone in Princeton knows. Do you want to meet him?. Einstein replied "I am Einstein. I forgot my home address, can you take me there? "The driver dropped him to his home and did not even collect his fare from him.

(5) Einstein was once traveling from Princeton on a train when the conductor came down the aisle, punching the tickets of every passenger. When he came to Einstein, Einstein reached in his vest pocket. He couldn't find his ticket, so he reached in his trouser pockets. It wasn't there, so he looked in his briefcase, but he couldn't find it. Then he looked in the seat beside him. He still couldn't find it.
The conductor said, 'Dr. Einstein, I know who you are. We all know who you are. I'm sure you bought a ticket. Don't worry about it.' Einstein nodded appreciatively. The conductor continued down the aisle punching tickets. As he was ready to move to the next car, he turned around and saw the great physicist down on his hands and knees looking under his seat for his ticket.
The conductor rushed back and said, 'Dr. Einstein, Dr. Einstein, don't worry, I know who you are. No problem. You don't need a ticket. I'm sure you bought one.' Einstein looked at him and said, 'Young man, I too, know who I am. What I don't know is where I'm going.'

6) When Einstein met Charlie Chaplin: Einstein said,

"What I admire most about your art, is its universality. You do not say a word, and yet ... the world understands you."
"It's true," replied Charlie Chaplin,
"But your fame is even greater: The world admires you, when nobody understands you."

7) One of Einstein's colleagues asked him for his telephone number one day. Einstein reached for a telephone directory and looked it up. "You don't remember your own number?" the man asked, startled.

"No," Einstein answered. "Why should I memorize something I can so easily get from a book?"
In fact, Einstein claimed never to memorize anything which could be looked up in less than two minutes.

Einstein Citater:🔝

Der findes kun to måder at leve livet på. Den ene er, som om ingenting er et mirakel. Den anden er, som om alting er et mirakel.
Det mystiske er det mest vidunderlige, vi kan opleve. Det er kilden til al ægte kunst og videnskab.
Det er langt bedre at holde munden lukket og lade alle tro, at man er dum, end at åbne munden og ikke efterlade nogen tvivl.
Frygten for døden er den mest urimelige form for frygt. Der er ingen risiko for ulykke for en som er død.
Gravitation can not be held resposible for people falling in love.
Hvis du ikke kan forklare det på en simpel måde, er det fordi du ikke har forstået det godt nok.
Hvis menneskene kun er gode fordi de frygter afstraffelse og håber på belønning, så er de i særdeleshed en flok stakler.
Nationalisme er en børnesygdom. Den er menneskehedens mæslinger.
Folk som os, der tror på fysikken, ved at sondringen mellem fortid, nutid og fremtid kun er en stædig vedholdende illusion.
Så længe der findes mennesker, så længe vil der være krig.
Så vidt matematikkens sætninger henviser til virkeligheden, er de ikke sikre; og i det omfang de er sikre, henviser de ikke til virkeligheden.
De idealer, der altid har stået klare for mig og fyldt mig med glæden ved at leve, er godhed, skønhed og sandhed. At have komfort eller lykke, som mål har aldrig appelleret til mig; Et etisk system bygget på dette grundlag, ville kun være tilstrækkeligt for en kvægbesætning.
De problemer, der eksisterer i verden i dag, kan ikke løses med det niveau af tænkning, der skabte dem.
Videnskab uden religion er lam. Religion uden videnskab er blind.
Visdom er ikke resultatet af en uddannelse, men et livslangt forsøg på at opnå det.
Efter hydrogen (brint), er menneskelig dumhed det næstmest rigelige i universet.
Alt har forandret sig - undtagen den måde, vi tænker på.
Alt, hvad der findes, findes, fordi der er brug for det.
Den eneste årsag til at tiden findes, er at det hele ikke skal ske på samme tid.
Det der virkelig interesserer mig er om Gud havde noget valg i skabelsen af verden.
 

Philosopher i databasen:

Albert Einstein
Albert Schweitzer
Aristarchos af Samos
Blaise Pascal
Charles Darwin
Deter Enkeltmand
Diogenes
Djwhal Khul
Epiktet
Eratosthenes
Friedrich Nietzsche
Gauss
George Boole
Grundtvig
Gustave Courbet
Holger Bech Nielsen
Inge Lehmann
Isaac Newton
James Clerk Maxwell
Jean Richer
Jean-Paul Sartre
Jesu Lignelser
Jesus
Kierkegaard
Konfutse
Lord Kelvin
Niels Bohr
PW_Heyman
Platon
Pythagoras
René Descartes
Sokrates
Sophus Claussen
Thales fra Milet
Thomas Aquinas
William af Ockham
Wittgenstein
filosoffer


Andre emner :
Helgener
Philosopher
Planeterne
Science
Mine LodUhre


Anvendt kilde materiale:

Den Store Danske
Duck Goo
Google
Wikipedia
SpadeManns
Geniuses Club
W3schools
Fysik Historie dk

Det dynamisk skiftende indhold på denne side er sammensat af bearbejdet materiale, der fortrinsvis er inspireret af fakta fra ovenstående links. Disse links er i sig selv og i høj grad spændende og anbefalelsesværdig læsning.
Jeg påberåber mig således ingen former for ophavsret over nærværende materiale.
Jeg takker hermed for inspiration. :-)
M. Due 2024

Referencer til andre Philosopher:

Isaac Newton
James Clerk Maxwell
Niels Bohr