Dagens Philosoph : Charles Darwin

17:32:42
17:32:42

Portrættet af Darwin, som optræder i værket Arternes oprindelse.

Charles Darwin 1860, Fotografisk portræt.

Den unge Charles Darwin.

Charles Darwins Signature

HMS Beagle i Ildlandet, malet mellem 1831 og 1836. Af Conrad Martens.
Materialet er fri af ophavsret.

Charles Darwins gravmæle i gulvet i Westminster Abbey

Charles Darwins rejse med HMS Beagle.
HMS Beagles anden rejse:
Route from Plymouth, England, south to Cape Verde then southwest across the Atlantic to Bahia, Brazil, south to Rio de Janeiro, Montevideo, the Falkland Islands, round the tip of South America then north to Valparaiso and Callao. Northwest to the Galapagos Islands before sailing west across the Pacific to New Zealand, Sydney, Hobart in Tasmania, and King George's Sound in Western Australia. Northwest to the Keeling Islands, southwest to Mauritius and Cape Town, then northwest to Bahia and northeast back to Plymouth.

Charles Robert Darwin 12. februar 1809 - 19. april 1882

Født :Charles Robert Darwin
12. februar 1809
Mount House, Shropshire, England
Død :19. april 1882 (73 år)
Down House, Kent, England
Gravsted :Westminster Abbey
Nationalitet :England Engelsk
Bopæl :England
Religion :Stammede fra en unitarisk familie, konverterede til Church of England, men blev agnostiker efter 1851.
Far :Robert Darwin
Mor :Susannah Darwin
Søskende :Erasmus Alvey Darwin, Caroline Darwin, Marianne Darwin, Susan Elizabeth Darwin, Emily Catherine Darwin
Ægtefælle :Emma Darwin (1839-1882)
Børn :Francis Darwin, Horace Darwin, George Darwin, Leonard Darwin, Charles Waring Darwin, Anne Darwin, William Erasmus Darwin, Henrietta Darwin, Elizabeth Darwin, Mary Eleanor Darwin
Uddannelses­sted :University of Edinburgh
University of Cambridge
Akademisk vejleder :Adam Sedgwick
Medlem af :Royal Society (fra 1839), Académie des sciences, Kungliga Vetenskapsakademien, Zoological Society of London (fra 1839), Schlesische Gesellschaft für vaterländische Kultur med flere.
Beskæftigelse :Opdagelsesrejsende, etolog, naturvidenskabsmand, botaniker, rejseskribent, skribent, filosof, geolog
Forsknings­område :Biologi
Deltog i :HMS Beagles anden rejse
Arbejdssted :Royal Geographical Society
Kendt for :Arternes oprindelse, Naturlig selektion
Kendte værker :Menneskets afstamning og Parringsvalget, The Expression of the Emotions in Man and Animals, The Zoology of the Voyage of H.M.S. Beagle, On the Tendency of Species to form Varieties
IQ :165
WEB site :https://gadekrydset.dk/Alamank/Philosopher/?dnr=5
Opdateret: 04/03 2024 - Filstørrelse: 13.2 kbt.

Indholdsfortegnelse :

   Om Darwin
   Liv og arbejde
    Barndom og uddannelse
   Ekspeditionen med HMS Beagle
    HMS Beagles 2. rejse
   Færden med Beagle
   Evolutionsteorien
   Socialdarwinismen
   Neodarwinismen
   Den bedst tilpassede er den, der overlever

    Nedenstående tekst består af ialt: 44 afsnit

Om Darwin

Charles Robert Darwin (født 12. februar 1809, død 19. april 1882) var en engelsk naturforsker og geolog. Han er bedst kendt for sine bidrag til evolutionsteorien. Teorien er en hypotese om, at alle arter af liv nedstammer fra fælles forfædre. I en fælles publikation med Alfred Russel Wallace introducerede han sin videnskabelige teori: at denne evolution var resultat af en proces, som han kaldte naturlig selektion, hvor kampen for overlevelse har en lignende effekt som den, der ses ved kunstig udvælgelse inden for selektiv avl. Han var far til George og Francis Darwin.
  
Darwin udgav sin teori om evolution i sin bog fra 1859, Arternes Oprindelse, hvori han også overvandt de tidligere videnskabelige afvisninger af, at arterne skulle kunne ændre sig. I 1870'erne havde det videnskabelige samfund og meget af den brede offentlighed accepteret evolution som en kendsgerning. Men mange begunstigede konkurrerende forklaringer, og det var først ved fremkomsten af den moderne evolutionære syntese fra 1930'erne til 1950'erne, at en bred konsensus skabtes om naturlig udvælgelse som den grundlæggende mekanisme for evolution. I ændret form har Darwins videnskabelige opdagelse været den samlende teori i videnskabens forklaring på livets mangfoldighed. Mikroskopi, indsigt i mutationer som almindelig kilde til svækkelse af individer og andre nutidige videnskabelige indsigter har igen rejst debat om Darwins teorier.

Liv og arbejde

Barndom og uddannelse

Den otteårige Charles havde allerede smag for naturhistorie og indsamling af naturmaterialer, da han i 1817 blev indmeldt i dagskolen, hvis leder var præst. I juli samme år døde hans mor.
På universitetet lærte han klassificering af planter og assisterede med arbejdet med samlingen på University Museum – et af de største museer i Europa på den tid.

Ekspeditionen med HMS Beagle

HMS Beagles 2. rejse

Rejsen begyndte den 27. december 1831 og varede næsten fem år og, som FitzRoy havde tilsigtet, brugte Darwin det meste af tiden på land, hvor han undersøgte geologien og foretog naturhistoriske indsamlinger, mens Beagle besigtigede og kortlagde kysterne. Han tog grundige notater af sine observationer og teoretiske spekulationer, og under rejsen blev hans eksemplarer med mellemrum sendt til Cambridge sammen med breve med en kopi af hans dagbog til hans familie. Han havde nogen ekspertise i geologi, billeindsamling og dissekering af marine hvirvelløse dyr, men i alle andre felter var han novice og indsamlede kyndigt eksemplarer til ekspertgennemgang. På trods af, at han led stærkt af søsyge, skrev han rige noter, mens han var ombord på skibet. De fleste af hans notater om zoologi er om marine hvirvelløse dyr, fra plankton indsamlet i en rolig periode.

På deres første stop i land ved St. Jago fandt Darwin, at et hvidt bånd højt oppe i de vulkanske klipper indeholdt strandskaller. FitzRoy havde givet ham første bind af Charles Lyells Principles of Geology, som opstillede Aktualitetsprincippet for land, der langsomt rejser eller sænker sig over enorme tidsperioder, og Darwin så tingene på Lyells måde, mens han teoretiserede og tænkte på at skrive en bog om geologi. I Brasilien blev Darwin begejstret for den tropiske skov, men afskyede synet af slaveri.

På den videre sejllads mod Patagonien ankrede Beagle op ved Bahía Blanca, hvor Darwin gjorde et afgørende fund af fossile knogler fra kæmpestore uddøde pattedyr sammen med nutidige strandskaller i klipperne nær Punta Alta. Det indikerede nyere uddøen uden tegn på ændringer i klimaet eller katastrofer. Han identificerede det næsten ukendte pattedyr Megatherium på en tand. Fundet af et benet panser samme sted medførte, at Darwin først opfattede fundet som en kæmpe udgave af lokale bæltedyr. Fundene vakte stor interesse, da de nåede England. På ture med gauchoer i det indre for at udforske geologien og indsamle flere fossiler fik han social, politisk og antropologisk indblik i både de oprindelige og koloniale folk i tiden for revolution og lærte, at to typer nanduer var blevet adskilt men overlappede territorielt. Længere mod syd så han trappeformede sletter af ral og strandskaller som hævede strandlinjer, der viste en række af forhøjninger. Han læste Lyells andet bind og accepterede dets syn på "centrer for skabelse" af arter, men hans opdagelser og teoretiseringer udfordrede Lyells ideer om jævn kontinuitet og om arters uddøen.
Darwin oplevede et jordskælv i Chile og så tegn på, at landet lige var blevet hævet, inklusiv muslingelag, der var strandet over højvande. Højt oppe i Andesbjergene så han strandskaller, og adskillige fossile træer, der havde vokset på sandstrande. Han teoretiserede, at i takt med at landet hævede sig, sænkede øerne sig, og koralrev omkring den voksede, hvormed de dannede atoller.
I Australien forekom pungdyrene rottekænguruen og næbdyret så usædvanlige, at Darwin spekulerede over, det nærmest var som om to forskellige skabere havde været i gang.

Beagle undersøgte, hvordan Cocosøernes atollerne var blevet dannet, og undersøgelsen understøttede Darwins teoretiseringer. FitzRoy begyndte at skrive den officielle "Beretning" fra Beagle-rejsen og efter at have læst Darwins dagbog, foreslog han at indlemme den i opgørelsen. Darwins Dagbog blev med tiden omskrevet som et enkeltstående tredje bind om naturhistorie.

I Cape Town mødte Darwin og FitzRoy John Herschel, som for nylig havde skrevet til Lyell og rost hans aktualitetsprincip som åben dristig spekulation om "det mysterium af mysterier, erstatningen af uddøde arter med andre" som "en naturlig i modsætning til en mirakuløs proces". Da han organiserede sine noter, mens skibet sejlede hjemad, skrev Darwin, at hvis hans voksende mistanke om spottedroslerne, skildpadderne og falklandsulvene var korrekte, "underminerer sådanne fakta stabiliteten af arter", hvorefter han varsomt tilføjede et "ville", for at gøre sætningen indikativ. Han skrev senere, at sådanne fakta "forekom mig at kaste noget lys på arternes oprindelse".

Færden med Beagle

Som ung påmønstrede han 90 fods (ca. 27 meter) briggen HMS Beagle og sejlede jorden rundt 1831-1836. Han kom med på rejsen i stedet for sin biologilærer. På rejsen gjorde han en lang række iagttagelser af forskellige plante- og dyrearter og deres geografiske fordeling. Sammen med dem og oplysninger fra opdrættere af husdyr i mange lande nåede han den konklusion, at arterne havde udviklet sig fra en fælles forfader. Det førte til hypotesen om naturlig selektion, og at den naturlige udvælgelse gjorde, at det altid var den bedst egnede, der overlevede.

Evolutionsteorien

Den 24. november 1859 udgav han bogen The Origin of Species by Means of Natural Selection, Om Arternes Oprindelse ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen, 1872; populært kaldet Arternes Oprindelse). Bogen revolutionerede udviklingsteorien og medførte en hidsig debat også uden for fagfolkenes kreds, idet der var uvilje mod at forkaste skabelsesberetningen i Bibelen, mens andre (deriblandt Karl Marx) var begejstrede for teorien. I øvrigt var Darwin ikke den første til at tænke i de baner; den norske filosof Niels Treschow havde 50 år før Darwin fremmet en hypotese om menneskets biologiske afstamning fra en dyreart. På trods af forskningens fremskridt er Darwins bog stadig læseværdig, også takket være forfatterens klare fremstilling.

Charles Darwins opdagelser gav anledning til radikale måder at tyde tilværelsen på, som hurtigt fik betegnelsen "darwinisme". Siden 1930'erne har darwinismen reelt været opdelt i to forskellige retninger, socialdarwinisme og neodarwinisme.

Socialdarwinismen

  Socialdarwinismen var en filosofisk retning formuleret af Herbert Spencer i 1860, der søgte at forklare samfundsudviklingen ved hjælp af Darwins biologiske evolutionsteori, og som skulle blive til stor inspiration for eugenik i USA og andre lande op til 2. verdenskrig, herunder Nazityskland og det fascistiske Italien. Socialdarwinismen har ikke noget med Darwin at gøre, og selv skrev han:

  "Hos de vilde bukker de svage i krop eller sind snart under, og de, der overlever, vil almindeligvis være ved godt helbred. Vi civiliserede mennesker gør på den anden side vort yderste for at kontrollere svindprocessen: vi bygger asyler for de tilbagestående, de lemlæstede og de syge; vi indfører fattiglove; og vore medicinere gør deres yderste for at redde den enkeltes liv. Der er grund til at tro, at vaccination har reddet tusinder, der som følge af svækket helbred tidligere ville være bukket under for kopper. Dermed formerer de svage medlemmer af civiliserede samfund sig. Ingen involveret i opdræt af husdyr vil tvivle på, at dette vil være yderst skadelig for menneskeracen. Det er overraskende, hvor hurtigt manglende omsorg eller forkert pleje fører til svækkelse af en husdyrart, men bortset fra eksemplet med mennesket selv, er der næppe nogen så uvidende, at de lader sine dårligste dyr formere sig." (The Descent of Man, 1871)

Neodarwinismen

  Neodarwinismen er resultatet af den moderne empiriske, videnskabelige måde at udforske evolutionsteorien på. I 1868 udkom en fortsættelsen til Arternes Oprindelse, The Variation of Animals and Plants under Domestication. Den er blandt biologer lige så kendt og berømt som Arternes Oprindelse. En amerikansk baptistavis, The Watchman Examiner, skrev i 1915, at Darwin var vendt tilbage til kristendommen på sit dødsleje (Lady Hope story). Hans børn benægtede det; hans sidste ord til Emma var: "Husk, hvilken god kone, du har været"

Den bedst tilpassede er den, der overlever

Darwin er fejlagtigt tilskrevet udtrykket The survival of the fittest, der ovenikøbet er forkert oversat til "Den stærkeste overlever". Korrekt oversættelse er "Den bedst tilpassede overlever." Evolution drejer sig jo netop om artens såvel som individets tilpasning til omgivelserne. Udsagnet er ikke Darwins; derimod talte han om struggle for existence (= kamp for at eksistere, kampen for overlevelse), som er noget helt andet.

Charles Darwin var samtidig med George Boole, (1815-1864), men det vides ikke om de har mødtes.
 

Philosopher i databasen:

Albert Einstein
Albert Schweitzer
Aristarchos af Samos
Blaise Pascal
Charles Darwin
Deter Enkeltmand
Diogenes
Djwhal Khul
Epiktet
Eratosthenes
Friedrich Nietzsche
Gauss
George Boole
Gustave Courbet
Holger Bech Nielsen
Inge Lehmann
Isaac Newton
James Clerk Maxwell
Jean Richer
Jean-Paul Sartre
Kierkegaard
Konfutse
Lord Kelvin
Niels Bohr
Platon
Pythagoras
René Descartes
Sokrates
Sophus Claussen
Thales fra Milet
Thomas Aquinas
William af Ockham
Wittgenstein
filosoffer


Anvendt kilde materiale:

Den Store Danske
Google
Wikipedia
SpadeManns
Geniuses Club
W3schools
Fysik Historie dk


Andre emner :
Philosopher
Planeterne
Science

Det dynamisk skiftende indhold på denne side er sammensat af bearbejdet materiale, der fortrinsvis er inspireret af fakta fra ovenstående links. Disse links er i sig selv og i høj grad spændende og anbefalelsesværdig læsning.
Jeg påberåber mig således ingen former for ophavsret over nærværende materiale.
Jeg takker hermed for inspiration. :-)
M. Due 2024

Referencer til andre Philosopher:

George Boole