|
Dagens Philosoph : Grundtvig |
11:45:30 |
 N.F.S. GrundtvigPortrætmaleri af C.A. Jensen. 
Grundtvig portrætfoto;Præst og salmedigter, politiker og skolemand. 
Krypten med Grundtvigs grav.
Krypten med Grundtvigs grav 2018.
Grundtvigs grav. På Clara Kirkegård ved herregården Gl. Køgegård blev Grundtvig i 1872 begravet i denne gravhøj. Kirkegården ligger på den østlige side af Køge Ås, knapt ½ km fra Gl. Kjøgegaards hovedbygning. Kirkegården blev indviet af Grundtvig. Hans 2. hustru Marie Toft var søster til herregårdens ejer Hans Carlsen, og hun blev begravet i kirkegårdens krypt. Grundtvigs 3. hustru Asta, født Krag-Vind-Juel-Frijs, er bisat uden for krypten.
Grundtvigs Mindesten.Hanssinelund ved Ølgod, med Grundtvigs mindesten. Lunden blev plantet i årene 1909-1955 af Ølgod-boghandleren Hans Nielsen og hans kone Sine. Deraf navnet "Hanssine". I 1955 blev lunden skænket til Ølgod Kommune. 
Strandgade 4B, Christianshavn.Tavle for N. F. S. Grundtvig, 1783-1872, der boede i ejendommen 1829-1840. 
Grundtvigs kiste med blomst i krypten.
Elisabeth Christina Margrethe Grundtvigs gravsten.Vor Frelsers Kirke Kbh. 
Elisabeth "Lise" Christina Margrethe Grundtvig, f. Blicher var Nikolai Frederik Severin Grundtvigs første ægtefælle i ca. 33 år (1818-1851).
Marie Toft, Grundtvigs store kærlighed og hans 2. hustru i ca. 3 år (1851-1854).
Asta Tugendreich Adelheid komtesse Krag-Juel-Vind-FrijsGrundtvigs 3. hustru i ca. 14 år (1858-1872). |
N. F. S. Grundtvig
Indholdsfortegnelse :N.F.S. GrundtvigBarndom og ungdom Liv og Levned Ægteskaber og børn Biographi TV serien om Grundtvig Hovedværker (psalmer) 1. Den signede dag med fryd vi ser | 2131 stemmer 2. I al sin glans nu stråler solen | 1976 stemmer 3. Hil dig, Frelser og Forsoner | 1895 stemmer 4. Nu falmer skoven trindt om land | 1860 stemmer 5. Blomstre som en rosengård | 1512 stemmer 6. Påskeblomst! Hvad vil du her | 1497 stemmer 7. Velkommen igen, Guds engle små | 1248 stemmer 8. Det kimer nu til julefest | 1179 stemmer 9. Dejlig er den himmel blå | 1148 stemmer 10. Vær velkommen, Herrens år (advent) | 1060 stemmer Et barn er født i Betlehem Grundtvigs Julesang for christne børn Sangen blev begyndelsen til Grundtvigs samling af salmer En folkelig fortælling om Jesu fødsel Vores verden får en ekstra dimension Claras kirkegård Kisterne i krypten med Grundtvigs Grav i Køge GammelKjøgeGaard Citater
N.F.S. Grundtvig 🔝Nikolai Frederik Severin Grundtvig (født 8. september 1783 i Udby ved Vordingborg, død 2. september 1872 i København) var en dansk forfatter, teolog, digter (særligt kendt som salmedigter), skolemand, præst, filosof, historiker, titulærbiskop, filolog, debattør og politiker. Han har lagt navn til grundtvigianismen ("den glade kristendom") og har bidraget væsentligt til idegrundlaget for folkehøjskolen. Grundtvig er den hyppigst repræsenterede digter i Højskolesangbogen og Den Danske Salmebog og er en institution i dansk ånds- og samfundsliv. Han var gift tre gange. Først (1818-1851) med Elisabeth Christina Margrethe Blicher (Lise Blicher), derefter kortvarigt (1851-1854) med Ane Marie Elise Toft (Marie Toft) og til sidst (1858-1872) med Asta Tugendreich Adelheid komtesse Krag-Juel-Vind-Frijs. Han var far til Johan, Svend, Meta, Frederik og Asta.Barndom og ungdom 🔝N.F.S. Grundtvig blev født i 1783 som den yngste søn af Johan Grundtvig og Catherine Marie Grundtvig (født Bang). Johan Grundtvig var sognepræst i Udby i Sydsjælland. Grundtvig havde tre brødre, Otto, Jacob og Niels, og en søster, Ulrike Eleonore. Jacob og Niels døde på tragisk vis som unge som præster på Fort Christiansborg i den danske koloni på Guldkysten, mens Ulrike Eleonore bukkede under for sygdom i 1805. Ud over Grundtvig selv overlevede alene Otto Grundtvig, som blev præst og senere provst i Gladsaxe.Da Grundtvig var ni år gammel, blev han sendt til Thyregod ved Vejle for at blive forberedt til latinskolen af den stedlige præst Laurids Feld. Her forblev han, indtil han 15 år gammel blev optaget på latinskolen i Aarhus (nu Aarhus Katedralskole). Hans studietid i byen var ikke synderligt bemærkelsesværdig, men han dimitterede derfra i 1800 med en god eksamen. Han begyndte derpå at studere teologi i København. I studieårene 1800-1803 udviklede han sig i rationalistisk retning i pagt med ånden på universitetet. Den unge Grundtvig var kølig, selvbetragtende og socialt kejtet. Han kommenterede snusfornuftigt og ofte spydigt sin egen gøren og laden i sin dagbog. Han havde store ambitioner, men var tilsyneladende uden evner for den karriere som forfatter, han drømte om. Han skrev meget, men intet af det, han skrev i sine tidligste år, blev trykt i hans levetid. Han læste meget, spillede en del hasard og tog en mere end hæderlig teologisk embedseksamen uden at udvise nogen videre interesse for faget. Ifølge sin egen fremstilling blev han tidligt inspireret til forfatterskabet af fætteren Henrik Steffens, hvis forelæsninger han fulgte i København. Hans notater om dem i dagbogen afslører imidlertid ikke nogen synderlig interesse for eller forståelse af Steffens' synspunkter. I forbindelse med sin forelskelse i Constance Leth (se herunder) vågnede interessen for dem imidlertid i fuldt flor, og ved Steffens' død mange år senere hyldede Grundtvig ham som den "Lynildsmand", der havde vakt ham til åndelig bevidsthed. Liv og Levned 🔝I 1822 fik han et præsteembede ved Christianshavns kirke i København. Her gjorde han sin "mageløse opdagelse" , der skulle gøre ham til en af de betydeligste skikkelser i dansk kulturhistorie: "Den mageløse opdagelse" er erkendelsen af, at det levende ord er det vigtigste i gudstjenesten og i kristendommen; det levende ord i form af dåben og Trosbekendelsen. Med det postulat lagde han sig endnu en gang ud med samtidens teologer, og efter en injuriesag indkasserede Grundtvig livslang censur - som dog senere blev ophævet. I "den mageløse opdagelse" ligger kimen til Grundtvigs projekt om skolen for livet, som er ført videre i vor tids højskoler.Grundtvig led af maniodepressiv psykose og hans liv var præget af sammenbrud og kriser, hvor han tvivlede på sin tro. Men man kan spørge sig selv, om han ville have haft modet og evnen til at se ud over samtidens dogmer uden lidelsen, som hele tiden bibragte ham nye erkendelser og førte hans tænkning ud på nye spor. Grundtvig var gift tre gange og fik 5 børn. Han døde fredeligt i sin lænestol uden forudgående sygdom i 1872, 89 år gammel. Ægteskaber og børn 🔝N.F.S. GrundtvigFødt 8. september 1783 i Udby ved Vordingborg Død 2. september 1872 (88 år) i København Grundvig var gift tre gange og fik 5 børn : Elisabeth Christina Margrethe Blicher (Lise) Født 28. september 1787 i Gundslev, Danmark Død 14. januar 1851 (63 år) i København, Danmark Begravet : Vor Frelser Kirke Kbh. i 1851. Graven er i dag sløjfet, men gravstenen er muret ind i kirketårnet. Ægtefælle : N.F.S. Grundtvig (1818-1851) Børn 3 : Johan Grundtvig f. 1822, Svend Grundtvig f. 1824, Meta Grundtvig f. 1827. Ane Marie Elise Carlsen, gift Toft og Grundtvig Født 4. august 1813 på Gammel Køgegård, Danmark Død 9. juli 1854 (40 år) i København, Danmark Søskende : Franziska Carlsen, Jutta Carlsen og H.R. Carlsen Ægtefælle : N.F.S. Grundtvig (1851-1854) Barn 1 : Frederik Lange Grundtvig. Asta Tugendreich Adelheid, født komtesse Krag-Juel-Vind-Frijs, gift Reedtz og Grundtvig Født 12. marts 1826 Wedelslund, Danmark Død 5. oktober 1890 (64 år) Frederiksberg, Danmark Far : Erhard, Greve Krag-Juel-Vind-Frijs Søskende : Julius Frijs Kusine til : Clara Sophie Frijs, der i 1841 blev gift med stamherren til Gammelkjøgegaard, Hans Rasmussen Carlsen Ægtefæller : Holger Christian Reedtz (1848-1857), N.F.S. Grundtvig (1858-1872) Barn 1 : Asta Marie Elisabeth Frijs Grundtvig Biographi 🔝Grundtvig var præst og salmedigter, politiker og skolemand. Hans ærinde var oplysning, og højskolerne bredte sig ud over det ganske land. Det var ham, der lancerede udtrykket "skolen for livet": Det man lærer, skal man kunne bruge i sin hverdag, og lærdom er vigtig hele livet. Grundtvig-programmet har været en del af EUs Program for Livslang Læring(LLP).TV serien om Grundtvig 🔝Den unge Grundtvig læser til præst i København, men han drømmer om at blive forfatter, så han har udskudt sin afsluttende eksamen i mange år. Men et brev hjemmefra får afgørende betydning.Yngre venner i Grundtvigs omgangskreds skaffer ham tilladelse til at lave en foredragsrække, og Grundtvig griber chancen. Det blev skelsættende for ham, og hans popularitet når nye højder. Men i kampen for at få egen kirke svigter han familien og sætter sit ægteskab med Lise på spil. Rygtet om et kærlighedsforhold imellem den ældre Grundtvig og den unge enke Marie Toft breder sig som en løbeild i København, mens Grundtvig kæmper for at få skabt en Grundlov for folket. Men politik kræver kompromisser, og dem har Grundtvig det ikke let ved. Og børnene vender Grundtvig ryggen. Medvirkende i TV serien om Grundtvig fra 2024: Ulrich Thomsen, Mads Reuther, Kirsten Lehfeldt, Jesper Asholt, Oscar Dyekjær Giese, Solvej Horn, Josephine Park, Laura Bro, Laura Bro, Søren Sætter-Lassen, Nicolaj Kopernikus med flere. Instruktion: Christian Dyekjær Hovedværker (psalmer) 🔝Hvilke af Grundtvigs salmer og sange er de bedste?De 10 populæreste fordeler sig rundt om de danske årstider og årets store kirkelige højtider. 1. Den signede dag med fryd vi ser | 2131 stemmer 🔝Den allermest populære Grundtvig-salme er skrevet til en helt særlig jubelfest, nemlig tusindåret for missionæren Ansgars og dermed kristendommens ankomst til Danmark i 826.Begivenheden ville Grundtvig fejre med en gudstjeneste pinsemorgen den 14. maj 1826, hvor denne salme skulle synges. Det blev dog forpurret af Københavns biskop, som Grundtvig var i konflikt med, og som forbød at synge andre salmer end dem, der på daværende tidspunkt stod i salmebogen. I det lange løb kunne Grundtvigs vers og den smukke og ørehængende melodi, som C.E.F. Weyse samme år komponerede til, imidlertid ikke holdes ude af hverken de danske kirker, Den Danske Salmebog eller Højskolesangbogen, hvor den i samtlige 19 udgaver har været nummer 1. "'Den signede dag' er del af en meget vigtig soltolkning i den danske salmedigtning, som videreføres af Ingemann i 'I østen stiger solen op'," forklarer Erik A. Nielsen, professor emeritus, dr.phil., dr.theol. og specialist i Grundtvigs salmedigtning. "Solen beskrives både bibelsk, poetisk og menneskeligt. Solen er der ved hver dags lysgennembrud, men vi bliver også ført tilbage til solens skabelse i Det Gamle Testamente og ved solens fødsel, altså julenat, da Vorherre lod sig føde på jorden," tilføjer han. Solen og lyset som billede bliver ført hele vejen til paradis, som bækkene og floderne løber tilbage til, og hvor digteren lader glæden ved lyset, sommersolen, Gud, Jesus og andre menneskers selskab forenes: "Så frydelig der til evig tid med venner i lys vi tale". 2. I al sin glans nu stråler solen | 1976 stemmer 🔝"Det er mesterværket i Grundtvigs salmedigtning!" udbryder Erik A. Nielsen, da vi præsenterer ham for listens nummer to.Også her er der sommer, sol, pinse og begejstring. Grundtvig elskede Danmark i tiden omkring 1. juni så højt, at han forestillede sig, at netop sådan måtte paradis være: Pinseliljer, svale nætter, rislende bække, nattergale og roser, og Helligånden er til stede i det hele. Grundtvig skrev salmen i 1843 og reviderede den i 1853. Først efter at have digtet sine bedste jule- og påskesalmer formåede han at skrive sin store pinsesalme, som blev sat i musik af Henrik Rung i 1859. "Det dristige i salmen er, at Grundtvig lader vindens susen gennem træerne være Guds skabervind og lade 'bække af livets flod' minde om Susåen nær hans barndomshjem i Udby. Han beskriver også pinseunderet, hvor alverdens folkeslag ofrer noget så værdifuldt som deres modersmål for at synge på et kristent fællessprog: 'Det evige halleluja'," siger Erik A. Nielsen. 3. Hil dig, Frelser og Forsoner | 1895 stemmer 🔝Denne salme synges hele året, men bygger på en meget gammel påsketradition og på middelaldersalmen "Salve mundi salutare" af Arnulf af Louvain. Det er oprindeligt en katolsk korsmeditation over Jesu korsfæstede legeme, som Grundtvig bruger til at hylde en fyrste, men ikke en magthaver i jordisk forstand."Det sted i salmen, hvor Grundtvig beder om at få Jesu rensende blod ledt ind i sine årer, 'floden som kan klipper vælte, floden som kan isbjerg smelte" er et af de mest bevægende steder i hele forfatterskabet. Det er svært at tale om uden at smelte selv," siger Erik A. Nielsen. Salmen er sat i musik to gange, først af C.C. Hoffmann i 1878 og dernæst af Th. Laub i 1890. 4. Nu falmer skoven trindt om land | 1860 stemmer 🔝Danmarks ubestridt mest kendte og elskede efterårssalme skrev Grundtvig på bestilling i 1844. Hans ven, sognepræst Peter Rørdam i Mern på Sydsjælland, ønskede sig en salme, der kunne bruges til en høstgudstjeneste.Grundtvigs første forsøg fandt Rørdam for kedeligt, så digteren begyndte forfra og skabte en tekst, som behændigt fletter Guds ord sammen med "gyldne aks og vipper" og alle de andre billeder på høsten, der kommer i hus. "Det, som går igennem hele Grundtvigs salmedigtning, er, at han skriver årstiderne i den danske natur og de store kirkelige højtider sammen, så hele sangværket hænger sammen med årets gang," siger Erik A. Nielsen og tilføjer: "I denne salme takker han først og fremmest Gud for høsten, men det skal selvfølgelig forstås bredere end blot det korn, bønderne har fået i lade. Forhåbentlig finder menneskene ud af, at livshøsten har givet dem et større forråd et andet sted. Høsten bliver et billede på det kristne liv, hvor man også kan prøve at høste og fylde sine lader op." Teksten synges enten på en tysk folkemelodi fra 1640 eller på Johan H. Nebelongs melodi fra 1889. 5. Blomstre som en rosengård | 1512 stemmer 🔝Når høsten er i hus, kommer en tid med mørke og braklagte marker, men allerede ved første søndag i advent vækkes drømmen om, at kirkevangene igen må blomstre og blive frodige. Og kristendommen skal ligesom blomsterne på kirkens jorder brede sig ud over hele Guds mark, hele verden, lyder ønsket i denne salme, som Grundtvig bygger på Esajas-profetien fra Det Gamle Testamente."Grundtvig var bibelstærk, som få andre mennesker i Danmark har været. Han bygger denne salme på Esajas' spådom, der løber som en rød tråd gennem hele Grundtvigs forfatterskab. Profetien blev opfyldt med Jesu fødsel og bliver så at sige bekræftet hvert år med et nyt kirkeårs fødsel," forklarer Erik A. Nielsen. Salmen er sat i musik to gange – af J.P.E. Hartmann 1861 og Th. Laub 1916. 6. Påskeblomst! Hvad vil du her | 1497 stemmer 🔝Ifølge professor emeritus og Grundtvig-ekspert Erik A. Nielsens personlige smag konkurrerer Carl Nielsens musik fra 1910 til denne salme med Weyses musik til "Den signede dag" omat være den melodimæssigt smukkeste salme i hele sangværket. Salmen var oprindeligt, hvad Erik A. Nielsen kalder "et stort, mærkværdigt skrummel af et digt" med titlen "Paaske-Liljen", som Grundtvig skrev i 1817 og trykte i tidsskriftet Danne-Virke, som han på dette tidspunkt skrev og udgav ene mand – og som han måske også var forholdsvis alene om at læse. "Påskeliljerne betragter Grundtvig som et årligt mirakel. At de ligger usynlige som døde løg i jorden for så med foråret at vokse ud af døden og folde sig ud. De bliver et kristussymbol på genopstandelse, og blomstens gule bæger bliver nadverkalken," siger professoren og fortsætter: "Påskeliljen var på Grundtvigs tid en ugleset og ydmyg blomst, men for Grundtvig var den netop i kraft af sin ydmyghed mere værdifuld end en rose." 7. Velkommen igen, Guds engle små | 1248 stemmer 🔝På selveste julenat 1824 digtede Grundtvig en salme, hvor han påkalder Guds engle og beder om, at "julesorgen" må slukkes.Dette begreb er både blevet kædet sammen med, at Grundtvig havde depressive faser i sit liv, og at han var sorgfuld over det, han oplevede som åndeligt forfald i sin samtid. For Erik A. Nielsen er dette imidlertid en salme, der handler om det lys, som langsomt vinder frem fra vintersolhverv og frem – og den julesorg, der skal slukkes, er sorgen over mørke og vinter, som så at sige kan slukkes med det paradisiske junilys, der besynges i salme nummer 1 og 2 på denne liste: "Salmen handler om lys og om at overvinde mørket. Den beskriver børn, der drømmer i julenatten, om Gud og paradis og om sommer. Et centralt begreb i teksten er 'salmens tonestige', som englene vandrer op og ned ad. Det er et smukt billede på sangen. Bemærk, at ordet for stige på latin, scala, er det samme, som vi bruger, når vi taler om toner." Da han skrev salmen, brugte han Weyses melodi fra "Den signede dag", men i 1838 komponerede Weyse en ny melodi til denne tekst. Mere udbredt er dog A.P. Berggreens melodi fra 1832. 8. Det kimer nu til julefest | 1179 stemmer 🔝Grundtvig arbejdede i mange år med denne salme, der i 1817 udkom i en 24 vers lang version. Siden kortede Grundtvig den selv ned til ni vers.Selvom forlægget er en salme af Luther, er sangen helt og holdent Grundtvigs sprog og kristne forestillinger. Den mest brugte melodi er komponeret af præsten C. Balle i 1850. "Denne salme plejer at indlede juleaftensgudstjenester. Den sammenligner det, der sker i julen, at menigheden skal tage budskabet om Jesu fødsel til sig, med det, der tilsvarende skete, da engle julenat åbenbarede sig for hyrderne på marken. På den måde bliver hyrderne til en menighed," forklarer Erik A. Nielsen. 9. Dejlig er den himmel blå | 1148 stemmer 🔝Grundtvigs allerførste salme, og måske den salme, allerflest danskere kender, blev i første udkast skrevet i december 1810 – på et tidspunkt, hvor den 27-årige teolog var i en stor personlig krise. Oprindeligt havde Grundtvigs digt om stjernen fra Betlehem og de hellige tre konger, som er beskrevet i Matthæusevangeliet, 19 vers, men han medvirkede selv i 1853 til at skære den ned til de syv vers, som synges i dag.Dette var ifølge Erik A. Nielsen en "hård behandling" af nogle af Grundtvigs smukkeste vers. "Jeg har svært ved at holde tårerne tilbage ved det vers, der lyder: 'Østerlands de vise mænd fandt dog stjernen der igen, som de skued' i det høje, thi i barnets milde øje funklende og klar den sad'. Det er da smukt. Ikke alene er stjernen vores ledestjerne på himlen, stjernelyset blev også bragt til jorden som lys i barnets øje," siger professoren. 10. Vær velkommen, Herrens år (advent) | 1060 stemmer 🔝"Vær velkommen, herrens år" er både navnet på en nytårssalme til det verdslige nytår og en adventssalme til det kirkelige nytår første søndag i advent. Grundtvigs tekst fra 1849 bygger på en ældre adventssalme, som sønnen Svend Grundtvig havde fundet i en gammel visebog. Melodien er komponeret af A.P. Berggreen i 1852.At denne salme lige akkurat sniger sig med på top 10 understreger ifølge Erik A. Nielsen den hovedpointe, at Grundtvig med hele sit sangværk satte såvel årets som kirkeårets gang – og ikke kun de kirkelige fejringer, men også de verdslige – på uforglemmelige vers. "Kirkens nytår er første søndag i advent, ikke den hedenske nytårsaften den 31. december. Det, som vi verdsligt fejrer og højtideligholder med klokkeslag fra rådhusuret og pigekoret i tv nytårsaften, spejler sig i kirkeåret. Denne salme tager os endda hele året rundt fra julenat til påskemorgen og pinsedag, inden vi byder et nyt Gudsår velkommen." Et barn er født i Betlehem 🔝Sangen er en bearbejdning af en gammel folkelig salme, som Grundtvig hørte som barn, og som han senere lavede om til en julesang for børn. Salmen fortæller historien om Jesu fødsel i en sjælden folkelig enkelhed. Højskolesangbogen angiver den tyske visemelodi, som A.P. Berggreen bearbejdede til brug for Grundtvigs tekst.Grundtvigs Julesang for christne børn 🔝23. december 1820 offentliggjorde Grundtvig i ugeskriftet Skilderie af Kjøbenhavn denne Julesang for christne Børn med mottoet: "Det er godt at være Barn om Julen. Et dansk Ordsprog".Grundtvig har som så ofte bearbejdet en gammel folkelig salme. Den stammer fra en middelalderlig latinsk tekst Puer natus in Bethlehem, der blev oversat til tysk, og som i 1553 kom ind i danske salmebøger. Med mindre ændringer fik den sin nuværende skikkelse med 10 vers i 1845, trykt i Fest-Psalmer 1856. Sangen blev begyndelsen til Grundtvigs samling af salmer 🔝Grundtvig hørte den gamle danske salme som barn. Forbilledet, den latinske salme, blev i middelalderen sunget foran altret ved julekrybben. Grundtvig gav 1. juledag 1845 uden biskoppens tilladelse sin menighed i Vartov et lille hæfte med egne salmer, heriblandt denne som gjorde dybt indtryk. Det blev begyndelsen til den egentlige samling af Grundtvigs salmer.En folkelig fortælling om Jesu fødsel 🔝Salmen er skrevet i en sjælden folkelig enkelhed: Grundtvig fortæller om fødslen i Betlehem, om den fattige unge pige, der kunne være en af menigheden, og den nyfødte, der i sin fattigdom er en kongesøn, der hyldes med kostbare gaver. Guld hentyder til Jesu kongeværdighed, røgelse til hans hellighed og myrra – som både er et rusmiddel til kærlighed og et bedøvelsesmiddel til fx dødsdømte – til Jesus som menneske, der må dø.Vores verden får en ekstra dimension 🔝Med himmelbyen skaber Grundtvig et smukt, jordnært billede af vores verden, der pludselig får en ekstra dimension: himlen. Husets tag bliver næste etage med stjernetæpper, hvor vi synger julesang på vej til kirke. Af englene lærer vi lovsangens glæde, ser Guds ansigt og siger tak for den nyfødte broder og frelser.Claras kirkegård 🔝På den østlige side af Køge Ås, knapt ½ km fra Gammelkjøgegaards hovedbygning ligger Claras Kirkegaard, der har navn efter Hans Carlsens hustru Clara Sophie, der var født 15/5 1822 og døde 26/12 1852.Samtidig med begravelsen indviedes kirkegården af titulær biskop N.F.S. Grundtvig. Her gravsattes også datteren Anna Caroline (1843-1844) og sønnen Jens Christen Carlsen (1846-1865). I 1855 blev krypten tilbygget og her gravsattes Hans Carlsens søster Ane Marie gift 1. gang i 1840 med godsejer Harald Toft, Rønnebæksholm og efter dennes død gift 2. gang i 1851 med N.F.S. Grundtvig. Denne bisattes i 1872 i krypten, som også rummer Harald Tofts og Hans Carlsens søster Franziska Carlsens kister. Grundtvigs 3. hustru Asta født Krag-Vind-Juel-Frijs er bisat udenfor krypten. Asta var kusine til Clara Sophie Carlsen (født Frijs), der var gift med stamherren til Gammelkjøgegaard, Hans Carlsen. Grundtvigs 1. hustru, Lise Blicher, der døde efter sygdom i 1851, blev derimod begravet ved Vor Frelser Kirke Kbh. Graven er i dag sløjfet, men gravstenen er muret ind i kirketårnet. Gdr. Hans Carlsen døde 2/7 1887 og blev begravet på familiegravstedet, hvor også datteren Emmy Carlsen som den sidste af slægten blev begravet i 1912. Claras Kirkegaard er åben for besøgende den 15/5 (Clara f. d. 15/5 1822) og den 8/9 (N.F.S. Grundtvig f. d. 8/9 1783) Kisterne i krypten med Grundtvigs Grav i Køge 🔝På Claras Kirkegård i Køge med Grundtvigs Grav, findes en åben gravhøj med en krypt under. I krypten står fire kister.Gl. Køgegårds ejer, Hans Carlsens to søstre, Marie (død 1854) og Franziska, ligger her. Maries første mand, Harald Toft (død 1841), og hendes anden mand N.F.S. Grundtvig (død 1872) ligger her. Grundtvig selv blev en rigtig gammel mand, han blev 88 år. Da han blev begravet, blev hans kiste kørt i særtog fra København og hertil, sammen med hundredvis af mennesker, der var med ude på Åsen. For Grundtvig var en af de mest kendte folk i Danmark dengang. GammelKjøgeGaard 🔝Gammelkjøgegaard som ejes af Carlsen-Langes Legatstiftelse var allerede i senmiddelalderen kendt som hovedgård og har igennem tiderne været ejet af flere danske adelsslægter, Krumpen, Basse, Bille m. fl. Godset voksede sig dog først stort under slægten Skeels ejerskab i 1600-tallet, da jordtilliggendet blev kraftigt udvidet.Efter i en årrække at have været på svenske hænder, blev godset igen dansk ejet, da det i 1776 blev købt af Rasmus Carlsen, en lokal landmand, forpagter og handelsmand, hvis søn Christen Rasmussen Carlsen i 1817 blev adlet med Langernes våben: Tre røde roser i sølvfelt. Christen Carlsen Langes søn, Hans Carlsen (1810-1887) overtog i 1833 godset fra sin mor. Han blev i 1841 udnævnt til hofjægermester, og samme år blev han gift med en datter fra Frijsenborg, Clara Sophie Krag-Juel-Vind-Frijs (1822-1852). Hovedbygningen med røde sten og rødt tag er opført i 1791. De to lave fløje har fået deres nuværende udseende ved en ombygning i 1856. En sidefløj i bindingsværk er den eneste tilbageværende del af den tidligere hovedbygning fra 1603. Hovedbygningen, der rummer en glimrende portrætsamling af gårdens ejere fra det 16. til det 20. årh. Hans Carlsens datter Emmy overtog godset efter faderens død i 1887. Ved Emmy Carlsens død i 1912 overgik hele godset med 1000 tdr skov, 950 tdr landbrug til den samtidigt oprettede Carlsen-Langes Legatstiftelse. Fundatsen stadfæstedes af kongen i 1913 og med få ændringer af 1957, 1986, 1998, 2003 og senest i 2015 gælder den fortsat. Da familien, der tilhørte kredsen omkring N.F.S. Grundtvig, var meget religiøs og historisk interesseret, blev det i fundatsen bestemt, at legatstiftelsens afkast - efter en god, men ikke overdreven vedligeholdelse af godset som helhed - blandt andet skulle tilgodese disse interesser. En af hovedtankerne bag Emmy Carlsens oprettelse af Legatstiftelsen var at bevare Gammelkjøgegaard for eftertiden. Citater 🔝Er lyset for de lærde blot?I sangen "Er lyset for de lærde blot" (1839) af N.F.S. Grundtvig, mener han at viden og lærdom er en guddommelig gave, dette kommer til udtryk i strofe 1 hvor han siger "Og lys er himlens gave". Her er "lyset" en konnotation for lærdom, og himlens gave er en metafor for det guddommelige. For Grundtvig handlede oplysning om at blive klogere på livet. Livsoplysning og dannelse er ikke kun forbeholdt den lærde, men retter sig også mod bonden. |
|
