 Portræt af mathematiker og philosoph, Carl Friedrich Gauss.
Carl Friedrich Gauss, Signatur, som 17 årig.
Gauss grav på Albanifriedhof, Göttingen, Germany
|
Johann Carl Friedrich Gauss
30. apr. 1777 - 23. feb. 1855.
| Født : | Johann Carl Friedrich Gauß |
| 30. april 1777 |
| Braunschweig, Niedersachsen, Tyskland |
| Død : | 23. februar 1855 (77 år) |
| Göttingen, Niedersachsen, Tyskland |
| Gravsted : | Albani-Friedhof, Göttingen, Germany |
| Nationalitet : | Tysk-romerske rige, Tysk |
| Bopæl : | Kongeriget Hannover, Braunschweig |
| Far : | Gebhard Dietrich Gauss |
| Mor : | Dorthea Benze |
| Ægtefæller : | Johanna Osthoff, |
| Friederica Wilhelmine Waldeck |
| Børn : | Eugene Gauss, |
| Joseph Gauss, |
| Wilhelmine Gauss, |
| Therese Gauss |
| Uddannelsessted : | Georg-August-Universität Göttingen (1795-1798), |
| Universität Helmstedt (1799), |
| Technische Universität Braunschweig |
| Elev af : | Johann Christian Martin Bartels |
| Medlem af : | Royal Society (fra 1804), |
| Kungliga Vetenskapsakademien, |
| Det Kongelige Nederlandske Videnskabsakademi, |
| Ungarsk Videnskabsakademi, |
| Accademia delle Scienze di Torino (fra 1833), med flere |
| Beskæftigelse : | Astronom, geofysiker, universitetslærer, fysiker, matematiker, statistiker, landmåler, videnskabsskribent |
| Fagområde : | Elektromagnetisme, talteori, geodæsi, optik, differentialgeometri, med flere |
| Arbejdsgiver : | Georg-August-Universität Göttingen |
| Elever : | Farkas Bolyai, Peter Gustav Lejeune Dirichlet, August Ferdinand Möbius, Gustav Robert Kirchhoff, Gustaf Svanberg, Bernhard Riemann, med flere |
| Kendte værker : | Gauss–Seidel-metoden, Gauss' lov for magnetisme, normalfordeling, Gauss' lov, Gauss, med flere |
| Påvirket af : | Adrien-Marie Legendre, Leonhard Euler |
| Udmærkelser : | Pour le Mérite for videnskab og kunst, |
| Fellow of the Royal Society, |
| Copleymedaljen (1838), |
| Fellow of the American Academy of Arts and Sciences, |
| Bayerske Maximiliansorden for videnskab og kunst (1853), med flere |
| IQ : | 190 |
| WEB site : | https://gadekrydset.dk/Alamank/Philosopher/?dnr=12
Opdateret: 26/09 2024 - Filstørrelse: 6.6 kBt. |
Indholdsfortegnelse :
Johann Carl Friedrich Gauss
Måleenheden
Matematik gåde
Svar ~ Bevis
Konklusion
| | Nedenstående tekst vises på ca.: 3 skærmsider med 3 illustrationer. |
Gauss blev født 30. april 1777 i Braunschweig, og døde 23. februar 1855 i Göttingen. Han var en tysk matematiker, astronom, geodæt og fysiker.
Gauss betragtes af mange som den største matematiker nogensinde og er blevet kaldt matematikkens fyrste (princeps mathematicorum).
Allerede som 3-årig var han i stand til at opdage fejl i faderens regnskab, og fire år gammel kunne han give sin lærer resultatet af summen af tallene 1,2,3,4,5...,100 direkte. I 1796 opdagede Gauss, hvordan en regulær syttenkant kan konstrueres med passer og lineal. I 1801 publicerede han bogen Disquisitiones arithmeticae, hvori han gav en systematisk fremstilling af talteori, og samtidig indførte han mange nye idéer og begreber. Bogen er stadig aktuel.
Gauss blev professor i astronomi i 1807 og var direktør for observatoriet i Göttingen. Han arbejdede desuden meget med fysik, mekanik og geofysik.
Gennem hele sit liv levede Gauss isoleret fra andre matematikere, hvilket gav ham adskillige fjender. Historien beretter, at unge matematikere kom til Gauss med nye forskningsresultater, blot for at opleve Gauss vise, at det var løsninger, han havde fundet længe før.
Gauss var også opfinder. Sammen med fysikeren Wilhelm Weber (1804-1891) byggede han den første elektriske telegraf i 1833.
Gauss er blevet portrætteret i bogen "Opmålingen af verden" (David Kehlmann), hvor han blandt andet i dramatiseret form, mødes med Alexander von Humboldt. I bogen får man et godt indblik i Gauss tilbagetrukne tilværelse samt af den intellektuelle arrogance, som følger med at være et geni.
Carl Friedrich Gauss har lagt navn til cgs-systemets enhed for magnetisk fluxtæthed, gauss (G). I SI bruges enheden tesla (T), og det gælder at 1 tesla svarer til 10.000 gauss.
En matematiklærer har stillet følgende gåde, som han ikke tror nogen i klassen kan løse, har du et bud på den?
Alle tallene fra 1-1000 lægges ned i en kasse. Nu trækkes der 2 tal op ad gangen, og det mindste af disse to tal trækkes fra det største. Resultatet lægges nu ned i kassen og de 2 trukne fjernes. Dette bliver man ved med indtil der kun er et tal tilbage - er dette et lige eller et ulige tal?
Citat:
Som Gauss sagde engang, kan summen af tallene fra 1 til 1000 udregnes vha. opskrivningen :
| 1. Talrække: | 1 | 2 | 3 | ... | 498 | 499 | 500 | | 2. Talrække: | +1000 | +999 | +998 | +... | +503 | +502 | +501 | | Sum af ovst.: | 1001 | 1001 | 1001 | 1001 | 1001 | 1001 | 1001 |
Heraf ses let: At summen af talrækken må blive 500 gange 1001 (som er den lodrette sum i alle tabellens 500 søjler) = 500500.
Ud fra dette konkluderede Gauss (som 8-årig), at summen af tallene fra 1 til 1000 måtte være 500500. Det vigtige er, at dette tal er lige. Altså er summen af sedlerne i hatten fra begyndelsen af lige.
I startbunken af talene 1-1000 er der netop 500 ulige tal. Dvs. at der er et_lige_antal, ulige tal, til at starte med. Da antallet af ulige tal enten falder med 2 eller er det samme efter hver trækning, vil antallet af ulige tal fortsætte med at være lige. Og da antallet af lige tal enten stiger, eller falder med 1, i alle trækninger jvf. nedenstående tabel, så kan vi ikke bruge de lige tal i vores bevisførelse, idet antallet hele tiden skifter tilfældigt mellem lige og ulige.
Når vi er nået til sidste trækning er der kun 1 tal tilbage. Det må jo så nødvendigvis være et lige tal (plus 0 ulige tal).
| Operation : | Facit : | Udfald : | | Lige - Lige | = Lige | ~ Antal ulige tal bevares, et lige tal fjernes. | | ULige - ULige | = Lige | ~ 2 Ulige tal fjernes, et lige tal tilføjes. | | Lige - ULige | = ULige | ~ 0 Ulige tal fjernes (Der fjernes 1 og tilføjes en ny) | | ULige - Lige | = ULige | ~ 0 Ulige tal fjernes (Der fjernes 1 og tilføjes en ny) |
Der vil dermed altid være et_lige_antal, ulige tal (indtil lige før sidste trækning) (nul er også lige). Dvs. næstsidste trækning, hvor der er netop 2 tal tilbage, vil der trækkes enten 2 lige eller 2 ulige tal, som begge fjernes og erstattes af differensen mellem disse, der i begge tilfælde vil være et lige tal 😀
|
Philosopher i databasen:
Anvendt kilde materiale:
Det dynamisk skiftende indhold på denne side er sammensat af bearbejdet materiale, der fortrinsvis er inspireret af fakta fra ovenstående links. Disse links er i sig selv og i høj grad spændende og anbefalelsesværdig læsning.
Jeg påberåber mig således ingen former for ophavsret over nærværende materiale.
Jeg takker hermed for inspiration. :-)
M. Due 2024
|
