|
Dagens Philosoph : Friedrich Nietzsche |
15:54:11 |
 Friedrich Nietzsche i Basel, ca. 1875.
Friedrich Nietzsche som ca. 25 årig i ca. 1869.
Friedrich Nietzsche Signatur
Friedrich Nietzsches Grav (15. Oktober 1844 i Röcken; † 25. August 1900 i Weimar) Röcken Churchyard, Germany 
"Monumentet", Skulpturer af Klaus Friedrich Messerschmidt ved siden af Röcken-kirken over for Nietzsches grav.To nøgne mænd, med strategisk placerede bowlerhatte, ses blandt de øvrige skulpturer. I år 2000 nyopførtes et monument i Röcken, lige ved siden af kirken, hvor Nietzsches far tjente. Undertitel til værket: "Friedrich Nietzsche dukker op tre gange ved sin grav" - efter en "ide" af billedhuggeren Klaus Friedrich Messerschmidt, der bor i det nærliggende Wölkau. |
Friedrich Wilhelm Nietzsche 15. oktober 1844 - 25. august 1900
Indholdsfortegnelse :Friedrich Wilhelm Nietzsche 15. oktober 1844 - 25. august 1900Professor i Basel (1869–1879) Nietzsche og Wagner Helbred Uafhængig filosof (1879–1888) Kort om Nietzsches filosofi Overmennesket Metafysik Gud er død, nihilisme og perspektivisme Om lidelse Citater af Friedrich Nietzsche Nedenstående tekst består af ialt: 81 afsnit Friedrich Wilhelm Nietzsche 15. oktober 1844 - 25. august 1900Friedrich Wilhelm Nietzsche (født 15. oktober 1844, død 25. august 1900) var en tysk filosof, åndstænker, kulturkritiker, komponist, digter og filolog, hvis arbejde har haft en stor indflydelse på moderne filosofi.Han skrev kritisk om moral, religion, kultur, filosofi, pædagogik og videnskab i en særegen filosofisk stil med brug af aforismer. Nietzsche fik indflydelse på eksistentiel filosofi og postmodernisme. I selvbiografien "Tilbageblik på mine to år i Leipzig, 17. oktober 1865 til 10. august 1867", skriver Nietzsche om sit dystre sind på denne tid: Så var der den fortræffelige Eduard Mushackes sarkasmer, hans indblik i den højere skoleforvaltning, hans vrede over det jødiske Berlin, hans erindringer fra unghegelianernes tid, kort sagt hele den pessimistiske atmosfære hos en mand, der havde set ganske meget bag kulisserne, hvilket alt sammen bidrog til min misstemning. Jeg lærte dengang, hvor behageligt det kan føles at være sortseer ... I 1865 blev Nietzsche bekendt med Arthur Schopenhauers værker. Nietzsche kalder det en tilfældighed. Han skriver i slutningen af oktober 1865: Dengang svævede jeg efter nogle smertelige erfaringer og skuffelser uden nogens hjælp ensom i luften, uden principper, håb eller gode minder. Mødet med Schopenhauers værker forandrede ham for stedse og hjalp ham til at finde et lys i sin vildfarelse i livets mørke – en lidenskab, der drev ham resten af livet. Professor i Basel (1869–1879)I 1869 blev han 24 år gammel professor i klassisk filologi ved universitetet i Basel.Han gjorde sanitetstjeneste under den fransk-tyske krig som sygepasser fra 1870 til 1871. I sin korte tid i militæret oplevede han meget og var vidne til krigens konsekvenser. Walter Kaufmann mener, at han fik syfilis her sammen med andre infektioner, og nogle biografer mener, at det var syfilis, der var årsag til hans psykiske sammenbrud. Der er dog usikkerhed om det. Da han vendte tilbage til Basels universitet i 1870, iagttog han oprettelsen af det tyske kejserdømme og Otto von Bismarcks æra og gjorde sig sine tanker herom. Nietzsche og WagnerNietzsche havde allerede mødt Richard Wagner i Leipzig i 1868 og kort tid efter Wagners hustru Cosima. Nietzsche beundrede dem begge og besøgte ofte deres hjem i Tribschen under sit ophold i Basel. Wagnerfamilien inddrog Nietzsche i dens mest intime cirkel, og parterne lod til at nyde hinandens selskab. Nietzsche havde allerede komponeret adskillige værker til sang, klaver og violin, hvilket startede i 1858 med Schulpforta i Naumburg, hvor han begyndte at arbejde med musikalske kompositioner. Richard Wagner var dog afvisende overfor Nietzsches musik, og latterliggjorde angiveligt en fødselsdagsgave i form af en klaverkomposition som Nietzsche havde sendt ham i 1871. I 1872 udgav Nietzsche sin første bog, Die Geburt der Tragödie aus dem Geiste der Musik, men hans filosofkolleger, selv Ritschl, viste ringe interesse for værket.HelbredMed udgivelsen af Menneskeligt, alt for menneskeligt i 1878 blev Nietzsches reaktion mod den pessimistiske filosofi fra Wagner og Schopenhauer mere og mere fremtrædende. Han forelskede sig i Paul Rées samlever, forfatteren Lou Andreas-Salomé. Nietzsches venskab med Deussen og Rohde begyndte at falde fra hinanden. Han prøvede at finde sig en kone – uden held. I 1879 blev hans helbred meget værre, og han måtte opsige sin stilling på universitetet i Basel. Siden barndommen havde sygdom plaget ham – med tilstande af synsforstyrrelser grænsende til blindhed, migræneagtige hovedpiner og voldsomme mavesmerter.Uafhængig filosof (1879–1888)Resten af livet led han under et skrøbeligt helbred, og i 1879 forlod han universitetet og rejste rundt i Europa. I 1889 kollapser han i Italien og føres til asylet i Jena. Hans sygdom tilskrives syfilis. Seneste forklaringsmodel foreslår dog sygdommen CADASIL. Han døde i år 1900 under sin søsters pleje. Efter hans død søgte hun at promovere ham som nihilismens filosof. Nietzsche selv nærede dyb foragt både for tysk kultur og antisemitisme. Ikke desto mindre er han i dag en helteskikkelse og inspirationskilde for nynazistiske kredse. Den første udlænding, der forstod hans geni, var Georg Brandes.Kort om Nietzsches filosofiNietzsche var ikke etisk og metafysisk nihilist; omvendt advarede Nietzsche imod en forestående nihilisme, som ville indtræffe pga. de kristne værdiers fallit (jævnfør "Guds død"). Nietzsche advokerede sandt nok for disse værdiers afsløring som tomme og livsfornægtende, men i stedet søgte han at mane til en fremtidig værdirevolution til fremme af værdier som liv, kreativitet, storsindethed og mod. Det skal dog bemærkes, at Nietzsche hovedsageligt beskæftigede sig med at afsløre samtidens værdier som perverterede udtryk for "viljen til magt", i stedet for at udarbejde en klar teori om en ny "moral" eller en ny samfundsstruktur, efter at de gamle værdier endegyldigt var forladt. Fx tilskriver han de svage troen på kristne begreber som godt og ondt. Modsat den antikke verden, hvor begreberne hed god og slet. Men de svage har siden for at få magt over de stærke ombyttet begreberne. Historisk set er denne teori ganske spekulativ.OvermennesketDen, der indser, at de herskende værdier er hule, er fri til selv at skabe nye værdier og skabe sit eget liv. Han er blevet til et "overmenneske". Nietzsche sammenligner forholdet mellem menneske og overmenneske med forholdet mellem abe og menneske. Der er dog ikke tale om et "overmenneske" i biologisk forstand. Hans tanke om, at – "menneskeheden [uafbrudt skal] arbejde på at frembringe enkelte store mennesker – dette og intet andet er dens opgave." – er hans bud på en forklaring af menneskets udvikling. Han blev tidligt støttet af Georg Brandes i denne tanke – og tilmed i det praktiske og over for offentligheden, og de formulerede begge, men hver for sig, det, der senere udviklede sig til avantgardebegrebet i kunsten (i modsætning til den efterlignende, underholdende og formelle kunst). Man kunne kalde det den avantgardistiske tanke.MetafysikMetafysisk er Nietzsche ikke særlig klar, og hans indsats består hovedsagelig i kritik af tidligere filosoffers blinde tro på rationalitet og ukritiske omgang med sproget og ikke mindst med deres egne undertrykte magtdrifter. Langt op i sit voksne liv var han dybt påvirket af Arthur Schopenhauers metafysik, hvor hele verden analyseres som et resultat af "vilje og forestilling" (titlen på Schopenhauers hovedværk er "verden som vilje og forestilling"). Siden kaster Nietzsche dog (efter en ganske smertefuld proces) idoldyrkelsen af Schopenhauer fra sig, men det er klart, at han stadig lægger vægt på den menneskelige andel i at skabe verden ved hjælp af sprog og begreber. Mennesket som skabende og organiserende væsen kalder Nietzsche under ét for "viljen til magt"; om der derimod findes en absolut uafhængig sandhed om tingene, forholder han sig dog, som til alt, kritisk til.Gud er død, nihilisme og perspektivismeUdtalelsen "Gud er død", der forekommer i flere af Nietzsches værker, er sandsynligvis den mest citerede i alle Nietzsches tekster. Mange anser citatet som en afspejling af Nietzsches bekymring over udviklingen af det vestlige samfund i den moderne tidsalder. Ifølge Nietzsches opfattelse har den seneste udvikling i den moderne videnskab og den stigende sekularisering af de europæiske samfund effektivt "dræbt" den kristne Gud, der havde tjent som grundlag for mening og værdi i Vesten i de foregående tusind år.Nietzsche hævdede, at denne "Guds død" ville føre til et tab af ethvert universelt perspektiv på tingene, og det samme gør enhver sammenhængende følelse af en objektiv sandhed. I stedet ville vi kun bevare vores egne forskelligartede og flydende perspektiver. Det har fået navnet perspektivisme. Gud er død udtalte filosoffen Friedrich Nietzsche i mange af sine betydningsfulde værker. Citatet udtrykker den bekymring, som Nietzsche havde for det vestlige samfunds moderne udvikling, og det er især for dette citat, at han er berømt. "Således talte Zarathustra" er et meget kendt filosofisk epos, som han skrev i årene 1883-1886. Om lidelseNietzsche så lidelse som det, der var årsagen til menneskets styrke og visdom. Oplevelsen af lidelsen er grobunden for at kunne erkende klart, og netop lidelsen er det, der adskiller den erkendende fra majoriteten. I Hinsides godt og ondt skriver han:Det åndelige hovmod og leden hos ethvert menneske, der har lidt dybt - det bestemmer næsten rangordenen, hvor dybt mennesker kan lide - dets rystende vished, som det er gennemtrængt og farvet af, at vide mere end de klogeste og viseste kan vide, at have kendt og engang været 'hjemme' i mange fjerne, forfærdelige verdener, som 'I intet ved om!' ... dette åndelige, tavse hovmod hos den lidende, denne stolthed hos erkendelsens udvalgte, 'indviede', næsten ofrede finder alle former for forklædning nødvendige for at beskytte sig mod berøringen med anmassende og medlidende hænder og i det hele taget alt, hvad der ikke er dets lige i smerte. Den dybe lidelse gør én fornem; den adskiller. Lidelse er med andre ord, hvad der inspirerer os til at overvinde mennesket, finde styrken i os selv og stræbe efter en højere eksistens. Citater af Friedrich NietzscheNær mistro til alle, i hvilken trangen til straffe er stærk.At le vil sige at være skadefro, men med god samvittighed. Uden musik ville livet være en fejltagelse. Først sent har man modet til det, som man egentlig godt ved. Det, der ikke dræber os gør os stærkere. Der findes en flig af galskab i al kærlighed – men også en smule fornuft i al galskab. Lykken er en kvinde. Menneskenes skæbne er indrettet på lykkelige øjeblikke, men ikke på lykkelige tider. En kvinde kan meget vel have et venskab med en mand, men for at det skal holde, må det assisteres af en smule fysisk apati. Slet ikke at tale om sig selv er et meget fornemt hykleri. Den, som ikke kan lyve, ved ikke, hvad sandhed er. I enhver rigtig mand, der er et barn gemt, som blot gerne vi lege. Forfatteren bør holde sin mund lukket, når værket begynder at tale. Høflighed er ofte kendetegnet på en kejtet beskedenhed. Tolerance er et bevis på mistillid til ens eget ideal. Enhver, der bekæmper monstre bør sikre at han eller hun i processen ikke selv bliver et monster. Jeg er ikke ked af, at du løjet for mig. Jeg er ked af, at jeg fra nu af ikke kan stole på dig. I en mands liv er der to tragedier: at have nået sine mål, og ikke at have nået dem. Alting er en fortolkning af noget. Hvad end fortolkning, der slår igennem er udtryk for samtidens magt og ikke sandheden. |
|
