Dagens Science : Amerikanske_Præsidenter |
17:51:57 |
![]() ![]() ![]() ![]() 2 1797-1801 John Adams (F) 3 1801-1809 Thomas Jefferson (A) 4 1809-1817 James Madison (A) 5 1817-1825 James Monroe (A) 6 1825-1829 John Quincy Adams (A) 7 1829-1837 Andrew Jackson (D) 8 1837-1841 Martin Van Buren (D) 9 1841 William Henry Harrison (W) 10 1841-1845 John Tyler (W) 11 1845-1849 James K. Polk (D) 12 1849-1850 Zachary Taylor (W) 13 1850-1853 Millard Fillmore (W) 14 1853-1857 Franklin Pierce (D) 15 1857-1861 James Buchanan (D) 16 1861-1865 Abraham Lincoln (R) 17 1865-1869 Andrew Johnson (R) 18 1869-1877 Ulysses S. Grant (R) 19 1877-1881 Rutherford Hayes (R) 20 1881 James A. Garfield (R) 21 1881-1885 Chester A. Arthur (R) 22 1885-1889 Grover Cleveland (D) ![]() ![]() Washington valgte i 1796 ikke at stille op til en tredje præsidentperiode og grundlagde dermed en praksis, der kom til at gælde indtil 1940. ![]() ![]() |
Videnskab om: Amerikanske Præsidenter
Indholdsfortegnelse :Præsidenter indledningPræsident i amerika USA's præsidenter gennem tiden Partier USA's præsidenter 1789-2029 1 George Washington (F) (1789-1797) 2 John Adams (F) (1797-1801) 3 Thomas Jefferson (A) (1801-1809) 4 James Madison (A) (1809-1817) 5 James Monroe (A) (1817-1825) 6 John Quincy Adams (A) (1825-1829) 7 Andrew Jackson (D) (1829-1837) 8 Martin Van Buren (D) (1837-1841) 9 William Henry Harrison (W) (1841) 10 John Tyler (W) (1841-1845) 11 James K. Polk (D) (1845-1849) 12 Zachary Taylor (W) (1849-1850) 13 Millard Fillmore (W) (1850-1853) 14 Franklin Pierce (D) (1853-1857) 15 James Buchanan (D) (1857-1861) 16 Abraham Lincoln (R) (1861-1865) 17 Andrew Johnson (R) (1865-1869) 18 Ulysses S. Grant (R) (1869-1877) 19 Rutherford B. Hayes (R) (1877-1881) 20 James A. Garfield (R) (1881) 21 Chester A. Arthur (R) (1881-1885) 22 Grover Cleveland (D) (1885-1889) 23 Benjamin Harrison (R) (1889-1893) 24 Grover Cleveland (D) (1893-1897) 25 William McKinley (R) (1897-1901) 26 Theodore Roosevelt (R) (1901-1909) 27 William Howard Taft (R) (1909-1913) 28 Woodrow Wilson (D) (1913-1921) 29 Warren G. Harding (R) (1921-1923) 30 Calvin Coolidge (R) (1923-1929) 31 Herbert Hoover (R) (1929-1933) 32 Franklin D. Roosevelt (D) (1933-1945) Præsidentvalget i 1940 Amendment XXII to the US Constitution 33 Harry S. Truman (D) (1945-1953) 34 Dwight D. Eisenhower (R) (1953-1961) 35 John F. Kennedy (D) (1961-1963) 36 Lyndon B. Johnson (D) (1963-1969) 37 Richard M. Nixon (R) (1969-1974) 38 Gerald Ford (R) (1974-1977) 39 Jimmy Carter (D) (1977-1981) 40 Ronald Reagan (R) (1981-1989) 41 George Bush (R) (1989-1993) 42 Bill Clinton (D) (1993-2001) 43 George W. Bush (R) (2001-2009) 44 Barack Obama (D) (2009-2017) 45 Donald Trump (R) (2017-2021) 46 Joe Biden (D) (2021-2025) 47 Donald Trump (R) (2025-2029)
Præsidenter indledning 🔝Nu er amerikanske præsidenter jo ikke nogen videnskab (science) i sig selv, men alligevel ?Det kan vel ikke afvises at det efterhånden kræver en del af både (præsident)kandidaterne og deres bagland. Herunder tænkes både økonomi, psykologi og folketække, samt ikke mindst politik! Så jo - det er en videnskab og derfor kan den nok passes ind sammen med de øvrige videnskaber i denne WEB-site gruppe. Præsident i amerika 🔝Den amerikanske præsident er statsoverhoved i USA.Den siddende præsident, Donald Trump, fra Det Republikanske Parti, er USA's 47. præsident. Trump er valgt for perioden den 20. januar 2025 til den 20. januar 2029. Den siddende vicepræsident er J.D. Vance. Præsidentvalget afholdes hvert fjerde år, og præsidenten vælges for en fireårig periode. En amerikansk præsident kan højest sidde i to hele embedsperioder, altså maksimalt otte år. Den første amerikanske præsident, George Washington, blev indsat i 1789. USA's præsidenter gennem tiden 🔝Listen herunder viser de politiske retninger op igennem tiden. Du kan genfinde partibogstaverne i listen over præsidenter.I moderne tid er der, de facto kun 2 partier tilbage i USA, nemlig Demokraterne og Republikanerne. Vi skal tilbage til præsident nr. 13 (1850-1853) Millard Fillmore (W), for at finde en, der ikke var Demokrat eller Republikaner. Partier 🔝A: AntiføderalisterD: Det Demokratiske Parti F: Føderalister R: Det Republikanske Parti W: Whig USA's præsidenter 1789-2029 🔝Licens: Materialet er fri af ophavsretNr. Periode Præsident (parti) 47 2025-2029 Donald Trump (R) 46 2021-2025 Joe Biden (D) 45 2017-2021 Donald Trump (R) 44 2009-2017 Barack Obama (D) 43 2001-2009 George W. Bush (R) 42 1993-2001 Bill Clinton (D) 41 1989-1993 George Bush (R) 40 1981-1989 Ronald Reagan (R) 39 1977-1981 Jimmy Carter (D) 38 1974-1977 Gerald Ford (R) 37 1969-1974 Richard M. Nixon (R) 36 1963-1969 Lyndon B. Johnson (D) 35 1961-1963 John F. Kennedy (D) 34 1953-1961 Dwight D. Eisenhower (R) 33 1945-1953 Harry S. Truman (D) 32 1933-1945 Franklin D. Roosevelt (D) 31 1929-1933 Herbert Hoover (R) 30 1923-1929 Calvin Coolidge (R) 29 1921-1923 Warren G. Harding (R) 28 1913-1921 Woodrow Wilson (D) 27 1909-1913 William Howard Taft (R) 26 1901-1909 Theodore Roosevelt (R) 25 1897-1901 William McKinley (R) 24 1893-1897 Grover Cleveland (D) 23 1889-1893 Benjamin Harrison (R) 22 1885-1889 Grover Cleveland (D) 21 1881-1885 Chester A. Arthur (R) 20 1881 James A. Garfield (R) 19 1877-1881 Rutherford B. Hayes (R) 18 1869-1877 Ulysses S. Grant (R) 17 1865-1869 Andrew Johnson (R) 16 1861-1865 Abraham Lincoln (R) 15 1857-1861 James Buchanan (D) 14 1853-1857 Franklin Pierce (D) 13 1850-1853 Millard Fillmore (W) 12 1849-1850 Zachary Taylor (W) 11 1845-1849 James K. Polk (D) 10 1841-1845 John Tyler (W) 9 1841 William Henry Harrison (W) 8 1837-1841 Martin Van Buren (D) 7 1829-1837 Andrew Jackson (D) 6 1825-1829 John Quincy Adams (A) 5 1817-1825 James Monroe (A) 4 1809-1817 James Madison (A) 3 1801-1809 Thomas Jefferson (A) 2 1797-1801 John Adams (F) 1 1789-1797 George Washington (F) 1 George Washington (F) (1789-1797) 🔝![]() ![]() George Washington var en amerikansk general, plantageejer og USA's første præsident fra 1789 til 1797. Washington arbejdede som landinspektør i Virginia og blev i 1753 leder af en militær ekspedition, som skulle sikre Ohio mod fransk indtrængen. I 1759 giftede han sig med Martha Custis, født Dandrige (1731-1802), en velhavende enke, og blev en fremtrædende figur i Virginias politiske liv. George Washington under Den Amerikanske Revolution Under Den Amerikanske Revolution stod han som den naturlige leder for den amerikanske hær, hvor en overvejende defensiv strategi sikrede ham mindre sejre over briterne ved Trenton og Princeton i 1776-1777. Med fransk hjælp vandt han den afgørende sejr ved Yorktown i 1781. Indsat som USA's første præsident Efter krigens afslutning vendte Washington tilbage til sin plantageejendom Mount Vernon. Hans deltagelse i indkaldelsen af en konstitutionel forsamling i 1787 var afgørende for at sikre opbakning bag forslaget om en ny forfatning, som skulle styrke den føderale regering, bl.a. ved oprettelse af et præsidentembede, som han blev indsat i den 30. april 1789. Som præsident søgte Washington at fastholde en rolle, der var hævet over modsætningsforholdet mellem føderalisterne, som lededes af Alexander Hamilton, og antiføderalisterne, hvis talsmand var Thomas Jefferson. På de fleste punkter, fx når det gjaldt skabelsen af en nationalbank og overtagelse af enkeltstaternes gældsforpligtelser, støttede han dog Hamilton. Washington fastholdt USA's neutralitet i 1793 under krigen mellem Frankrig og Storbritannien og bilagde stridigheder med Storbritannien ved at gennemføre Jaytraktaten. I 1794 indsattes føderale tropper for at slå Whiskyoprøret i Pennsylvania ned. 2 John Adams (F) (1797-1801) 🔝![]() ![]() John Adams var en af hovedmændene bag Uafhængigheds erklæringen, han noterede i sin dagbog: Såfremt den nye styreform som vi skal antage skal blive til nogen velsignelse kræver det at vi fjerner vore fejl og øger vore iboende kræfter. Folket vil nemlig få ubegrænset magt men folket har lige så let ved at forfalde til bestikkelse og korruption som de styrende. Jeg må fæste min lid til det altbeherskende Forsyn som jeg tror på selvom det er gammeldags. John Adams var en amerikansk politiker og diplomat og medforfatter til Uafhængighedserklæringen. Han var USA's første vicepræsident, og i årene 1797 til 1801 var han landets 2. præsident. Adams var føderalist og var dermed en tidlig fortaler for de amerikanske koloniers selvstyre. Baggrund og tidlige karriere Adams var uddannet jurist og forsvarede i 1770 de soldater, der var anklaget i Bostonmassakren. I årene 1774-1775 var Adams delegeret ved Kontinentalkongressen, og i 1783 medvirkede han ved de fredsforhandlinger, der førte til USA's uafhængighed. Som udsending i Europa fra 1778 til 1788 var Adams med til at stabilisere forholdet til de europæiske stormagter. John Adams: USA's første vicepræsident I 1789 blev John Adams USA's første vicepræsident — ifølge ham selv "det mest ubetydelige embede, mennesket nogensinde har opfundet eller udtænkt". Valgt til præsident i 1796 Adams blev i 1796 valgt til præsident. Han var en fremtrædende føderalist. I en række skrifter om forfatningsmæssige spørgsmål gav han Den Amerikanske Revolution en konservativ drejning, som lagde afstand til teorierne bag Den Franske Revolution. Alien and Sedition Acts Adams' præsidentperiode prægedes af uenighed om forholdet til Frankrig. De antifranske Alien and Sedition Acts, som begrænsede trykke- og ytringsfriheden, blev vedtaget under Adams. 3 Thomas Jefferson (A) (1801-1809) 🔝4 James Madison (A) (1809-1817) 🔝5 James Monroe (A) (1817-1825) 🔝6 John Quincy Adams (A) (1825-1829) 🔝7 Andrew Jackson (D) (1829-1837) 🔝8 Martin Van Buren (D) (1837-1841) 🔝9 William Henry Harrison (W) (1841) 🔝10 John Tyler (W) (1841-1845) 🔝11 James K. Polk (D) (1845-1849) 🔝12 Zachary Taylor (W) (1849-1850) 🔝13 Millard Fillmore (W) (1850-1853) 🔝14 Franklin Pierce (D) (1853-1857) 🔝15 James Buchanan (D) (1857-1861) 🔝16 Abraham Lincoln (R) (1861-1865) 🔝17 Andrew Johnson (R) (1865-1869) 🔝18 Ulysses S. Grant (R) (1869-1877) 🔝19 Rutherford B. Hayes (R) (1877-1881) 🔝20 James A. Garfield (R) (1881) 🔝21 Chester A. Arthur (R) (1881-1885) 🔝22 Grover Cleveland (D) (1885-1889) 🔝23 Benjamin Harrison (R) (1889-1893) 🔝24 Grover Cleveland (D) (1893-1897) 🔝25 William McKinley (R) (1897-1901) 🔝26 Theodore Roosevelt (R) (1901-1909) 🔝27 William Howard Taft (R) (1909-1913) 🔝28 Woodrow Wilson (D) (1913-1921) 🔝29 Warren G. Harding (R) (1921-1923) 🔝30 Calvin Coolidge (R) (1923-1929) 🔝31 Herbert Hoover (R) (1929-1933) 🔝32 Franklin D. Roosevelt (D) (1933-1945) 🔝![]() ![]() Franklin D. Roosevelt var en amerikansk politiker for Det Demokratiske Parti. Han var USA's 32. præsident og bestred denne post fra 1933 til sin død i 1945. Han blev valgt til præsident fire gange og er den eneste amerikanske præsident, der har siddet i mere end to perioder. Roosevelt stod i spidsen for USA under to af nationens største kriser, Den Store Depression i 1930'erne og 2. Verdenskrig. Derved bidrog han afgørende til at forme det moderne præsidentembede og føre USA frem mod status som supermagt. Franklin D. Roosevelts baggrund og uddannelse Franklin Delano Roosevelt voksede op i et overklassehjem i Hyde Park i staten New York som søn af James Roosevelt I og Sara Ann Delano. Efter studier ved Harvard University 1900-1903 og ufuldendte jurastudier ved Columbia University 1905-1907 bestod han delstaten New Yorks juridiske embedseksamen og blev derpå optaget i et fremtrædende advokatfirma i New York City. I 1905 giftede han sig med Eleanor Roosevelt, der var niece af den tidligere præsident Theodore Roosevelt. Han var en fjern slægtning af begge. Den tidlige politiske karriere Roosevelt indledte sin politiske løbebane i 1910, hvor han blev valgt ind i delstaten New Yorks senat for Det Demokratiske Parti. Han var delstatssenator 1911-1913, derpå vicemarineminister i 1913-1920 under præsident Woodrow Wilson og i 1920 sit tabende partis vicepræsidentkandidat. I 1921 pådrog han sig sygdommen polio og var i resten af sit liv lam i begge ben, en omstændighed han forsøgte at holde skjult for offentligheden, hvilket pressen i det store hele respekterede. Han vendte tilbage til politik i 1928, da han vandt guvernørposten i New York (med genvalg i 1930). Valgt til USA's 32. præsident I 1932 blev Roosevelt nomineret til præsidentkandidat for Det Demokratiske Parti og vandt valget over den siddende præsident, Herbert Hoover. Baggrunden for valgsejren var den dybtgående store depression, der var brudt ud i 1929, og som Roosevelt foreslog at bekæmpe ved hjælp af sin New Deal. Ved sin tiltrædelse den 4. marts 1933 holdt han en tale, hvori han erklærede, at "det eneste, vi har at frygte, er frygten selv", og opfordrede Kongressen til at give ham de samme magtbeføjelser, som hvis USA var i krig. 1942: De Forenede Nationer Denne politik indledte han i 1939, og da han i januar 1941 holdt sin tale om nationens tilstand, plæderede han netop for et større internationalt engagement, samtidig med at han hyldede de fire friheder: ytringsfriheden, trosfriheden, friheden fra nød og friheden fra frygt. Med vedtagelsen af Lend-Lease Act (Låne- og lejeloven) i marts 1941 nåede den britiskvenlige neutralitetspolitik sit højdepunkt. I august 1941 formulerede Roosevelt og Winston Churchill Atlanterhavsdeklarationen om målene for krigen og den kommende fredsordning, en deklaration, som de 26 allierede magter tilsluttede sig den 1. januar 1942 under navnet De Forenede Nationer. Pearl Harbor: USA bliver direkte involveret i krigen Med en ordre om at skyde på fjendtlige flådefartøjer uden varsel inddrog Roosevelt i september 1941 i realiteten USA i en ikke-erklæret flådekrig mod Tyskland i Nordatlanten. Med Japans angreb på Pearl Harbor den 7. december 1941 – en begivenhed, Roosevelt karakteriserede som en dag "der vil leve videre i vanære" – blev USA direkte involveret i krigen. I den situation gav Kongressen Roosevelt beføjelser til for det første at organisere den hjemlige krigsøkonomi, hvilket skete ved bl.a. at ansætte flere konservative erhvervsfolk i nøglepositioner, for det andet at lede den amerikanske krigsstrategi. Franklin D. Roosevelts død og eftermæle Under Jaltakonferencen i februar 1945, var Franklin D. Roosevelt mærket af sygdom; han døde ved kurstedet Warm Springs i Georgia samme forår. Sammen med George Washington og Abraham Lincoln karakteriseres Roosevelt ofte som en af USA's største præsidenter. Dette handler til dels om hans betydelige personlige lederevner. I kraft af sin smittende energi, store selvtillid og betydelige optimisme fremstod han som den naturlige, men også uudgrundelige leder der ofte kunne efterlade sine medarbejdere i noget af en vildrede, når han spillede deres ideer ud mod hinanden for så selv at træffe den endelige beslutning. Roosevelts status som en af USA's store præsidenter handler dog først og fremmest om, at han ved at føre USA gennem Den Store Depression og derpå 2. Verdenskrig ikke blot bidrog afgørende til at skabe det moderne præsidentembede, men stod i spidsen for USA's udvikling frem mod global status som supermagt. Præsidentvalget i 1940 🔝Præsidentvalget i USA 1940 var det 39. præsidentvalg . Det blev afholdt tirsdag den 5. november 1940. Valget blev afholdt mens USA var på vej ud af Den Store Depression og i skyggen af 2. verdenskrig, som huserede i Europa. Den siddende demokratiske præsident Franklin D. Roosevelt besejrede den republikanske forretningsmand Wendell Willkie og blev derpå genvalgt til sin tredje embedsperiode.Roosevelt førte i alle meningsmålinger før valget og vandt en komfortabel sejr, selvom han gik tilbage i forhold til sine valgsejre i henholdsvis 1932 og 1936. Han fastholdt sin stærke støtte fra fagforeninger, etniske minoriteter og den traditionelle støtte fra de demokratiske sydstater. Roosevelt sejr var senere medvirkende til den 22. forfatningsændring, der begrænser antallet af valgperioder, en person kan være præsident. Præsidentvalget i 1944 Præsidentvalget i USA 1944 var det 40. præsidentvalg i USA. Det blev afholdt tirsdag den 7. november 1944 og fandt sted under 2. verdenskrig. Den siddende demokratiske præsident Franklin D. Roosevelt besejrede republikaneren Thomas E. Dewey, hvorved Roosevelt sikrede sig sin fjerde embedsperiode. Det var først i forbindelse med 1996-valget, at man igen så en demokratisk præsident vinde genvalg efter at have siddet en fuld embedsperiode. Roosevelt døde d. 12. april 1945 i Little White House, Georgia, USA mindre end tre måneder inde i sin fjerde embedsperiode, kun 63 år gammel. Dødsårsagen var en hjerneblødning, som blot var den sidste ud af en lang række helbredsskavanker, der overgik præsidenten gennem hans levetid. Roosevelt skulle dog, skønt sit svage helbred, vise sig at blive en af de mest markante figurer i amerikansk historie. Han er husket for at lede amerikanerne gennem to af de største kriser, som nogensinde har overgået landet, Den Store Depression og Anden Verdenskrig. Han blev efterfulgt af Truman. Amendment XXII to the US Constitution 🔝Additional amendments to the United States ConstitutionAmendment XXII Ændringsforslag XXII (Ratificeret 27. februar 1951) Afsnit 1 Ingen person må vælges til præsidentembedet mere end to gange, og ingen person, der har haft præsidentembedet eller fungeret som præsident i mere end to år af en periode, hvor en anden person blev valgt til præsident, må vælges til præsidentembedet mere end én gang. Men denne artikel gælder ikke for nogen person, der har præsidentembedet, når denne artikel blev foreslået af Kongressen, og skal ikke forhindre nogen person, der måtte have præsidentembedet eller fungere som præsident i den periode, hvor denne artikel træder i kraft, i at have præsidentembedet eller fungere som præsident i resten af en sådan periode. Afsnit 2 Denne artikel skal være ugyldig, medmindre den er blevet ratificeret som et ændringsforslag til forfatningen af lovgivende forsamlinger i tre fjerdedele af de enkelte stater inden for syv år fra datoen for dens forelæggelse for staterne af Kongressen. 33 Harry S. Truman (D) (1945-1953) 🔝34 Dwight D. Eisenhower (R) (1953-1961) 🔝35 John F. Kennedy (D) (1961-1963) 🔝36 Lyndon B. Johnson (D) (1963-1969) 🔝37 Richard M. Nixon (R) (1969-1974) 🔝38 Gerald Ford (R) (1974-1977) 🔝39 Jimmy Carter (D) (1977-1981) 🔝40 Ronald Reagan (R) (1981-1989) 🔝41 George Bush (R) (1989-1993) 🔝42 Bill Clinton (D) (1993-2001) 🔝43 George W. Bush (R) (2001-2009) 🔝44 Barack Obama (D) (2009-2017) 🔝![]() ![]() Barack Obama er en amerikansk politiker for Det Demokratiske Parti. Han var USA's 44. præsident og sad i to perioder, fra 2009 til 2017. Han er søn af en amerikansk mor og en kenyansk far; gift i 1992 med Michelle Obama. Han voksede op på Hawaii og i Indonesien. Obama tog juridisk embedseksamen fra Harvard Law School i 1991. Det skabte opmærksomhed, da han i sin studietid blev valgt som den første sorte præsident for det højt estimerede tidsskrift Harvard Law Review. Barack Obama havde siden 1985 været involveret i socialt og politisk arbejde i Chicago, og i 1996 blev han valgt ind i delstaten Illinois' lovgivende forsamling. I 2004 trådte han ind på den nationale politiske scene. Han blev valgt ind i Senatet i Washington, D.C. for staten Illinois. Allerede inden valget havde han imidlertid opnået stjernestatus blandt demokrater med en fremragende tale på partiets nationale konvent i Boston. Det første præsidentvalg Obama, der tidligere har skrevet selvbiografien Dreams From My Father (1995) (Arven fra min far, 2004), udgav i 2006 bogen The Audacity of Hope (Mod til at håbe, 2008), der blev en national bestseller i USA. I januar 2007 meddelte han sine intentioner om at stille op til det amerikanske præsidentvalg i 2008. Sejren over Hillary Clinton Trods sine blot to års erfaring som senator lykkedes det ham efter en usædvanlig langvarig valgkamp mod Hillary Clinton at blive nomineret som Det Demokratiske Partis kandidat, og ved valget den 4. november 2008 blev han USA's første afroamerikanske præsident. Valget af Barack Obama blev i brede kredse udlagt som et tegn på, at USA endeligt havde lagt spørgsmålet om race bag sig, og han fik da også opbakning fra et bredt udsnit af befolkningen. Barack Obamas første præsidentperiode Barack Obama overtog som præsident den værste økonomiske krise siden 1930'erne – en krise, der allerede inden hans formelle indsættelse havde gjort omkring 8 mio. amerikanere arbejdsløse. Dertil kom ansvaret for USA's krigsførelse i Afghanistan og Irak. For mange vælgere havde Barack Obamas modstand mod krigen i Irak været en vigtig grund til at stemme på ham, og han havde under sin valgkamp lovet at trække de amerikanske tropper hjem derfra. 45 Donald Trump (R) (2017-2021) 🔝![]() ![]() Donald Trump er en amerikansk politiker for Det Republikanske Parti. Den 20. januar 2025 blev han indsat som USA's 47. præsident, og i årene 2017 til 2021 var han landets 45. præsident. Før Donald Trump gik ind i politik, var han i mange år en kendt forretningsmand, byggematador og realitystjerne. 46 Joe Biden (D) (2021-2025) 🔝![]() ![]() Joe Biden er en amerikansk politiker fra Det Demokratiske Parti. I årene 2021 til 2025 var USA's 46. præsident. I perioden 2009-2017 var Biden USA's 47. vicepræsident under præsident Barack Obama, og ved præsidentvalget i 2020 vandt han over den siddende præsident, Donald Trump. I årene 1973-2009 var Biden senator for delstaten Delaware. Joe Bidens baggrund og tidlige karriere Joe Biden er født i Scranton, Pennsylvania, men familien flyttede under hans opvækst til Delaware. Han er uddannet jurist og blev i en alder af blot 29 år valgt til Senatet. Han blev genvalgt seks gange og var i løbet af sin lange karriere blandt andet formand for både det juridiske udvalg og det udenrigspolitiske udvalg. Joe Biden forsøgte uden held at blive Demokraternes præsidentkandidat i 1998. Hans kampagne blev blandt andet bremset af en sag om en tale, der viste sig at være plagieret fra den britiske labourpolitiker Neil Kinnock. I 2008 forsøgte Biden sig atter som præsidentkandidat, men trak sig hurtigt fra primærvalgene og blev i stedet i august 2008 valgt af Barack Obama som Det Demokratiske Partis vicepræsidentkandidat. Præsidentvalget i 2020 Joe Biden havde det foregående år valgt ikke selv at forsøge at blive Obamas afløser på præsidentposten. Han begrundede det først og fremmest med sorgen efter sin søn Beau Bidens (1969-2015) død året forinden. I foråret 2019 valgte han imidlertid endnu en gang at kaste sig ind i kampen om at blive Demokraternes næste præsidentkandidat. Efter en rusten start, hvor Biden tabte de første primærvalg og af adskillige kommentatorer næsten blev dømt ude, vandt han i slutningen af februar en overbevisende sejr i South Carolina. Det banede vejen for en efterfølgende stribe af sejre, der i juni 2020 sikrede ham de nødvendige delegerede til at blive nomineret som partiets præsidentkandidat. I november samme år stod han over for den siddende præsident Donald Trump ved præsidentvalget, og den 20. januar 2021 blev han indsat som USA's 46. præsident. 47 Donald Trump (R) (2025-2029) 🔝![]() ![]() Donald Trump er en amerikansk politiker for Det Republikanske Parti. Den 20. januar 2025 blev han indsat som USA's 47. præsident, og i årene 2017 til 2021 var han landets 45. præsident. Før Donald Trump gik ind i politik, var han i mange år en kendt forretningsmand, byggematador og realitystjerne. |
|