Omslag til bogen Sølvskatten.
Haslev Sparekasse udgav bogen om fundet, i anledning af deres 75 års jubilæum i 1957.
I denne bog nævnes den 8-årige Otto, som var søn af bagermester Otto Hansen, Terslev, som den ene af de to drenge bag fundet.

Terslev Sølvet på Nationalmuseet.
6575 gram sølv.

Den originale tekst fra J. V. Christensens bog: "Tider og skikkelser i Midtsjællands Historie" Bind III. Skrevet i 1912.
Bemærk de "krøllede" Gotiske bogstaver.

Terslev Sølvet på Nationalmuseet.

Sølvskatten fra Terslev på nationalmuseet.

Udsigt over fundstedet, set fra kirketårnet i Terslev.
Fundstedet er til højre på billedet ca. en fjerdedel inde og ca. en tredjedel fra toppen og ned. Det ligger et nybygget hus på grunden i vore dage.
Billedet kan dateres til ca. 1930.

Kort over Terslev by dateret år 1787.
Sølvskatten blev fundet indenfor området afgrænset af den blå ring.

Videnskab om: Arkæologi, Sølvskatten i Terslev 1911.

Særligt fokus :	Sølvskatten i Terslev 1911.
Sekundært fokus :	Datering af fundet.
Diverse :	Tingregister.
WEB site :	https://gadekrydset.dk/Alamank/Science/?dnr=1 Opdateret: 16/03 2025 - Filstørrelse: 57.4 kBt.

Indholdsfortegnelse :

Nedenstående tekst vises på ca.: 32 skærmsider med 9 illustrationer.

Vikingeskatte 🔝

Hvor skal jeg gemme min skat?
Vikingerne havde store mængder af sølv og smykker, våben og penge med sig hjem fra udlandet. Noget af det har de røvet, noget af det har de fået i løsepenge. Hvor skal de gemme alt det kostbare, når de kommer hjem? Der var jo ingen bank eller boks at lægge det i? Nogen lægger deres skat i et fint skrin med lås og nøgle til. Andre gemmer deres skat. Hemmeligt, måske en mørk nat, graver de et dybt hul enten inde i deres hus eller udenfor i skoven. De lægger deres skatte ind i et tørklæde eller en krukke og lægger det ned i hullet. Så kan de altid grave skatten op igen, når de får brug for den. Kun de selv ved, hvor skatten ligger gemt.

Glemte skatte 🔝

Men – hvis manden, der har gravet sin skat ned, nu dør, før han får fortalt sine børn om gemmestedet, så er den tabt. Derfor siger det tit bip-bip i detektoren, når Tore og Aksel og deres fædre går med deres detektor på marken.

Nogle fund er fra grave, for næsten alle blev begravet sammen med nogle af deres yndlingsting. Det kan være deres smykker og deres våben. Nogle mænd bliver begravet i en skibssætning eller i et skib. Så kan de sejle til Valhal, tror menneskene. Nogle fornemme kvinder bliver begravet i deres hestevogn, for så kan de køre nok så fint til Valhal. Men før vognen bliver lagt i graven, bliver hjulene taget af, og hesten kommer heller ikke altid med.

Fund i jorden 🔝

Der er blevet fundet mange skatte fra vikingetiden i den danske jord. Der er f.eks. fundet over 5000 arabiske mønter, dirrhem. Det viser, at de danske vikinger handlede med arabiske købmænd. Det viser også, at nogle vikinger sejlede helt til de arabiske lande. Der er fundet over 100 torshamre. Det var meget almindeligt at have en torshammer i en kæde om halsen. En torshammer beskytter dig mod det onde. I Vålse på Falster er der fundet en sølvskat på i alt 6 ½ kilo. Den består af smykker og amuletter og mønter. I Vester Vedsted ved Ribe er der fundet en guldskat på ¾ kilo: To halsringe, fem armringe, brocher og guldbarrer.

To guldringe 🔝

En dag gik Merete på 9 år på marken i nærheden af, hvor hun boede, i Neble ved Korsør. Hun så noget, der glimtede. Hun bukkede sig ned og hev det op af jorden. Det var en stor tung guldring til at tage om halsen, på ¾ kilo. Hendes storebror Martin på 11 år ville også finde noget. Han skyndte sig ud på marken og fandt også en guldring, næsten samme sted som Merete. Den vejede ½ kilo. Guldringene er fra bronzealderen.
Det er over 30 år siden nu. Der er fundet mange flere skatte på samme sted siden dengang. Mon ikke, der engang har boet en meget rig og mægtig familie der?

En sølvskat 🔝

For ethundrede-og-nogle år siden, i 1911, gravede nogle drenge for sjov i en have i Terslev, en lille by mellem Køge og Haslev. Da fandt de den største sølvskat, der nogensinde var blevet fundet i Danmark. Det er 6 ½ kilo sølv i alt. Der er både smykker og drikkebægre og et fad og dertil hele 1751 mønter! De 1708 af dem stammer fra de arabiske lande. Hele denne sølvskat blev gravet ned engang omkring 950. Hvordan kan man vide, at det lige netop var på den tid? Det kan man, fordi der står årstal på de fleste af mønterne, og den yngste af dem er fra 944.

De største vikingeskatte i Danmark 🔝

•	2016: Tre amatørarkæologer finder 900 gram armringe af guld og 100 gram sølv.

•	2002: Der blev fundet en sølvskat med 1,3 kilo bæltebeslag og spænder ved Duesminde på Lolland.

•	1911: To drenge fandt en skat med 6,6 kilo sølvsmykker og mønter ved Terslev nær Ringsted.

•	1892: To dragtespænder og en armring blev fundet i Hornelund ved Varde.

•	1859: I Vester Vedsted ved Ribe fandt man en skat med smykker i sølv og guld

•	1835: Tæt ved den gamle strandbred ved Vålse på Falster blev en sølvskat på over 6 kg sølv fundet under markarbejde.

Indledende omtale 🔝

Nedenstående afsnit er gengivet så tro som muligt mod datidens (1912) sprog og stave/skrivemåde (Navneord skrives feks. med stort forbogstav). Afsnittet afspejler ca. 2 sider fra bogen:
"Tider og skikkelser i Midtsjællands Historie" Bind III.
Skrevet i 1912: Copyright må være udløbet for længst.
Genoptrykt i 1930, teksten herunder er fra dokumentet af 1912.

Forfatter
J.V. Kristensen:
Tider og skikkelser i
M i d t s j æ l l a n d s
H i s t o r i e.
III
----------------
Ringsted.
"Folketidende"s Bogtrykkeri.
1912
------------------------------------
Skildringer fra Terslev Sogn.
------------------------------------

Side 156
III
Nylig har jo Terslev By bragt Nutidens slægt en mærkelig hilsen
fra en Tid, om hvilken vi — bortset fra selve Fundene — kun har anelser
og dunkle sagn. Vi sigter naturligvis til det Fund, der den 11.
September 1911 blev gjort paa en gammel Gaards-Tomt (nu Have) i Terslev By.
(Red. 2025: Det nybyggede hus i mellem børnehaven (Den gamle røde bygning ved den gamle kro.) og kirken).

En kilde til kundskab om fortiden 🔝

Her sprang der pludselig en kilde til kundskab om en fjern Fortid.
Hvad fortalte denne kilde? Ja, vi skal ikke foregribe, hvad videnskaben mulig kan udlede gennem sin omhyggelige Bestemmelse af Fundets art og Værd. Men saa meget mente man jo strax at kunne være paa det rene med, at man drog frem af jorden en Skat, som er bleven skjult af dens ejermand — enten det saa er sket for at værne den mod Fjendevold, skjule den for Ransmænd eller for at udslette den af jordens overflade, fordi dens ejer nærede Frygt for at have den gemt paa et for andre Mennesker tilgængeligt Sted.
Være nu som det vil Men Fundets Rigdom paa fremmede Mønter fortæller højt om den livlige Forbindelse, der har været mellem de fjerne egne, hvorfra Mønterne oprindelig stammede, og den plet i Midtsjællands indre, fra hvilken de ca.900 år senere dukkede frem af jordens skød.
I gamle Dage paastod man jo ellers, at der „brændte lys" for de gamle skjulte Skatte. Der er spildt megen kraft, øvet meget Mod og skabt megen Hjærtebanken paa de gamle Fortællinger om lyset, der brændte over skatten. Her har gennem aarhundrederne Slægt efter slægt bogstavelig vandret hen over den Gaardsplads, i hvis Muld 5katten laa. Og der har intet lys brændt!
Nej, det har der ikke; men for hver Gang nænsomme Hænder hæver en saadan Skat, tændes der nye lys over vort Fædrelands og dets forskellige egnes Historie. Hvert fund har sit Særpræg, men alle indeholder de dog ogsaa vidnesbyrd om det Fælles.
Desværre fortæller de os intet om den Mand, der har Haft sin Bopæl der, hvor Skatten blev fundet i Anno 1911. Han var en Mand uden Navn i vor Historie. Og Han bekræfter derfor indirekte, hvad vi tidligere har bemærket, at Navne kender vi saa godt som ikke i vore Bondebyers Historie.

Red.: En smuk omtale fra en historikers hånd, af et fund der endnu ikke er efterforsket af arkæologerne.

Sølvfundet i Terslev 🔝

100 meter øst for kirken, hvor der i en længere periode var legeplads for børnehaven og senere blev bygget et etplanshus, fandt 2 drenge den 11. september 1911 en nedgravet sølvskat, som stammede fra vikingetiden.
Dette er en af de største sølvskatte fundet i Danmark, og den er nu udstillet på Nationalmuseet.
To drenge fandt i 1911 en sølvskat ved Terslev på Sjælland. Den indeholdt 6,6 kg sølv, herunder 1.751 mønter, hvoraf de 1.708 var arabiske. Den yngste mønt var fra år 944, og skatten blev nedgravet i anden halvdel af det 10. århundrede.
De to Terslevdrenge kan identificeres som hhv. den daværende bagers søn, Otto, og hans legekammerat, som senere blev fader til den navnkundige, Erling Larsen, der boede på hjørnet af Byvænget i mange år.

Sølvskatten fra Terslev, smykker fra vikingetiden 🔝

Sølvskatten fra Terslev på Sjælland indeholder 6.6 kg sølv inklusive 1751 mønter, hvoraf de 1708 er arabiske. Den yngste mønt er fra år 944, og skatten blev nedgravet i anden halvdel af det 10. årh. Genstandene er hals- og armringe, kæder med toiletredskaber og dragtsmykker. Desuden et drikkeservice med fire nordiske bægre og en stor skål med bukler, der muligvis stammer fra Persien. Et fragment med den latinske indskrift ..BATIS.. er fra et alterfad (patene).
Du kan se sølvskatten fra Terslev sammen med andre skatte fra vikingetiden i udstillingen om Danmarks Oldtid.

Terslevfundet 🔝

Oprindelig forfatter AP
Terslevfundet, en af Danmarks største sølvskatte fra vikingetiden, fundet 1911 i byen Terslev på Sjælland; nu på Nationalmuseet.

Skatten vejede 6575 g, og heraf udgjorde mønterne 1858 g; de omfattede især kufiske mønter, nogle europæiske samt 18 danske mønter. Derudover indeholdt skatten et sæt drikkeskåle, sølvsmykker, et forgyldt og nielloindlagt toiletgarniture, brudsølv og barrer. Fundets yngste mønt, fra Northumbria, er slået 941-942.

MØNTFUND I SORØ AMT, Terslev sogn 🔝

Af Georg Galster.
Fra Vikingetiden dateres derimod Sorø Amts største Sølvfund, der tilsammen vejede 6576 Gram: Skaale, Ringe og andre Sølvsager foruden Mønter.
Det var nogle Drenge, der i September 1911 gravede Huller i en Have i Terslev By, som blev de lykkelige Findere.
Der fremkom 434 hele eller mindre beskadigede Mønter og 1317 Brudstykker.
Af europæiske var der kun 28 hele og 15 Brudstykker: 10. (og 8) danske, IO angelsaksiske, 3 franske, 4 (og 7) tyd ske og l italiensk. Resten var kufiske (arabiske) Mønter.
Mange af mønterne var brudstykker. Der var 1708 arabiske dirhem fra Kufah i det nuværende Irak. Der var 28 hele og 15 brudstykker fra Europa; 10 fra England, tre fra Frankrig, 11 fra det tyske område og et fra Italien. Derudover var der 18 fra Danmark, hvoraf de otte var brudstykker fra Hedeby. De ældste mønter var slået i år 706 e.Kr, mens de yngste var fra 944.
De danske Mønter var fra Hedeby og af to forskellige Typer, den ene af ejendommelig nordisk Præg, den anden en Efterligning af Karl den Stores Mønt fra Dorestad. De angelsaksiske Mønter var slagne for Kongerne Alfred (871-901), Edward (901-925), Æthelstan (925-941), Eadmund (941-946) og for Olav Quaran (942-944 og 949-952) i Northumberland.
De franske Mønter var prægede for Kongerne Karl den Skaldede (840-875) og Karl den Enfoldige (898-923) og for Hertug Vilhelm af Normandiet (927-943).
De tyske Mønter var fra Ludvig II (856-875), Ludvig Barn (899--911), Karl den Enfoldige (911-923) og Otto I som Konge (936-962). Den italienske Mønt var fra Berengar som Konge (887-900). De arabiske Dirhemer var slagne under de umaijadiske og abbasidiske Kalifer og under samanidiske Fyrster. Et Par enkelte var fra Zeidider og Volga-Bulgarer. Disse kufiske Mønter bærer ikke blot Navnet paa Møntherre og Prægningssted, men ogsaa Aarstal. Den ældste af disse Mønter er slaaet i Aaret 87 efter muhammedansk, 706 efter vor Tidsregning, den yngste er fra 333 d. e. 944.
-
Vikingetogene mod Vest har før Ethelreds og Sven Tveskægs Tid sat sig forholdsvis ringe Spor i de hjemlige Møntfund; desto større har Importen været Østfra af arabisk Mønt, der har fulgt Handelsvejen fra Centralasien ad Volga til Holmgaard (Novgorod) og derfra af nordiske Købmænd er ført over Gulland til Birka eller Hedeby.
-
Terslevskatten maa være lagt i Jorden kort efter Midten af det niende Aarhundrede ved den Tid, da Harald Blaatand "vandt sig hele Danmark og Norge og gjorde Danerne kristne".

Den lange version: 🔝

Et lykkeligt Spadestik i September 1911 bragte den indholdsrige og smukke Sølvskat, for Dagen i Landsbyen Terslev, en Mils Vej Nord for Haslev.
Findestedet var en Have i Byen selv, og Fundhistorien frembyder de samme Træk som næsten alle Beretninger om Skattefund. Dennegang var de lykkelige Findere et Par Smaadrenge, som var sat til at grave Huller i Haven. Intet Mærke af nogen Art forraadte, hvad Jorden gemte. Da de var naaede gennem det omtrent metertykke Muldlag, stødte Spaden overligt i Lerundergrunden paa en sort Genstand, som, da den var kommet op, viste sig at være en stor, flad Sølvskaal; ved tilkaldte Folks Hjælp var snart i broget Mængde Skaale, Kæder, Ringe, Mønter o. s. v. oven Jorden.
Rygtet om det mærkelige Fund bredte sig hastigt, og medens man paa Stedet fortsatte Eftersøgningen, indløb der da gennem Birkedommerkontoret i Haslev Meddelelse om Sagen til Nationalmuseet. Saa snart som muligt indfandt dettes Repræsentant sig paa Stedet og erkendte straks, at man stod overfor et efter danske Forhold usædvanlig rigt og anseligt Sølvfund af den for det nordiske Hedenskabs sidste Aarhundreder ejendommelige Art. løvrigt var Skatten paa dette Tidspunkt i Hovedsagen allerede fremdraget, og en Efterundersøgelse saavelsom omhyggelig Harpning af Fylden fra det opgravede Hul forøgede vel Mængden af mindre Stykker Ringsølv og smaa Møntfragmenter men bragte intet væsentligt nyt.
Fundet overførtes da i sin Helhed til Nationalmuseet, hvor det blev underkastet en omhyggelig Behandling, hvorved hvert enkelt Stykke rensedes og et og andet beskadiget helt eller delvis blev istandsat.
Saaledes er Skatten da ikke set in situ af nogen Archæolog. Efter Findernes Forklaring har samtlige Sager ligget tæt samlede i en Bunke, og formentlig har da Skaalene, efter den stærke Oxydering paa Udsiden at dømme, ligget øverst og yderst med Bunden i Vejret. Spor af en Beholder iagttoges ikke, saaledes at denne, der neppe oprindelig kan have manglet, maa antages at have været af forgængeligt Materiale, et Træskrin, en Læderpung, et Stykke Tøj el. lign.

Artiklen "Sølvskatten" udgivet af Haslev Sparekasse 🔝

"Sølvskatten" i Terslev, udgivet i 1957. (Se artiklens forside øverst i v. spalte)

En solfyldt septemberdag i året 1911 gik den 9-årige Otto, søn af bagermester Otto Hansen, Terslev, og legede i sin fars have. Sammen med en kammerat fik han lyst til at grave en hule, en rigtig dyb hule, og mærkeligt nok blev han tilskyndet hertil af faderen, som mente, at der under det fede muldlag måske fandtes perlegrus, som kunne anvendes til havens gange.
De to små drenge gravede, så sveden haglede af dem. Netop som de troede, at nu var de ved perlegruset, skete der noget. Spaden stødte på noget bliklignende metal, og endnu et spadestik blottede et af dette århundredes største oldtidsfund i Danmark, eller, som det hedder i samtlige meddelelser, det største fund siden Guldhornene fandtes ved Gallehus i Sønderjylland.
Hvad mulden gemte, var et væld af kostbare smykker såsom armringe, halsringe, fingerringe, halskæder, flere smukke sølvskåle, et stort antal mønter samt en del sølvstænger eller barrer, der i sin tid var blevet anvendt som betalingsmiddel på den måde, at man simpelthen klippede et stykke af og vejede det.

Gemt i ufredstid

En sådan sølvskat måtte sætte fantasien i sving. Teorier og fortolkninger manglede det da heller ikke på. Nogle var af den opfattelse, at der var tale om et gammelt gudeoffer, andre, at skatten havde tilhørt en af de mange høvdinge, som i oldtiden holdt til på netop denne del af Sjælland, men det eneste helt sikre var, at sølvskatten stammede fra før år 975.
Findestedet var som nævnt en have, der var anlagt på tomterne af en gammel gård, der i sin tid hørte under Bregentved. Medens skåle og smykker i en udstrakt grad vidnede om dansk-nordisk smag, var langt de fleste af mønterne fra vesteuropæiske og arabiske lande, og sagkundskabens undersøgelser syntes at vise, at sølvskattens ejer havde været en velhavende sjællandsk storbonde. Fraværelsen af guld vidnede i hvert fald om, at ejeren tilhørte et samfundslag, der ikke rakte til det kostbareste, men som ønskede sig meget af det næstbedste, og da de enkelte dele af fundet var præget af samme smag, må man se bort fra, at det har drejet sig om en vikings sammenrapsede gods. Mest sandsynligt er det, at sølvskatten er blevet gravet ned i en ufredstid og af en eller anden grund er blevet glemt.

Praktisk taget alle smykker bærer tydelige spor af at være brugt, og det, at de er taget fra den hals og de arme, som har båret dem og slidt dem og ikke siden har fundet deres plads igen, rummer velsagtens en eller anden voldsom historie. Oldtidens mennesker har levet og slidt deres sølvtøj som vi.
De har vendt og drejet skillingen - dengang penge - der var vandret den eventyrlige vej fra orienten og op til skovøen i Østersøen eller fra England over Vesterhavet med et eller andet aftryk af en blodig finger. Fordi smykker såvel som mønter var præget af menneskers liv og færden, var sølvskatten - givet tilbage fra jordens skød onsdag den 13. september 1911 - også noget håndgribeligt arvegods fra de gamle og et udtryk for, at de har levet og udfyldt tiden og tilværelsen lige så menneskeligt som vi.

Registrering af oldtidsfundet 🔝

Fundet bestod af følgende Dele, alle af Sølv:
Maalene er bestandig angivet i Meter.

Listning af fundets enkeltdele 🔝

Nedenstående 77 punkter er en meget detaljeret oplistning af de tusindvis af af enkeltstykker fra fundet.
Sproget i oplistningen er meget fagligt udformet og med mange forkortelser og dermed svært læst. Afsnittet er kun medtaget for fuldstændighedens skyld. (Ikke pligtlæsning i sin helhed.)

1. Skaal 🔝

Højde: 0.037 2 , Tværmaal: 0.138.
Skaalen er dannet af tyndt Sølvblik, i hvilket der fra den indvendige Side er uddrevet Bukler, der danner som en Bladkrans omkring de stærkt skraanende Sider. Konturerne er fremhævede ved brede, fra den udvendige Side inddrevne Punkter. I Bunden er opdreven en rund, flad Bukkel og derom en Krans af Buer, Linjerne ogsaa her fremhævede ved inddrevne, brede Punkter. Paa udvendig Side er under Mundingsranden graveret et Baand af parallele Linjer.
Udsiden er stærkt oxyderet, mens Indersiden, der viser tætte Hammermærker, er ren. Let beskadiget paa den ene Bukkel ved Fremgravningen.

2. Skaal 🔝

Skaal af tyndt Sølvblik med fortykket, svagt indadbøjet Kant som Sophus Midler: Ordning II. 672 1 ; H.: 0.036,
Tvm.: 0.086—92, idet Skaalen er noget skæv.
Udsiden oxyderet, mens Indersiden er ren og med Hammermærker som foregaaende. Beskadiget af Spaden og restaureret; nogle Smaadele af Siderne mangler.

3. Skaal 🔝

Skaal som foreg., afb. H.: 0.032, Tvm.: 0.068. Udvendig under Mundingsranden indridset en dobbelt Linje, hvorunder en Bord af dobbeltkonturerede Trekanter med Spidsen nedad. Hammermærker paa Ind- og Udside.
En svag Patina paa Udsiden er fjernet og en mindre Bukkel fra ny Tid rettet ud.

4. Skaal 🔝

Skaal som foreg.; H.: 0.025, Tvm.: 0.054. Hammermærker som paa foregaaende. Under Bunden men ikke centralt er flygtigt og usikkert med et spidst Instrument, saaledes at den tilbagetrængte Metalmasse ses i Linjernes Kanter, indridset en Thorshammer hvor de fine, dobbelte Ridslinjer, hvormed Hammerhovedet delvis er tegnet, ved Reproduktionen næsten ganske er smeltede sammen til enkelte, tykke Streger).

5. Skaal 🔝

Skaal, som foreg.; H.: 0.025, Tvm.: 0.053. Hammermærker som paa foreg. Midt under Bunden er omhyggeligt indgraveret et Trique-traornament, som dog nu næsten er afslidt; kun den yderste Del af de to Arme ses klart; af den tredje Arm erkendes kun svage Spor; Midterpartiet er helt forsvundet. Jævn Patina udvendig og delvis indvendig.

6. Kæde med Dyrehoveder 🔝

afb. PI. I, hvor der af Kæden selv kun er medtaget afbrudte Stykker; sammensat af 4 Stykker, alle næsten lige lange: 0.37; den samlede Længde saaledes 1.48. Stykkerne sammenholdes ved 3 Nagler, den midterste 0.028, de andre hver 0.021 lange, som tillige tjener til Midterakser i tre hule, med Filigranpaalægning prydede Kugler af tyndt Sølvblik. Til hver Side afsluttes Kæden med et Dyrehoved, der har Form af et paa Undersiden fladt, fortil tilspidset og lukket Rør med Filigranpaalægning paa Oversiden, og som fastholdes til Kæden ved en kort Nagle gennem det bageste Parti. I Dyrets gennemborede Snude er anbragt en Ring, 0.029 i Tvm. Kædefletningen er simpel, dannet af smaa sammenbøjede Ringe af svær Traad, der er forenede saaledes, at hver enkelt griber frem over den nærmeste og hages fast i den næstfølgende. Kædens Tykkelse: 0.01. Arbejdet er omhyggeligt og regelmæssigt.
Kæden selv er uskadt; af Kuglerne er kun den ene af de mindre bevaret hel paa Kæden, de to andre delvis rekonstruerede af forefundne Fragmenter, men endnu begge meget ufuldstændige. Af Dyrehovederne er det ene fuldt bevaret paa Kæden, af det andet forefandtes løst den forreste Halvpart med Ringen samt et mindre Stykke af den bageste Del.

7. Toiletsmykke 🔝

afb. PI. II i Midten, hvor kun mindre Stykker af Kæderne er medtagne, bestaaende af følgende Dele: 1) Kæde, 0.390 1., dannet af et 0.225 1. Kædeslykke af regelmæssigt og smukt Arbejde, hvortil ved klodsede Sammen flikninger er føjet to spinklere Stykker af ringere Arbejde. Kæden afsluttes til den ene Side af en Ring, 0.033 i Tvin., til den anden af en lignende, 0.027 i Tvm.; i denne sidste hænger to Kædestumper, henholdsvis 0.023 og 0.042 lange. 2) Øreske, 0.083 lang, dannet af en trind Stang med svagt aftagende Tykkelse fra Midten mod Enderne, nedadtil med skeformet Udvidelse, foroven med et Hovedstykke, formet som et Dyrehoved, der gaber over Stangen, meget fint Arbejde og med svage Spor af Forgyldning; Hovedet er gennemboret, og i Hullet sidder en riflet Ring, hvori et 0.226 langt Kædefragment. 3) »Neglekradser«, 0.106 lang, formet som en tveægget Dolk med Fæste. Dette er oventil udvidet med en trapezformet, flad Plade, der er prydet med en paa begge Sider nøjagtig ens Dyrefigur i Baandslyngninger; omkring Dyrenes Hals er lagt en Perlesnor, og over denne er Hovederne, der ved Nielloindlægning er karakteriserede som to symmetrisk modstillede Fuglehoveder med krumme, krydsede Næb, samlede til en rund Knop; deri en riflet Ring med et 0.140 langt Kædestykke. Arbejdet er af den fortræffeligste Art. Nielloindlægning i rigt Maal anvendt til Detailtegning. Paa Hovedstykket Spor af Forgyldning.
Til Kæden hører sikkert et 0.078 langt Fragment af nøjagtig samme Art og Drøjde.
De i Øreske og »Neglekradser« anbragte Kæder svarer nøje til Kædestumperne ved den sidste af de under 1) nævnte Ringe og hører utvivlsomt sammen med disse.
Om der mangler enkelte Led, kan ikke afgøres, men er næppe sandsynligt, idet
Sammenføjningen giver passende Længdeforhold, henholdsvis 0.351 og 0.347, regnet fra Ringen til Genstandenes nederste Spids.

8. Halsring 🔝

Tvm.: 0.22, Tykkelse indtil 0.012; dannet af tre trinde, svære, mod Enderne tyndere Stænger, som er snoede sammen. 1 Mellemrummene imellem dem er lagt en tynd Snor af to sammensnoede Traade. De yderste Stykker af Stængerne er hamrede sammen til llade Plader, af hvilke den ene danner et Øje, den anden er afsluttet med en Hage. Pladerne bærer paa udvendig Side indslagne Ornamenter, paa Øjet Firkanter med et ophøjet Punkt, paa Hagen Trekanter, ligeledes med et Punkt.

9. Halsring 🔝

Tvm.: 0.16, Tykkelse indtil 0.01: som foreg., kun er Enderne ikke udhamrede som Plader men forenede i trinde Stænger, der danner Kroge med oprullede Spidser (som Montelius: Kulturgeschichte Schwedens).

10. Halsring (?) 🔝

Tvm.: 0.12, Tykkelse indtil 0.004; ganske som Nr. 9, men meget spinkel. Den var noget forbukket, men er rettet ud.

11. Halsring 🔝

snoet af tre Stænger, hver bestaaende af to sammensnoede, Vs. tykke Traade. Den er ufuldstændig, idet Enderne er af huggede. Længden af det bevarede 0.335, Tykkelse indtil 0.045.

12. Endefragment af en Halsring 🔝

dannet af 2 x 2 sammensnoede, tykke Traade; trind, krogdannet Spids som ved Nr. 9. Længde: 0.145. — Fragment af samme Art og Drøjde, L.: 0,165.

13. Et Stykke meget ujævn Snoning 🔝

af 3 x 2 Traade, forbukket i Trekantform og afhugget for Enderne. Sikkert Fragment af en Halsring som Nr. 11. Længde: 0.25, Tykkelse indtil 0.006.

14. Fragment af en svær Halsring 🔝

af 3x2 sammensnoede Stænger. Længde: 0.085.

15. 6 Endestykker af snoede Ringe med Kroge 🔝

som Nr. 9, afhugne eller afbrudte. Længde: 0.03—0.082.

16. 4 Fragmenter af flade, tynde Endeplader til Ringe 🔝

med indslagne Ornamenter, som paa Nr. 8.

17. Armring 🔝

Tvm.: 0.085 x 0.092, Tykkelse indtil 0.011, dannet af to trinde, svære Stænger, hvorimellem en Snor af to Traade. Lukket dannes af et fast, udvendig smukt profileret, paa den indvendige Side fladt Led, der ser ud som en Skyder, jfr. »Ordning« II.

18. Armring 🔝

Tvm.: 0.072x0.082,Tykkelseindt. 0.01, dannet af tre trinde, svære, sammensnoede Stænger med en Snor af to Traade imellem. Mod Enderne sammenhamrede til trinde, spidst tilløbende Stænger, hvis yderste Spidser er viklede om hinanden.

19. Armring 🔝

Tvm.: 0.066x0.083, Tykkelse indt. 0.008; dannet af to trinde Stænger med en Snor af to Traade imellem. Lukke som foreg.

20. Armring 🔝

Tvm.: 0.075 x 0.080,Tykkelseindt. 0.012; dannet af to trinde, svære, spidst tilløbende Stænger; hver af dem er lukket ved en Sammenslyngning som paa foreg., og de sammenslyngede Stykker er vinkelbøjede, saa at der fremkommer et rudeformet Lukke.

21. Armring 🔝

Tvm.:0.067 x 0.084,Tykkelseindt.0.011; som foregaaende, men ringere Arbejde; Stængerne ret kantede, Snoningen meget løs.

22. Armring 🔝

Tvm.:0.072 x 0.082, Tykkelse indtil 0.008; som 21, men tættere Snoning.

23. Armring 🔝

Tvm.: 0.062 x 0.089, Tykkelse indtil 0.008; som foreg., men meget daarligt Arbejde; den ene Stangs Ender er afhuggede, saaledes at Lukket blot dannes ved en Sammenslyngning af den anden Stangs Spidser.

24. Armring 🔝

næsten kredsrund; Tvm.:0.058,Tykkelse 0.004; som foregaaende, men lille og spinkel.

25. Armring 🔝

Tvm.: 0.075 x 0.083, Tykkelse indt. 0.011; dannet af 3 x 2 sammensnoede, trinde, mod Enderne tilspidsede Stænger; lukket ved, at alle tolv frie Ender er flettede sammen eller viklede om hinanden paa en ret klodset Maade.

26. Armring 🔝

Tvm.: 0.063 x 0.085, Tykkelse indt.
0.008; dannet af en Stang med rhombisk Tværsnit, tilspidset mod Enderne, der er forenede i en Spiralslyngning. Paa hver af de to udvendige Sider to Rækker indslagne Trekanter, der berører hinanden ined Spidserne, saaledes at de danner rhombiske Mellemrum; i hver af Trekanterne tre ophøjede Punkter.

27. Fragment af en Armring som Nr. 26 🔝

Længde: 0.071; dog kun een Række indslagne Trekanter paa hver af de to ydre Sider.

28. Armring 🔝

Fig. 10—11, Tvm.: 0.064x0.072 i indv. Maal, indtil 0.092 i udv. Maal. Vægt 190 gr. Ringen danner et sluttet Rør, hvis svære, konvekse Udside er udarbejdet som et aabent Net med fladt hvælvede Knopper over Traadenes Krydsningspunkter, mens Indersiden er flad, uornamenteret. Bredden stiger fra 0.011 til 0.080. Paa det bredeste Parti afbrydes Netværket ved et svært, tredelt Tværbaand, over den smalleste Del af to med et svært Krydsbaand forbundne, lodrette Ottetalsslyngninger i gennembrudt Arbejde (imiteret Lukke?). I Indersiden paa det bredeste Sted en bred, korsformet Udskæring. — To Knopper af Netværket afbrudt, ellers uskadt.

29. Et større, sammenbukket og to smaa 🔝

ganske smaa Fragmenter af en Armring som Nr. 28.

30. Fragment af en Armring som »Ordning« II 🔝

Længde 0.025.

31. Fragment af en Armring af Type som Montelius 🔝

Sv.Forns.599, Kulturgeschichte Schwedens. Længde 0.023.

32. Fragment, afhugget for begge Ender 🔝

af en trind Stang med indslagne Stregmønstre, udvidende sig i en mangekantet, massiv Knop, paa hvis plane Flader indslagne Kredse. Formentlig den ene Endeknop af et Ringspænde af Type »Ordning« II.

33. To Fingerringe, dannede af svære, flade Baand 🔝

bredest over Midten; Typen nærmest som Montelius: Sv. Forns. 619. Den ene lukket ved, at de spidst tilløbende Ender er viklede sammen, den anden aaben. Tvm. henholdsvis 0.020 og 0.024, største Bredde 0.012 og 0.006. — Et Fragment af en lignende.

34. Rundt Hængesmykke 🔝

med bred, rørformet Øsken, afb. PI. I i Midten; Tvm.: 0.044. Paa en rund Plade af Sølvblik med vedhængende, til Øsken ombøjet, bredt Baand er med dobbelt Traad lagt fire sammenstillede, ved smaa Tværbaand forbundne Dobbeltspiraler; i Vinkelhjørnerne pæreformede Figurer; Pladen kantes af et smalt Bælte af tre Traade, af hvilke den yderste er bøjet op langs Kanterne af Øskenbaandet og fastloddet i en regelmæssig Bue paa Bagsiden. Midt paa Pladen ses Rester af en paaloddet, ringformet Kant, der synes at have dannet Indfatning til en Sten.
Traaden er riflet paa tværs, men stærkt forslidt. — Smykket har i Oldtiden været overbrudt tæt under Øskenbaandet og er repareret ved Hjælp af et smalt, bøjet Metalbaand, som er fastgjort paa Bagsiden med fire Nagler, hvis Hoveder ses paa Forsiden.

35. Rundt Hængesmykke med Øsken 🔝

Tvm.:0.035;ganske som foregaaende; i Vinkelhjørnerne mellem Spiralerne smaa Rundkredse; Midterpartiet fladt, dekoreret med Kugler og Traadkredse; langs Kanten kun een Snor.

36. Rundt Hængesmykke med Øsken 🔝

afb. PI. II foroven t. v.; Tvm.: 0.035; ganske som foregaaende; Midterpartiet dog halvkugleformet opdrevet og belagt med Kugler og Kredse; 2 snoede Randsnore. — Enkelte Kugler mangler, ellers uskadt.

37. Rundt Hængesmykke med Øsken 🔝

Tvm.: 0.031;
ganske som 36, dog kun een Kantsnor. — Midterpartiet trykket fladt og eskadiget, saaledes at nogle mindre Stykker mangler.

38. Rundt Hængesmykke med Øsken 🔝

afb. PI. II forneden t. v.; Tvm.: 0.033; som 34—37, dog med 5 Dobbeltspiraler om det opdrevne, halvkugleformede Midterparti, paa hvilket ligeledes er lagt 3 Dobbeltspiraler. Arbejdet overordentlig fint og omhyggeligt. — Overbrudt i flere Stykker og restaureret; omtrent 1 /6 af Pladen samt en stor Del af Filigranpaalægningen mangler.

39. Rundt Hængesmykke med Øsken 🔝

Tvm.: 0.030; har været omtrent som Nr. 36. — Overbrudt i flere Stykker; knap Halvdelen sammensat; Resten mangler.

40. Fragment af rundt Hængesmykke 🔝

afb. PI. II forneden t. h.; Tvm.: 0.028; som de foregaaende, dog kun 3
Dobbeltspiraler; i det trekantede Midterparti mellem disse er indføjet en lille, blank Sølvplade, hvori en Trekanttegning indlagt med Niello. Arbejdet særdeles fint og omhyggeligt. — Omtrent Halvdelen med Øsken mangler.

41. Rundt Hængesmykke med Øsken 🔝

afb. PI. I i Midten foroven; Tvm.: 0.035; dannet af to Plader, der sammenholdes ved et Kantbaand af to snoede Traade. Den øverste Plade er prydet med et regelmæssigt Baandmønster, fremstillet af et tredobbelt Baand af snoede Traade og med Uddybning af Grundfladen i Slyngernes Øjer; i Midten et ligearmet Kors, i Mellemrummene mellem Slyngerne Trekanter, tæt fyldte med smaa Kugler.

42. Rundt Hængesmykke med Øsken 🔝

ganske som foregaaende. — Restaureret; næsten det halve af Randen mangler.

43. Rundt Hængesmykke med Øsken 🔝

Tvm.: 0.035; lignende Nr. 41—42, men Baandslyngningen, der er ret uregelmæssig og forvirret, har 3, ikke 4 Par Øjer, i hvilke Grundfladen er grovt uddybet; Slyngerne lagte med en svær, af to Traade snoet Snor; dobbelt Kantsnor og indenfor den en Krans af Smaakredse. Overbrudt og sammensat, dog endnu mindre Defekt nær Midten.

44. Rundt Hængesmykke med Øsken 🔝

Tvm.: 0.031. Ganske som Nr. 41. Til Grundplade er benyttet en kufisk Mønt, til hvilken den øverste Plade, idet Kantsnor mangler, fastholdes ved 8 Nagler, hvis brede Hoveder ses i Slyngernes Øjer. — Den midterste Del af den øvre Plade mangler.

45. Rundt Hængesmykke med Øsken 🔝

afb. PI. II foroven t. h.; Tvm.: 0.034; Hjulmønster med krumme Eger (»det
løbende Hjul«). Mellem Egerne, som dannes af riflede Traade, er anbragt Rækker af Kugler, af hvilke hver er omgivet med en Snor. Den opdrevne Bukkel i Midten ligeledes dekoreret med Kugler.

46. Fragment, af et Hængesmykke 🔝

som Nr. 45; Tvm.: 0.033; den ganske smalle Øsken er fastgjort med to Nagler, hvis Hoveder ses paa Forsiden.

47. Fragment af et rundt Smykke 🔝

Tvm. omtr. 0.033; dannet af en enkelt Plade med dobbelt Randsnor; Pladen er prydet med tæt sammenstillede Kegler af oprullet, ganske fin Traad. I Mellemrummene Smaakugler. Arbejdet overordentlig fint.

48. Fragment af et større, rundt Smykke 🔝

Fragmentet viser en opdreven Bukkel med Filigranpaalægning.

49. Trapezformet fladt Hængesmykke 🔝

af svært Sølvblik, 0.027 x 0.015—0.019; paa Forsiden er med grov Traad udført samme Motiv som paa Hængesmykkerne 34—40: tre sammenstillede, ved Tværbaand forbundne Dobbeltspiraler, der snor sig op om imiterede Naglehoveder. Langs Randen en Kantsnor. Arbejdet yderlig klodset og daarligt.— Paa Bagsiden Rest af en Lodning, hvortil passer en løst forefunden Øsken.

50. Fragment af et Spænde? 🔝

0.052 x 0.022; ved den ene Ende to med Nagler fastgjorte Øskener, af hvilke den ene er gennnemslidt. Oversiden ved aabne Fletbaand af tynd Traad inddelt i tre Felter; i det midterste et Hjul med fire Eger, i hvert af de andre en hul Pyramide af Sølvblik med et Naglehoved i Toppen. Ret tarveligt Arbejde.

51. Lille Daase af Sølvblik (Amuletgemme?) 🔝

afb. PI. Il t. h. midterst. Dannet af et omtrentlig cylindrisk Rør, 0.028 h., 0.015—16 br.; ved en Snor omkring Midten er den udvendige Rade delt i to lige brede Bælter med samme, af grov Traad udførte Mønster (Motivet ses udfoldet Fig. 20). En tynd, med Buemønstre prydet Bund foreligger løst hertil. Det fladt hvælvede, med Traadspiraler dekorerede Laag har været forsynet med et Rør af tyndt Blik, der har passet i Daasen; men Røret er knækket og Halvdelen af det sidder løst i Daasen; gennem denne er tæt under den øverste Kant drevet en Tværnagle, og omkring den er fastgjort en svær Sølvtraad, der som en Strop er ført op gennem et Hul i Toppen af Laaget, saaledes at hele Stykket derved er indrettet til Ophængning.

52. Perle af svært Sølvblik 🔝

afb. PI. II t. v. under Ørenringen; 0.017 x 0.019; af Form som to med Grundfladerne sammenstødende Kegler med afskaarne Spidser. Rigt dekoreret med Filigran: 2x3 sammenstillede Dobbeltspiraler; alle Mellemrum udfyldte med smaa Kugler. Hele Perlen er stærkt forslidt. — Det meget store Hul igjennen i den med de stærkt slidte Kanter synes at vise, at den har tjent til Skyder paa en Kæde.

53. Fragment af en større Perle 🔝

med store Spiraler som »Ordning« II.

54. 3 smaa Perler af tyndt Sølvblik 🔝

af Form som fladtrykte Kugler; ved Tværbaand forbundne Dobbeltspiraler er paalagte med grov Traad. Meget lignende de i Teckn. ur Stat. histor. Mus. H. 2, PI. I afbildede Perler med det samme Motiv.

55. Perle som foregaaende 🔝

men mere kugleformet; i Stedet for Dobbeltspiralerne er paalagt store S-spiraler. — I denne Perle forefandtes en lille Stump Traad.

56. Perle, lille, af ret svært Sølvblik 🔝

om Midten et bredt, cylindrisk Bælte af Kugler. Omtrent som Sv. Fornsak.

57. Seks Per1er af tyndt Sølvblik 🔝

aflange, dekorerede med Bælter af meget fln Filigrantraad, udslagne Smaabuklerm. m. Længde 0.015—0.021. — 2 Fragmenter af lignende. — I en af de hele Perler fandtes en lille Stump Traad, der ved Prof. Bille Grams Undersøgelse er paavist at være Hør.

58. Ørenring 🔝

afb. PI. II t. v. i Midten; Tvm.: 0.018; dannet af en spinkel, cirkelbøjet Bøjle, om hvis nederste Halvdel er lagt et tyndt Stykke Sølvblik med udslagne smaa Bukler og en Bølgelinje af fin Traad. Ved Bøjlens Underkant to Par smaa Ringe til Ophængning af Kæder; et tredje Par knækket af.

59. En Bracteat 🔝

(Hauberg: Myntforhold i Danmark indtil 1146. PI. I. Hedebybracteater Nr. 1) ombøjet som en trekantet Kapsel (Amuletgemme?). Gennem det ene Hjørne en Strop af tynd Traad med sammenviklede Ender. — I Kapslen laa en Klump organisk Stof, som ved Prof. Bille Grams Undersøgelse er paavist at være Bivox.

60. Randfragment af et Sølvkar 🔝

0.026 x 0.018; afklippet for Enderne og den indre Langside, vilkaarlig bøjet efter Bredden. Det viser et Stykke af et Inscriptionsbælte, indrammet af fordybede Linjer. Der læses tydeligt BAT I S; til højre er Stykket overbrudt i Staven af det næstfølgende Bogstav; da den danner en stump Vinkel med Grundlinjen, kan den p. 17 kun være det første Ben af A eller M; den yderste Spids af en Tværstreg, som er synlig ved Stavens øverste Ende, viser, at det er A. Dette A har været en ubetydelig Smule højere end de foregaaende 5 Bogstaver. Forgyldning i alle fordybede Linjer. — Fragmentet maa stamme fra en flad Skaal, hvilket ogsaa fremgaar aflndskriftens Stilling. Der kan næppe tænkes paa andet end en Alterpatena.

61. 2 mindre Skiver Sølvblik 🔝

Tvm.0.025 (Møntblanketter?). — Fragment af et rundt Stykke Sølvblik med indstemplede Ornamenter. for Størstedelen meget ubetydelige Fragmenter af glat Sølvblik, nogle hidrørende fra runde Skiver med indstemplede Ornamenter som Måndsbl. 1882.

62. Stykke Sølvblik 🔝

udklippet i Form omtrent som et Vindsel af en Plade eller et Baand af tyndt Sølvblik med smukt graverede Ornamenter, 0.022 højt. Ved den øverste Rand et lille Hul. Sikkert bestemt til Ophængning paa Kæde ved et Øresmykke som Nr. 58 el. lign.

63. Meget lille, spinkelt Kædestykke 🔝

endende i en hul Sølvblære, 0.003 i Tvm.; har hørt til et Øresmykke som Nr. 58.

64. Et lille StykkeSnoning af to trinde Stænger 🔝

hvorom er bøjet en kufisk Mønt.

65. 18 afhuggede Stykker Snoning 🔝

af to trinde, spinkle Stænger; 0.016—0.1931.

66. 4 afhuggede Stykker Snoning 🔝

af to firsidede, spinkle Stænger; 0.04—0.072

67. 22 afhuggede Stykker Snoning 🔝

af to tyndere eller sværere Traade. Deraf er et oprullet i regelmæssige, kegleformede Spiraler for begge Ender; Midterpartiet nu stærkt udtrukket; det synes at have været en Perle som »Ordning«

68. 21 smaa og større, ved Sammensnoning 🔝

af Enderne lukkede Ringe af Traad, snart ganske spinkel, snart indtil l½ Millimeter tyk; Ringenes Størrelse varierer i Forhold til Traadens Tykkelse. Alle sammenbukkede. Sikkert til Kædefletning.

69. 4 stærkt sammenbukkede og forvredne Ringe 🔝

dannede af en svær, riflet Traad med spidsttilløbende Ender, der er viklede sammen. 33 større eller mindre Fragmenter af tilsvarende. Ringenes Tvm. varierer omkring 0.02—0.04

70. 3 Stumper meget løs Kædefletning 🔝

dannet af Smaaringe som Nr. 68.

71. 63 for Størstedelen meget smaa Fragmenter af Traade 🔝

de fleste glatte; nogle dannede af to sammensnoede Traade; enkelte bøjede sammen til Smaaringe lignende Nr. 68.

72. 126 afhuggede Stykker 🔝

af trinde, meget spinkle, tildels traadtynde Stænger af Længde 0.01—0.14, alle mer eller mindre forbukkede og sammenkrøllede.

73. 29 afhuggede Stykker af trinde Stænger 🔝

de fleste glatte, enkelte svagt vredne. Længde 0.012—0.120.

74. 32 afhuggede Stykker af firsidede 🔝

tynde Stænger, tildels mer eller mindre vredne; stærkt forbukkede. Længde: 0.011—0.107. — Et afhugget, stærkt vredet lille Stykke af et fladt, ganske spinkelt Baand.

75. 6 smaa Fragmenter 🔝

af regelmæssigt tildannede, fire- eller sekssidige, svære Stænger, hvoraf eet med indstemplede Smaakredse.

76. 3 smaa firkantede, afklippede Stykker Sølvblik. 🔝

Et lille Stykke ombøjet Sølvblik.

77. Elleve hele Sølvbarrer 🔝

af uforarbejdet Sølv af forskellig Form og Størrelse (0.019—0.111 lange), flere med Prøvesnit i Randene. 19 afhuggede Stykker af lignende Barrer.

Et antal små fragmenter 🔝

Endelig maa hertil føjes en lille Hob, for Størstedelen yderlig smaa Fragmenter af Filigransmykker; et lille Stykke Sølvblik, hvorpaa et Kors fyldt med smaa Kugler, hidrørende fra den øvre Plade til et Smykke som Nr. 41 (men ikke hørende til Nr. 44), er det største imellem dem; de øvrige er alle for ubetydelige til at kunne beskrives enkeltvis. En Del hører utvivlsomt til de i det foregaaende beskrevne, beskadigede Filigransmykker, men adskilligt ses dog at stamme fra Smykker af Former, som ikke forekommer i Fundet.

Et betydeligt antal mønter 🔝

Til dette hører fremdeles et meget betydeligt Antal Mønter;
de er alle afgivne til Møntsamlingen, hvor den endelige Behandling af dem endnu ikke er afsluttet. De kufiske er langt de overvejende, efter en foreløbig Optælling 413 heleoghenimod 1300 Brudstykker. Af vesteuropæisk Mønt var der kun 12 hele og 10 Brudstykker foruden en Del nordiske Bracteater af de ældste Typer (10 hele og 9 Brudstykker). Efter velvillig Oplysning fra Inspektør P. Hauberg er de yngste Mønter fra Ædelsten (924—40) og fra Otto I rex, altsaa før 962, hvorefter Fundet saaledes maatte antages nedlagt omkring Midten af X. Aarhundrede, et Resultat som dets Indhold og hele Karakter vil vise sig i fuldt Maal at bekiæfte. De numismatiske Spørgsmaal skal iøvrigt her slet ikke berøres. Om Mønterne derfor endnu kun dette, som gaar ud over den numismatiske Interesse : en stor Del af dem viste sig at være gennemstukne med et Knivsblad eller lign., sikkert for at kunne trækkes paa en Snor; andre var med et eller to regelmæssige, runde Smaahuller indrettede til Ophængning eller Fastsyning paa Klædedragten, en enkelt var endog forsynet med Øsken; endelig skal det anføres, at der paa den ene Side af en kufisk Mønt fandtes indridset et lille Hjul med fire Eger.

Zummarium 🔝

Den samlede Vægt af det hele Fund er 6576 Gram, hvoraf Mønterne repræsenterer c. 1900 Gram, det egentlige Brudsølv (Nr. 64—77) c. 1500 Gram. Af tidligere danske Sølvfund har kun den store Skat fra Vaalse haft et omtrent ligesaa stort Omfang, men den kan væsentlig takke store Masser af Brudsølv for sin anselige Vægt. Ellers har intet Fund overskredet de 6000 Gram, i alt kun 14 af de 500. Terslevskatten bringer da baade rent kvantitativt og ved sit sjældent righoldige Indhold af smukke og velbevarede Sølvarbejder en særdeles anselig Stofforøgelse, der tør antages at kunne berige Kendskabet til vore Sølvfund og Vikingetidens Guldsmedekunst i ikke uvæsentlig Grad.

Terslevskattens betydning 🔝

Som Fundfænomen byder Terslevskatten intet nyt. I sin Sammensætning og almindelige Karakter stemmer den overens med Hundreder af tidligere Sølvfund i og udenfor Danmark. Det vilde være overflødigt her at gaa udførligere ind paa de almindelige Forhold vedrørende denne for store Dele af det østlige og nordlige Europa saa karakteristiske Fundgruppe fra X. — XI. Aarh.; dens geografiske og kronologiske Begrænsning kan siges at være ret velkendt; dens almindelige Betydning som Vidnesbyrd om aarhundredlangt, fredeligt Handelssamkvem mellem Orienten og Norden er i det væsentlige forlængst forstaaet. Men om end saaledes visse Hovedlinjer i Opfattelsen er fastlagte, venter dog talrige, mere detaillerede Spørgsmaal endnu deres Besvarelse, Spørgsmaal, der ikke blot beskæftiger sig med Fundene som Helhed, men i Særdeleshed ogsaa med de enkelte i dem forekommende Oldsager. Det er indlysende, hvilken Interesse en sammenlignende Betragtning af Fundenes Indhold vil have for Vurderingen af det Handelssamkvem, hvorom disse Skatte afgiver Vidnesbyrd. Kun ad den Vej vil der kunne naaes en dybere Indsigt i, hvilken Værdi disse østlige Forbindelser har haft i kulturel Henseende, i hvor høj en Grad de kan have afgivet Impulser for Udviklingen i Norden.

Forlængst er der peget paa, at der til den ydre Overensstemmelse i de blandede Sølvfunds hele Karakter og Sammensætning ikke svarer nogen virkelig indre Ensartethed. Langtfra at være en ligeartet Masse, ens i Øst og Vest af det store Fundomraade, viser Sølvskattene i teknisk og formel-stilistisk Henseende talrige Forskelligheder, der aabenbart gør det muligt at skelne mellem stedlige Grupper, hver med sin Egenart, hvad Sagernes Forarbejdning, hvad Former og Ornamentik angaar. De russiske Fund er ikke som de nordtyske, disse igen forskellige fra de sydskandinaviske, og de norske danner saa igen en Gruppe for sig. Ja, selv indenfor dansk Omraade gør dette sig tydeligt gældende, idet Bornholm, der har leveret et forholdsvis betydeligt Antal Sølvfund, i dette som saa meget andet slutter sig nær til Fundene Syd for Østersøen i Modsætning til de karakteristiske danske Fund.

Men naar dette forholder sig saaledes, da er det aabenbart af ikke ringe Interesse for Bedømmelsen af Sølvfundenes Stilling indenfor de forskellige Kulturkredse, i hvilke de fremtræder. Thi det er jo deraf klart, at der maa tilskrives det stedlige Haandværk en ikke uvæsentlig Rolle for disse Sølvskatte.
Var de at betragte simpelthen som fremmede (»arabiske«) Varer eller Betalingsmidler, der fra samme Udgangspunkt havde bredt sig med Handelen over de paagældende Egne, maatte Fundmassen være væsentlig ensartet. Paa den anden Side maa det dog i hvert Fald for de nordiske Sølvfunds Vedkommende fastholdes, at de som Helhed betegner et fremmedartet Element i den Kreds, hvori de fremtræder. Der bestaar ubestrideligt en ejendommelig Kontrast mellem Sølvfundenes Typer og Motiver og de samtidige Arbejder i Bronce og Jern, 1 Hans Hildebrand har saavidt ses Æren af først at have fremdraget dette Forhold; en Kontrast, som kun synes at kunne forstaaes som Modsætningen mellem det nye, fremmede og det hjemlige, nedarvede.

Saaledes bliver det da et Hovedspørgsmaal overfor disse Fund, hvad af deres Indhold der er fremmed, og hvad der er hjemligt Arbejde, hvorfra det fremmede kommer, og i hvilken Grad det gør sig gældende direkte eller indirekte overfor det hjemlige Arbejde. I og for sig kunde udfra dette Synspunkt hvert enkelt Stykke gøre Krav paa sin særlige Undersøgelse; men Resultatløsheden vilde i mangt et Tilfælde paa Forhaand været givet. Det maa da være nok at fremdrage enkelte Hovedgrupper og Former, der ved rigere Forekomst eller ved særlige Forhold synes egnede for Undersøgelsen. De følgende Forsøg maa fremdeles bestemmes under Hensyn til, hvad der direkte kan foranlediges af Terslevskatten, der ganske vist ved sit rige og alsidige Indhold tør betragtes som en Art Generalnævner for en større Del af det X. Aarhundredes danske Sølvfund.

/Silver.txt

Hvor er vikingernes skatte blevet af 🔝

Selvom vikingerne tog på plyndringstogter i hele Europa, kom mange af skattene aldrig tilbage til blandt andet Danmark. Forskere forklarer hvorfor.

Vores ven skattejægeren kan godt lide vikinger.

Han elsker at høre og læse om vikingerne og de store togter, hvor skandinavernes fjerne forfædre plyndrede og stjal guld og sølv fra både nær og fjern.

Dog undrer han sig over, at Danmark og vores nordiske broderlande ikke svømmer i vikingeskatte fra den tid, hvor vikingerne var frygtede i hele Europa.

Hvorfor gør vi ikke det, vil skattejægeren gerne vide, vi vil hjælpe ham med at finde et svar.

»Hvis vikingerne tog på plyndringstogter og stjal guld og sølv, hvorfor finder arkæologer så ikke disse skatte? Er det, fordi skattene er gemt, og vi ikke har fundet dem endnu, eller skyldes det, at vikingerne handlede med skattene, så de forsvandt ud af landet igen?« svaret er :
Vi finder stort set de skatte, som arkæologer forventer

Nu ved vi jo ikke, hvor mange tons guld og sølv skattejægeren vil være tilfreds med at finde i den danske muld. Men spørger man en vikingeforsker, finder arkæologer omtrent den mængde skatte, som de forventer.

Blandt andet blev Danmarks største vikingeguldskat fundet på en mark i Sønderjylland i 2016.

»Vi har masser af vikingeskatte, og jeg synes, at vi finder, hvad vi kan forvente. Måske skyldes spørgsmålet, at mange mennesker har et lidt forenklet billede af vikingerne,« fortæller en ph.d.-studerende, der netop nu er i gang med at skrive en ph.d. ved Københavns Universitet om Bornholms vikingetidsskatte.

Der findes dog historiske beretninger fra vikingetiden, der fortæller om meget store vikingeskatte, som man ikke har fundet endnu.

Det forklarer en professor og vikingeforsker fra Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet.

»En stor del af skattene blev samlet sammen ude i verden og er aldrig kommet hjem til blandt andet Danmark. Vi kender eksempelvis til beskyttelsesaftaler med frankerne og englænderne, som har udbetalt kolossalt store summer sølv til vikingerne for ikke at blive angrebet, og de skatte er der kun fundet få af i Skandinavien. Dog har vi fundet nogle i blandt andet England,«.

Fund af store vikingeskatte i Danmark 🔝

To drenge fandt i 1911 en sølvskat ved Terslev på Sjælland. Den indeholdt 6,6 kg sølv, herunder 1.751 mønter, hvoraf de 1.708 var arabiske. Den yngste mønt var fra år 944, og skatten blev nedgravet i anden halvdel af det 10. århundrede.

I 2002 dukkede et uventet fund op på en mark ved Duesminde på Lolland. Her blev 1,3 kilo sølvskat fra vikingetiden fundet af en amatørarkæolog med metaldetektor.

I 1859 fandt man ved Ribe en skat, der indeholdt hals- og armringe, spænder, kæder, stangformede barrer, sølvperler og brudsølv. Fundet indeholdt også arabiske sølvmønter, hvoraf den yngste er fra 913-42. Skatten er nedgravet i sidste halvdel af det 10. århundrede.

I 2017 fandt tre amatørarkæologer syv guldarmringe, der til dato er den største danske vikingeguldskat.

Vikingerne tog på togter i hele Europa 🔝

Inden skattejægeren griber metaldetektoren og løber ud på den lokale mark i jagten den store jackpot i ‘Vikinglotto', kommer her en lille fortælling om vikingerne, der måske kan give ham inspiration til steder, han kan lede.

Når vikingerne tog på plyndringstogter, tog de til stort set hele den del af Europa, de kunne komme til via vandveje.

Derfor var vikinger da også frygtede i hele Storbritannien og langs den europæiske vestkyst samt op langs floder som eksempelvis Rhinen, Seinen og Loirefloden, hvor man har gode skriftlige kilder om vikingernes hærgen.

I Østeuropa sejlede vikinger ned ad de russiske floder i jagten på bytte eller handelsvarer, og selv den mægtige by Byzans (nutidens Istanbul) havde besøg af mændene fra nord.

»Derfor finder vi også i Danmark skatte med ting mange steder fra. Vi finder blandt andet skatte med engelske sølvmønter og kirkesølv, sølvbægre og spænder fra det Frankiske Rige, slaviske smykker og masser af arabiske mønter fra det nuværende Iran, Irak og Afghanistan,«.

Omverdenen betalte vikingerne for ikke at angribe dem 🔝

Når vikingerne tog på togter, varierede deres styrker i størrelse fra et par skibe med tredive til fyrre mand per skib til hundredvis af større skibe med tilsvarende flere mænd.

Målet for deres plyndringer kunne være alt fra et enkelt kloster til byer og store markeder. Skulle de blot proviantere, inden de drog videre, kunne de også sagtens tømme en landsby for mad og drikke.

Ofte behøvede vikinger end ikke at slås for deres krigsbytte.

Eksempelvis tog de gentagne gange til England omkring år 1000, hvor Ethelred II den Rådvilde regerede. Her betalte den engelske konge vikingerne enorme summer i form af sølvmønter for at få dem til at forlade landet igen eller undlade at plyndre. Denne betaling blev kendt som danegæld, og Ethelreds manglende evne til at gøre noget for at forsvare landet mod vikingernes grådighed gav ham hans tilnavn.

»Vikingetogterne skiftede over tid fra at være små ‘hit and runs' i den tidlige vikingetid til senere hen at blive mere organiserede togter med tusindvis af mænd, som blev samlet af en konge eller stormand«.

Vikingernes indtog i England er større end forventet

Derfor finder vi ikke vikingeskatte i dag 🔝

Med alle disse mange skatte kunne man som skattejægeren forestille sig, at man ikke ville kunne stikke en spade i jorden i Danmark uden at støde på guld og sølv, men sådan er det jo desværre ikke.

Der er ifølge forskerne nemlig flere forskellige årsager til, at skattejægeren alligevel har svært ved at finde skattene fra vikingernes storhedstid.

Vi kigger på dem én ad gangen:

For det første:

Selvom vikingerne kom vidt og bredt omkring, betød det ikke nødvendigvis, at deres skibe var lastede med skatte, når de drog hjem efter sommerens togter.

Årsagen er, at vikingerne mange gange slet ikke kom hjem med deres krigsbytte.

Mange vikinger bosatte sig for bestandigt eller i en årrække i de områder, som de kom til på deres togter, og skattene fra deres erobringer blev derfor brugt der.

Det drejede sig primært om England, Skotland, Shetlands- og Orkneyøerne, Normandiet, Loireområdet, Østersøområdet og dele af Rusland. Vikingerne bosatte sig eksempelvis også i Dublin og udviklede den til en stor og international handelsby.

»Så sendte de bud efter deres familier, hvis de havde en, eller blev gift med en udenlandsk kvinde. På den måde kan vi i skriftlige kilder se beskrevet, at vikinger har plyndret et kloster for en masse værdier, men de er alligevel aldrig kommet nordpå.

Vikingerne var interesseret i andre skatte 🔝

En anden årsag til, at der ikke er flere vikingeskatte i blandt andet Danmark, er, at hvis vikingerne kom hjem med skatte, var det mange gange ikke udelukkende i form af guld og sølv.

Vikingerne ragede nemlig alt til sig, der havde værdi, og disse værdier skulle ikke nødvendigvis opbevares i en kiste.

Blandt andet var vikingerne interesserede i silke, pelse, vin, salt, slaver og madvarer, og dem finder skattejægeren nok ikke med sin metaldetektor. Han finder dem nok heller ikke på andre måder, da de er forsvundet for længst.

Vikingerne brugte nemlig ofte sølv- og guldskattene til at handle sig til andre ting, som havde stor værdi for dem, og som de ikke kunne få fat på i Norden.

»Vikingerne handlede også med slaver samt købte eksotiske krydderier og påfugle, som de tog med hjem. Deres togter var stærkt forbundet med det at handle, så selvom de har plyndret sølv og guld, kan de være kommet hjem med noget helt andet«.

Vikinger gravede sølv ned for at bruge det i Valhalla 🔝

En helt tredje årsag til, at skattejægeren har svært ved at finde vikingeskatte, er, at vikingernes skatte meget ofte blev smeltet om og sjældent blev gravet ned.

Kom vikingerne hjem med en stor sølvskat, blev den mange gange smeltet om og lavet til smykker i form af halskæder og armringe.
Vikingerne troede på, at hvis de døde i ærefuld kamp, kunne de komme til Valhal, som var Odins bolig.
Smykkerne blev båret og vist frem, så vikingerne skal have haft en årsag til at grave dem ned, for at skattejægeren kan finde dem den dag i dag. Og hvis de har gravet dem ned, skal der samtidig være sket dem noget, så de ikke har gravet dem op igen.

»Der kan selvfølgelig også ligge et religiøst motiv til grund for at grave skattene ned, fordi vikingerne troede, at hvis de gravede skatte ned, kunne de hente dem igen, når de kom til Valhal«.

Vikinger var ikke pirater fra Hollywood 🔝

Vikingernes plyndringstogter har i det hele taget spillet en betydelig rolle for hele vikingetidens økonomi.

Hvis en vikingeflåde vendte hjem til eksempelvis Hedeby, Ribe eller en af de andre store byer i vikingetiden, kunne de medbragte skatte bruges i handelen, og ude på landet kunne de løfte hele områdets velstand, såfremt stormanden var generøs og delte ud – måske som tak for tjenester.

På den måde blev skattene fordelt ud i samfundet som en naturlig del af økonomien. De blev simpelthen brugt.

Skulle man betale for noget, klippede man et stykke af et smykke eller betalte med en sølvmønt eller en halv. Vikingerne i Danmark opførte sig sjældent som Hollywoods pirater og begravede deres skatte for eftertiden, og det er nok årsagen til, at skattejægeren ikke finder så meget guld og sølv, som han havde håbet på.

Sciencer i databasen:

Arkæologi
Asperger
AutoMobiler
BilledManipulation
Celler
DNA
Diabetes
Elementarpartikler
Entropi
Forplantning
Fotosyntese
Fugleinfluenza
Fyrværkeri
Hormonsystemet
Hunde
Hypnose og Suggestion
Ild
Insekter
Intelligens og Demens
Lyset
Magnetisme
Menneskeheden
Morbus Reiter
Narkotika
Ozonlaget
Penicillin
Penissen
Religioner
Sanserne
Sprog
Stress
Talsystemer
Tiden
Universet
Valnødder
Vand_H2O
science

Andre emner :
Helgener
Philosopher
Planeterne
Science
Mine LodUhre
Mysticisme

Anvendt kilde materiale:

Den Store Danske
Duck Goo
Google
Wikipedia
SpadeManns
Geniuses Club
W3schools
Fysik Historie dk
Aktuel natur VIDENSKAB
Omnologi

Det dynamisk skiftende indhold på denne side er sammensat af bearbejdet materiale, der fortrinsvis er inspireret af fakta fra ovenstående links. Disse links er i sig selv og i høj grad spændende og anbefalelsesværdig læsning.
Jeg påberåber mig således ingen former for ophavsret over nærværende materiale.
Jeg takker hermed for inspiration. :-)
M. Due 2025

Referencer til andre Sciencer:

Sprog

Dagens Science : Arkæologi

06:24:1906:24:19