Dagens Science : Asperger

22:40:38
22:40:38

Dr. Hans Asperger, foto.

Asperger hjerne

Greta Thunberg er stolt af sin Asperger.

Elon Musk joker med at han har Aspergers syndrom.

Anders Breivik har Aspergers syndrom, hævder en psykiater.

Videnskab om: Aspergers Syndrom

Aspergers Syndrom :Navngivet efter Østrigeren, Hans Asperger.
Særligt fokus :Aspergers Syndrom.
Sekundært fokus :Psykiske lidelser.
Diverse :Medlidenhedsdrab.
WEB site :https://gadekrydset.dk/Alamank/Science/?dnr=1
Opdateret: 20/04 2024 - Filstørrelse: 18 kbt.

Indholdsfortegnelse :

   Aspergers syndrom
    Læs herunder hvad Asperger er for en fisk:
   Hvad er Aspergers syndrom?
    Hvorfor er det ikke en sygdom?
   Hvad er årsagen?
   Asperger personen
    Om at få betegnelsen Aspergers
   Ingeniører og Asperger
   Dr. Hans Asperger
    Hans Asperger assisterede naziregimet

    Nedenstående tekst består af ialt: 33 afsnit

Aspergers syndrom

Ja det måtte jo komme. "Langt om længe fik jeg så diagnosen !" skriver vores sjællandske ven og fortsætter:
Det viser sig at jeg er en Asperger, ja så er man da noget i det mindste ! Det stemmer i øvrigt meget godt overens med karaktertrækkene for en person født i Jomfruens tegn, som jeg også er. Mærkeligt ! Sjællænderen havde siden barndommen følt sig anderledes end sin omgangskreds.

Læs herunder hvad Asperger er for en fisk:

Aspergers syndrom er en svær udviklingsforstyrrelse i det, man kalder "det autistiske spektrum, hvor de ramte har store problemer i samspillet med andre mennesker samt et indskrænket og usædvanligt adfærdsmønster samt ofte usædvanlige interesser. Det giver de Asperger-ramte problemer på det arbejdsmæssige, sociale og andre områder.
Aspergers syndrom ligner autisme, men i modsætning til autisme udvikler Aspergerne sig sprogligt, intellektuelt og vedrørende evnen til at hjælpe sig selv uden særlig forsinkelse, undtagen vedrørende deres evne til at omgås og tilpasse sig socialt til andre mennesker.
Asperger-diagnosen udelukker iøvrigt skizofreni.

Medvirkende til udviklingen er det, man kalder protein intolerans, hvor visse proteiner, især fra mælk og hvedemel, ikke nedbrydes ordentligt (normalt skal proteiner nedbrydes til højst 2 sammenhængende aminosyrer) og derfor optages som korte kæder af aminosyrer med morfinlignende virkning på nervesystemet. (Læs mere om protein intolerans på fx www.dsgnet.dk)
Det kan derfor være en god idé at konsultere en ernæringsterapeut (DET), som kan iværksætte urinundersøgelser for protein intolerans og vejlede i tilrettelægning af en kost, som modvirker den. Evt. en kostvejleder (FADK).

I mange tilfælde er sukker i kosten også med til at give symptomer og adfærdsproblemer.
Sukker giver svingende blodsukker, og især lavt blodsukker kan forværre symptomerne. Lavt blodsukker skyldes oftest sukker, slik og hvidt brød.
Mangel på livsvigtige fedtsyrer af Omega-3 type er også med til at give problemer med hjernen og nervesystemet. Hjernen består af 60 % fedt, og det skal helst være det rigtige fedt, så hjernen fungerer ordentligt.

Man opdager oftest Aspergers syndrom senere end autisme, ofte i alderen mellem 5 og 9 år. Der er ofte en forsinket motorisk udvikling med klodsethed, problemer med at omgås andre børn og sær opførsel. Mange af disse børn bliver fejlagtigt opfattet som autister, Tourette-børn, DAMP-børn eller børn med tvangstanker og tvangshandlinger, kaldet OCD, der står for Obsessive-Compulsive Disorder. Voksne med Aspergers syndrom har problemer med at vise medfølelse over for andre og med at forholde sig socialt til andre.

Det er en livslang sygdom, der ikke kan kureres, men man kan ved den rigtige støtte være med til at sikre Aspergerne et godt liv på trods af deres problemer.
Det er vigtigt, at børn med Aspergers syndrom bliver undersøgt og vurderet af professionelle med forstand på tilstanden, så der kan udvikles individuelle undervisnings- og træningsprogrammer. Der er brug for et tværfagligt team til dette. Barnets styrkeområder og svage områder skal vurderes nøje.

Aspergere er meget forskellige og kan ikke behandles ens, og det kan være svært for udenfor stående at forstå, hvad der er behov for, da børnene oftest er sprogligt velfungerende og med normal intelligens, så forældre og professionelle behandlere må ofte slås for at få etableret de rigtige programmer til Aspergeren. Aspergere kan også nemt opfattes som utilpassede med svære adfærdsproblemer, fordi de ikke kan omgås andre socialt på en normal måde. Ikke mindst i skolesammenhænge kan der opstå problemer.

Det er vigtigt for Aspergere at opholde sig i afgrænsede områder, hvor der er gode muligheder for, at den enkelte får stor opmærksomhed og individuel behandling, og kan arbejde i små grupper.
Der bør være en professionel person til stede, der er specialist i at kommunikere med Aspergere og i social træning af dem, også som hjælp for andre professionelle, der har med Aspergeren at gøre.
Der skal være gode muligheder for at omgås andre på en let måde, ved strukturerede og overvågede aktiviteter.
Det er vigtigt, at Aspergerne lærer at begå sig i almindelige livssammenhænge udover det, de lærer under deres uddannelse, og at Aspergerne får mulighed for at bruge deres evner og interesser. De er ofte meget dygtige på deres specielle områder, og det er fint, hvis de kan hjælpes til at instruere og lære andre det, de selv er gode til. Det kræver selvsagt meget af de mennesker, der skal undervise og uddanne Aspergerne.

Hver enkelt Asperger bør også have en personlig rådgiver, som kan være med til at sikre dels Aspergerens følelsesmæssige velbefindende og livskvalitet, og dels koordinere den nødvendige hjælp, følge udviklingen og være til hjælp for andre behandlere og for familien. Der skal også hjælpes med at sætte grænser for Aspergeren og brug for hjælp til, at han eller hun kan vælge samt blive klar over konsekvenserne af valget.

Med lidt held kan nogle Aspergere klare et velafgrænset arbejde med det, de har interesse for.
Hverken behandling med medicin eller psykoterapi har vist sig at være til nogen særlig hjælp.
På Stanley Rosenberg Institut i Silkeborg har man gode erfaringer med behandling af autisme og Aspergers syndrom ved hjælp af en fransk udgave af kranio-sakral terapi.
Se www.stanleyrosenberg.com

Hvad er Aspergers syndrom?

Straks når vi møder en person, foretager vi ubevidst forskellige vurderinger. Ved en kort iagttagelse kan vi ofte gætte alder og højde. Ved at iagttage ansigt eller stemmeleje kan vi hurtigt fornemme, om personen er glad, vred eller ked af det og kan dermed hurtigt tage vore forholdsregler i den aktuelle situation.
Men dette er ikke naturligt for alle. For mennesker med Aspergers syndrom er det svært at aflæse og forstå de signaler, som de fleste af os tager for givet. Derfor er det ofte vanskeligt for personer med dette handicap at kommunikere og indgå i socialt samspil med andre.

Aspergers syndrom er en funktionsnedsættelse, som påvirker den måde personen opfatter, kommunikerer og relaterer sig til andre mennesker på.

Betegnelsen Aspergers syndrom er opkaldt efter den østrigske børnelæge Hans Asperger, der i 1944 offentliggjorde en artikel om børn med det særkende, der i dag dækker over Aspergers syndrom.
Kriterierne for diagnosen As blev vedtaget i 1992 under det internationale diagnosesystem ICD-10 under WHO og benyttes i Danmark siden 1994.

Aspergers syndrom hører sammen med beslægtede diagnoser under autismespektret.

Hvorfor er det ikke en sygdom?

Fordi Aspergers syndrom skyldes en dysfunktion i hjernen. Medicin kan ikke kurere syndromet.
Børn med Aspergers syndrom bliver også voksne med Aspergers syndrom. Men tidlig indsats med den rigtige forståelse og støtte fra omgivelserne er en betingelse for, hvorledes personer med Aspergers syndrom kommer til at klare sig.

Hvad er årsagen?

Aspergers syndrom har en biologisk/genetisk årsag og derfor kan den ikke skyldes opdragelsen af barnet.
Nogle mener at det kan være opstået under vanskeligheder i graviditeten eller i forbindelse med en vanskelig fødsel.

Personen har tit et stærkt ønske om at søge viden, sandhed og perfektion, med et anderledes sæt af prioriteter, som ellers ville være forventet. Der er også en anderledes opfattelse af situationer og berøring. Den overordnede prioritet kan være at løse problemet, i stedet for at tilfredsstille de sociale og følelsesmæssige behov andre har.

Asperger personen

Personens værdier er mere kreative end samarbejdende.
Personen med Aspergers syndrom opfanger fejl der ikke er umiddelbare for andre, da de giver stor opmærksomhed til detaljen og mindre til "det store billede".
Personen med Aspergers syndrom søger måske aktivt ensomheden, og nyder den, er en loyal ven og har en udpræget sans for humor.
Personen med Aspergers syndrom kan have svært ved at arbejde med og udtrykke følelser.

Om at få betegnelsen Aspergers

Når et menneske får betegnelsen Aspergers sker det ofte efter mange års frustrationer, og måske som noget pludseligt.
I et liv, der kan virke kaotisk og fremmedgjort, kan det virke, som endnu et slag og endnu noget man skal forholde sig til ... men det er det ikke. At få betegnelsen Aspergers er en stadfæstelse af den virkelighed, der måske har været svær, at forstå indtil nu. At få betegnelsen Aspergers er at få facitlisten til livets matematik.

Når man får betegnelsen Aspergers går man fra en situation, hvor alt var uforståeligt til en situation hvor det meste både har årsag og forklaring.
Før man får afklaring virker livet som et uløseligt kaos, og efter virker livet som et uløseligt kaos, men nu med facitliste.
Næsten alt hvad der før var uforklarligt har nu en forklaring der kan findes og forstås. Alt der kommer i fremtiden kan meget lettere forstås og problemer og besvær kan meget lettere forebygges.

Når man får betegnelsen Aspergers kan man være sikker, for det er meget svært at tage fejl. Aspergers er ligeså let at overse, som at stadfæste, og selvom det kan komme som en pludselighed kan man trygt stole på, at en afgørelse om at man har Aspergers er rigtig.
Aspergers er ingen sygdom, men en funktionsnedsættelse. Som funktionsnedsættelse kan Aspergers sammenstilles med ordblindhed, nedsat hørelse eller klumpfod - der giver problemer og besvær i samme grad, og lidt på samme måde. Det er mest omgivelsernes forventninger til normalitet, normal opførsel og normal formåen til at deltage socialt, der giver billedet af akavethed og en handicapbetegnelse. Aspergers er i sig selv kun en betegnelse for en måde at opleve livet på.
Når du får betegnelsen aspergers syndrom er der kun få ting du skal lære for at få et bedre liv.

Du er sikkert alt for indelukket og betragter sikkert social kontakt på samme måde som motion - det er besværligt, virker unødvendigt og gør ondt - men ... det styrker og giver referenceramme - det overser du sikkert hvis du har aspergers. Du svigter sikkert dig selv på mange punkter, men det er der nu forklaring på, og dermed også mulighed for at ændre på.
Du har sikkert fået mange hug og drillerier, men det får du ikke i kontakten med andre med aspergers.

Du har sikkert mindreværdsfølelser, som du nu skal revidere - positivt og måske endda lære, er talenter, hvis bare du bliver set i et nyt lys.
Hvis du er pårørende får du nu forklaringen på hvorfor du har følt dig svigtet følelsesmæssigt, og måske - hvis du vil - også nogle redskaber til at opnå den kontakt du savner. Vi er ikke så afstumpede som vi virker. Vi både tænker og føler for jer andre, men vi viser det ikke helt på samme måde. Dét, og meget andet, får du nu forklaring på. Du får også nogle værktøjer til at opnå nogle af de følelser du måske savner. At nærme sig et menneske i det autistiske spektrum er som at nærme sig en vild bjerggorilla. Hvis man lærer teknikken kommer de (vi) helt af sig (os) selv ... og krammer.

At få betegnelsen aspergers bør opfattes som en lettelse og en frifindelse. Det er praktisk taget eneste betegnelse indenfor den almindelige klassificering der er forklaring på, og eneste diagnose der kun gives til mennesker med ekceptionel intelligens. Hvis samfundet vælger at opfatte aspergers som en diagnose, må det være 'konge-diagnosen' - en ikke-sygdomsdiagnose - en frifindelse.

At få en betegnelse der kan henføres til handicap kan virke invaliderende, men når det skyldes manglen på evne til sociopati, og anden social giftighed, burde omverdenen vise respekt, ikke disrespekt. At opnå status som handicappet på grund af intelligens, burde få omgivelserne til at liste omkring, i afventning af vores egen beskrivelse af egen identitet og behov. At få betegnelsen Aspergers bør betyde at man får lov til at have kontrol med beskrivelsen af egen identitet og behov.

Uanset om man har Aspergers, eller er pårørende, må betegnelsen Aspergers syndrom udløse lettelse og bevidstheden om, at både fortid og fremtid nu bliver forståelig - og med mere åbenhed - og med bedre mulighed for nogle af de følelser og behov der er fra begge sider.

Ingeniører og Asperger

Ingeniører lider oftere end andre faggrupper af aspergers syndrom, som er en mild form for autisme, siger psykologer.

Asperger-syndromet giver dem særlige evner for mange af de specialistopgaver, ingeniører beskæftiger sig med, men samtidig giver det problemer med at fungere socialt.

»Mange ingeniører foretrækker at arbejde med fakta og systemer, og er dygtige til at se mønstre og systemer. Personer med Asperger bruger hjernen på samme måde,« siger Kirsten Callesen, der er psykolog og indehaver er Aspergers Ressource Center.

Kirsten Callesen skønner, at 5 pct. af ingeniørerne har så stærke træk, at de kunne få en egentlig Asperger-diagnose, mens op mod 20 pct. har Asperger-lignende træk, de såkaldte fænotyper.

I 1998 påviste den engelske professor i psykologi Simon Baron-Cohen, Autism Research Centre, Cambridge University, en klar sammenhæng mellem autisme/aspergers syndrom og ingeniørfaget. Således viser hans forskning, at børn med autisme/Asperger syndrom har mere end dobbelt så stor sandsynlig for at have far eller bedstefar, der er ingeniør, end andre børn.

I Danmark skønnes cirka 1 pct. af befolkningen, eller omkring 50.000 personer, at have autisme eller aspergers syndrom. Herudover lever en stor gruppe mennesker i grænseområdet med en række træk, der ligner aspergers syndrom.

Det er ikke mærkeligt, hvis der er en vis overrepræsentation af Asperger blandt ingeniører og teknikere, fordi de jo bruger de samme matematiske hjernemæssige funktioner, som personer med Asperger er stærke i.

På Center for Autisme dukker der jævnligt ingeniører, it-folk og andre naturvidenskabeligt uddannede op, der har læst om aspergers syndrom og kan genkende symptomerne fra sig selv eller deres børn, siger leder af Center for Autisme, psykolog Demetrious Haracopos til Ingeniøren.

Selvom Aspergers syndrom blev "beskrevet" allerede 1944, har syndromet kun været rigtigt kendt siden 1994, så mange af dem, der i dag har diagnosen, ville vi tidligere blot have opfattet som særlinge.
Han peger på, at folk med aspergers syndrom ofte er dygtige til matematik, fysik og andre eksakte videnskaber, som ingeniører beskæftiger sig med, og at de derfor bliver tiltrukket af studiet. Personer med Asperger er normalt, eller højt begavede, men de har problemer med at begå sig i sociale sammenhænge.

Diagnosen er et spark til at komme videre. Når de får det sort på hvidt, at de har problemer med at omgås andre socialt, så bliver det også lettere at gøre noget ved det.

Autisme-forskerne er stadig optimistiske: Vi skal nok løse gåden en dag.

Dr. Hans Asperger

Hans Asperger (18. februar 1906 i Hausbrunn ved Wien, død 21. oktober 1980 i Wien) var en østrigsk børnelæge, som var den første, der (i 1944) beskrev personlighedsvarianten, som siden er blevet opkaldt efter ham: Aspergers syndrom.

Som barn udviste Hans Asperger selv, mange træk efter syndromet, senere opkaldt efter ham. Han blev beskrevet som et ensomt barn, der havde svært ved at få venner. Han havde et stort talent i sprog; han var interreseret i den østrigske dramatiske poet Franz Grillparzer, hvis poesi han citerede for sine uinteresserede klassekammerater. Han elskede også at tale om sig selv og omtalte sig selv i 3. person ental.

Konklusionen i et nyt forskningsprojekt, der er blevet offentliggjort i det medicinske tidsskrift Molecular Autism, beretter at Hans Asperger, børnelægen som både opdagede og lagde navn til Asperger-syndromet, samarbejdede med nazisterne under Anden Verdenskrig, og han var med til at sende flere børn i døden.

Den nye viden strider mod den hidtidige opfattelse af børnelægen som en, der aktivt modarbejdede Nazityskland, og som samtidig prøvede at beskytte sine patienter mod nazisternes forbrydelser.

- Asperger formåede at tilpasse sig naziregimet, og han blev belønnet for sin loyalitet med karrieremuligheder, skriver historikeren Herwig Czech fra Medizinische Universität Wien, som er manden bag de nye og hidtil ukendte oplysninger.

Hans Asperger assisterede naziregimet

Det var i 1944, at Hans Asperger for første gang beskrev den form for autisme, som efterfølgende blev opkaldt efter ham.

Men ifølge Herwig Czech, der har brugt otte år på at grave oplysningerne frem, assisterede Hans Asperger i samme periode tyskerne med et program, som kort og godt gik ud på at slå folk med enten fysiske og psykiske handicap ihjel i såkaldte "medlidenhedsdrab".

Det var en del af Adolf Hitlers raceideologiske projekt, hvor målet var at skaffe sig af med det, som nazisterne betegnede som underlegne racer.

Hitlers program kostede hundredtusindvis af personer livet i løbet af krigen og oveni kommer så alle jøderne.

Heriblandt var de børn, som Hans Asperger angiveligt sendte afsted til Am Spiegelgrund-klinikken i Wien, hvor de efterfølgende blev slået ihjel. I alt 789 børn skulle have mistet livet der.

Sciencer i databasen:

Asperger
AutoMobiler
BilledManipulation
Celler
DNA
Elementarpartikler
Forplantning
Fotosyntese
Fugleinfluenza
Fyrværkeri
Hunde
Insekter
Lyset
Magnetisme
Morbus Reiter
Ozonlaget
Religioner
Stress
Talsystemer
Tiden
Universet
Vand_H2O
science


Anvendt kilde materiale:

Den Store Danske
Google
Wikipedia
SpadeManns
Geniuses Club
W3schools
Fysik Historie dk
Aktuel natur VIDENSKAB
Omnologi


Andre emner :
Philosopher
Planeterne
Science

Det dynamisk skiftende indhold på denne side er sammensat af bearbejdet materiale, der fortrinsvis er inspireret af fakta fra ovenstående links. Disse links er i sig selv og i høj grad spændende og anbefalelsesværdig læsning.
Jeg påberåber mig således ingen former for ophavsret over nærværende materiale.
Jeg takker hermed for inspiration. :-)
M. Due 2024