|
Dagens Science : Menneskeheden |
09:06:54 |
 Den vitruvianske mand af Leonardo Da VinciEn verdensberømt tegning af Leonardo da Vinci fra omkring år 1490. Den forstiller en mand i to positioner - med arme og ben i forskellige stillinger. Manden er indskrevet i en cirkel og en firkant, og rundt om dem er der noter. De kaldes Menneskets Proportioner og er da Vincis belæg for, at der er sammenhæng i, hvordan mennesket er opbygget. 
Skitse af en mand og en kvinde.
Sammenligning af skelettet fra et menneske og en gorilla - strakt så proportionerne kan sammenlignes. Forskellene viser menneskets tilpasning til opret gang..jpg)
Menneskets stamtræ begyndende fra prokaryoterne. Af Ernst Haeckel (1874)
Spredningen af det anatomisk moderne menneske fra Afrika til resten af verden vist med rødt. Tallene angiver antal år før nu. Udbredelsen af neandertalere og Homo erectus er vist med brunt og gult. Ifølge bogen Die ersten Menschen (2000).
Hominoiderne nedstammer fra en fælles forfader.
Grafikken viser menneskets evolutionshistorie fra abe til menneske, her med selfiestang
Kendte arter på menneskelinjen og deres omtrentlige levetid. Den smalle, blå linje øverst til venstre angiver det tidsrum, hvor opsplitningen af menneske- og chimpanselinjen sandsynligvis har fundet sted.
Stenalderfolk på savannen.
Tidslinjediagram med beskrivelse af tidlige mennesker, der levede i urtiden. Inkluderer Australopithecines for 4 millioner år siden, Homo habilis for 2,3 millioner år siden, |
Videnskab om: Menneskeheden og alt det løse
Indholdsfortegnelse :MenneskehedMennesket (Homo sapiens) Mennesket i tal Særlige karaktertræk, Sprog Lang barndom Tobenet gang Stor hjerne Skjult ægløsning Teknologi Oprindelse Nærmeste slægtninge Menneskets genetiske variation Menneskets udvikling Fossiler Europa Asien Afrika Genetiske data DNA Slægten Homo Homo habilis Homo erectus Homo sapiens Andre træk ved mennesket – placering i udviklingshistorien Behåring og svedkirtler Menstruation og menopause
Menneskehed 🔝Menneskehed (jævnfør latin humanitas) om menneskene betragtet som en helhed (på tværs af alle tænkelige skel). Begrebet anvendes oftest i bestemt form, menneskeheden, om menneskene eller det menneskelige samfund.Mennesket (Homo sapiens) 🔝Mennesket (Homo sapiens) er den eneste nulevende art af slægten Homo. Mennesket er karakteriseret ved den store hjerne og den oprette gang på to ben, der er unikt blandt primaterne. Ligesom deres nærmeste slægtning chimpansen er mennesket altædende. Det videnskabelige navn Homo sapiens blev givet af Carl von Linné i 1758 og betyder "det tænkende menneske". Mennesket er Jordens mest udbredte art af pattedyr. Siden 1800 er antallet af mennesker steget fra en milliard til over syv milliarder. Den samlede biomasse af alle mennesker på Jorden i 2018 er blevet vurderet til cirka 60 millioner tons kulstof, omkring 10 gange mere end alle vildtlevende pattedyr tilsammen. Ordet "menneske" anvendes ofte som modsætning til "dyr", uanset de store biologiske ligheder imellem mennesker og andre primater og pattedyr.Mennesket i tal 🔝Mennesket har ca. 1,8 m² hud, ca. 600 muskler, 206 knogler, over 100 led, 90.000 km vener, arterier og kapillærer samt 13 milliarder nerveceller. Hvert minut hele livet igennem pumpes 4-6 liter blod gennem hjertet. Mennesket har ca. 25 billioner røde blodlegemer som hver er ca. 0,007 mm i diameter. Deres samlede overflade menes at være ca. 1.300 m². Hjernen vejer gennemsnitligt 1.350 gram. Mennesket har op til fem millioner hår.En supercomputer, kaldet Deep Thought blev bygget for, at beregne svaret på; Det Store Spørgsmål om Livet, Universet og Alt det dér. Efter 7,5 millioner års beregning nåede den frem til det endelige resultat, nemlig 42. Supercomputeren Deep Thought, mente at problemet lå i, at de der modtog resultatet, faktisk aldrig havde vidst hvad spørgsmålet var! ~ Douglas Adams. Særlige karaktertræk, Sprog 🔝Talesproget er det vigtigste træk der adskiller mennesket fra dyrene. Sproget gør det muligt at dele erfaringer og tanker. Der findes omkring 6.000 forskellige sprog i verden. Skriftsproget menes at være blevet udviklet for cirka 5-6000 år siden.Et gen kaldet FOXP2 har betydning for talesprog og forståelse af sprog. Et lignende gen ses også hos mus og chimpanser, men ikke i samme variation eller med samme funktion. Lang barndom 🔝Ingen dyrearter har så lang en barndom som mennesket, der først er voksen i en alder af omkring 18 år. Kvinders menstruation indtræder normalt i 9-15 års alderen. Menneskebørn er normalt først i stand til at klare sig selv uden voksnes hjælp, fra de er omkring 9 år gamle. Selv om en gris er omtrent lige så stor som et menneske, er den voksen på bare et år. En årsag til den lange barndom er, at menneskets komplekse hjerne kræver lang tid til at udvikle sig. Gennem barndommen udvikles hjernen til at fungere i deres meget komplekse samfund og kultur som det kræver 20 til 30 år at tilegne sig.Tobenet gang 🔝Man har ment, at mennesket sammen med fugle var enestående ved den tobenede gang. Men flere fortidsdyr har kunnet gå på to ben, dinosaurerne tæller ikke med her, da de tobenede dinosaurer er beslægtede med nutidens fugle. Den fælles forfader for mennesket og de store menneskeaber havde knogang. De store menneskeaber har bevaret knogangen, hvor de går på fingrenes yderside med knyttede næver.Stor hjerne 🔝Mennesket har en stor hjerne – dog ikke den største blandt dyrene, f.eks. har både elefant og blåhval betydeligt større hjerner. Set i forhold til kroppens størrelse er menneskets hjerne blandt de største, men et mål for dyrs intelligens opnås bedre gennem den såkaldte encefaliseringskoefficient. Delfiner og dødningehovedaber er eksempler på dyr med forholdsmæssigt store hjerner.Menneskets store hjerne har sat dem i stand til at forudsige deres handlingers konsekvenser, planlægge deres handlinger og manipulere deres omgivelser i større grad end nogen anden dyreart. Mennesket er derfor i højere grad end andre dyrearter afhængig af kompleks tillært kultur, som en måde at tilpasse deres levevis til deres miljø, til at organisere mangfoldige samfundsformer og udvikle et stort repertoire af teknologier. Ifølge mange teorier er den udviklingsmæssige fordel som har gjort mest for at definere menneskeartens historie udviklingen af sprog – det komplekse symbolsystem hvormed de kan kommunikere komplekse ideer til hinanden, og som sætter dem i stand til at samarbejde, og til at konstruere symbolske kategorier som de kan bruge til at interagere med verden. Lignende symbolsystemer kendes blandt andre dyrearter, men de er langt mindre komplekse. Fra deres store hjerne udspringer også en bevidsthed om deres egen eksistens og deres forhold til resten af verden. Denne bevidsthed om deres egen eksistens som art gør at mennesket ofte har anset sig selv for stående uden for dyreriget. Et gen (MGC8902) er fundet i særlig mange kopier hos mennesket og forudsagt til at være involveret i konstruktionen af proteinet DUF1220. DUF1220 er især udtrykt i hjernen. Skjult ægløsning 🔝Mennesket har som det eneste pattedyr skjult ægløsning. Det kan være forklaringen på, at monogami er opstået som parringssystem. Den skjulte ægløsning gjorde det sværere for mændene at vide, hvornår kvinderne var frugtbare.Menstruationscyklussen er gennemsnitlig 28 dage. Den kan variere mellem 21 og 45 dage og er kontrolleret af hormoner. Under menstruationen bløder kvinden, da slimhinderne i livmoderen, der igennem cyklussen er opbygget for at være klar til en eventuel graviditet, afstødes. Dårlig ernæring og/eller hårdt fysisk arbejde kan stoppe eller give uregelmæssig menstruation, så fortidens kvinder oplevede ikke så mange menstruationer som nutidens kvinder. Teknologi 🔝Blandt menneskets mest omsiggribende teknologiske udviklinger er brugen af ild og redskaber (først stenredskaber blandt Homo habilis ca. 2-2,4 millioner år siden), udviklingen af landbrug (ca. 12.000 år siden), skrift (ca. 5.000 år siden), og metaludvindelse og -forarbejdning, og senere udviklingen af moderne industriel teknologi (ca. 200 år siden), og udviklingen af brugen af elektrisk energi indtil videre kulminerende i den digitale teknologi baseret på brugen af elektricitet og komplekse symbolsystemer. Disse teknologier har sat mennesket i stand til at bebo næsten alle jordens klimazoner og har understøttet en eksponentiel befolkningsvækst. En udvikling der er sket på bekostning af andre arter både i deres egen slægt og for mange andre pattedyr. Samtidig er deres teknologiers utilsigtede skadelige effekter på miljøet blandt fremtidens udfordringer for mennesket, ligesom det til stadighed vil være en udfordring at søge en løsning på problemet omkring, hvordan deres eksplosive befolkningsvækst kan forenes med jordens begrænsede ressourcer.Oprindelse 🔝De ældste fossiler efter de første anatomisk moderne mennesker menes at være cirka 200.000 (eller måske 300.000) år gamle og stammer fra Afrika. Mennesket spredte sig til Europa og Asien for omkring 60.000 år siden. Inden da var tidlige mennesketyper, de såkaldte arkaiske Homo sapiens (bl.a. neandertalere, denisovaer og Homo erectus), allerede udvandret fra Afrika. De andre mennesketyper blev fortrængt af mennesket. Neandertalerne uddøde for 30-40 tusind år siden.Arten Homo sapiens bliver af nogle inddelt i underarter, hvor neandertalere eksempelvis kaldes for Homo sapiens neanderthalensis) og nutidsmennesket for Homo sapiens sapiens. Nærmeste slægtninge 🔝Menneskets nærmeste slægtninge blandt primaterne er bonoboen, chimpansen, gorillaen, orangutangen og gibbonen.Mennesket deler næsten 99% af deres genetiske materiale (DNA) med de afrikanske menneskeaber – chimpanser og gorillaer. På baggrund af DNA-undersøgelser menes det, at chimpansen og mennesket havde en fælles stamfader, der levede for ca. 7 millioner år siden. Menneskets genetiske variation 🔝Menneskets genetiske variation er de genetiske forskelle i og imellem befolkninger. Der kan være flere varianter af ethvert gen i menneskebefolkninger hvilket fører til polymorfisme. Mange gener er ikke polymorfiske, hvilket betyder at kun en enkelt allel er tilstede i befolkningen: Genet siges så at være fast. I gennemsnit deler mennesker 99,5 % DNA-sekvenser.Ikke to mennesker er genetiske ens. Selv monozygotiske tvillinger, som udvikler sig fra et zygot, har sjældent forekomne genetiske forskelle, pg.a. de mutationer der opstår gennem udviklingen og ved genetisk kopieringsnummervariation. Forskelle mellem individer, selv tæt relaterede individer, er en del af nøglen til teknikker som genetisk fingeraftryk. Alleler opstår med forskellige hyppigheder i forskellige menneskepopulationer, i populationer hvor der er geografisk og afstamningsmæssigt større afstande, ses der større forskelle. Årsager til forskelle mellem individer inkluderer uafhængigt sortiment, udveksling af gener under meiose og forskellige mutationsbegivenheder. Der er minimum to årsager til, at der eksisterer forskelle mellem populationer. Naturlig selektion kan medføre en tilpasningsmæssig fordel hos individer i bestemte miljøer, hvis en allele giver konkurrencemæssige fordele. Alleler under selektion sker primært i de geografiske regioner, hvor de medfører en fordel. Den anden primære årsag til genetisk variation er den store grad af neutralitet i de fleste mutationer. De fleste mutationer, der opstår, medfører ingen selektiv effekt hverken den ene eller den anden vej hos organismer. Den primære årsag er genetisk drift, dette er effekten af tilfældigt opståede forandringer i gensammensætninger. Hos mennesker har grundlæggervirkning og tidligere små populationer (øger sandsynligheden for genetisk drift) haft væsentlig indflydelse på neutrale forskelle mellem populationer. Teorien om at mennesket udvandrede fra Afrika støtter dette. Studiet af menneskets genetiske variation har både evolutionær betydning og medicinsk betydning. Det kan hjælpe med at forstå forhistoriske menneskepopulationers migration, og hvordan forskellige menneskegrupper er biologisk relateret med hinanden. Til medicinsk brug er studiet af menneskets genetiske variation vigtig, fordi nogle sygdomsfremkaldende alleler opstår oftere hos folk i bestemte geografiske regioner. Hvert menneske har i gennemsnit 60 nye mutationer i sammenligning med deres forældre. Menneskets udvikling 🔝Menneskets udvikling er den forandringsproces eller evolution, der har ført til fremkomsten af nutidens menneske. Mennesket og chimpansen havde en fælles forfader for cirka 5-7 millioner år siden. Udviklingen fra denne fælles forfader omfatter blandt andet neandertalere og andre nu uddøde arter som Homo erectus, kaldet abemennesker eller homininer. De er alle karakteriseret ved den oprette gang i modsætning de afrikanske menneskeabers "knogang".Menneskets uddøde forfædre er fundet som fossiler rundt omkring i verden, mest almindeligt i Afrika. Man har desuden fundet stenredskaber, der er 2-3 millioner år gamle. Mennesket tilhører slægten Homo, der udskiltes fra andre abemennesker for ca. 2,5 mio. år siden. De ældste fossiler efter anatomisk moderne mennesker er 200-300.000 år gamle. Fossiler 🔝Europa 🔝I 1856 fandt minearbejdere i en kalkstensgrotte i Tyskland (i et område ved floden Düssel kaldet Neanderthal) en række knogler, der lignede menneskeknogler, men de var meget kraftige og kraniet havde store øjenbrynsbuer. En lokal lærer og fossilsamler Carl Fuhlrott mente at de kunne stamme fra et urmenneske fra en meget tidlig periode (måske istiden), men de blev generelt regnet af samtiden for at være resterne af et nutidigt menneske. F.eks. mente en af den tids helt store navne, anatomi-professor Rudolf Virchow, at de stammede fra et nutidsmenneske, der som barn havde lidt af engelsk syge, pådraget sig flere kraniebrud og endelig som ældre havde fået gigt, der førte til misdannelser. Der blev først sat spørgsmålstegn ved Virchows forklaring, da man i 1886 fandt to andre skeletter nær byen Namur i Belgien. Dette fortidsmenneske blev kendt som neandertaleren. I 1900-tallet mente nogle palæantropologer, at neandertaleren var stamform til det moderne menneske, men nyere DNA-undersøgelser har vist at dette ikke er tilfældet.I 1866 fandt man for første gang fossiler efter det moderne menneske i forhistorisk tid i Europa, Cro-Magnon-mennesket i det sydvestlige Frankrig. Det har levet på samme tid som neandertaleren. Asien 🔝Den første der målrettet begyndte at lede efter fossiler var hollænderen Eugène Dubois i det daværende Hollandsk Ostindien i 1880'erne. Han var inspireret af den kendte tyske biolog Ernst Haeckel, der mente at mennesket nedstammede fra gibbonen i Sydøstasien. Ernst Haeckel var på sin side inspireret af englænderen Charles Darwins udgivelse af Arternes Oprindelse i 1859. På baggrund af Darwins teorier mente Ernst Haeckel, at der måtte have eksisteret en overgangsform (missing link) mellem en menneskeabe og et menneske. Eugène Dubois søgte først på Sumatra fra 1887-1890 og da dette ikke gav resultat derefter på Java fra 1890. Her fandt han i 1891 den øverste del af et kranium og senere også en lårbensknogle. Det havde både abe- og mennesketræk. Dubois navngav fundet Pithecanthropus erectus. Pithecanthropus er en sammentrækning af pithecus = abe og anthropus = menneske, og var allerede foreslået af Haeckel som navn på overgangsformen. Navnet blev senere ændret til Homo erectus. Spørgsmålet om missing link er i øvrigt ikke længere aktuelt, fordi man senere i 1900-tallet fandt fossiler i Afrika, der i tid ligger tæt på menneskelinjens udspaltning fra menneskeaberne.Den svenske arkæolog, palæontolog og geolog Gunnar Andersson søgte også i Asien efter fossiler. Han kom i 1918 til Zhoukoudian 40 km sydvest for Peking i Kina, men først i 1923 fandt han de første to tænder som var tydeligt menneskelige. Fundene fik også andre til at grave i området og tre år senere fandt den kinesiske arkæolog W.C. Pei et velbevaret kranium, som lignede det, der var fundet på Java af Eugène Dubois næsten 30 år tidligere. Det blev kendt som Pekingmennesket. Alt tydede altså på dette tidspunkt på, at Haeckel havde ret i at menneskets vugge skulle findes i Asien. Afrika 🔝I 1920'erne blev der fundet et kranium i det sydlige Afrika (ved byen Taung i Sydafrikas Nordvestprovins). Professor i anatomi Raymond Dart beskrev fundet videnskabeligt i 1925 og har senere fået navnet Australopithecus africanus. Den havde flere lighedstræk med mennesket end de andre nulevende menneskeaber. Den var opretgående med større hjerne end chimpanse og gorilla, og ganens form var som menneskets. Hjernen var mindre end hos de asiatiske Homo erectus-fund, hvilket kunne forklares med, at Australopithecus var en endnu tidligere overgangsform. Dette fund pegede derfor på Afrika som menneskets vugge. Palæontologer har diskuteret hvilke af de forskelle, der kendetegner menneskelinjen i forhold til menneskeaberne, der kom først og hvilken rolle de enkelte ændringer havde spillet. Den fremherskende teori var, at menneskelinjen fra starten var kendetegnet af både opret gang og en stor hjerne. Men Australopithecus-fundet pegede på først opret gang og senere en stor hjerne.I 1930 indledte Louis Leakey sammen med sin kone Mary Leakey udgravninger i det daværende Britisk Østafrika (Kenya, Uganda og Tanganyika, nu Tanzania) i søgen efter menneskets forfædre. Inden 2. verdenskrig havde Olduvai-slugten vist sig at rumme fossiler af Homo erectus-former som de asiatiske. I 1959 finder Mary Leakey et kranium af Australopithecus boisei, som kan tidsfæstes med nye metoder baseret på radioaktivt henfald til en alder af ca. 1,75 millioner år. Senere samme år finder Louis Leakey en tand, der tyder på, at der også findes en mere menneskelignende art af mindst samme alder. Videre udgravninger i 1960 og de følgende år giver rester af en stribe individer af denne nye type, som i 1964 fører til opstilling af en ny art Homo habilis, hvilket betyder at starten på menneskeslægten Homo ligger ca. 2 millioner år tilbage i tiden og at stedet for mennesket vugge ligger i Østafrika. I de følgende årtier myldrer fund af australopitheciner op af jorden fra Etiopien i nord til Tanzania i syd. De giver et billede af Østafrika som hjemsted for de første opretgående homininer og for de ældste medlemmer af Homo-slægten. Genetiske data DNA 🔝Siden 1980'erne er det blevet muligt at foretage genetiske undersøgelser af nulevende mennesker og derigennem belyse slægtskab og afstamning.Man undersøgte i 1987 såkaldt mitokondrie-DNA (mtDNA) fra 147 kvinder fra hele verden. Det viste sig, at de kvinder hvis mtDNA havde den største variation stammede fra Afrika, mens kvinder fra Australien og Ny Guinea havde den mindste variation. Man konkluderede herudaf at mennesket er opstået i Afrika, idet variationen i de afrikanske kvinders mtDNA skyldes at deres mtDNA har haft længst tid til at ændre sig (ved mutationer). De europæiske og asiatiske kvinder havde en variation der lå herimellem. Det kunne også konkluderes, at de forskelle der fandtes sandsynligvis skyldtes ændringer inden for de seneste 140.000-290.000 år. Senere undersøgelser – herunder af kerne-DNA – har bekræftet dette billede. DNA-undersøgelserne underbygger teorien om, at det moderne menneske Homo sapiens er opstået i Afrika og har spredt sig til resten af verden via det eurasiske kontinent for senere at ankomme til Australien. Slægten Homo 🔝Det er formentlig igen ændrede klimaforhold – en afkøling, der sætter ind for ca. 2,5 mio. år siden – der presser australopithecinerne til at supplere den sædvanlige kost med nye fødeemner, efterhånden som den traditionelle føde bliver sjældnere. Det fører til en ny udviklingslinje i form af slægten Homo, hvor tænderne bliver mindre og hjernen større.De ældste fundne fossiler, som kan henføres til slægten Homo er ca. 2,4 mio. år gamle. Det drejer sig om arterne Homo habilis og Homo rudolfensis, begge fra Østafrika. Sammen med disse er fundet de ældste, primitive stenredskaber, tilhørende den såkaldte oldowan-kultur. Stenredskaberne er fremstillet ved afhugning af flækker fra mindre afrundede sten. Flækkerne har kunnet bruges til at skære med, mens den tilhuggede kerne har kunnet bruges til at banke og hakke med. Det vil sige at man f.eks. har kunnet fremgrave og knuse rodfrugter eller har kunnet skære ådsler eller nedlagt bytte i småstykker. Også marv og hjernemasse, der er meget næringsrigt, har man kunnet nå ved at knuse knoglerne. Redskaberne har således kunnet udgøre en erstatning for et stort tandsæt – som hos de tidlige abemennesker – og samtidig har brugen af redskaber kunnet igangsætte en udvikling af en større hjerne, fordi der blev bedre plads i kraniet i takt med at tænderne blev mindre, og fordi en mere fedt- og proteinrig kost muliggjorde et øget energiforbrug fra en større hjerne. Man mener også at der med slægten Homo er tegn på en begyndende arbejdsdeling inden for medlemmerne af en gruppe, og at de er begyndt at deles om føden, en slags første skridt mod en samfundsdannelse. Dette er et brud på den i naturen udbredte regel, at individer – selv når de samarbejder om at fange et bytte – alene er optaget af at skaffe føde til sig selv og sit afkom. Denne nye samarbejdsform har også kunnet stimulere en udvikling af hjernen, bl.a. udviklingen af kommunikation mellem gruppens medlemmer om føde- og arbejdsdelingen. Homo habilis 🔝Sporene fra Homo habilis dækker næsten 1 million år, frem til for ca. 1,5 mio. år siden. Men inden da – for ca. 1,8 mio. år siden – er en ny og endnu mere succesrig art, Homo erectus, udviklet fra dem. Igen er Østafrika stedet, men i modsætning til forgængeren lykkes det Homo erectus i løbet af den næste million år at sprede sig ud over Afrikas grænser og bl.a. tilpasse sig livet i kølige tempererede zoner i Eurasien. Succesen er baseret på en række nye udviklingstræk: systematisk jagtadfærd, bosættelser af en vis permanent karakter, en mere systematisk fremstilling af specialredskaber i sten, den første brug af ild og de første sikre tegn på en forlænget barndom. Slidmærker i tandemaljen viser endvidere, at Homo erectus helt er overgået fra overvejende "frugtædende" til "altædende". Og den forskel i størrelse mellem kønnene, der var hos forgængerne reduceres markant, mens hjernestørrelsen tager endnu et spring fremad. Men kropsstørrelsen vokser også og Homo erectus er med hensyn til fysik både forgængeren og det moderne menneske klart overlegen.Homo habilis/rudolfensis udvikler sig altså tilpasset et liv, hvor føde i form af frugt kombineres med grovere fødeemner og ådsler. Formentlig fremskaffes føden gennem arbejdsdeling og transporteres til en fælles spiseplads. Større dyr kan parteres og jordknolde og andre grove fødeemner graves op og knuses ved brug af redskaber. Dette muliggør et relativt spinkelt tandsæt og et bredt uspecialiseret fødevalg (altædende). Homo erectus 🔝Homo erectus/ergaster lægger en række nye træk til den begyndende kulturdannelse, som gør en spredning til tempererede zoner og endnu bredere fødevalg mulig, bl.a. brug af ild (køkken-teknologi). Fysisk er kroppen blevet større, også hjernen, men hjernen er ikke forholdsmæssigt meget større end hos forgængerne, den såkaldte encephalisationskvotient ændres ikke (se tabel nedenfor). Andre træk peger dog mod en bedre tilpasning til en stor hjerne:Størrelsesforskel mellem kønnene er blevet markant mindre Forlænget barndom Homo erectus er ikke blot en succes i kraft af sin store geografiske udbredelse. Også tidsmæssigt overlever arten i mere end 1,5 mio. år. Homo sapiens 🔝De ældste fossiler, der henføres til arten Homo sapiens er op imod 500.000 år gamle. Der er dog fossiler som menes at være op mod 800.000 år gamle, der af nogle menes at tilhøre arten. En af de store udfordringer i forbindelse med en større hjerne er den ændrede form af bækkenet på grund af den oprette gang. Barnets hoved skal kunne passere bækkenåbningen. En af særtrækkene ved mennesket er derfor en forlængelse af barndommen, hvilket muliggør at barnet kan fødes med en mindre udviklet hjerne, fordi hjerneudviklingen i stedet foregår efter fødslen. Samtidig gør det den periode barnet er afhængig af voksnes omsorg længere, og dermed forældrerollen betydeligere. Men dette gør også muligheden for overførsel af erfaringer fra generation til generation større – en af grundpillerne i dannelsen af kultur.Hjernestørrelsen stiger altså, mens kroppen i øvrigt bliver spinklere. De første mange tusinde år findes mange ligheder, der peger tilbage til Homo erectus både i kropsbygning og med hensyn til levevis. Der sker et skifte for omkring 40.000 år, idet kulturel udvikling begynder at dominere i forhold til genetisk udvikling, hvorefter det går stærkt med udvikling og spredning af nye redskabskulturer, der afløser hinanden med få tusind års mellemrum. Kunstneriske udtryk som hulemalerier, figurer og udsmykkede redskaber bliver almindelige fra dette tidspunkt. Andre træk ved mennesket – placering i udviklingshistorien 🔝Behåring og svedkirtler 🔝Hos mennesket er behåringen næsten forsvundet, mens selv de nærmeste slægtninge – menneskeaberne – har bevaret deres. Samtidig er der en tendens til at antallet af svedkirtler stiger jo nærmere beslægtede til mennesket abearter er. Hos mennesket er det stort set hele hudens overflade, der indeholder de såkaldte ekkrine kirtler, der afgiver klar saltholdig væske i modsætning til de apokrine kirtler, der findes i armhuler og skridtet, der også udskiller æggehvidestoffer (og er knyttet til hårsækkene).En teori, vandabehypotesen, gør disse forhold til omdrejningspunkter for at hævde, at mennesket på sin udviklingsvej har været igennem en periode tilpasset liv i vandmiljø – og vel at mærke inden for de seneste få millioner år efter udspaltningen fra de øvrige menneskeaber. Teorien er ikke bredt accepteret. Menstruation og menopause 🔝Hos mennesket og menneskeaberne gennemløber hunnerne en særlig cyklus, hvor et æg frigøres fra en af æggestokkene og enten befrugtes og derefter sætter sig fast i livmoderens slimhinde eller udstødes af livmoderen sammen med slimhinden fulgt af blødning, kaldet menstruation. Hos mennesket stopper kvinden med at menstruere fra og med en vis alder – den såkaldte menopause. Dette gælder muligvis også hos gorillaen.Varigheden af den enkelte cyklus varierer fra art til art, fra individ til individ og indenfor samme individ. En særligt træk ved mennesket er at der ikke forekommer en brunsttid. En teori gør dette til en afgørende faktor for opståen af menneskelig kultur (Knight m.fl. 1991 & 1995). Teorien går ud på, at manglen på brunst hos menstruerende kvinder har været med til at sikre mændenes interesse for at holde sammen med kvinderne konstant, hvilket har hjulpet til at kvinderne har kunnet gennemtvinge at "forsørgerbyrden" har kunnet deles mellem kønnene og dannelsen af samfund med fødedeling ved at presse manden til kød for sex. |
|
