|
Dagens Science : Celler |
10:45:14 |
 HLA-B 2705-peptid (kæde A skitseret i grøn, kæde B skitseret i gult) kompleksdannet til et fragment af influenzanukleoproteinet NP383-391 (orange, sticks).
Kortlægning af HLA Loci baseret på det menneskelige genoms fysiske kort over kromosom #6.
Skitse af endomembransystemet.
Cellerne er Livets Byggesten.
Skitse af en celle.
Endoplasmatisk reticulum :Dyrecellens organeller: 1. Nucleolus. 2. Cellekernen. 3. Ribosomer. 4. Vesikel. |
Videnskab om: Humane Celler og Vævstyper
Indholdsfortegnelse :HLA typebestemmelseAktuelle indikationer Vurdering af HLA-antigener Vævstypebestemmelse - HLA-B27 Mennesker med HLA-B27 Endoplasmatisk reticulum
HLA typebestemmelse 🔝HLA = Humant leukocyt antigenDe vigtigste humane vævsforligeligheds-antigener tilhører HLA-systemet. De er til stede på alle kerneholdige celler og trombocytter og påvises let på lymfocytter. HLA molekyler er meget immunogene. Patientens HLA-type bestemmes ved gentypebestemmelse eller vha. specifikke anti-HLA antistoffer Det er mange forskellige varianter af HLA-molekylerne - de er meget polymorfe. Hvert individ har sin bestemte kombination af HLA-molekyler. HLA-molekylerne opdeles primært i klasse I og klasse II. HLA-molekylernes vigtigste funktion er at præsentere antigener for immunsystemets T-celler. Klasse I HLA præsenterer antigen til CD8 T celler og klasse II HLA præsenterer antigen til CD4 T celler. Når transplantation overvejes, udføres HLA-typebestemmelse for at vurdere graden af forligelighed mellem donor og modtager. Stor grad af forligelighed reducerer risikoen for, at transplantatet afstødes. HLA-typebestemmelse udføres også i forbindelse med udredning af specifikke autoimmune sygdomme og ved transfusionsrefraktær trombocytopeni pga. HLA-antistoffer hos patienten. Aktuelle indikationer 🔝Bedømme forligelighed i forbindelse med transplantation og transfusion med trombocytter.Ved mistanke om autoimmun sygdom, særligt morbus Bechterew. HLA-B27 findes hos 95 % af dem der lider af morbus Bechterew, men også hos 10 % af normalbefolkningen. Fravær af dette antigen reducerer sandsynligheden for Bechterew diagnosen. Vurdering af HLA-antigener 🔝Visse HLA-antigener er associeret med forskellige autoimmune sygdomme.
Man kan ikke basere diagnoser på resultater fra HLA-type, men positive prøver kan indgå i kriterierne. Den nyttigste information fra HLA-B27 testen er ved negativt prøvesvar. Vævstypebestemmelse - HLA-B27 🔝Man kan sammenligne det enkelte menneskes vævstype med en blodtype. Når man på laboratoriet laver en blodtypebestemmelse, undersøger man de røde blodlegemers egenskaber. Når man laver en vævstypebestemmelse – det er også en blodprøve – undersøger man de hvide blodlegemers egenskaber. Vævstypesystemet har betydning for organismens immunforsvar og dermed for sygdommes opståen og udvikling.Vævstypen HLA-B27 findes hos ca. 90 procent af mennesker med morbus Bechterew (Rygsøjlegigt). Vævstypebestemmelse er derfor et vigtigt redskab i den forskning, der løbende foregår i sygdommen og dens behandling. Finder man vævstypen HLA-B27 hos en patient med ryg- eller ledsmerter, vil mistanken om morbus Bechterew blive styrket. Vævstypebestemmelsen er dog ikke noget endeligt facit. Det er således værd at huske, at kun én ud af tusind danskere har morbus Bechterew, mens vævstypen HLA-B27 findes hos ca. 9 procent af den danske befolkning. HLA-B27-antigentest er en genetisk test, der identificerer tilstedeværelsen af HLA-B27-antigenet på overfladen af hvide blodlegemer. Testen bruges til at diagnosticere visse autoimmune lidelser, især dem, der involverer leddene og rygsøjlen. Mennesker med HLA-B27 🔝HLA-B27 findes i omkring 6% af den amerikanske befolkning. Mennesker med HLA-B27 har en øget sandsynlighed for at udvikle autoimmune sygdomme som ankyloserende spondylitis (AS), juvenil reumatoid arthritis (JRA), reaktiv arthritis (hvoraf en undergruppe er Reiter syndrom) og isoleret akut anterior uveitis. HLA-B27 er også blevet forbundet med inflammatorisk tarmsygdom og en række andre kroniske tilstande.Ankyloserende spondylitis og reaktiv arthritis er begge kroniske, progressive tilstande, der forekommer hyppigere hos mænd end hos kvinder. De første symptomer opstår typisk, når en person er i begyndelsen af 30'erne. Ofte er de første symptomer på disse autoimmune lidelser subtile og kan tage flere år, før karakteristiske degenerative ændringer i knogler og led er synlige på røntgenbilleder. Ankyloserende spondylitis er karakteriseret ved smerter, betændelse og en gradvis stivning af rygsøjlen, nakken og brystet. Reaktiv arthritis er en gruppe af symptomer, der omfatter betændelse i leddene, urinrøret og øjnene samt hudlæsioner. Juvenil reumatoid arthritis er en form for gigt, der opstår hos børn. Anterior uveitis er forbundet med tilbagevendende betændelse i strukturerne i det ene eller begge øjne. Mens HLA-B27 ikke er blevet fastslået som årsag til nogen af disse lidelser, er der en højere prævalens af antigenet hos de berørte. For eksempel, selvom kun 6% af befolkningen har HLA-B27, er 80-90% af personer med ankyloserende spondylitis positive for HLA-B27. Endoplasmatisk reticulum 🔝Endoplasmatisk reticulum (forkortet ER) er et netværk af sække og rør i eukaryote celler. Det endoplasmatiske reticulum er vigtig i membransyntesen og metabolske processer i cellen. Der findes to slags endoplasmatisk reticulum: det ru og det glatte, der hver har sine opgaver.Det glatte endoplasmatiske reticulum er vigtig i syntesen af lipider, herunder olier, fosfolipider og steroider. I leverceller medvirker det glatte endoplasmatiske reticulum til nedbrydningen af alkohol og flere stoffer, herunder smertestillende medicin, rusmidler, nogle antibiotikum mm.. Leverceller der udsættes for sådanne stoffer producerer mere glat endoplasmatisk reticulum og kan derved omsætte mere af gangen. Dette er årsagen til at misbrugere efterhånden opbygger en større tolerance. Det ru endoplasmatiske reticulum hedder sådan, da det er dækket af ribosomer og derfor fremstår "ru" på en elektron mikrografi. En af det ru endoplasmatiske reticulums opgaver er at producere mere membran. Fosfolipider produceret her integreres i det endoplasmatiske reticulums egen membran og fordeles via vesikler til de øvrige membraner, der indgår i endomembransystemet. Proteinerne, der ved proteinbiosyntesen produceres af ribosomerne bundet til det ru endoplasmatiske reticulum, integreres i fosfolipidmembranen, transporteres til andre organeller eller udskilles af cellen. Et eksempel på et protein, der udskilles fra cellen, er hormonet insulin. Type 1 diabetes opstår, når celler i bugspytkirtlen ikke kan udskille insulin. Manglen på insulin forstyrrer metabolismen af glukose i kroppen. En dyrecelles organeller består af : Se også ill. til venstre. 1. Nucleolus. 2. Cellekernen. 3. Ribosomer. 4. Vesikel. 5. Det ru endoplasmiske reticulum. : 6. Golgiapparatet. 7. Cytoskelettet. 8. Det glatte endoplasmiske reticulum : 9. Mitokondrie. 10. Vacuole. 11. Cytosol (cytoplasma). 12. Lysosom. 13. Centriole. 14. Cellemembran. |
|
