|
Dagens Science : Stress |
22:17:15 |
 Udkørthed !
Tankemylderet !
Bristepunktet !
Alt håb er ude !
Sammenbruddet !
Rablende vanvittig med trang til at myrde nogen, lige meget hvem. Tænk: Fields ! eller feks. Skole skyderier, og hvem husker ikke Anders Behring Breiviks gerninger på øen Utøya i Norge. 
Massemorderen, Anders Breivik har Aspergers syndrom, hævder en psykiater. |
Videnskab om: Stress
Indholdsfortegnelse :StressTravlhed eller stress? Hvordan kan jeg kende forskel på travlhed og stress? Hvordan reagerer en stresset krop? Hvor sætter stress sig i kroppen? Hvordan føles psykisk stress? Hvornår bliver stress farligt? Kan stress påvirke synet? Kronisk stress medfører ændringer i hjernen Hvordan føles et sammenbrud? Begrebet Kognitiv Breivik - Utøya, følgevirkninger 20 ting du skal huske hvis du kender et menneske med stress 1. Man kan ikke tage sig sammen, hvis man er ramt af stress 2. At være ramt af alvorlig stress er som at have "brækket hjernen" 3. Et menneske med stress har brug for støtte men ikke en masse ord 4. Pas på dig selv – stress smitter 5. Hvis du kender et menneske med stress 6. Giv håb og opmuntring 7. Hav tålmodighed – stress tager tid 8. Søg viden om stress 9. Vær rummelig – men sæt grænser 10. Giv den stressramte lov til at trække sig socialt 11. Vær ærlig, hvis du ser faresignaler på stress 12. Søg hjælp hvis der ikke er bedring 13. Stil tilpassede krav 14. Du kan være en støtte ved angst 15. Vær opmærksomhed på dine egne symptomer 16. Er du selv eller jeres forhold en stressfaktor? 17. Stress kan koste et ellers solidt ægteskab 18. Hjælp med at sætte grænser og få hjælp 19. Du skal ikke fikse den stressramte 20. Start gode vaner sammen Dyrk sex for at undgå stress! HVAD ER STRESS? Der skal være balance mellem stress og hvile Kender du til stress? Sådan kan du gøre noget ved det Man kan blive syg af langvarig stress Tegn på langvarig stress – kend dem Nedenstående tekst består af ialt: 87 afsnit StressKortvarig stress er en tilstand, der gør det muligt at reagere og handle hensigtsmæssigt i ekstreme situationer. Længerevarende stress er en trussel mod helbredet og kan føre til psykisk sygdom.Forskere har set på, hvor lang tid det tager for hårdt stressramte at komme sig. Det kan tage adskillige år, og det har det danske behandlingssystem svært ved at håndtere. Travlhed eller stress?Hvordan kan jeg kende forskel på travlhed og stress?Det er et spørgsmål, der ofte stilles. Nogle mennesker bruger endda ordet stress, når de omtaler travlhed. Der er imidlertid stor forskel på at have travlt og at være stresset.Når man har travlt – uanset om det er lidt eller meget – er travlheden ofte præget af en lystbetonet og engageret følelse for de opgaver, der skal løses. Man finder energi i udførelsen af sit arbejde. På en arbejdsplads med deadlines er der således ofte forbundet en stor lyst til at nå målet i tide. Og særligt når opgaven er løst, vil man få lyst til at fejre, at man nåede målet. Denne lyst er fraværende, når man er stresset. Man oplever ingen glæde eller energi i forbindelse med sit arbejde eller gøremål og aktiviteter i privatlivet. Mest tydeligt bliver det måske, når målet nås. Da vil den stressede medarbejder ikke dele kollegernes glæde, men blot haste videre med de næste opgaver. Hvordan reagerer en stresset krop?Træthed og søvnproblemer.Hukommelsesbesvær. Ulyst. Anspændthed. Koncentrationsbesvær. Utålmodighed. Angst for almindelige problemer – en uforklarlig angst. Depression. Hvor sætter stress sig i kroppen?Stresshormonet kortisol bliver udskilt fra binyrerne og regulerer en lang række processer i kroppen. Katekolaminer (bl. a. adrenalin) samt stresshormoner, bliver frigjort og påvirker hjerte, blodårer, lunger, lever, skelettets muskulatur og immunsystemet.Hvordan føles psykisk stress?Det er meget individuelt hvilke og hvor mange symptomer, man oplever ved stress. Nogle får primært fysiske symptomer som ondt i maven eller hovedpine, mens andre primært får psykiske symptomer som tristhed og angst. Man kan også opleve adfærdsmæssige symptomer som for eksempel aggressivitet eller ubeslutsomhed.Hvornår bliver stress farligt?Kortvarig stress er ikke i sig selv farligt. Problemet opstår, hvis vi over længere tid befinder os i en tilstand af stress. Langvarig stress kan medføre alvorlige risici for udvikling af mere livstruende sygdomme. Stress kan betragtes som en konkret og målbar tilstand i kroppen uanset årsagen.Kan stress påvirke synet?Sløret syn: Mange mennesker oplever slørret syn som følge af stress. Dette kan skyldes øget muskelspænding i øjenområdet eller ændringer i blodgennemstrømningen til øjnene. Slørret syn kan gøre det vanskeligt at fokusere og forårsage ubehag.Kronisk stress medfører ændringer i hjernenAmygdalas funktion er at opsnappe og reagere på farer. Det er fra dette område i hjernen, at der sendes besked om, at der skal udskilles stresshormoner fra binyrerne. Når amygdala under længerevarende stress vokser sig fysisk større, bliver dens funktion dominerende.Hvordan føles et sammenbrud?Når dråben, der får bægeret til at flyde over, falder i glasset, så er det, at man får et sammenbrud. Det kan vise sig som angstanfald, depression, blodprop, ildebefindende, lammelser eller andre alvorlige fysiske reaktioner.Begrebet Kognitiv- Er afledt af det latinske cognitio, der kan oversættes til tænkning.- Kognitiv betyder det, der har med erkendelsesprocesser at gøre – dvs. de processer, som foregår i hjernen (tænkning, erfaring), og som oftest er tilgængelige for personens bevidste bearbejdning. - Man taler om 7 kognitive funktioner: Koncentration, opmærksomhed, indlæring, hukommelse, sprogfunktioner, evne til abstrakt tænkning og hjernens styringsfunktioner, fx. dens problemløsningsevne og overblik. - Kognitive vanskeligheder handler blandt andet om problemer med at huske, koncentrere sig og bevare overblikket. Det kan du fx opleve efter stress, angst eller depression. Breivik - Utøya, følgevirkningerDen 22. juli 2011 skød og dræbte Anders Behring Breivik 69 mennesker til en politisk sommerlejr på øen Utøya ud for Norges kyst, samt yderligere 8 i Oslo. Flere på øen undgik Breiviks kugler, men i dag kæmper omkring 50 procent af de overlevende med depression eller posttraumatisk stress.Hvilke diagnoser har Anders Breivik? - Hans manglende indsigt i egen situation og totalt urealistiske forventninger kan føre til, at han griber til vold, mener retspsykiateren Randi Rosenqvist. Desuden mener hun, at Breivik viser tegn på Aspergers syndrom og autisme - men at personer med de pågældende diagnoser udmærket kan være velfungerende. - Jeg mener, at den rigtige diagnose er en dyssocial og narcissistisk personlighedsforstyrrelse, som er vældig ondartet. Han har omfattende selvoptagede og selvforherligende træk. Breivik er psykopat I sin oprindelige rapport efter terrorangrebet vurderede retspsykiateren, at Breivik opfyldte kravene for en dyssocial og dramatiserende personlighedsforstyrrelse med malign eller ondartet narcisisme. At han helt grundlæggende er det, man tidligere kaldte for psykopat. Randi Rosenqvist vurderede, at Breivik helt manglede empati for de ialt 77 mennesker, han dræbte i 2011, og at han ikke følte nogen som helst anger. Angst for bakterier Ud over at fortabe sig i højreorienteret politik og virtuelle spilverdener udviklede Breivik efter 2010 også en mere og mere udpræget angst for bakterier og infektioner. Han nægtede at gå ud i køkkenet og forbød moren at nyse og beskyldte hende for at omgås mennesker, der kunne smitte ham. 20 ting du skal huske hvis du kender et menneske med stress1. Man kan ikke tage sig sammen, hvis man er ramt af stressDet kan virke mærkeligt, at et menneske der normalt kan overskue både arbejdsmæssige og private gøremål pludseligt ikke kan tage stilling til noget så enkelt, som hvad der skal handles ind til aften i Rema. Det kan være overraskende, uforståeligt og måske endda irriterende. Måske oplever du det som om stress er kommet fra den ene dag til den anden, og derfor også burde kunne forsvinde lige så hurtigt igen. Og at hvis vedkommende bare tager sig lidt sammen, så ville alt blive som det plejer.Alvorlig stress udvikler sig dog over tid, og der er tale om en overbelastning af både hjernen og kroppen. Derfor kan man heller ikke bare tage sig sammen – det tager tid at komme sig over stress. 2. At være ramt af alvorlig stress er som at have "brækket hjernen"Uanset årsagen til stress, så udløses en skadelig stresstilstand, når vi har været belastet for længe og for voldsomt. Når stressresponsen, som er kroppens biologiske respons på en udfordring eller fare, er aktiveret for længe og over for lang tid slider det på kroppen og nervesystemet. Mange oplever, at når en vis tærskel overskrides, får man pludselig meget voldsomme symptomer efter lang tids mindre alvorlige symptomer der bevidst eller ubevidst er blevet ignoreret eller misforstået.Stress kommer til udtryk som fysiske, psykologiske, adfærdsmæssige og især kognitive symptomer. Kroppen går i undtagelsestilstand og sparer på ressourcerne, som bla hentes fra de såkaldt højere funktioner som overblik, planlægning og arbejdshukommelse. Derfor kan stress ses som at have "brækket hjernen" og der vil nok være behov for ro og hvile til hjernen før den kommer sig og er klar til at blive brugt som sædvanligt. 3. Et menneske med stress har brug for støtte men ikke en masse ordMange stressramte har brug for opmuntring og støtte, men fordi hjernen er overbelastet er det ikke sikkert, vedkommende har brug for at forklare sig eller at du taler en hel masse. Gør ting sammen som er afslappende – giv massage, gå en stille tur i naturen, lyt til meditationer sammen, lav god mad eller nyd en god kop te og gør plads til, at I bare kan være sammen i stilhed og uden den helt store snak. Hvis du elsker et menneske med stress, så se også andre forslag til do's and dont's hvis man er ramt af stress lige her.4. Pas på dig selv – stress smitterDet kan være en stor hjælp for en stressramt at kunne trække på andre for at få tingene til at hænge sammen. Det er vigtigt at støtte op, der hvor du kan, og det kan gøre en stor forskel at den stressramte får ro til at komme sig i en periode.Når det så er sagt, så er det også vigtigt at huske, at hvad end du er ægtefælle eller kollega til en stressramt, skal du passe på dig selv, så du ikke selv bliver overbelastet. Stress opstår sjældent hos den enkelte, uden at der er noget i omgivelserne, der belaster, og hvis du er tæt på et menneske, der er ramt, vil du måske også være påvirket af den belastning. 5. Hvis du kender et menneske med stressDet er ofte ressourcestærke mennesker, der rammes – sænk forventningerneDet er ikke ualmindeligt at det er meget ressourcestærke mennesker, der bliver ramt af stress. Det sker blandt andet fordi ansvarlige og kompetente mennesker kan risikere at blive ekstra belastede i en arbejdsmæssig eller privat situation, der kræver mange ressourcer. De tager ansvar og andre trækker ofte på deres ressourcer. Det er vigtigt, at du justerer dine forventninger og husker, at det ellers så ressourcestærke menneske, du kender, har brug for også at nedjustere forventningerne til sig selv i en periode – og her kan du hjælpe. 6. Giv håb og opmuntringSom stressramt kan det være svært at se realistisk på situationen, og selvbebrejdelserne, den dårlige samvittighed og bekymringer om fremtiden står meget ofte i kø. Mind vedkommende om hendes eller hans stærke sider og mind vedkommende om, at din eller andre vigtige menneskers kærlighed og opbakning ikke er betinget af, om vedkommende kan præstere arbejdsmæssigt eller i familien. Hjælp vedkommende med at se lyst på fremtiden og mind ham eller hende om, at det bliver bedre. Ikke ved at nægte at lytte til bekymringerne – men ved at hjælpe vedkommende til at være her og nu i hyggelige aktiviteter og ved at bakke op om tiltag, der hjælper.7. Hav tålmodighed – stress tager tidAlvorlig stress kan byde på skræmmende symptomer og ting som blackouts, angst, allergier der bryder voldsomt ud, hårtab og andre voldsomme symptomer. Selvom det kan være svært at overskue, så kan langt de fleste under optimale betingelser komme sig helt. Det vil sige, at vedkommende får gode betingelser for at genvinde ressourcer og genskabe balancen i krop og nervesystem. Stress tager som regel tid – også længere tid end både den stressramte og omgivelserne ønsker eller har tålmodighed til. Hvis du elsker et menneske med stress, er tålmodighed derfor en af de største gaver, du kan give.8. Søg viden om stressHvis du ikke har viden om stress, så opsøg den. Det kan være svært som alvorligt stressramt at sætte sig ind i, hvad man skal gøre for at få det bedre, og her kan du hjælpe. Det er også vigtigt, at du har en god forståelse for, hvad det egentligt vil sige at være ramt af stress, så du kan rydde dine egne fordomme og misforståelser af vejen. Er du leder og vil du hjælpe en medarbejder, så opsøg kvalificeret viden. Alvorlig stress kan ikke afhjælpes med et par gode råd, og når man er ramt af stress, går man ikke bare derhjemme og hygger sig. Et godt sted at starte er denne guide til sygemeldte.9. Vær rummelig – men sæt grænserDet kan være din tålmodighed og rummelighed bliver sat på prøve, hvis du elsker et menneske med stress. Vedkommende er måske mere irritabel eller sårbar, end du er vant til, og måske går vreden ud over dig. Det kan være en god mulighed for at praktisere din egen rummelighed, men husk, at den skal være ægte. Det at bide vrede i sig for senere at bære nag er ikke rummelighed. Vær derfor opmærksom på, hvor din grænse går og træk dig eller sæt grænsen på en venlig men bestemt måde.10. Giv den stressramte lov til at trække sig socialtNår man er stressramt, er det naturligt at have behov for at trække sig socialt i en periode. Giv den stressramte lov til at trække sig, hvis vedkommende har brug for det. Det kan være, du selv er den udadvendte type og tanker op sammen med andre, men er man ramt af stress, har man ofte brug for at trække sig simpelthen fordi hjernen er overbelastet og har brug for ro fra sanseindtryk. Vi er dog forskellige, og for nogle kan det hjælpe at blive opmuntret til at få besøg eller gå ud.11. Vær ærlig, hvis du ser faresignaler på stressDet er ofte vores nærmeste, der opdager, at vi er ved at bevæge os ud over en kritisk stresstærskel. Når man først er ramt er stress, kan det være svært at se selv, og derfor er det en stor hjælp, hvis mennesker omkring os er direkte og ærlige og udtrykker bekymring. Måske bliver du fejet af i første omgang, men det vil alligevel hjælpe vedkommende i processen med at erkende, at stress er et problem. Se evt. listen med 77 almindelige stresssymptomer og hvorfor de opstår.Hvis du er tæt på én der er ramt af stress men ikke vil erkende det og gang på gang bliver fejet af med bortforklaringer eller endda påstande om, at det er dig, der er problemet, kan det være nødvendigt at sætte foden ned og forlange, at vedkommende stopper op, før det er for sent. 12. Søg hjælp hvis der ikke er bedringAlvorlig stress kan sætte os helt ud af spillet i en periode, men hvis vedkommende får de rette betingelser, skulle der gerne være en bedring i løbet af kort tid. Den er gradvis, og hvis der er tale om en langvarig og voldsom overbelastning, kan det tage lang tid. HVis der er gået mange uger, uden der er sket en bedring, så hjælp vedkommende med at få hjælp hos en læge, psykolog eller anden professionel, der har erfaring med stress. Den rette hjælp kan gøre hele forskellen.13. Stil tilpassede kravVær opmærksom på, at efterhånden som vedkommende får det bedre er det vigtigt at stille tilpassede krav. Har man været sygemeldt med stress længe, kan man have mistet troen på, at man kan håndtere diverse situationer. Hvis du er den overansvarlige type, kan det være nemt at overtage for meget og det kan være svært at vurdere, hvornår du skal give slip og stille mere naturlige krav. Tal sammen om den balance efterhånden som vedkommende får det bedre.14. Du kan være en støtte ved angstmen lad være med at understøtte denMange mennesker med stress oplever også angst, og meget ofte går angsten over af sig selv efterhånden som stressniveauet daler. Angst kan gøre det svært eller umuligt at gøre simple ting som at handle ind eller deltage i møder. Det er vigtigt, at vedkommende får hjælp til at håndtere sin angst, hvis den bliver ved, og det er vigtigt, at du ikke understøtter angsten i længden ved altid at være der. Til en start kan det at hjælpe med at handle ind eller tilbyde at følge vedkommende til en samtale dog være en kæmpe hjælp. 15. Vær opmærksomhed på dine egne symptomernår den andens stress har lagt sigDet er typisk, at du selv først mærker efterdønningerne efter en pårørendes stressreaktion, når vedkommende er ved at komme sig. Lige som du synes, du kan ånde lettet op, kan du pludseligt mærke, at nu er der et eller andet helt galt med dig selv. Det kan være eftervirkninger af den langvarige belastning, og de skal tages alvorligt. Du har måske taget slæbet længe før det egentlige stressammenbrud, under stresstilstanden, og nu bliver der endelig plads til din egen reaktion. 16. Er du selv eller jeres forhold en stressfaktor?Hvis du har læst så langt som her til, så er du sandsynligvis ikke en stor stressfaktor hos den, du kender. Men hvem ved? Relationer kan stresse os voldsomt, og et konfliktfyldt ægteskab eller venskab tærer meget på energien og holder kroppen i alarmberedskab. Overvej, om der er ting, du gør – måske i den bedste mening – som stresser mere end de gavner. Og overvej, om en god snak eller parterapi ville sænke stressniveauet i jeres relation.17. Stress kan koste et ellers solidt ægteskabMange vil have lyst til at foretage store forandringer på ydersiden for at få mere ro på indersiden. Og det kan nogle gange være relevant!. Med mindre der er tale om et destruktivt ægteskab eller en anden helt uholdbar situation, så er det dog bedst at tage store beslutninger, når vedkommende er i stand til igen at tænke klart, har energi til at håndtere store forandringer og er i følelsesmæssig balance.Hjælp vedkommende med at udsætte store beslutninger og mind om, at de skal tages, når man er mest muligt sig selv. Er det din ægtefælle, så kan stress sætte selv et solidt parforhold og nærheden på alvorlig prøve, og der kan være parforholdsmæssige ting, der skal repareres efterfølgende. Stress kan udvikle sig til depression – nogle får brug for en venlig men fast hånd ud af det sorte hul Det er ikke ualmindeligt, at man efter lang tids stressbelastning begynder at opleve håbløshed, glædesløshed, vrede og energiløshed. Når stressresponsen har været aktiveret for meget og for længe øges mængden af stresshormoner til et skadeligt niveau, og resultatet kan være depression. En sindstilstand præget af håbløshed, tristhed og træthed kan være næsten umulig af få sig selv gravet op af. Her kan de nærmeste spille en stor rolle ved at insistere på at holde vedkommende med selskab, hive vedkommende ud på en gåtur eller opfordre til at få hjælp, hvis det står slemt til. 18. Hjælp med at sætte grænser og få hjælpHvis der er tale om en sygemelding fra arbejdspladsen kan der være behov for støtte til enten at få den fornødne ro eller måske støtte til at turde vende tilbage til arbejdspladsen. Det er arbejdsgiverens ansvar at tage sig at den stressede medarbejder, men du kan som pårørende hjælpe ved at bekræfte vedkommende i, at det er ok at sætte grænser, hvis det er det, der er behov for eller i at vedkommende kan genoptage sit arbejde. Det kan være en hjælp at have en anden med til samtaler på jobcenteret, hvis det virker overvældende, og det kan være godt at have en anden at vende samtalen med efterfølgende.19. Du skal ikke fikse den stressramteDu hverken kan eller skal fikse den stressramte. Hvis du har tendens til overansvarlighed – praktisk eller følelsesmæssig – så vær opmærksom på, at du ikke falder i fælden med at ville løse andre menneskers problemer. Man drager bedst omsorg uden at gå over på den andens banehalvdel, og hvis du tager dig selv i at gøre ting, vedkommende selv kan gøre eller måske endda bruge dine nærmestes problemer til at flygte fra dine egne, så stop op og husk at tage ansvar for dig selv. Det kan være smertefuldt at være vidne til andre menneskers nedture og kampe med livet, men vi kan og skal ikke tage den slags vigtige livserfaringer fra hinanden.20. Start gode vaner sammenNår man er ramt af stress, kan det være vigtigt at etablere gode vaner. For de fleste mennesker er det langt nemmere at holde fast i gode vaner, hvis man forpligter sig overfor en anden. Og det er her, du kommer ind i billedet. Gå ture sammen, gå i svømmehallen sammen, lav god og sund mad sammen eller meld jer til yoga sammen. Det er både sjovere og nemmere at få gode vaner ind i hverdagen, når man er sammen om det.Ovenstående gælder selvfølgelig kun voksne. Dyrk sex for at undgå stress!En ny schweizisk undersøgelse viser, at fysisk kontakt, som sex, kys og kram effektfuldt dæmper stress. Nærheden øger nemlig produktionen af hormoner, der kan dæmme op for cortisol og adrenalin, der er blandt de stoffer der pisker rundt i kroppen, når følelsen af stress sætter ind.Langvarig stress nedsætter din livskvalitet. Du har mindre overskud. Du er mere irritabel. Og du bliver nemmere syg. Både fysisk og psykisk. Og hvad kan du så gøre for at undgå at blive stresset? Du kan dyrke sex. Sex udgør nemlig en såkaldt "raskhedsfaktor", der styrker din måde at håndtere livskriser på. Et godt sexliv sænker risikoen for stress og depression, og det øger din livskvalitet. Når du møder udfordringer i livet, som fx at blive fyret eller at et nært familiemedlem bliver syg, kan et godt sexliv altså hjælpe dig med at håndtere det. Sex og sundhed hænger sammen – på godt og ondt. Når du har et tilfredsstillende og aktivt sexliv, er du ofte også gladere og har mere overskud. Omvendt kan fraværet af sex være forbundet med øget risiko for, at du udvikler livsstilssygdomme, stress og depression. Men hvis sex er godt for vores sundhed, hvorfor dyrker vi så ikke bare masser af sex, når vi er stressede eller på anden måde mistrives? Når du er stresset, undertrykkes dine fysiske behov, så det eneste din hjerne skal fokusere på, er overlevelse. Det er fx derfor, at du kan glemme at spise eller drikke, når du sidder begravet i arbejdsopgaver, eller at du kan gå en hel dag uden toiletbesøg, når du læser op til en vigtig eksamen. På samme måde, er det med dit behov for sex. Det bliver også nedprioriteret af din hjerne, når den er på overarbejde. Din hjerne er nemlig klog. Den ved, at det ikke giver mening at forplante sig, når der er fare på færde. Og derfor bruges al din energi på at overleve. Og det er det, der sker, når du bliver stresset. Når du er stresset, tror din hjerne, at du er i fare. Stress aktiverer derfor din kæmp/flugt-mekanisme ved, at der udskilles stress-hormonerne, kortisol og adrenalin. Stresshormonerne er effektive, når du skal flygte eller kæmpe mod en trussel. Hormonerne har dog den (uheldige) virkning, at du får sværere ved at producere de kønshormoner, der sætter gang i din sexlyst. Eller sagt med andre ord: stressen dræber din sexlyst. HVAD ER STRESS?Vi siger ofte, at vi er "stressede". Det betyder som regel bare, at vi har travlt – måske lidt mere travlt, end vi bryder os om. Men travlhed er ikke stress.Kortvarig stress kan vi alle opleve, når vi står over for større udfordringer. Denne form for stress medfører en række fysiske, psykiske og adfærdsmæssige reaktioner, der gør os parate til at yde vores bedste. Kortvarig stress kan gøre os i stand til at klare udfordringer bedst muligt, fx i trafikken, ved eksamensbordet, ved sportspræstationer, i konfliktsituationer og i forbindelse med uheld og ulykker. Kortvarig stress vil i langt de fleste tilfælde gøre os fit for fight. Alle kommer en gang imellem i situationer, der giver kortvarig stress. Der skal være balance mellem stress og hvileNår udfordringerne er overstået, skal krop og sind have tid til at komme sig. Lige så vigtigt det er at komme op i gear, når der er brug for det, lige så vigtigt er det, at man bagefter falder ned igen, så man kan genopbygge sine ressourcer.Hvis en stresstilstand varer ved i dage og uger, og hvis man ikke dagligt får koblet af og får sovet tilstrækkeligt, har man langvarig stress. Langvarig vil sige uger eller måneder – længden vil afhænge af, hvor kraftig belastningen er, om man får støtte fra omgivelserne og af ens individuelle sårbarhed. Kender du til stress? Sådan kan du gøre noget ved detLANGVARIG STRESS SLIDER PÅ KROP OG SINDLangvarig stress vil efterhånden slide på krop og sind, så man fungerer og præsterer dårligere end ellers. Man kan blive syg af langvarig stressEn langvarig stresstilstand er ikke en sygdom i sig selv – men langvarig stress kan føre til alvorlig sygdom. Derfor er det vigtigt at gøre noget ved sin stress, inden det går galt. Langvarig stress øger bl.a. risikoen for :• hjerte-kar-sygdomme • depression • forværring af en række kroniske lidelser, fx overfølsomhedssygdomme, type 2-sukkersyge og smertetilstande • ulykker. Tegn på langvarig stress – kend demLangvarig stress viser sig oftest ved et eller flere symptomer: søvnproblemer, træthed, svigtende koncentration og hukommelse, irritabilitet, angst, dårligt humør, ændrede vaner med hensyn til mad og drikke, stimulanser.Langvarig stress er ubehagelig – det er glædesløst at være i en vedvarende tilstand af anspændthed og ulyst. Personer, der har oplevet vedvarende stress, fortæller, at livet bliver et spørgsmål om at klare dagen og vejen og holde ud – uden at tænke for langt. Efterhånden kan man miste evnen til at se, hvornår man er ude over grænsen for, hvad man kan holde til. Personer med langvarig stress overser ofte faresignalerne og får derfor ikke stoppet op og sagt fra i tide. Derfor er det vigtigt, at du lærer dine personlige signaler at kende – og reagerer på dem. Der er også god grund til at tage det alvorligt, hvis dine nærmeste siger, at du virker stresset. Omvendt er det vigtigt, at du siger til, hvis det er en af dine nærmeste, der viser tegn på stress. Familien og de nærmeste kolleger kan være bedre end en selv til at vurdere, om man er stresset. |
|
