|
Dagens Science : Forplantning |
14:28:55 |
 22 Kromosompar plus et X og et Y, ialt 46, nummereret efter størrelse.På hvilket kromosompar sidder genet for grønne øjne? Er det en pige eller en dreng? Svar: Det tilstedeværende Y kromoson kan lede dig på sporet. 
Kvinder har to X (køns) kromosomer. Hos mænd er det sidste kromosompar sat sammen af et X-kromosom og et Y-kromosom. Sædceller er delt op i to typer, der hver for sig kun har et X eller et Y kromosom og dette afgør barnets køn, fordi kun én sædcelle kan befrugte ét æg.
Indledende foranstaltninger i forbindelse med såkaldt "kønnet" menneskelig forplantning. Nogle bruger betegnelserne, "samleje" eller "kønsakten", om selve befrugtningsfasen. Især planter benytter sig ofte af "ukønnet" forplantning - kaldet kloning. 
Dette billede viser: Intracytoplasmic sperma injection, den mest almindeligt brugte IVF teknik.Effektivt, men ikke så lystigt som den naturlige befrugtning.
Embryo, også kaldet et; Foster.
Mand med stor mave. Måske er det bare en ølvom ?
Fåret Dolly, udstoppet og udstillet på Royal Museum of Scotland.
Sangerinden Dolly, navnemoder til et får.Det er nogle ordentlige jader 😀 
Sir Ian Wilmut, OBE FRS FMedSci FRSE (født 7. juli 1944, død 10. september 2023) var en britisk embryolog og leder af Medical Research Council Centre. |
Videnskab om: Forplantning hos planter og dyr, herunder fisk og mennesker
Indholdsfortegnelse :Ukønnet formeringKloner i biologisk fagsprog To celler af samme art smeltede sammen Modsvarer æg- og sædceller De fleste planter er hermafroditter Vegetativ eller ukønnet formering af planter Eksempler på ukønnet formering af planter Formering af buske og træer Kromosom. Hvad et kromosom? Pattedyr – X/Y-systemet Mennesker Y-kromosomet skrumper i takt med at der luges ud i mutationer. Hvem arver man sin IQ fra? En påstand: Arver børn virkelig deres intelligens fra moderen. Intelligens er både fra far og mor Baggrundsviden: Banan DNA Behandlingsmuligheder for par, der ønsker at bruge donorsæd Ofte stillede spørgsmål om lesbisk graviditet Det kan blive muligt for kvinder at få børn uden sæd fra mænd Det manglende Y-kromoson ved kvinde-kvinde graviditeter Forskere: I fremtiden kan du få børn med dig selv Teknikken bygger på et japansk forsøg Fra hudcelle til ægcelle Snart kan mænd (måske) blive gravide og få børn med sig selv Mænd med maver Kunstige sædceller og æg Hvis man bare kan omprogrammere en hudcelle God nyhed for homoseksuelle En person bliver begge forældre Fåret Dolly Dolly var ikke først Kloningen Dolly blev aflivet Nyere kloninger Stadig samme klonings teknik ? Manden, der var leder af holdet bag Dollys Kloning er død
Ukønnet formering 🔝Ukønnet formering er en form for formering, der ikke indebærer meiose, haploide kønsceller eller befrugtning. En enkelt celle deler sig til to identiske kopier. Denne formeringsmåde er almindelig hos amøber, bakterier og andre encellede organismer, og desuden kan mange planter formere sig både kønnet og ukønnet.En klon er en organisme, der er en eksakt genetisk kopi af en anden. Der er dog omstridt om klonen har samme genetiske udtryk. I dyrenes verden er kloner et velkendt fænomen, selv om man ikke altid er sig det bevidst. Enæggede tvillinger er nemlig kloner med helt ens arveanlæg. Man kan også sige at kroppens celler udgør en klon, med få undtagelser som kønscellerne og nogle blodceller Ukønnet formering er også kloning, der frembringer kloner. Men det er ikke mange dyr, der kan formerer sig ukønnet eller klones naturligt; kun bladlus og dafnier kan. Hunnerne får om sommeren unger uden at blive bedækket, og alle ungerne er genetisk lig moderen: moderen og ungerne er en klon. Kloner i biologisk fagsprog 🔝I biologisk fagsprog er en klon en gruppe dyr eller planter med samme arveanlæg. Klonen består af orteten, det oprindelige dyr eller plante, samt rameterne, de efter orteten dannede individer.Planter eller dyr, der formerer sig ukønnet, er eksempler på naturlige kloner. I planteavlsarbejdet kaldes orteten for kerneplanten. Fordelen ved en klon er, at man kan få meget ens planter til haver, alléer og andre steder, hvor ensartetheden er afgørende for det skønhedsmæssige indtryk. Ligeledes er det meget brugt i frugt- og bæravl, hvor ensartethed i dyrkningsegenskaber og frugt kan være en stor fordel. Et problem er til gengæld, at når en klon angribes af sygdom, rammes alle dens individer ofte samtidigt, da der ikke er nogen forskel på deres sygdomsresistens. To celler af samme art smeltede sammen 🔝På et tidspunkt, som forskerne ikke kender, skete der noget, der kom til at få betydning for hele evolutionen.To celler af samme art smeltede sammen og dannede en såkaldt diploid celle med to kopier af genomet. Hermed opstod fordelene ved deling af gener. »Hele ideen med kønnet formering er, at to organismer af samme art kan fusionere hver deres kopi af arvematerialet, og dermed skabe en ny celle med to kopier af genomet. I dag har alle dyre- og planteceller bortset fra kønsceller to kopier af genomet. En kønscelle har derimod kun ét genom, og når den fusionerer med en anden kønscelle, dannes der en diploid celle, der er det nye individ.« Forskere har længe haft svært ved at forstå, hvordan cellerne samtidig kunne udvikle den komplekse mekanisme, der skal bruges, når to genomer i den diploide celle skal splittes ad under dannelsen af kønsceller. »Det foregår i dag ved en specielt kompliceret celledeling, som i princippet må være opstået for over en milliard år siden.« Skabelsen af diploide celler var dog ikke nok til også at udvikle forskellige køn. I tidernes morgen var de to kønsceller, der fusionerede, helt ens. Først senere opstod de spæde tiltag i retning mod at udvikle deciderede kønsforskelle mellem cellerne. Haploide celler har kun ét genom, mens diploide celler har to genomer. Kønsceller er haploide celler, da de skal fusionere med hinanden og dermed danne diploide celler med to kopier af genomet. Rigtig kønsforskel begyndte at udvikle sig, da de to forskellige celler med kun én kopi af arvematerialet (haploide celler) fik forskellige størrelse. Diploiditeten kunne dermed kun opnås ved sammensmeltning af en stor celle med en lille celle. Modsvarer æg- og sædceller 🔝Udviklingen af celler med forskellig størrelse modsvarer ægceller og sædceller, som vi kender dem i dag – æg fra en kvinde er meget store celler, og sæd fra en mand er meget små celler.Størrelsesforskellen mellem celler, der fusionerer, blev dermed også introduktionen af kønsforskelle, som med tiden har udviklet sig i mange forskellige retninger. Først med krybdyrene begynder det at ligne sex, som vi gerne vil have det. Med krybdyrene opstår forstadiet til pattedyrenes befrugtning internt i hunnen, hvorefter hun lægger sine æg. »Intern parring gælder både for fugle, pattedyr og krybdyr. Ved pattedyrene gælder det desuden, at udviklingen af fosteret også foregår inde i hunnen.« En ting er dog gældende for alle dyrene. Der er kun to køn, selvom nogle arter har muligheden for at være begge dele i samme individ. De fleste planter er hermafroditter 🔝Som hos dyrene findes der både hanner, hunner og hermafroditter blandt planter.Porsebusken, der bruges til at lave porsesnaps, er delt op i han- og hunbuske. De vindbestøver hinanden ved, at deres arvemateriale i form af pollen bliver blæst fra en han til en hun i nærheden. De fleste planter er dog hermafroditter og besidder både grifler, som indeholder æg, og frøanlæg og støvdragere, som på overfladen har pollen, der svarer til dyrenes sædceller. »Problemet for de hermafroditiske planter er, at de som bunddyr i havet har stor risiko for selvbefrugtning. Derfor har naturen indrettet mange af dem med et system, der gør at selvbestøvning ikke leder til befrugtning. Det er indrettet på nogenlunde samme måde som vores x og y kromosom.« Systemet er nødvendigt, da det for planterne gælder på samme måde som for dyrene, at selvbefrugtning med tiden leder til indavl og genetisk ophobning af skadelige mutationer. Derfor er der behov for genetisk input udefra. Vegetativ eller ukønnet formering af planter 🔝Vegetativ formering er et overordnet begreb, der beskriver tilblivelsen af nye planter ved en ukønnet formering. Det vil sige, den nye plante er fuldstændig genetisk ens med moderplanten. Den nye lille plante, har også genetisk den samme alder som den oprindelige moderplante. Det er en kopi - en klon.Ukønnet formering er en form for formering, der ikke indebærer meiose, haploide kønsceller eller befrugtning. En enkelt celle deler sig til to identiske kopier. Denne formeringsmåde er også almindelig hos amøber, bakterier og andre encellede organismer, og desuden kan mange planter formere sig både kønnet og ukønnet. Eksempler på ukønnet formering af planter 🔝Det simple eksempel på dette er jordbærplanter der formerer sig selv ved stængler med små kloner der danner nye rødder. Det er en 100% kloning hvor moderplanten leverer sine egne gener til afkommet. Jordbærplanten kan dog også præstere kønnet formering idet selve bærret i virkeligheden er en frøstand med hundredvis af frø der er befrugtet af en nabojordbærplante.Formering af buske og træer 🔝Lignende eksempler er bærbuske (feks. ribs, solbær, stikkelsbær mv.), men også store træer feks. piletræer kan formeres ved stiklingeformering. Hvis man tvinger en gren fra en bærbusk ned på jorden og lægger en passende sten eller ståltrådsbøjle over den, vil grenen slå rod og blive et selvstændigt individ. Man kan også bruge afklip af buske, træer (feks. piletræer) og visse hækplanter (feks. liguster og mirabelle). Disse afklip på 15 til 20 cm stikkes blot i en fugtig næringsrig jord, enten i potte eller direkte på friland. Hovedparten af disse stiklinger vil slå rod og blive kloner af de respektive moderplanter.Kromosom. Hvad et kromosom? 🔝Kromosomer er DNA-strenge, som er pakket sammen på en bestemt måde inde i cellekernen. Generne findes fordelt på kromosomerne, og ét kromosom indeholder et stort antal gener. Celler hos mennesker (og de fleste andre dyr og planter) indeholder to udgaver af hvert kromosom – en udgave arvet fra hver forælder.Et kromosom er en lang streng DNA med en del af en organismes genetiske materiale (arvemateriale). Tænk bare, i hver af vores celler har vi ca. 2 meter kromosom, hvis vi strækker det helt ud. Cellens arvemateriale (dna) er delt op i mindre enheder kaldet kromosomer. Et kromosom indeholder en lang sammenhængende streng af dna, som indeholder mange gener. Vores celler har hver 46 kromosomer, som ved celledelingen bliver kopieret til nye celler. Hvor mange kromosomer er der? Mennesker har i alt 46 kromosomer i sine kropsceller. Du har 23 homologe kromosompar, hvis du er er hunkøn. Du har 22 homologe og ét heterologt kromosompar, hvis du er hankøn. Det er kromosompar nummer 23 der bestemte hvilke kønsorganer du har fået. Hvem har XY kromosom? Kønskromosomerne giver normalt svaret på om du er kvinde eller mand. Kvinder har XX. Mænd XY. En lille gruppe af kvinder er dog rent genetisk mænd. Kønskromosomer er kromosomer, der er fordelt forskelligt mellem de to køn. Det korrekte antal kønskromosomer ligger fast for hver arts to køn, men kan variere mellem arter. Ændringer i systemet af kønskromosomer er ofte involveret i artsdannelse. I kønsbestemmelsessystemer, hvor et køn har to ens kønskromosomer, betegnes dette køn homogametisk, mens det køn, som har to forskellige kønskromosomer, betegnes heterogametisk. Pattedyr – X/Y-systemet 🔝Hos pattedyr har hunkøn to X-kromosomer, hankøn har et X-kromosom og et Y-kromosom. X-kromosomet er det største, og Y-kromosomet er en muteret udgave af X-kromosomet. I hunners celler deaktiveres det ene X-kromosom i en proces kaldet X-inaktivering, da dobbelt antal af generne på X-kromosomet kan være skadeligt på samme måde som forkert antal af gener på de andre kromosomer (autosomerne) kan være. Hannerne danner to typer sædceller, en type med et Y-kromosom og en type med et X-kromosom, og dette afgør afkommets køn.Det formodes at pattedyrs Y-kromosom opstod for ca. 180 millioner år siden. Mennesker 🔝I en normal celle har mennesker 22 par almindelige kromosomer, kaldet autosomer, udover kønskromosomerne.Kromosomfejl ved kønskromosomerne: XXY = Klinefelter syndrom (dreng), hyppighed = 1 ud af 660 XXX = Trisomi X (pige), hyppighed = 1 ud af 1000 XYY = Dobbelt-Y (dreng), hyppighed = 1 ud af 1000 X0 = Turner (pige), hyppighed = 1 ud af 2000 Af ovennævnte kromosomfejl er det kun XYY der ikke giver væsentlige udviklingsforstyrrelser. Men de andre kromosomfejl er stadig langt mindre skadelige end kromosomfejl ved autosomerne. Autosomale kromosomfejl fører næsten altid til fosterdød, ofte så tidligt at kvinden aldrig når at opdage hun har været gravid. I begyndelsen havde Y-kromosomet 1669 gener, ligesom X-kromosomet. Men Y'et er særligt sårbart, fordi det er det eneste af sin slags. X-kromosomer er derfor langt større end Y-kromosomer og indeholder omkring 730 gener mere. Alene af denne årsag arver drenge 730 gener mere fra deres mor end fra deres far. Men der findes også 13 gener, som ikke sidder på vores kromosomer. De sidder i stedet på cirkelformede stykker DNA i de såkaldte mitokondrier. Under den såkaldte meiose (kønscelle deling), efter befrugtningen, finder kromosomerne sammen i par, så de kan bytte gener med hinanden og luge ud i de værste mutationer. Derved overlever kun de stærkeste kombinationer, jævnfør Charles Darwins teorier. Men Y-kromosomer kan ikke indgå i byttehandlen, for de har ikke et tilsvarende kromosom at bytte med. Y-kromosomet skrumper i takt med at der luges ud i mutationer. 🔝Derfor skrumper Y-kromosomet i takt med at evolutionen luger ud i uhensigtsmæssige mutationer.Y-kromosomet er det eneste kromosom, der ikke er nødvendigt for at overleve. Kvinder lever fint uden og hos ældre mænd forsvinder kromosomet med tiden. Opskriften på en mand kan groft sagt koges ned til ét bogstav: Y. Modtager en ægcelle et såkaldt Y-kromosom fra sædcellen, skabes et drengebarn - befrugtes ægcellen i stedet, med en sædcelle med et X-kromosom, bliver barnet en pige. X+Y = dreng, X+X = pige. Men fremtiden ser sort ud for Y-kromosomet, for forskere har opdaget, at det langsomt men sikkert er ved at svinde ind. Hvem arver man sin IQ fra? 🔝En påstand: 🔝En undersøgelse har vist, at kloge børn arver intelligensen fra den ene af deres forældre - nemlig moderen. Men gælder det så kun "kloge" børn? Forældre kan have en evig diskussion om, hvem deres barn har arvet sine karaktertræk fra. Nu viser det sig, at der ikke længere er grund til at diskutere, hvem barnet har arvet sin intelligens fra.Hvis du er en klog mand, så gift dig med en kvinde der minder om din mor Derfor - hvis du er mand, så gift dig ikke med en ubegavet kvinde, selvom hun har har et smukt ydre. Hvis du er klog, så find en der minder om din mor ! Hvis du er kvinde, så bare find dig en mand med mange penge 😀 Arver børn virkelig deres intelligens fra moderen. 🔝Nye undersøgelser siger nej.Det hævdede man ellers i en artikel fra netmediet deldette.dk. Artiklen hævdede nemlig, at "den bedste måde at forudsige deres børns intelligensniveau på, var ud fra deres mødres intelligenskvotient". Nyheden har vist sig at være umådelig populær på Facebook. Der er mere end 5.000 kommentarer til deldette.dks opslag på Facebook, og 350 har delt historien. Det siger lidt om ihvertfald Facebooks troværdighed 😩 Det er i øvrigt ikke første gang, den her historie florerer i Danmark. For et par år siden bragte en lang række danske medier en lignende historie – for eksempel Berlingske, Dagens.dk, Femina, iform.dk, mx.dk, visdom.dk, netmediet Newsner og andre. Og det siger lidt om jornalisternes kildekritik 😩 Men det er faktisk helt forkert, at intelligens kun arves fra mor. Forskeren bag det studie, som deldette.dk sætter deres lid til, afviser nemlig uden tøven, at hans forskning skulle vise, det kun er mor, der gør børn intelligente. Det er der en særlig oplagt grund til. Geoff Der, der er seniorforsker ved Glasgow Universitet, har nemlig kun undersøgt mødre og ikke fædre. Geoff Ders studie når altså ganske rigtignok frem til, at børn arver intelligens fra mor, men det er slet ikke undersøgt, om det også gælder far. Derfor giver det slet ikke mening at konkludere, at børn primært arver mors intelligens. Artiklen indeholder også andet skyts, der skulle udpege mors gener som dem, der bestemmer barnets intelligens. Ifølge Jennifer Delgado Suárez skulle ideen være, at forskere har fundet de gener, der bestemmer intelligens, og de skulle være knyttet til X-kromosomet. Da kvinder har to af dem, er det dobbelt så sandsynligt, at mødre viderefører de gener, der bestemmer barnets intelligens. Men den udlægning har ikke noget på sig, sagde kvindelig forsker tilbage i 2017. Dengang var hun ph.d.-studerende ved Institut for Psykologi på Aarhus Universitet og undersøgte sammenhænge mellem personlighedstræk og uddannelse. I dag er hun postdoc samme sted. At alle de gener, der bestemmer intelligens er kortlagt og befinder sig på X-kromosomet, er simpelthen ikke korrekt. "Intelligens er en kompleks størrelse, som er forbundet med rigtig mange gener og genvariationer, som måske hver især har en lille sammenhæng med intelligens. Det er alt for forsimplet at sige, man har fundet 'intelligensgener'," skrev forskeren i en mail til TjekDet. Intelligens er både fra far og mor 🔝Blogindlægget har derudover oplistet en række forskningsartikler, som skulle dokumentere, at det nu altså er mor, der giver intelligens videre. Problemet med listen er bare, at den forskning, der er remset op, overvejende er forsøg på mus eller rotter, eller også er det forældede forsøg, og "den går ikke":"Ingen af studierne undersøger, om det er fra mor eller far, vi har intelligensen." En professor emeritus ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet, ser samme problem ved artiklen. Også han afviser, at intelligens skulle arves udelukkende fra mor. "Ser man på de foreliggende studier af sammenhænge mellem forældres og børns IQ, peger de på, at børn ligner begge forældre stort set lige meget med hensyn til intelligens. Det ville være meget svært at forklare, hvis man antager, at det primært er moderens gener, som spiller en rolle i denne forbindelse," skrev professoren i en mail. Baggrundsviden: Banan DNA 🔝Det bliver tit sagt at mennesket har 50% af DNA tilfælles med bananer, og det er nok ikke forkert, men det præcise tal afhænger af hvordan man opgør andelen. Det afhænger af hvad man vælger at inkludere, og hvordan man forholder sig til dele af DNA som er kopier, eller fjernet, eller flyttet og spejlvendt.Menneskets DNA består af tre milliarder basepar, kombinationer af de 4 nucleobaser: Cytosin (C), gluanin (G), adenin (A) og Thymin (T). Disse er fordelt på 23 kromosomer i mennesker, hvorimod bananer har 33 kromosomer. Hvilket allerede giver en udfordring i forhold til hvad der skal tælles med. Behandlingsmuligheder for par, der ønsker at bruge donorsæd 🔝De primære muligheder, der findes for par, som ønsker at få et barn, og som involverer brug af donorsæd er angivet nedenfor:Intrauterin insemination (IUI-behandling) In vitro fertilisering (IVF-behandling) Gensidig IVF-behandling (dobbelt donation) 1. Intrauterin insemination (IUI) - Forklaring : Mange par starter med IUI-behandling, da det er den mest simple og billigste type fertilitetsbehandling. Ved IUI-behandling injicerer lægen sæden i kvindens livmoder via et tyndt plastikrør. Det tager få minutter og kræver ingen former for smertelindring eller medicin. Der er ofte en god chance for, at denne simple type fertilitetsbehandling virker. Hvis der imidlertid er begrundet mistanke om fertilitetsproblemer, eller hvis IUI-behandlingen ikke lykkes, kan det være nødvendigt at gå videre til mere avancerede typer fertilitetsbehandling for at opfylde drømmen om at blive en familie. 2. In vitro-fertilisering (IVF) - Forklaring : IVF-behandling er mere invasiv og tidskrævende og ofte også dyrere end IUI. Generelt set er succesraterne til gengæld højere ved denne type behandling. Ved IVF-behandling gennemgår man en hormonbehandling inden ægudtagningen for at stimulere ægproduktionen. Når æggene er klar, udtages de fra æggestokkene og befrugtes med donorsæden i et laboratorium. Der kan evt. anvendes donoræg, hvis kvindens æg ikke er anvendelige, feks. pga. genetisk arvelige sygdomme. Inden for få dage udvikler de befrugtede æg sig forhåbentlig til embryoer, som kan lægges op i kvindens livmoder eller fryses ned og opbevares, indtil de skal bruges. Hvis man har forsøgt at blive gravid via IUI-behandling, men det ikke er lykkedes efter tre til fem forsøg, er IVF-behandling typisk det næste trin i processen mod at blive forældre. 3. Gensidig IVF for lesbiske - Forklaring : Gensidig IVF (nogle steder også kaldet gensidig donation) er en populær metode blandt lesbiske par. Det er dog ikke alle lande, der tillader denne type behandling. Når man gør brug af gensidig donation, tages æg ud af den ene kvinde og befrugtes med donorsæd, før et æg lægges op i den anden kvindes livmoder. Her sætter embryoet sig forhåbentlig fast og bliver til en graviditet. Med denne metode er begge kvinder fysisk involveret i processen, hvor den ene kvinde har en genetisk relation til barnet, mens den anden kvinde bærer, føder og ammer barnet. Ofte stillede spørgsmål om lesbisk graviditet 🔝Kan to kvinder have en baby med begges gener?Nej, to kvinder kan ikke have en baby, der har begge parters gener. Når et barn undfanges ved hjælp af en sæddonor, er det kun moderen, som bidrager med ægget, der deler gener med barnet. Der er dog lige en lille mulighed: Hvis den kvinde der IKKE er biologisk moder har en far eller en bror, der er villig til at donere, vil der alligevel blive et vist sammenfald af gener fra begge kvinder 😀 Dette indebærer endvidere, at hvis parret vil have et barn mere, vil der være mulighed for at børnene kan blive "helsøskende". Det kan blive muligt for kvinder at få børn uden sæd fra mænd 🔝I fremtiden kan det blive muligt for kvinder at få børn uden sæd fra mænd.Jyllands Posten 12/10/2018 Det første pattedyr med to mødre er født. Det kan på sigt gøre hankønnet overflødigt. Et hold af forskere fra det kinesiske videnskabsakademi har for første gang formået at dykke ned og redigere i generne hos en mus, således at to hunner har kunnet føde raske unger. Man har forsøgt i mange år med mus, men udfordringen har været, at nogle gener kun bliver udtrykt, hvis de kommer fra faderen. Den anvendte teknik tager udgangspunkt i at redigere genernes aftryk, hvor det naturligt er forudbestemt, at visse gener bliver udtrykt for kun far og andre for kun mor for at kunne skabe et foster. For at overkomme barrieren har forskerne dykket ned i generne og med den såkaldte Crispr-Cas9-teknik formået at "klippe" gener med det rette aftryk ud. Den udklippede kode har de med succes sat ind i ægget fra en anden hunkønnet mus og skabt et foster, oplyser the Telegraph. Man opdagede, at defekter i to hunkønnede mus kan blive elimineret, og at barrieren med faderlig reproduktion i pattedyr kan blive krydset ved modificering af aftryk. Det provokerende ville være at sige, at sex bliver overflødiggjort, da kvinder selv vil kunne lave børn. Men det vil tage årtier før, at man vover at gøre det, fordi der er uanede mængder af aspekter, man ikke kender til. Selvom musene i forsøget ikke lider af permanente skader, er man langt fra overbeviste om, at det er muligt i den nærmeste fremtid at overføre metoden til mennesker med den nuværende viden. I øjeblikket kan man dog ikke forestille sig, at det vil spille nogen praktisk rolle for mennesker, men ser studiet udelukkende som et smukt forsøg, der efterviser biologiske forudsigelser og er et udtryk for den nysgerrighed, der driver videnskaben frem! Det manglende Y-kromoson ved kvinde-kvinde graviditeter 🔝Ved "sæd-løs" gensidig insemination af 2 kvinder vil der ikke kunne indgå nogen Y-kromosoner da disse kun eksisterer hos handyr (mænd). Som nævnt højere oppe i dette skrift er det netop Y-kromosomet der definerer hannerne, både hos dyr og mennesker. Det vil føre til, at handyret (manden) vil uddø inden for max 100 år, hvis den nye forplantningsteknik vinder fodfæste. Men bare rolig det sker sikkert ikke 😉 Det sagde man forresten også om månerejser, for mange år siden !Forskere: I fremtiden kan du få børn med dig selv 🔝Japanske forskere har skabt en ægcelle og en sædcelle fra samme mus. Forsøget kan bane vejen for, at vi i fremtiden kan få børn, der er skabt ud fra en enkelt persons DNA.Publiceret d. 17.01.22 Af Niels Halfdan Hansen Om få år bliver det medicinsk muligt både for kvinder og mænd at få et barn med sig selv. Hvorvidt det så bliver tilladt, eller om nogen er interesseret, er en anden sag. At få et barn med sig selv betyder, at et befrugtet æg udvikler sig til et foster, hvor de to kønsceller – ægcelle og sædcelle – begge indeholder gener fra den samme person. Teknikken bygger på et japansk forsøg 🔝Det er lykkedes forskerne at skabe de to specialiserede kønscelletyper – ægcelle og sædcelle – ud fra en såkaldt stamcelle i mus. Stamceller er celler med evnen til at omdanne sig til hvilken som helst af de mellem 200 og 300 typer af specialiserede celler i menneskekroppen, fx hudceller.Fra hudcelle til ægcelle 🔝De japanske forskere formåede som de første at få en celle, der er differentieret – dvs. har fået sin faste opgave – til først at opføre sig som en udifferentieret stamcelle og derfra igen specialisere den som en kønscelle.En af de medicinske udfordringer med blot én forælder er, at faren for at nedarve sygdomme er tæt på 100 pct. ligesom ved indavl. Den risiko sænker to forældre markant, når de blander arvemateriale. Derfor skal et foster skabt ud fra blot ét individs dna igennem en lang række tests for at undgå livstruende defekter. Og hvis lægerne opdager uregelmæssigheder, kan de kun fikses med genredigeringsteknikker som CRISPR. I forsøget ændrede forskerne på denne måde en hudcelle til en ægcelle. Eksperimentet er dog endnu ikke lykkedes med menneskeceller, men kun udført med celler fra mus. Snart kan mænd (måske) blive gravide og få børn med sig selv 🔝Livmodertransplantationer, kunstig sæd og udskudt overgangsalder. Fremtidens fertilitetsteknologi har potentiale til at vende op og ned på biologien.I dag bruger man begreberne transkønnet og kønskorrigerende eller kønsbekræftende operation. For eksempel er en transkvinde en person, der oplever sig som kvinde, men som er tildelt mandligt køn ved fødslen. Ifølge forsker i fertilitet ved Reproduktionsbiologisk Laboratorium på Rigshospitalet, Stine Gry Kristensen, har vi nemlig allerede teknologien til at gøre mænd gravide i dag. - I Sverige har de udført en del livmodertransplantationer indtil videre - godt nok fra kvinde til kvinde. Og kan du gøre det med kvinderne, kan du sandsynligvis også med mænd. Du tager jo hele livmoderen ud, hvor barnet skal ligge i. Så det sker nok snart med en mand, da behovet eksisterer hos eksempelvis transeksuelle kvinder, der er født mænd. Snakken om gravide mænd blev for alvor sparket i gang i forskerkredse, da Dr. Richard Poulson, tidligere formand for ‘The American Society for Reproductive Medicine', sidste år udtalte, at vi nu har nået et punkt, hvor det er muligt at gøre mænd, der tager kvindelige hormoner, gravide. Men selvom forskere i hele verden snakker om muligheden, menes det ikke, at vi kommer til at se gravide mænd her i Europa lige foreløbig. Vi har for mange etiske barrierer, understreger hun. Jeg tror mere, at det er i østen eller i USA, vi kommer til at se den første gravide mand. Deres etiske tilgang er til tider knap så konservativ. Så måske sker det om et par år. Mænd med maver 🔝Indtil videre er det kun i Sverige og USA, det er lykkedes at transplantere en livmoder fra en kvinde til anden - og efterfølgende opnå en vellykket graviditet. Ingen andre steder på kloden er det sket.Endnu har ingen offentliggjort planer om at transplantere livmoderen ind i en mand - og operationen rejser da også nye udfordringer. Man skal skabe et miljø, der er stort set ligesom kvindens. Der er god plads inde i bughulen hos mænd - den er rimelig fleksibel. Men mandens bækken er ikke bygget til en fødsel, så det skal ske ved kejsersnit. Og så skal manden også tage en masse hormoner. Når læger laver kønsskifteoperationer i dag, så giver de i forvejen kvindelige kønshormoner til mændene. Derudover, understøtter lægerne i stor udstrækning graviditeter med donor-æg hos infertile kvinder, der ikke selv producerer hormoner nok. Så det har lægevidenskaben egentlig ret godt styr på. De skal have en masse progesteron og østrogen. Kunstige sædceller og æg 🔝Livmodertransplantationer er ikke den eneste teknologi, som de næste få år kan vende op og ned på fertilitetsbehandlingen.Sidste år lykkedes det forskere fra det kinesiske videnskabsakademi at konvertere stamceller fra mus til sædceller. Sædceller, som de så efterfølgende befrugtede hunmus med og fik sunde museunger ud af. En teknologi der højst sandsynligt kan bruges på mennesker. Man siger i forskningsverdenen, at er det lykkedes på mus, så går der 10-15 år, og så kan vi det samme på mennesker. Hvis man bare kan omprogrammere en hudcelle 🔝Hvis det bare er at tage en hudcelle ud og omprogrammere den, så kan vi behandle alle former for infertilitet i fremtiden.Hvis teknologien kan overføres fra mus til mennesker, vil du i princippet kunne få taget to hudceller fra din krop og få dem lavet om til henholdsvis sædceller og æg. Og så kan du befrugte dit eget æg med din egen sædcelle. Lige det med at lave et barn med sig selv er rent genetisk måske ikke så smart. Naturen er designet til, at der skal være diversitet. Og i dette scenario vil du være for nært beslægtet med dig selv, hvilket medfører øget risiko for sygdom. Derfor kan du på den lange bane ikke holde en befolkning kørende med dine egne gener. God nyhed for homoseksuelle 🔝Den nye teknologi åbner også for, at to mænd eller to kvinder kan få et barn sammen - med begges gener. I dag må lesbiske vælge en af parternes gener, når de for eksempel benytter sig af donorsæd.Og så åbner det muligheden for, at mænd med alt for dårlig sædkvalitet - eller kvinder, der ikke har flere æg - kan få børn alligevel. En person bliver begge forældre 🔝Både æg og sæd kan skabes ud fra almindelige kropsceller fra det samme individ.Specialiserede celler, fx hudceller, tages ud. 1 - Cellerne omprogrammeres genetisk, så de mister specialiseringen og opfører sig som stamceller, der kan omdannes til enhver type celle. 2 - Stamcellerne specialiseres som henholdsvis æg- og sædceller. 3 - Hvis forælderen er en mand, bruges hans egen sæd til at befrugte ægget. De to celler skaber et foster. 4 - Afkommet har næsten 100 pct. samme genetiske materiale som forælderen, men er ikke en klon i normal forstand, da arvemassen er blevet blandet på ny. Men Etisk Råd ser problemer i, at alle pludselig kan få børn med alle - og endda med sig selv. Fåret Dolly 🔝Fåret Dolly blev født den 5. juli 1996 på Roslin Institute i Skotland, hvor forskere i forsøget på at skabe det perfekte avlsfår eksperimenterede med genetisk kopiering. Dolly døde d. 14. februar 2003I 2002 udviklede Dolly ledbetændelse som kunne tyde på tidlig alderdom, men sammenhængen kunne ikke påvises, og betændelsen kunne skyldes at Dolly havde slået sig ved at springe over et hegn. Dolly blev aflivet i februar 2003. RIP. Dolly blev senere udstoppet og udstillet på Royal Museum of Scotland. Dolly var ikke først 🔝Selvom Dolly på grund af den voldsomme presseomtale og efterfølgende diskussion almindeligvis regnes som det første klonede pattedyr, er det ikke korrekt. Forskerne ved Roslin Institute klonede allerede i 1995 tvillingefårene Megan og Morag fra celler taget fra et ni dage gammelt foster. Cellerne fra Dolly, derimod, blev taget fra et voksent fårs brystvæv, hvilket også forklarer at opdrætterne opkaldte lammet efter countrysangerinden Dolly Parton.Kloningen 🔝Selve kloningen foregik ved at fjerne kromosomerne fra erstatningsmorens æg med en mikroskopisk pipette, og erstatte dem med donorfårets celler. Derved udvikles et normalt foster, som placeres i erstatningsmoderens livmoder.Dollys fødsel blev først offentliggjort i 1997, og affødte voldsom diskussion om især de etiske perspektiver af kloning, ikke mindst fordi Dolly åbnede døren for kloning af mennesker. Forskere mente i 1999 at Dolly ældedes unaturligt, fordi Dolly genetisk var seks år ("moderens" alder ved udtagning af celler fra brystvævet) ved fødselen. Dette kunne dog ikke påvises og hvis det havde kunnet, skulle jeg fylde (mindst) ca. 300.070 år næste til min næste fødselsdag. Dolly blev aflivet 🔝Beslutningen om aflivning blev taget umiddelbart efter en undersøgelse, der viste, at Dolly desuden led af en fremskreden lungesygdom, som er meget almindelig for avlsfår.Nyere kloninger 🔝Nogle år efter Dollys kloning lykkedes det igen at klone en række får.Dolly blev ikke selv så gammel, da hun i 2003 blev aflivet på grund af ledgigt og lungekræft. Det rejste et interessant spørgsmål – har kloner dårligere helbred, end dyr der er skabt på naturlig vis? Et nyt studie tyder på, at det dog ikke er tilfældet. I 2007 klonede man nemlig fire får fra de samme celler, som Dolly blev klonet fra og de, i skrivende stund, 9 år gamle får viser ingen tegn på sygdom. I et nyt studie har en international forskergruppe undersøgt 13 forskellige klonede får for at undersøge, hvordan aldringen skrider frem. Fire af dem er klonet fra samme får som Dolly. Får har normalt en levetid på 11-12 år, og alle fårene i studiet var mellem syv og ni år, så de kan kaldes midaldrende eller gamle får. Det viste sig, at fårene i det store hele var sunde og raske. Alle havde mild ledgigt i hoftepartiet, men det er ifølge forskerne normalt for får i den alder. Fårene havde også normalt blodtryk, ingen insulinresistens eller sygdomme. Klonerne er lavet gennem en metode, der på engelsk kaldes ‘Somatic Cell Nuclear Transfer' (SCNT), hvor man tager en cellekerne fra et voksent dyr og sætter ind i en æggecelle. Den originale cellekerne fjernes. Bagefter sættes ægget op i en surrogatmor. Det er vanskeligt at få det til at lykkes, men hvis fostret udvikler sig normalt, mener forskerne, at de sandsynligvis vil komme til at leve et normalt liv. Stadig samme klonings teknik ? 🔝Set med "lægmands" øjne, er kloningsteknikken ikke forandret meget gennem de seneste 20-30 år. Men forskerne røber nok heller ikke alt hvad de ved. Selvfølgelig er teknikkerne blevet forfinede og har fået nye navne. Og så man har lært hvad "man ikke skal gøre", jvf. Thomas Edison der sagde: "Jeg har ikke fejlet, jeg har bare fundet titusind måder der ikke fungerer." (Opbygning af erfaringsgrundlag)"I have not failed. I've just found 10,000 ways that won't work." Kort fortalt tager man en ubefrugtet ægcelle fra et individ og simulerer en befrugtning med nogle almindelige kropsceller. Disse celler kan indledende udtages fra hvilken som helst kompatibel donor (af samme art) man måtte ønske. Alle kropsceller indeholder et fuldt sæt DNA fra donoren M/K. Manden, der var leder af holdet bag Dollys Kloning er død 🔝Manden, der var leder af holdet bag en af de største videnskabelige opdagelser i 90erne, er død.Professor Sir Ian Wilmut havde sin daglige gang på Roslin Institute ved University of Edinburgh, da man fik succes med at klone fåret Dolly i 1996. Han er beskrevet som en »gigant i den videnskabelige verden,« og blev 79 år gammel. Professor Sir Peter Mathieson, vicekansler ved University of Edinburgh, meddelte om Sir Ians død. »Han var en gigant i den videnskabelige verden, der ledede Roslin Institute-teamet, der klonede fåret Dolly – det første pattedyr, der blev klonet fra en voksen celle – hvilket transformerede den videnskabelige tænkning på det tidspunkt.« »Dette gennembrud fortsætter med at give næring til mange af de fremskridt, der er gjort inden for regenerativ medicin, som vi ser i dag.« Dolly blev klonet fra en celle taget fra mælkekirtlen på et seksårigt Finn Dorset-får og en ægcelle taget fra et skotsk Blackface-får. Hendes hvide ansigt var et af de første tegn på, at hun var en klon – for hvis hun havde været genetisk beslægtet med sin fødende mor, ville hun være blevet født med et sort ansigt. |
|
