|
Dagens Science : Slægtsforskning |
09:15:34 |
 Kend din forfædre !
Eksempel på en simpel skematisk stamtavle.
Animeret DNA spiral.
Brug evt. lægdsrullerne til at opklare dette. |
Videnskab om: Moderne Slægtsforskning
Trump - countdown: 2 år 320 dage 9 timer og Indholdsfortegnelse :IndledningHistorien Formål og begreber Proband Aner Anesammenfald Hjælperedskaber Datablade Arkiv Backup af data Klassisk slægtsforskning Moderne DNA forskning
Indledning 🔝Slægtsforskning, også genealogi - af græsk: genea familie; græsk: logos læren om - er udforskningen af det enkeltes menneskes eller den enkelte families afstamning, og i begge tilfælde fører det til en, mere eller mindre fuldstændig slægts-historisk præsentation. Udforskerne kaldes slægtsforskere eller genealoger.Historien 🔝Den største af Jellingstenene med indskriften: "Kong Harald bød gøre disse kumler efter Gorm sin fader og efter Thyra sin moder...".Et slægtstræ fra middelalderen regnet fra Adam og Eva. Man har kendt til slægtshistorie langt tilbage i tiden og i forskellige kulturer. I den vestlige kulturkreds er de slægthistorier, der er omtalt i Bibelen nok bedst kendt. Første Mosebogs kapitel 5 handler om Adams slægtsbog, og kapitel 10 har overskriften "Folkeslagenes stamtavle", der indledes sådan:
Beregning af slægtskabet kom til at betyde noget for den romerskkatolske kirke, da man skulle forhindre, at personer, der var i slægt med hinanden, indgik ægteskab. Her var ægteskab forbudt indtil 7. led i henhold til den kanoniske beregningsmåde, hvilket krævede et godt kendskab til slægten. I Danmark tages ofte afsæt i Gorm den Gamle, der levede i første halvdel af 900-tallet. Hans slægt er især kendt fra de to store runesten Jellingstenene i Jelling. Man kender dog ikke med sikkerhed hans forældre; men der er lavet efterslægtstavler for ham, der er ført 16 generationer frem, det vil sige til omkring 1400-tallet. Et af de mest pålidelige værker herom er skrevet af genealogen Sixten Otto Brenner, Nachkommen Gorms des Alten, König von Dänemark. Udover praktiske formål som arveretten og det arvelige i religiøs betydning, fik slægtsforskningen speciel betydning for adelsfamilier, der lagde vægt på at kunne sandsynliggøre, at de var af standsmæssig og fornem slægt, og – måske – havde "blåt blod i årerne". En af de europæiske familier, der kan følges længst tilbage i tid, er den irske kongeklan O'Neill, der godt nok ikke dukker op i historiske kilder før omkring 1160; men selv regner sin historie tilbage til den helt mytiske Niall, angiveligt søn af kong Fenius af Skytien, og femte led efter Noas søn Jafet. Amerikanske præsidenter som George Washington, John F. Kennedy, Richard Nixon og Barack Obama skal nedstamme fra Karl den Store. Ligeså Maria Stuart, dronning Beatrix og dronning Margrethe, men det har de til fælles med de fleste andre europæere. Langt ude er de fleste af os i familie. Tidligere blev slægtsforskningen udført af professionelle forskere (genealoger). I dag er slægtsforskning blevet populært også blandt private, der af lyst eller behov vil kende til deres ophav. Formål og begreber 🔝Formålet med slægtsforskning er at belyse menneskers indbyrdes slægtsskab. Man anvender inden for slægtsforskningen begreberne proband, ane og anesammenfald.Proband 🔝Den, hvis slægtsforhold skal belyses, kaldes i slægtsforskningen for proband.Aner 🔝Forfædre og formødre kaldes i slægtsforskningen for aner (ental: ane).Man skelner mellem :
Anesammenfald 🔝Teoretisk sker der en fordobling i antallet af aner i hvert slægtled tilbage i tiden. I virkeligheden bliver antallet begrænset som følge af anesammenfald. Anesammenfald kan forekomme hvad enten, man beskæftiger sig med forslægten eller efterslægten.Hjælperedskaber 🔝Slægtsforskere bruger som regel tre hjælpemidler i slægtsforskningen:
Datablade 🔝Datablade er en side, hvor man samler oplysningerne om de enkelte personers:
Arkiv 🔝Som et led i slægtsforskningen opbygges som regel et arkiv til opbevaring af dokumenter, billeder og genstande knyttet til de personer, der indgår i slægtsundersøgelsen. Originale fotos kan opbevares i fotoalbums og da indsat med fotohjørner, der ikke skader billedet og muliggør eventuel udtagelse. Originale arkivalske dokumenter (dåbs- og vielsesattester, eksamensbeviser, breve og lignende) kan opbevares i plastlommer i ringbind, der ikke skader dokumentet (ingen "huller" med hullemaskine). Eventuelle genstande kan opbevares i æsker eller lignende. Alle originale dokumenter opbevares i et brandsikkert skab – der er intet mere forfærdeligt end den dag, en kortslutning lader ilden brede sig og brandvæsenets slukningsarbejde gør resten med hensyn til at ødelægge et møjsommeligt opbygget slægtsarkiv.Backup af data 🔝Og i samme forbindelse som ovenstående: Mange bruger deres PC til opbevaring og indsamling af slægtsdata. Lav jævnligt BACKUP af slægtsdataene og opbevar backupmedierne (gerne flere) på en anden/andre adresse(r). Det kunne være på jobbet i et aflåst skrin, men også hos forældre eller børn mv.Klassisk slægtsforskning 🔝Hvis du starter helt på bar bund som slægtsforsker, kan det være meget vanskeligt at komme i gang. Du bør opsøge alle dine nulevende slægtninge og få alle de oplysninger du overhovedet kan suge ud af dem. Men husk altid kildekritik, især hvis du modtager viden, der øjensynligt hidrører fra "rygters bureau" !Medbring gerne et fortrykt skema med forslag til de oplysninger du søger. Vigtige oplysninger som hvert familie medlem kan give dig :
Får du ikke alle de oplysninger du efterspørger er der ikke noget, at gøre ved det, men få så meget som muligt med. Får du ikke alt, så spørg videre når i mødes næste gang, familiemedlemmets hukommelse har måske gravet noget mere frem i mellemtiden 😀 Husk at sammenligne oplysninger fra forskellige familiemedlemmer ! Der bør være høj enighed om de sammenfaldende aner. Og pas godt på dine notater ! Gem den i en mappe eller arkivkasse med tydelig påskrift vedrørende indholdet. Når du har suget alle oplysninger ud af de nulevende slægtninge, kommer turen til kirkebøgerne og folketællingerne mv. Disse kan findes på "Statens Arkivers" hjemmeside. Vær her opmærksom på GDPR lovgivningen der ikke tillader offentliggørelse af oplysninger, der er nyere end 75 år. Husk også at GDPR lovgivningen gælder for dig på samme måde, som for arkiverne. Læg ikke "ulovlige" familiedata på hverken din egen hjemmeside, eller på sider som feks: MyHeritage og andre mv. Jeg vil igen minde dig om, at suge så mange oplysninger som muligt ud af nulevende slægtninge ! Moderne DNA forskning 🔝Et match er et match er et matchPå et tidspunkt spurgte en nybegynder i slægtsforskning, om hun kunne bruge en DNA-test til at få opbygget sit slægtstræ længere tilbage end sine forældre. En anden person svarede, at det var virkelig en god idé, for han havde lige taget en test og på den måde fundet flere tusinde matches til sit slægtstræ. Når man arbejder med DNA i forbindelse med slægtsforskning, undrer man sig over en sådan kommentar. Kan det nu virkelig være rigtigt? Det kan det selvfølgelig ikke, men det er et eksempel på de mange gange, hvor ordet "match" anvendes i flæng uden at man er opmærksom på den store forskel, der er mellem DNA-matches og matches fra andre personers slægtstræer. Begge dele er noget, som fx MyHeritage finder for én. En anden variant af denne sammenblanding er, når en person spørger, om man nu også kan regne med, at matches er korrekte? Nogle siger, at det kan man overhovedet ikke – andre siger, at matches er 100% korrekte. DNA-matches, hvis vi starter der, er personer, som man deler DNA med. Det kan være større eller mindre mængde fælles DNA, og det måles i cM eller %. Tallet er ganske vist ikke 100% præcist, da meget små stykker fælles DNA smides væk, inden tallet beregnes. Derfor kan man også få lidt forskellige resultater, hvis to personer tester sig hos flere udbydere af tests. Men det er til gengæld helt sikkert, at har matchet en vis størrelse (fx over 15 cM) så ER man i familie med hinanden. Her er der ingen usikkerhed. Matches fra slægtstræer er udbyderens forsøg på at placere en person fra et andet slægtstræ ind i dit slægtstræ. Det sker ved hjælp af nogle algoritmer og en sammenligning af forskellige nøgleoplysninger. Dette er selvfølgelig ikke altid korrekt, både fordi det er et gæt, men også fordi andre personers slægtstræer ikke altid er korrekte. Sådanne oplysninger om andre personer fra andre slægtstræer skal altid tjekkes grundigt, inden de tages for gode varer. Og ofte vil man se, at disse matches ikke er korrekte. Der ses også tit spørgsmål, der går på, om et givet DNA-match nu virkelig kan være en kusine, som udbyderen skriver. Her skal man være klar over, at udbyderen igen gætter på en sammenhæng mellem de to personer. Oplysningen er baseret på sandsynligheder og antagelser om test-personernes aldre. I virkeligheden vil der stort set altid være flere mulige relationer, og den, der er nævnt i oversigten, er bare den mest sandsynlige. Man er derfor nødt til at dykke ned i det pågældende match for at se de forskellige muligheder, der er for en relation, og sandsynlighederne for disse. Eventuelt kan man anvende værktøjet DNApainter.com til at se mulighederne for en bestemt cM-værdi. cM-værdien for et match vil være korrekt, men udbyderens oplysning om relationen til matchet vil være et gæt. Et sidste punkt kan være de mange, der spørger i retning af "Min søster og jeg deler ikke DNA – kan det lade sig gøre?". Den mængde DNA, man deler med en anden person, er afhængig af, hvor tæt man er i familie med hinanden. Hvis der er tale om en fjern slægtning, kan der sagtens være situationer, hvor man ikke deler DNA, selv om man er i familie. Men det er reelt umuligt ikke at dele DNA hvis man er søskende, halvsøskende, fætre, kusiner, forældre eller bedsteforældre. Så hvis man ikke deler DNA med et nært familiemedlem, er man alligevel ikke i familie – hvilket selvfølgelig kan være en uventet overraskelse. Dette er sikkert. Hvis man er i samme generation, vil man dele DNA, hvis man har fælles oldeforældre. Dette er konstateret ved at se på et stort statistisk materiale, og heri har alle med fælles oldeforældre også fælles DNA, der viser sig ved en test. Først når man er så langt ude i familie, at man deler tipoldeforældre, er der mulighed for et resultat på 0 cM, men det er stadig ret usandsynligt. Mange er først i disse år i gang med at lære alle disse forhold omkring DNA-resultater, da det er et ret nyt værktøj for slægtsforskere. Til gengæld kan man sige, at hvis man arbejder med biologisk familie, er det først nu – efter flere hundreder år med slægtsforskning – at man reelt set kan udarbejde et sikkert slægtstræ! Per Hundevad Andersen Leder, Danskernes Historie Online |
|
