Dagens Science : Valnødder

10:37:13
10:37:13

Valnøddetræ, plantet i 1978. Træroden er sået et år tidligere, nemlig i 1977.
Træet er således, i skrivende stund, omkring 46 år gammelt, her i 2024.
Træstammens omkreds er 2,5 meter, målt 0,5 meter over jorden. Det giver en ca. tykkelse på 80 cm.

Det er vanskeligt at måle højden på et træ der står på roden. Men højden på dette træ kan anslås til 12 - 14 meter, når man ser det i forhold den kendte højde på feks. en nærliggende bygning.

En dejlig valnøddegren med mange modne nødder, der lige er klar til falde ned.

Ultimo september begynder valnødderne at drysse ned fra træerne. På billedet ses omkring 24 nødder liggende i græsset. Nogle nødder falder ned inden de er fri af den grøn/brune kapsel. Det er min erfaring, at dem skal man lade ligge, indtil de er fri af kapselen.

Til indsamling af valnødder er det rart at have en trillebør og nogle kasser med gode ventilationsåbninger, samt en langskaftet nøddeopsamler i stil med den viste (Wolf-Garten).

Nærbillede af nøddeopsamleren med nødderne inde i tråd-tromlen. Princippet er at man ruller opsamlertromlen henover underlaget hvorved de tynde fjederstål spredes og griber om nødderne. Hvis nødderne ligger meget tæt kan det være nødvendigt at rulle frem og tilbage nogle gange. Hvis en meget stor nød sidder i klemme, kan det ske at de mindre nødder falder ud, men så kører man lige over dem et par gange mere.

Her ses høsten fra en enkelt dag. Bemærk udluftningsfaciliteterne i kassen og det praktiske tømningsaggregat monteret på kassens side.

Høsten fra ca. en ugestid. Det er praktisk at have kasserne stående på en hjulbør. Så kan man om fornødent hurtigt køre dem i tørvejr.

Hjulbøren med nødder og tørremaskinen i baggrunden.

Valnøddetørremaskine med tilkoblet 12 Volt strømforsyning.
Maskinen består af en perforeret tromle der drejes rundt af en 12 V motor via et remtræk. Den drejer ca. 2 omgange i minuttet hvorved nødderne luftes og støv og snavs frigives og drysser ud gennem perforeringen.

Nærbillede af "tørre-tromlen" med gitteret der forhindrer at nødderne rasler ud.

Valnødder - hængt til eftertørring i netposer på gavlen.
Billedet er fra rekordhøsten i 2022, hvor der ialt blev høstet 113 kg. her på mit træ.

De tørrede valnødder kan opbevares i luftige og økologiske bomuldsnet. Når de er tørret korrekt kan de opbevares i op til 2 år.
Når valnødderne er helt tørre, er de klar til langtidsopbevaring. De opbevares bedst et tørt sted i et net med god udluftning. De kan også ligge i en kurv, det vigtigste er blot, at der er udluftning. ØkoTopen bruger deres egne fremstillede økologiske og GOTS certificerede bomuldsnet til formålet.
: https://okotopen.dk/toerring-af-hjemmedyrkede-valnoedder/

Indkøb af en ny vaskemaskine hos en jernhandler, pris. Kr. 50,-
Produkthandleren har haft fat i den med fingergrabben, så den er slemt medtaget.
Det er kun tromlen, lejeophænget, remmen og et par andre småting, der skal genanvendes, så skidt med det ydre.

Detalje af bagsiden med remtræk og remstrammer, som kan ses på billedet.
Tingene er pillet ud og skruet på en ramme, der er svejset op til formålet. Taget er lavet af en gammel galvaniseret jernplade.

Det færdige produkt, en valnøddetørremaskine, set forfra!
Det er nok bedst med et tag hvis der skulle komme en lille byge, så det bliver lavet af galvaniseret plade.
Maskinen skal af hensyn til tilførsel af frisk, tør luft helst stå udendørs og hverken nødderne eller det elektriske er glade for regn.

Snaps af grønne valnødder er kongen over alle snapse. Det er en af de bedste snapse du kan servere.

Flæk dine valnødder og skær dem i kvarte eller halve. Kom dem i dit glas og hæld spiritus over.

Wolf-Garten FC-MS-140 Valnødde-opsamler.
Sæt med frugtopsamler FC-MS, kile til tømning, og ZM 140 håndtag.
Set på: www.wolf-garten.com/dk

Semiprofessionel Valnødde-knækker. En nøddeknækker der kan noget!
En utroligt effektiv, solid og ergonomisk nøddeknækker-bordmodel.
Knækkeren er udstyret med 2 forskellige holdere som kan justeres efter størrelsen på nødderne. På den måde undgår man at nødderne kommer ud i små stykker.
Set på: https://hjemmeproduktion.dk/shop/noeddeknaekker-bordmodel-551p.html

Videnskab om: Valnøddetræer og Nødderne

Særligt fokus :Valnøddetræets pasning og pleje.
Sekundært fokus :Tørring og opbevaring af nødderne i kasser og poser.
Diverse :Værktøj til håndtering af nødderne.
Fremstilling af valnøddesnaps.
WEB site :https://gadekrydset.dk/Alamank/Science/?dnr=30
Opdateret: 23/10 2024 - Filstørrelse: 34.1 kBt.

Indholdsfortegnelse :

   SYV sunde grunde til at spise valnødder
    1. Valnødder mætter fortrinligt
    2. Valnødder har et højt proteinindhold
    3. Valnødder er gode for hjernen
    4. Valnødder sænker (måske) risikoen for hjerte-kar-sygdom
    5. Dine tarme elsker valnødder
    6. Valnødder smager himmelsk og er superanvendelige
    7. Valnødder rummer ikke mange giftstoffer
    Hvor mange valnødder om dagen?
   Sådan planter du et valnøddetræ
    Placering af et valnøddetræ i haven
    Valg af jord
    Optimalt tidspunkt at plante et valnøddetræ
    Pasning og beskæring af valnøddetræ
    Pasning
    Beskæring af træet
   Valnøddehøst
    Høst og opbevaring af valnødder
   Tørring og opbevaring af valnødder
    Hvornår er en valnød moden?
    Tørring og opbevaring af valnødder
    Indsamling af valnødder til tørring
    Tørring af valnødder
    Opbevaring af valnødder
   Beskrivelse af valnøddetørreren
   Valnøddetræets oprindelse og historie
    Placering af et valnøddetræ i haven
   Valnøddetræets sygdomme og skadedyr
    Egernets livret
   Valnøddesnaps
    Konge Valnødde snaps
   Nøddeopsamler "rullemarie"
   En nøddeknækker der kan noget!
    Nøddeknækkerens produktinfo
Nedenstående tekst vises på ca.: 18 skærmsider med 24 illustrationer.

SYV sunde grunde til at spise valnødder🔝

Lad dig ikke skræmme af valnøddernes høje indhold af fedt og kalorier. Fordelene ved de krøllede snacks står nærmest og træder hinanden over tæerne. Og så smager de vidunderlige valnødder fantastisk i alt fra sødt til salt, surt og bittert.

HAKKEDE VALNØDDER: Put valnødderne i en frysepose og kør en kagerulle hen over posen, så slipper du for at de springer til alle sider, når du hakker dem.
Du skal nok tage skallen af, inden du putter nødderne i posen 😀

Valnødder er rent biologisk en stenfrugt ligesom en fersken. Det er frøet, vi spiser. Med sin skønne facon er valnødder nærmest små kunstværker. Snirklede, gyldenbrune og med form som menneskehjerner. Smagen er fed, fyldig, bitter og mild på en og samme tid, og så er valnødden ekstremt næringsrig. Vi giver dig 7 sunde grunde til at toppe tallerkenen med valnødder.

1. Valnødder mætter fortrinligt🔝

Valnødder indeholder både en del kostfibre og fedt. De helt rette ingredienser til at give dig en langvarig mæthedsfølelse. Valnødder indeholder fx mere end 5 gram fibre og 65 gram fedt per 100 gram. Det høje fedt- og fiberindhold er blandt andet med til at forsinke tømningen af din mavesæk, så du føler dig fyldt længe, ligesom det medvirker til et stabilt blodsukker, hvilket også giver en følelse af mæthed.

2. Valnødder har et højt proteinindhold🔝

Der er relativt meget protein i nødder – herunder også i valnødder, der indeholder ca. 15 gram protein per 100 gram, hvilket svarer til indholdet af protein i fx laks, skinke og rejer. Det gør valnødder særdeles velegnede i den veganske og vegetariske menu. Protein er kroppens byggesten, og hjælper dig blandt andet med at opbygge og vedligeholde celler, væv, hormoner, knogler og immunsystem.

3. Valnødder er gode for hjernen🔝

Den ligner lidt en hjerne, og måske er det fordi, valnødden er god for din hjerne. Valnødder har et højt indhold af sunde omega-3 fedtsyrer, ligesom den indeholder adskillige antioxidanter og antiinflammatoriske egenskaber. Studier på både dyr og mennesker indikerer, at der kan være en forbindelse mellem indtaget af valnødder og kognitiv formåen og hukommelse. (Se fx studier offentliggjort i Journal of Nutrition og Nutrients).

Det er dog altid en udfordring, når vi snakker forskning og kost, at valnødderne måske spises på bekostning af noget andet, fx i stedet for kage til kaffen eller feta på salaten. Man kan derfor aldrig helt udelukke, at effekten i stedet skal tilskrives selve det, man ikke spiser og ikke indtaget af valnødder.

4. Valnødder sænker (måske) risikoen for hjerte-kar-sygdom🔝

Næringsindhold100 gLille håndfuld (30 g)
Kalorier i valnødder700 kcal210 kcal
Protein i valnødder14 g4 g
Fedt i valnødder64 g19 g
Kulhydrat i valnødder11 g3 g
Kostfibre i valnødder6 g2 g
Magnesium i valnødder142 mg43 mg
Omega 3 (ALA) i valnødder6 g2 g

I en mængde på cirka 30 gram dagligt (det svarer til en lille håndfuld), er der videnskabelig dokumentation for at nødder (herunder valnødder) sænker din risiko for hjertekarsygdom blandt andet ved at mindske mængden af LDL-kolesterol – det lede kolesterol – i dine årer. Det skyldes formentlig både det høje indhold af sunde fedtsyrer og kostfibre, og at valnødder er rige på mineraler – særligt magnesium. Magnesium er vigtigt for at hjertet fungerer som det skal, da det spiller en væsentlig rolle i overførslen af kroppens nerveimpulser.

Før du kaster sig frådende over en hel skål nødder, skal du dog vide, at forbedringerne i forskningsdeltagernes kolesterolprofil i reglen er ret små.

5. Dine tarme elsker valnødder🔝

Når enden er god ... er alting godt lyder et gammelt ordsprog, og her er valnødden virkelig en ven i nøden. Hvis du spiser mange valnødder får du nemlig mange af de tarmbakterier, der kan nedbryde stofferne i valnødder, og de er gode at have, for studier tyder på, at de molekyler bakterierne producerer, når de skal fordøje nødderne, påvirker celler og immunforsvar i tarmen i en positiv retning.

Det relativt høje indhold af kostfibre er desuden med til at holde din fordøjelse i gang. Bare du husker at skylle dem ned med rigeligt væske.

6. Valnødder smager himmelsk og er superanvendelige🔝

Du kender dem måske bedst som en del af konfektskålen eller mormors waldorfsalat til jul, men de små krøllede nødder med den fyldige og let bittersyrlige, men samtidig milde smag er skønne hele året rundt. Da de både smager godt i kolde og varme retter samt klæder både det sure, det salte og det søde køkken, er der næsten ingen grænser for, hvad du kan bruge valnødder til.

Spis dem som de er (til ostebordet) eller put dem i bagværk som boller og kage, i grød, (kål)salat, pastaretter, pesto, sauté, råkost, eller brug dem som topping på suppe og som tilbehør til mørkt kød som andesteg og vildt.

Hvis du ønsker en mildere og mere børnevenlig smag, kan du prøve at udbløde nødderne i koldt vand natten over og efterfølgende langtidstørre dem i ovnen ved lav temperatur.

7. Valnødder rummer ikke mange giftstoffer🔝

Nødder er sunde, men der er dog et lille aber dabei. Udover fibre, mineraler og vitaminer, kan de nemlig bidrage med uheldige stoffer i form af fx akrylamid og aflatoxiner.

I modsætning til fx pistacie- og paranødder indeholder valnødder dog ikke mange giftstoffer i form af aflatoxiner. Det muligvis kræftfremkaldende stof findes nemlig særligt i de nødder, der dyrkes i tropisk klima, da det dannes af skimmelsvampe, der trives i varme og fugtige forhold. Akrylamidindholdet er særligt høj i ristede nødder, og det er sjældent, man rister valnødder.

Hvor mange valnødder om dagen?🔝

Holder du lidt øje med vægten, kan det være godt at vide, at der er rigtigt meget energi – og dermed kalorier i valnødder. Også selvom undersøgelser tyder på, at vi ikke optager dem alle.

En god håndfuld valnødder om dagen vil bidrage med alle de gode sager uden at give dig for meget energi. Den megen olie i nødderne betyder desuden, at de kan harskne – og begynde at smage stærke, så køb ikke større mængde ind, end du regner med at få spist indenfor en rimelig tidshorisont, og opbevar dem tørt, mørkt og ikke for varmt.

Sådan planter du et valnøddetræ🔝

Valnøddetræet arter sig bedst som solitærtræ, altså et træ, der står for sig selv. Det kraftige rodnet og den brede krone gør det besværligt for andre træer og planter at få næring og lys, hvis de står for tæt på.

Placering af et valnøddetræ i haven🔝

Et valnøddetræ kan blive op til mellem 20 og 25 meter højt, og derfor er det ikke velegnet til små haver. Det laver desuden en meget bred, skyggeskabende krone, som dækker for mange af planterne under sig.

Valnøddetræer skal helst stå i fuld sol, da de er meget lyskrævende. Derfor er de heller ikke velegnede til at dyrke i byerne.

Valg af jord🔝

Der er ikke én specifik jordtype, som kræves af valnøddetræet. Hvis du vil gavne den, kan du skaffe dybmuldet og næringsrig jord. Nogle arter af valnøddetræ har særlige behov, du bør læse op på, inden du planter træet.

Optimalt tidspunkt at plante et valnøddetræ🔝

Det er bedst at plante valnøddetræer i april, hvis du planter fra frø eller nød, mens en plante købt på planteskole eller i et havecenter kan sættes ned i løbet af maj. Sørg for at holde det frit fra ukrudt, mens det finder sig tilpas i haven.

Pasning og beskæring af valnøddetræ🔝

De fleste valnøddetræer kræver ikke den store pasning, når det først er etableret. De første år, inden træet er blevet stort og har fundet sig ordentligt tilrette, skal du holde det fri for ukrudt og andre gener, der kan hæmme væksten.

Pasning🔝

Valnøddetræ kræver samme pasning som mange andre frugttræer. Det kan være en god idé at give det organisk gødning, men ikke efter skt. Hans, da det kan forstyrre træets vækstafslutning og øge risikoen for at få frostskader.

Beskæring af træet🔝

Du behøver ikke beskære et valnøddetræ, medmindre kronen er blevet en gene. Fjern helst kun de døde grene på unge træer, mens ældre, veletablerede træer sagtens kan tåle en mere voldsom beskæring. Beskæringen bør foregå mellem august og slutningen af september, så det stadig holder sig sundt og stærkt.

Valnøddehøst🔝

Jeg har selv et valnøddetræ, plantet i 1978 (se billeder øverst i v. spalte). Træroden er sået et år tidligere, nemlig i 1977.
Træet er således, i skrivende stund, omkring 26 år gammelt, her i 2024.
Træstammens omkreds er 2,5 meter, målt 0,5 meter over jorden. Det giver en ca. tykkelse på 80 cm.
Når valnødderne er modne, er det tid til at høste dem. Dette sker typisk i sensommeren eller tidlig efterår, når skallen begynder at blive brun og sprækker let. Man kan teste om nødderne er klar til høst ved at ryste træet let; hvis de falder ned, er de modne og klar til at blive høstet.

Høst og opbevaring af valnødder🔝

For at høste valnødderne kan du enten samle dem op fra jorden, hvor de falder ned, eller du kan bruge en stige til at plukke dem direkte fra træet, det er dog ikke smart med stige, hvis træet er over 5-6 meter højt. Det kan være en god idé at bruge handsker, da valnøddeskindene kan være ret hårde og kan misfarve hænderne. Hvis nødderne stadig sidder fast i den grønne/brune skal, så lad dem have fred til selv at falde ud.

Efter høsten skal valnødderne opbevares korrekt for at sikre, at de holder sig friske og velsmagende. Først og fremmest skal de tørres. Dette kan gøres ved at sprede dem ud i et enkelt lag på et tørt og luftigt sted i et par uger. Det er vigtigt, at valnødderne ikke ligger i direkte sollys eller er udsat for fugt, da dette kan forårsage mug eller råd.

Nødderne tørres først i "maskinen" og siden hældes de i netposer der giver gode tørringsmuligheder. Nødderne færdigtørres ved, at hænge i poserne under udhænget på gavlen i en måned eller to.

Når valnødderne er tørrede, kan de opbevares i lufttætte beholdere såsom glas eller plastikposer. Det er vigtigt at opbevare dem et køligt sted, helst ved en temperatur på omkring 0-5 grader Celsius. Dette kan være i køleskabet eller i en kølig kælder. På denne måde kan valnødderne holde sig i op til et år.

Hvis du ønsker at bevare valnødderne i længere tid, kan du også fryse dem. Først skal de dog pakkes i lufttætte beholdere eller fryseposer. På denne måde kan de holde sig i op til to år.

Ved at følge disse enkle trin kan du sikre, at dine høstede valnødder holder sig friske og smagfulde, så du kan nyde dem i lang tid efter høsten.

Året 2022 var et rekord valnøddeår. Høsten var da, her hos mig, på ialt 113 kg. På ét træ vel at bemærke.

Valnøddehøst
Høstårkilogram
201115
2012?
201322,3
201410
201524
2016?
201735
201872
2019?
202040,7
202142
2022113,3
202371,4
202428 ?

Tørring og opbevaring af valnødder🔝

Økotopen : https://okotopen.dk/toerring-af-hjemmedyrkede-valnoedder/

I den store have i Vestjylland kun 1 km fra Vadehavet står det smukkeste træ.
Det er stort og det er gammelt. Sådan ca. 15-20 år gammelt.
På træet vokser de lækreste valnødder.
Store og flotte valnødder, fyldt med næring og sunde fedtstoffer.

Det er virkelig en helt særlig fornemmelse at gå rundt hele sommeren og følge med i, hvordan valnøddetræet sætter frugter og udvikler sig. Valnødder smager fantastisk og vi tør godt at sige, at du ikke har smagt den rigtige smag af valnødder, før du har smagt en hjemmedyrket valnød – det er en himmelsk mundfuld.

I det kommende vil vi vise dig, hvordan vi tørrer og opbevarer hjemmedyrkede valnødder.

Hvornår er en valnød moden?🔝


Alt efter sorten på dit valnøddetræ, så vil valnødderne typisk modne i en periode fra september og ind i oktober.

Valnødderne er omsluttet af en grøn skal (se billeder nedenfor) og sidder på træet som små grønne frugter – nogle gange i klaser, andre gange for sig selv. Når valnødderne er modne, vil den grønne skal åbne sig.

Tørring og opbevaring af valnødder🔝

Den grønne skal har åbnet sig, og afslører de flotte modne valnødder indeni.

Enten vil valnødderne blive siddende i skallen, hvorfra du kan plukke dem og ellers vil de ryge til jorden. Når de har sluppet skallen og faldet til jorden, skal du hurtigst muligt få dem samlet op, så de ikke ligger og mugner i det våde græs.

Indsamling af valnødder til tørring🔝

Valnødder indsamles i nettet og tages med ind til tørring.

Hvis du er gavmild, kan du efterlade lidt valnødder til fugle og gnavere, de elsker dem nemlig.

Når valnødderne er indsamlet, er det blevet tid til tørring.

Tørring af valnødder🔝

Valnødderne tørres bedst i ét lag, spredt ud på et bord eller i en vindueskarm. De skal tørres ved stuetemperatur eller lidt lunere.

Når du har samlet dine valnødder sammen, så tager du dem med indenfor. Her skal de nemlig tørre i ca. 3 uger alt efter sort.

Der er mange måder at gøre sine valnødder klar til tørring på. Nogle skrubber dem, nogle skyller dem i vand med atamon. Vi gør ingen af delene. Vi samler dem blot ind, så snart de er modne og ligger dem til tørre.

Vi oplever intet problem med mug eller sygdomme, og vi oplever at vores valnødder med korrekt tørring og opbevaring, kan holde i op til 2 år... hvis vi altså ikke har nået at spise dem inden.

Indendørs, fx på bryggersbordet, køkkenbordet eller i en vindueskarm, spredes valnødderne ud i ét lag og lægges til tørring ved stue temperatur.

Du kan tjekke om valnødderne er tørret godt nok, ved at tage en smagsprøve. Hvis de stadig er en smule bløde, så skal de tørre lidt længere. Er de helt sprøde og tørre, ja så er de klar til opbevaring 💫.
Økologisk bomuldsnet fyldt med tørre valnødder
De tørrede valnødder opbevares i de luftige og økologiske bomuldsnet. Når de er tørret korrekt kan de opbevares i op til 2 år.

Opbevaring af valnødder🔝

Når valnødder er helt tørre, er de klar til langtidsopbevaring. De opbevares bedst et tørt sted i et net med god udluftning. De kan også ligge i en kurv, det vigtigste er blot, at der er udluftning. Vi bruger vores egne fremstillede økologiske og GOTS certificerede bomuldsnet til formålet.

Bunden af nettene er forstærket, sådan at der ikke ryger skaller, jord og andet ud.
Derudover er der åndbart net hele vejen rundt, der gør det muligt for luften at cirkulere.

Vi har dem hængende i bryggerset, køkkenet og hvor vi ellers har plads. På denne måde er de både let tilgængelige og nemme for os at få fat i, når vi skal bruge dem. Tørret korrekt kan valnødderne opbevares i op til 2 år. Husk dog altid at kigge ind til dem og fjerne dem, der mod forventning skulle være blevet dårlig. Det er så ærgerligt, at miste alle sine nødder pga. en dårlig nød, man kunne have skaffet sig af med.

Bomuldsnettene er genanvendelige og bæredygtige og vi bruger dem til alt i husstanden.

Rigtig god fornøjelse.
Økotopen.

Beskrivelse af valnøddetørreren🔝

Hvor får man en mekanisk valnøddetørrer i husholdningsstørrelse fra?
De kan sikkert købes etellerandet sted og i dyre domme. Men man kunne måske svejse en selv ! Det må prøves.
Der startes med indkøb af en ny vaskemaskine hos en jernhandler, pris. Kr. 50,-
Produkthandleren har haft fat i den med fingergrabben, så den er slemt medtaget. Se billedet i venstre spalte.

Det er kun tromlen, lejeophænget, remmen og et par andre småting, der skal genanvendes, så skidt med det ydre.

Vi piller lige tingene ud og skruer dem på en ramme, der er svejset op til formålet.
Detalje af bagsiden med remtræk og remstrammer kan ses på billedet i venstre spalte.

Drivmotoren er en viskermotor, vistnok fra en Fiat 127 af ældre model.
Motoren der ellers er en 12V model, spændingsforsynes via en lille standard batterioplader.

Og så endelig, det færdige produkt, en valnøddetørremaskine, set forfra på billedet i venstre spalte. !
Taget er lavet af en gammel galvaniseret jernplade. Det er nok bedst med et tag hvis der nu skulle komme en lille byge. Maskinen skal nemlig af hensyn til tilførsel af frisk, tør luft stå udendørs. Hverken nødderne eller det elektriske er glade for vand.

Valnøddetræets oprindelse og historie🔝

Valnøddetræet, også kendt som Juglans regia, har en lang og fascinerende historie. Det menes at være hjemmehørende i Centralasien og har været dyrket i mere end 2000 år. Træet har været dybt forbundet med menneskelig civilisation gennem årtusinder og har spillet en vigtig rolle i både ernæring, økonomi og kultur.

Valnøddetræet blev først dyrket i Persien og Grækenland, hvor det blev betragtet som et symbol på rigdom og frugtbarhed. Det blev eksporteret til forskellige dele af Europa, herunder Italien, Frankrig og Tyskland, hvor det blev dyrket i klostre og herregårde. Den europæiske adel og de øverste samfundslag værdsatte valnøddetræet for dets smukke træ og lækre nødder.

I løbet af det 17. århundrede blev valnøddetræet indført i Nordamerika af de europæiske kolonister. Det trivedes godt i det nye kontinent og blev snart en vigtig afgrøde i kolonierne. Valnøddetræet spillede også en afgørende rolle under den amerikanske revolution, hvor dets træ blev brugt til fremstilling af våben og møbler.

I dag dyrkes valnøddetræet over hele verden, fra Europa og Asien til Nord- og Sydamerika. Det er en populær afgrøde på grund af sine næringsrige nødder og smukke træ, der bruges til møbler, gulve og dekorative formål. Valnøddetræet fortsætter med at være et symbol på rigdom og frugtbarhed og er værdsat for sin historiske betydning og dets bidrag til menneskers levebrød og kultur.

Som dyrker og elsker af valnøddetræer er det vigtigt at forstå deres oprindelse og historie. Ved at lære om deres rødder kan vi bedre værdsætte og pleje disse smukke træer, der har beriget vores liv i århundreder.

Placering af et valnøddetræ i haven🔝

Et valnøddetræ kan blive op til mellem 20 og 25 meter højt, og derfor er det ikke velegnet til små haver. Det laver desuden en meget bred, skyggeskabende krone, som dækker for mange af planterne under sig.

Valnøddetræer skal helst stå i fuld sol, da de er meget lyskrævende. Derfor er de heller ikke velegnede til at dyrke i byerne.

Valnøddetræets sygdomme og skadedyr🔝

Valnøddetræer kan være modtagelige for forskellige sygdomme og skadedyr, der kan påvirke deres sundhed og produktivitet. En af de mest almindelige sygdomme er valnøddebladplet, der forårsages af en svamp kaldet Xanthomonas campestris. Denne sygdom viser sig som brune eller sorte pletter på bladene, hvilket kan føre til tab af blade og reduktion af træets evne til at producere nødder. For at forebygge og bekæmpe valnøddebladplet anbefales det at fjerne og ødelægge de inficerede blade og undgå at vande træet fra oven, da det kan sprede svampesporerne.

Et andet almindeligt problem er valnødderust, der forårsages af svampen Melampsora juglandis. Denne sygdom vises som gule eller orange pustler på bladene, hvilket kan føre til tab af blade og nedsat vækst. For at bekæmpe valnødderust anbefales det at fjerne og ødelægge de inficerede blade samt at undgå at vande træet fra oven.

Skadedyr kan også udgøre en trussel mod valnøddetræer. Et af de mest skadelige skadedyr er valnøddebladlus, der suger plantesaft fra bladene og kan forårsage misfarvning og deformation af bladene. For at bekæmpe valnøddebladlus kan man bruge insektsæbe eller sprøjtemidler, der er specielt formuleret til at bekæmpe bladlus.

Et andet almindeligt skadedyr er valnøddehusbuk, der angriber nøddehullerne og kan forårsage betydelig skade på nødderne. For at bekæmpe valnøddehusbuk kan man anvende fysiske metoder, som at ryste træet eller placere fælder omkring det for at fange og dræbe de voksne insekter.

Det er vigtigt at være opmærksom på tegn på sygdomme og skadedyr og handle hurtigt for at forhindre spredning og minimere skader. Regelmæssig inspektion af valnøddetræet og passende pleje kan bidrage til at opretholde et sundt og produktivt træ.

Egernets livret🔝

Et valnøddetræ er nemt at passe, og du er næsten sikker på at se egern, hvis du har et. Men du skal være hurtig, hvis du skal have fat i nødderne, inden egernene har gravet dem ned et hemmeligt sted i haven.

Tit kommer der valnøddetræer op de sjoveste steder i en have tæt på et valnøddetræ, for egernene kan ikke huske, hvor de graver nødderne ned, så til foråret spirer de glemte nødder. De små nye træer kan du grave op og give som en fin værtindegave.

Et valnøddetræ kræver tålmodighed, for der går mindst fem år, fra du har plantet det, før træet giver nødder – men det er ventetiden værd, for når først valnødderne er der, så smager de guddommeligt, i mange konstellationer.

Valnøddesnaps🔝

Det er super nemt at lave en valnøddesnaps – men du skal væbne dig med tålmodighed, for den skal trække minimum et år før den bliver rigtig god og er drikkeklar. Det er med andre ord ikke bare noget du lige laver og vupti er det klar – men synes også det er charmen ved at lave snaps. Og det er hele ventetiden værd!

Fra slut juli og hen sidst i august (måske start sep.) er valnødder helt perfekte til at lave snaps af. Opskriften her er det jeg kalder en essens for den skal optyndes og giver ca. 3 flasker valnøddesnaps.

Konge Valnødde snaps🔝

Konge snaps! – bemærk denne essens giver ca. 3 flasker snaps.
Du skal væbne dig med tålmodighed – det tager ca. 1-1½ år at lave en god valnødde snaps.

Ingredienser:
 •5 Grønne og umodne valnødder
 •3 flasker vodka eller smagsneutral snaps
 •1 glas med låg på ca 1 liter
 •1 portion god tålmodighed
Sådan gør du:
1.
Umodne valnødder indeholder en saft der farver ret kraftigt, så det er en idé at have handsker på når du skærer dem over.
2.
Flæk dine valnødder og skær dem i kvarte eller halve. Kom dem i dit glas og hæld spiritus over indtil dine valnødder lige er dækket (ca. 4-5 dl).
Glasset skal være dobbelt så stort som valnødderne fylder. Det er nemlig vigtigt, at de har mulighed for at ånde. Derfor skal glasset ikke fyldes helt, der skal også være luft i glasset.
3.
Ryst gerne dit glas hver 14. dag og løft gerne låget også så det får lidt ilt igen.
Stil det mørkt og lad det stå og trække i mindst 5 måneder.
4.
Når du har været meget tålmodig – Tag nødderne op og filtrer snapsen, lad snapsen løbe gennem et kaffefilter et par gange og du skulle gerne få en flot mørkebrun farve på din valnødessens. Kom det i en flaske og lad det stå minimum en måned – gerne 6 måneder.
5.
Jeg blander valnødde-essensen i forholdet, 1 del essens til 6 dele neutral vodka/snaps. Jeg bruger ca. ⅓ essens til én flaske snaps, men prøv dig lidt frem til du rammer din egen smag.
Det er fristende at tro det nu er ved, at være tid til at få sig et glas valnødde snaps, men så let går det ikke helt. For når du har fortyndet essensen, skal valnødde snapsen stå i en måned mere, så smagen får lov til at samle sig og bliver knap så sprittet i smagen.
Jo længere tid du lader en valnød snaps stå og lagre, jo bedre bliver den. Så den bliver kun bedre for hvert år der går.

Nøddeopsamler "rullemarie"🔝

Der kan fås nøddeopsamlere eller frugtsamlere af forskellige fabrikater. Her kan nævnes tre, som er alfabetisk oplistede.
 •Freund
 •Gardena
 •WOLF-Garten
Her er lidt af hvad fabrikanterne selv mener (blandede kommentarer):
Frugtsamler med stor kurv, der kan udskiftes. Til frugter og så videre med en diameter fra 2 - 10 cm. Kapacitet: ca. 5,1 liter.
Bøjle til tømning af kurv medfølger.
Den ideelle hjælper til at opsamle nødder i forskellige størrelser.
Rul blot tromlen hen over nødderne på jorden, så bliver de opsamlet i kurven.
Praktisk frugtopsamler, som anvendes til opsamling af nedfalden frugt i forskellige størrelser.
Frugtopsamleren gør det nemt og hurtigt at opsamle frugt på jorden uden at skulle bøje sig ned.
Opsamleren er udstyret med fleksible metal- eller plastikstivere (afhængig af model), som automatisk opsamler frugten, når opsamleren rulles hen over jorden, og den tømmes nemt med åbningen i siden eller vha. en tømmekile. Åbningen i Gardena modellen kan også anvendes til opsamling af svært tilgængelig frugt.
Smart nødde- og frugtopsamler fra Freund til opsamling af nedfaldne nødder og frugter i haven. Opsamleren har et justerbart teleskopskaft, så den nemt kan indstilles til den optimale arbejdshøjde. Det smarte rørformede hoved ruller nemt henover underlaget.
Frugtsamleren leveres inklusiv skaft.

Gardena skriver :
Med denne smarte Fruit Collector kan du nemt indsamle frugt uden at skulle bøje dig ned og få ondt i ryggen. De fleksible plastik-stivere gør at frugterne nemt kan opsamles fra jorden, når du kører hen over dem. Den kan opsamle frugter fra 4-9 cm og det betyder ikke noget om det er valnødder eller æbler du ruller hen over. Indsamleren har også en skovlfunktion, som gør at du nemt kan indsamle frugt der ellers er svær at få adgang til. Det er nemt at tømme frugtindsamleren uden at skulle bøje sig ned og uden andre hjælpemidler, da der er en åbning i siden. Combisystem-frugtindsamleren er nem at samle. Du skruer blot indsamleren på skaftet. Du får hermed en stram og 100 % vippefri tilslutning, hvilket gør at du kan arbejde komfortabelt.

En nøddeknækker der kan noget!🔝

Firmaet - Dansk Hjemmeproduktion forhandler - som de eneste i Danmark, denne utroligt effektive, solide og ergonomiske bordmodel af en nøddeknækker. Den hidtil bedste nøddeknækker som er et kæmpe hit.

Nu er det slut med at få fingrene i klemme i håndholdte nøddeknækkere og processen glider nemmere og mere ubesværet end nogensinde med denne unikke nøddeknækker. Ja, det er ligefrem en fornøjelse at knække nødder og selv børnene kan være med. Med denne solide bordmodel er du sikret den bedste nøddeknækker på markedet og du kan knække langt flere nødder hurtigt og kontrolleret.

Nøddeknækkerens produktinfo🔝

Knækkeren er udstyret med 2 forskellige holdere som kan justeres efter størrelsen på nødderne. På den måde undgår man at nødderne kommer ud i små stykker.

Nøddeknækkeren er udviklet i USA. Selve knækkeren er lavet af aluminium og soklen af træ. Modellen har følgende mål:
 –H: 7 cm
 –B: 5 cm
 –L: 20 cm
Bedste nøddeknækker og eneste bordmodel i Danmark
De er yderst stolte omme hos Dansk Hjemmeproduktion, over at være de eneste i landet der forhandler denne nøddeknækker, som ovenikøbet ligger i et prisleje hvor mange kan være med. De kan tilbyde deres kunder en lynhurtig levering inden for få dage.
 –Vejl. pris ved 1 stk.: 249,00 DKK. i 2024.
Set på: https://hjemmeproduktion.dk/shop/noeddeknaekker-bordmodel-551p.html

Sciencer i databasen:

Asperger
AutoMobiler
BilledManipulation
Celler
DNA
Diabetes
Elementarpartikler
Entropi
Forplantning
Fotosyntese
Fugleinfluenza
Fyrværkeri
Hormonsystemet
Hunde
Ild
Insekter
Lyset
Magnetisme
Menneskeheden
Morbus Reiter
Narkotika
Ozonlaget
Penicillin
Religioner
Sprog
Stress
Talsystemer
Tiden
Universet
Valnødder
Vand_H2O
science


Andre emner :
Helgener
Philosopher
Planeterne
Science
Mine LodUhre


Anvendt kilde materiale:

Den Store Danske
Duck Goo
Google
Wikipedia
SpadeManns
Geniuses Club
W3schools
Fysik Historie dk
Aktuel natur VIDENSKAB
Omnologi
iFORM
ØkoTopen

Det dynamisk skiftende indhold på denne side er sammensat af bearbejdet materiale, der fortrinsvis er inspireret af fakta fra ovenstående links. Disse links er i sig selv og i høj grad spændende og anbefalelsesværdig læsning.
Jeg påberåber mig således ingen former for ophavsret over nærværende materiale.
Jeg takker hermed for inspiration. :-)
M. Due 2024