|
Dagens Science : Sprog |
10:39:46 |
 Verdens sprog ligner hinanden – men burde ikke gøre det.
Tak er kun et fattigt ord 😀
Fuck, sgu og søreme! I manges ører lyder det grimt at bande – ikke desto mindre er bandeord helt uundværlige for de fleste af os.
Der er gået ild i noget. |
Videnskab om: Sprog og sprogstammer
Indholdsfortegnelse :Verdens sprog ligner hinanden – men burde ikke gøre detHar tjekket op til 100 ord i seks sprogområder Positive og negative tendenser i ord Sproglig afsmitning holder ikke Hvornår begynder børn at tale Babys sprog og sproglige udvikling Hvordan kan man fremme børns sproglige udvikling Fra ord til sætninger Indfødte, stammesprog Grønlandsk De mest talte sprog i verden Hvor mange mennesker taler hvilke sprog Top 5 Mest Talte Sprog I Verden 1. Mandarin 2. Engelsk 3. Hindustani 4. Spansk 5. Arabisk Det danske sprog Hvem har opfundet det danske sprog? Verdens rigeste sprog Hvor kommer det danske sprog fra? Olddansk (800-1100) Gammeldansk (1100-1525) Jyske Lov som kilde Nydansk (efter 1525) Moderne Stiludvikling Digt: Den danske sprog er en svær én Den danske sprog af Gonzalo Varqas
Verdens sprog ligner hinanden – men burde ikke gøre det 🔝Mennesker bruger ofte samme lyde til samme ting, uanset sproget. Krydsforbindelser i hjernen kan være en forklaring.En dansk professor i USA har sammen med sine kolleger og et international forskerteam netop punkteret en grundlæggende tese i sprogforskningen. Gennem 100 år har man ment, at sammenhængen mellem lyden på et ord og dens mening var komplet uafhængig af hinanden. Men det passer ifølge den nye forskning ikke. Forskerne har gennemgået et enormt statistisk materiale. De har undersøgt omkring 2/3 af verdens over 6000 sprog og dialekter, og de har fundet frem til, at mennesker har en tendens til at bruge de samme lyde til almindelige genstande og idéer, uanset hvilket sprog de taler. - Vores forskning viser, at der på tværs af kulturer og geografi dukker de samme lyde op for de samme ord, siger Forskeren, som er professor ved Cornell Universitet. Har tjekket op til 100 ord i seks sprogområder 🔝Forskeren har sammen med fysikere, lingvister og dataloger fra Argentina, Tyskland, Holland og Schweiz analyseret mellem 40 og 100 basale ord i 62 procent af verdens sprog.Ordene var stedord, kropsdele, naturfænomener som stjerne og fisk, egenskaber samt udsagnsord. Forskerne opdelte verden i seks sprogområder: Nordamerika, Sydamerika, Afrika, Eurasian (Europa og Asien), Papua New Guinea samt Australien. - Vi ved, at der inden for de sprogområder har været nogen kontakt mellem de forskellige sprog. Men på tværs af sprogområderne har der været relativt lidt kontakt, forklarer Forskeren. Positive og negative tendenser i ord 🔝Forskerne lagde sig dernæst fast på noget, de kalder et 'positivt signal'. Det vil sige en tendens - en stor chance for - at der er en markant, bærende lyd i et ord på tværs af tre forskellige sprogområder.Det er samtidigt et 'negativt signal', hvis en lyd ikke dukker op i et bestemt ord på tværs af tre forskellige sprogområder. Forskningen viser fx, at ordet for farven rød indeholder signallyden 'r' i tre sprogområder. Man kan også se, at ordet 'hund' indeholder lyden 's' i tre ud af fem sprogområder, hvorimod hund ikke indeholder t-lyden. Ud af de 100 ord, fandt forskerne hele 74 signaler (tendenser), som ifølge forskerne viser, at sprogene ligner hinanden. Forskerne pointerer, at resultatet viser statistiske tendenser. Sproglig afsmitning holder ikke 🔝Den mest oplagte forklaring på, hvorfor vores sprog ligner hinanden på tværs af sprogområder er, at ordene er opstået ét sted og har spredt sig til alle sprog, så der ligger en sprogmæssig forklaring bag.Det svarer til, at vi i Europa geografisk bor så tæt på hinanden, at der har været sproglig afsmitning med låneord, så det hedder rød på dansk, red på engelsk, rouge på fransk og rot på tysk. Men teorien holder ikke her. - Det har vi kontrolleret for i vores analyser, og det er ikke den rigtige forklaring. Der er ingen rent historisk forklaring på det, siger Forskeren. Hvornår begynder børn at tale 🔝En baby pludrer, laver lyde og kan lide at lytte, når andre snakker. Ved ca. seksmånedersalderen plejer barnet så småt at begynde at bruge sine egne, bevidste lyde, og når det fylder et år, så kan babys første ord dukke op.Pludselig hører du det – det allerførste ord – og det plejer at være en stor begivenhed, en milepæl og noget, man som forælder husker med glæde. Vejen frem til dette ord er gået via gråd, pludren og utroligt hårdt arbejde fra barnets side for at udvikle sit sprog. Babys sprog og sproglige udvikling 🔝Allerede som nyfødt bruger det lille barn faktisk medfødte verbale udtryk til at formidle sine behov. Gråden er det allermest tydelige af disse, og forskning viser, at lige fra starten af indeholder den nuancer, som signalerer forskellige typer af behov. Den nyfødte har også et instinkt for at lære at kommunikere mere effektivt end blot via forskellige typer af gråd. Derfor efterligner barnet både lyde og udtryk, og når det er blevet et par måneder gammelt, så kan det bruge forskellige slags stemmebåndslyde og vokale lyde i en dialog. Altså på nøjagtig samme måde, som vi voksne gør, blot med den forskel, at vi jo bruger ord. Kropssproget er en hjørnesten i vores kommunikation, så ud over de indøvede lyde bruger en baby også fagter og mimik, når den skal prøve at gøre sig forstået, og disse er mindst lige så vigtige som det verbale.Ved ca. seksmånedersalderen begynder de fleste små børn at pludre og have mere og mere bevidste "samtaler", hvor lydene samles i sætningslignende tirader. De ligner det sprog, som barnet hører omkring sig, og består af stavelser med både vokaler og konsonanter. Nogle gange kan det lyde som rigtige ord, men det handler stadig i højere grad om imitationer end ord, der betyder noget specifikt. Dermed ikke sagt, at barnet ikke forstår ord – tværtimod kan barnet på dette tidspunkt allerede mange ord, og i det andet halvår af dets levetid udvikler forståelsen af sproget sig utroligt meget. Samtidig udvikler kropssprogets fagter sig også i væsentlig grad, og de bliver tydeligere og mere kommunikative. Når barnet er ca. et år gammelt, så har det for det meste en god sprogforståelse, og barnets første egne ord begynder at dukke op. Ofte er det sådan, at de små bruger deres egne lyde til at beskrive forskellige genstande og aktiviteter, inden de begynder at bruge de rigtige ord. Du har måske set et barn, som peger på en hund og siger vov-vov eller på en bil og efterligne lyden brrrrrrum-brum? Netop – det er almindeligt at man begynder med at bruge lydord, og et år gamle børn plejer at kunne lide at benævne det meste, de ser i deres omgivelser sammen med deres forælder. Hvordan kan man fremme børns sproglige udvikling 🔝Ved at tale meget med dit barn og lægge mærke til dets forsøg på at kommunikere opmuntrer du også barnets sprogudvikling. Man kan måske nemt forestille sig, at barnet ikke forstår, fordi det ikke kan svare på dine spørgsmål, men sådan er det jo bestemt ikke. Barnet hører det, du siger, og former sit sprog efter dit, selv inden det kan udtrykke sig. Så at småsnakke med sin forælder i hverdagen er den uden tvivl bedste måde for et barn at lære at tale på – meget bedre end pædagogiske apps eller andre metoder, man kan støde på. Småsnak om dit og dat, der sker i hverdagen styrker også jeres forhold, og gør det sjovere at lære sproget. Efterligning og øjenkontakt gør ofte samspillet mellem barnet og den, det "taler" med, nemmere, og samtidig stimulerer det sproget.Fra ord til sætninger 🔝Efter halvandetårsalderen kommer mange børn i gang med at sige ord og efterhånden to ords-sætninger. Men det er meget forskelligt, i hvilket tempo børns sprog udvikles. Nogle børn taler næsten flydende, når de er to år gamle, mens andre har et meget enkelt sprog indtil fireårsalderen – eller endnu senere, hvis barnet har sproglige vanskeligheder. Man kan synes, at det er sødt og skønt med et lille barn, som snakker meget, og da bliver det måske stressende at have et barn, som først kommer i gang lidt senere, eller som synes, at der er andre ting, som er mere spændende at beskæftige sig med. Men prøv at nyde lige netop dit barns sprog – uanset om det er verbalt eller andre fælles kommunikationsformer – og føl dig tryg ved, at vide, at børn er forskellige og udvikles i forskelligt tempo inden for forskellige områder.Indfødte, stammesprog 🔝Grønlandsk 🔝Grønlandsk er det vanskeligste sprog i verden at lære. Det fastslår sprogprofessor Rolf Theil fra Universitet i Oslo ifølge KNR.Professoren har udarbejdet en hitliste over alverdens sprog. Mandarin er til sammenligning nemt. Grønlandsk får førstepladsen, fordi sprogets sætninger og ord er ekstremt svært opbygget. Og så har Rolf Theil i øvrigt også kåret verdens mærkeligste sproglyd. Den lyder, når man sætter tungespidsen mod overlæben, og det er noget, som bruges meget på øerne i Stillehavet. De mest talte sprog i verden 🔝Hvor mange mennesker taler hvilke sprog 🔝Dette spørgsmål er ikke så enkelt, som det ser ud. Der er et par komplikationer, der gør det svært at give et præcist svar:Først og fremmest, hvad menes der med talt sprog? Er formålet at rangere sprog efter deres antal indfødte brugere, eller efter hvor mange mennesker der taler dem i alt, indfødte eller ikke-indfødte? Disse to fremgangsmåder giver lister, der ser meget forskellige ud.
For det andet, hvor går grænsen mellem et sprog og en dialekt? Hvor forskellige skal to dialekter være, før de betragtes som separate sprog? Der er ofte ikke ét entydigt svar, og grænsen, man trækker, kan påvirke et sprogs placering på "mest talte" listen. Når det er sagt, er det stadig muligt at give nogle omtrentlige bud. Her er det bedste estimat på de mest talte sprog i verden på nuværende tidspunkt. Det skal ses som det samlede antal af brugere, og ikke kun af dem, der er indfødte og netop har det sprog. Top 5 Mest Talte Sprog I Verden 🔝1. Mandarin 🔝Antal indfødte: 918 millionerAntal ikke-indfødte: 193 millioner I alt: 1,09 milliarder Folk omtaler ofte "kinesisk" som et enkelt sprog. Men det er faktisk en gruppe forskellige sprog, som er beslægtede, hvoraf mandarin-kinesisk er den største. Det er et officielt sprog i Folkerepublikken Kina, Republikken Kina (Taiwan) og Singapore. Det oprindelige navn for mandarin, Putonghua, betyder bogstaveligt "almindelig tale", mens folk i Taiwan kalder det Guoyu, som betyder "nationalt sprog". Historisk blev det også kaldt Guanhua, som betyder "det officielle sprog". Da mandarin er mere almindeligt i det nordlige Kina, kaldes det til tider beifanghua, der kan oversættes til "nordlige dialekter". Mandarin er skrevet med kinesiske tegn (sommetider kaldet "Han-tegn"). Det er et gammelt system, hvor hvert symbol repræsenterer et andet ord. Der er to versioner: Traditionelle tegn, der bruges i Taiwan, Hong Kong og Macau. Forenklede tegn, der bruges i Kina, Singapore og Malaysia. Det anslås, at du er nødt til at lære 2.000-3.000 tegn for at læse en avis. En uddannet kinesisk person kender omkring 8.000! 2. Engelsk 🔝Antal indfødte: 379 millionerAntal ikke-indfødte: 611 millioner I alt: 983 millioner Takket være det britiske imperiums historiske dominans – og den nylige amerikanske økonomiske og kulturelle slagkraft – er engelsk veletableret som verdens lingua franca og er det næstmest talte sprog i verden. Navnet "engelsk" kommer fra "Angels" – et germansk folk, der bosatte sig i Storbritannien i det første årtusinde e.Kr. De fik deres navn fra Anglen, en region i det nordlige Tyskland, og de gav selvfølgelig deres navn til det område, der nu er kendt som England. Engelsk er et germansk sprog helt ind til kernen. Dets ordforråd og sætningsstruktur er tættest på moderne sprog som tysk og hollandsk. Imidlertid er det blevet stærkt påvirket af andre sprog gennem hele dets forunderlige historie. Store dele af det engelske vokabular er af latinsk oprindelse, som kom fra de fransktalende normannere, der erobrede Storbritannien i det 11. århundrede. 3. Hindustani 🔝Antal indfødte: 341 millionerAntal ikke-indfødte: 215 millioner I alt: 544 millioner Hindustani er det samlede navn for hindi og urdu – to dialekter af samme sprog. Navnet kommer fra Hindustan, som er det historiske navn for den nord- og nordvestlige del af det indiske subkontinent. Hindi tales i det nordlige og centrale Indien, og er den indiske regerings officielle sprog. Urdu tales primært i Pakistan. Hindi og urdu har forskelligheder i ordforråd og udtale, men personer, der taler begge sprog, kan let kommunikere med hinanden. En bemærkelsesværdig forskel mellem hindi og urdu er, at de bruger forskellige skriftsystemer. Hindi skrives normalt med Devanagari-alfabetet. Urdu skrives derimod fra højre mod venstre med et alfabet, der er tæt knyttet til det arabiske alfabet. 4. Spansk 🔝Antal indfødte: 480 millionerAntal ikke-indfødte: 91 millioner I alt: 527 millioner ¡Sí señor! Ud fra antallet af indfødte, der taler spansk, er sproget det næststørste i verden (lige bag mandarin). Samlet set (med både indfødte og ikke-indfødte brugere) er det nummer fire. Det sprog, der i dag kendes som spansk, har oprindelse i Castilla-regionen i Spanien. Af denne grund kaldes det til tider "castiliansk" (castellano på spansk). Siden da har spanske opdagelsesrejsende og erobrere spredt deres sprog over hele verden. Det tales i hele Syd- og Mellemamerika, Caribien samt i Sydøstasien og endda Afrika. Ækvatorialguinea er det eneste land i Afrika, der har spansk som officielt sprog. Spansk er også det næstmest almindelige sprog i USA, der ydermere er hjemsted for hele 40 millioner spanske indbyggere. Dette gør USA til det næststørste spansktalende land i verden kun bag Mexico, og forudsigelser siger, at USA inden for vores levetid vil overhale Mexico og blive det største. 5. Arabisk 🔝Antal indfødte: 290 millionerAntal ikke-indfødte: 132 millioner I alt: 422 millioner Arabisk er det officielle sprog i 26 lande, selvom nogle hævder, at det ikke er ét sprog, men flere. Hvis vi ser bort fra dette og antager, at der er et enkelt sprog kaldet "arabisk", er det et massivt sprog med over 400 millioner brugere. Det stammer fra den arabiske halvø og har siden spredt sig over hele Mellemøsten og Nordafrika. Arabisk er naturligvis også Islams sprog. Selvom de fleste muslimer ikke har arabisk som modersmål, har sproget særlig betydning for verdens næststørste religion. Islam hævder, at Gud via englen Gabriel bogstaveligt talt talte på arabisk, da han dikterede Koranen til Mohammed. Det er 1400 år siden, og moderne arabiske dialekter har ændret sig meget siden det klassiske arabisk, der bruges i Koranen. Ud over deres lokale dialekter taler mange arabere også "moderne standardarabisk", som er en akademisk dialekt, der er baseret på klassisk arabisk. Det påstås dog, at Fransk er talt af væsentlig flere end arabisk. Fransk er det 5. Mest talte sprog og et af de hurtigst voksende da det har stor vækst i Asien grundet prestige i at tale det. Det danske sprog 🔝Hvem har opfundet det danske sprog? 🔝Det danske sprogs opståen og udvikling.Det danske sprog har sin oprindelse i indoeuropæiske stammer, som omkring 4000 f. Kr. vandrede fra et område nord for Sortehavet mod øst og mod nordvest. Verdens rigeste sprog 🔝Danmark er et lille land, og dansk er et lille sprog. Det er alle danskere vist enige om. Det er bare slet ikke rigtigt. I verdensmålestok er dansk i alle henseender et kæmpesprog. Det er også et af verdens allerrigeste. På en international rangliste kommer det lige efter svensk og norsk, alle tre blandt verdens 20 mest velhavende.Hvis man stiller alverdens sprog op i rækkefølge efter hvor mange menneskers modersmål de er, kommer dansk ind et eller andet sted mellem 100.- og 200.-pladsen. Det kan synes langt nede ad listen, men det skal ses i forhold til at der er omkring 6.000 sprog i verden. Dansk er blandt de to-tre procent største af verdens sprog, regnet efter modersmål. Hvor kommer det danske sprog fra? 🔝Historisk set er dansk en dialekt af et fællesnordisk sprog, som er sparsomt overleveret i runeindskrifter fra ca. 200-800 e.Kr., spredt over Danmark, Norge og Sverige. Dette sprogtrin kaldes urnordisk. I de ældre indskrifter er de gamle indoeuropæiske stammevokaler bevaret, fx horna 'horn', satido 'satte', (akk.) sunu 'søn'; men i løbet af perioden faldt disse stammevokaler bort, ligesom det allerede var sket i de øvrige germanske sprog. Andre udtaleændringer i samme periode er særnordiske, bl.a. faldt j bort i forlyd, ligesom w faldt bort foran o og u: tysk jung, Wort, Wunder = ung, ord, under 'mirakel'; en kort e-lyd blev ved såkaldt brydning til en j-diftong: tysk eben, Erde = jævn, jord; i udlyd faldt n bort efter vokal: tysk in, leben = i, leve; forbindelsen ht, der svarer til tysk cht, blev til t(t): tysk Nacht, flechten = nat, flette.Olddansk (800-1100) 🔝Vikingetidens sprog, der kendes fra flere tusinde skandinaviske runeindskrifter, var endnu fællesnordisk. De mange låneord i engelsk, law, ill, die osv., er ikke specielt danske; og når sproget i Danmark kaldes dansk (olddansk), er det især, fordi Danmark, Norge og Sverige i denne periode blev selvstændige riger.Gammeldansk (1100-1525) 🔝I løbet af middelalderen blev den regionale sprogudvikling i Norden stabiliseret som forskellige nationale skriftsprog. I denne fase betegnes sproget i Danmark som gammeldansk.Jyske Lov som kilde 🔝Originalteksten til Jyske Lov fra 1241 er gået tabt, men der er bevaret ca. 75 afskrifter fra middelalderen. En af de ældste, der befinder sig i Flensborg, er nedfældet på pergament omkring 1300 med en fast og letlæselig gotisk bogskrift; efter tidens skik bruges i Flensborghåndskriftet ofte en apostrof som forkortelse for bogstavforbindelsen ær.Nydansk (efter 1525) 🔝De gennemgribende forandringer i sprogbygningen var afsluttet omkring 1525. Vikingetidens rigdom af bøjningsformer var forenklet til et system, der adskilte sig så lidt fra det nutidige, at sproget fra og med reformationstiden kaldes nydansk. Ved begyndelsen af 1700-t. havde sætningsbygningen stabiliseret sig med nutidens ledstilling, således at kun enkelte faste vendinger minder om den gamle syntaks: man må skik følge eller land fly / om jeg så må sige / hvad værre er / som skrevet står o.l. Fra 1870'erne gik verbernes flertalsformer af brug og overlever nu kun i bevingede ord som vi alene vide, de sidste skulle blive de første (i Bibelen siden 1948 med ental skal) og proletarer i alle lande, forener eder!Moderne Stiludvikling 🔝Den stilistiske udformning af skriftsproget var allerede i gammeldansk under fremmed påvirkning. Skønt landskabslovene var på dansk, blev andre retsstiftende dokumenter længe udfærdiget på latin, og da centraladministrationen under Margrete 1. gik over til dansk, fulgte man det latinske mønster, hvorved en dansk kancellistil blev til. Dens modpol var det jævne talesprog, som glimtvis gjorde sig gældende i fx reformationstidens hidsige debatter og Holbergs komedier. Generationen efter Holberg omdannede det gængse latinpåvirkede bogsprog efter franske mønstre, men skriftsprogets almindelige ideal forblev længe en akademisk prosa med vidtløftige sætningskæder, en stil, der også vandt indpas i aviserne. En ny, talesprogsnær stil blev skabt af H.C. Andersen og opdyrket af impressionisterne efter 1870. I 1900-t. fulgte journalisterne trop, og fra ca. 1970 begyndte centraladministrationen at afvikle kancellistilen.Digt: Den danske sprog er en svær én 🔝Den danske sprog af Gonzalo Varqas 🔝Gramatikus :Digt af Gonzalo Varqas, chilensk flygtning. Vi starter med LÅS, der i flertal er LÅSE, men flertal af GÅS er GÆS – ikke GÅSE. Vi taler om FOD – er der flere, si'r vi FØDDER, men skønt vi siger FLOD, vi aldrig siger FLØDDER. Er der EN, hedder det DEN, er der TO, si'r vi DISSE. Hvorfor fa'en hedder PEN i flertal så ikke PISSE? At flertal af MAND er MÆND – ikke MÆNDER er svært at forstå, når en TAND bli'r til TÆNDER. Og skønt et flertal af AND som bekendt hedder ÆNDER, så hører man aldrig, at SPAND bli'r til SPÆNDER. En anden mærkværdighed her til lands i tredie person det er HAN, HAM og HANS. Er det så sund logik – ja, derom spø'r jeg kuns at man ikke om damer siger HUN, HUM og HUNS? At SYNGE i datid på dansk er SANG, men GYNGEs imperfektum er ikke GANG. Og hvem kan forstå, hvorfor SPRINGE er SPRANG, når BRINGE ikke i datid er BRANG? Korrekt hedder datid af BRINGE jo BRAGTE, hvor er så logikken, når man siger BAGTE på basis af infinitiven AT BAGE? Et andet eksempel: det hedder AT TAGE. Det bøjes i datid ved, at man siger TOG. – Skulle BAGE så ikke give BOG? Når BRINGE er BRAGTE, skulle BAGTE være BINGE, men så måtte RAGTE være datid af RINGE dog RAGTE det findes på dansk faktisk ikke, derfor må vi hellere la' spørgsmålet LIGGE. |
|
