|
Dagens Science : Diabetes |
09:03:39 |
 Test af blod glukose.Hjemmemåling af blodsukker. 
Professor Søren Gregersen, fra klinisk institut på Steno Diabetes Center. |
Videnskab om: Diabetes II
Indholdsfortegnelse :Symptomer og årsagerVær opmærksom på disse symptomer Hvorfor får man type 2-diabetes Alder Gener, DNA Miljø Arv Ny forklaring bag årsagen til diabetes Skelsættende resultat ændrer forståelsen Den nye forskning vender mekanismen om Vi skal skære på fedtet
Symptomer og årsager 🔝Er du bekymret for, om du har fået type 2-diabetes? Symptomerne er blandt andet tørst, hyppig vandladning og kløe.Vær opmærksom på disse symptomer 🔝Symptomerne udvikler sig langsomt – fra måneder til år ─ og er i starten relativt svage. Derfor fejltolkes de ofte som alderdomstegn eller som en almindelig skavank, der efterhånden er blevet accepteret og derfor ikke er blevet behandlet. Det er et problem, for det viser sig, at 35 procent af de mennesker, der får stillet diagnosen type 2-diabetes allerede har følgesygdomme.
Jo tidligere type 2-diabetes opdages, desto lettere er det at forebygge følgesygdomme. Man kan gå med symptomerne i mange år, før sygdommen bliver diagnosticeret ved en tilfældighed. For eksempel ved et lægebesøg i forbindelse med et problem, der viser sig at være en komplikation til en type 2-diabetes, som ikke er blevet opdaget. Hvorfor får man type 2-diabetes 🔝Der er flere årsager til, at nogle mennesker udvikler type 2-diabetes. Både genetik og miljø har betydning. Hvis du er genetisk disponeret for at udvikle type 2-diabetes, har du en svag bugspytkirtel og er derfor påvirkelig over for de miljøfaktorer, der også belaster bugspytkirtlen.Alder 🔝Din alder har stor betydning for din risiko for at få type 2-diabetes. Efterhånden som vi bliver ældre, stiger risikoen nemlig for at få type 2-diabetes.Det hænger sammen med, at kroppen med alderen bliver mindre effektiv til at udnytte insulin, og kroppens egen insulinproduktion falder. Samtidig stiger risikoen for overvægt, som også er en risikofaktor for at få type 2-diabetes. Medianalderen for personer, der får type 2-diabetes i Danmark er 62 år. Gener, DNA 🔝"Spis og lev sundt, så får du ikke type 2-diabetes". Det har du måske hørt, men det er ikke nødvendigvis sandt. Hvis du er genetisk disponeret for type 2-diabetes, er det ikke til at vide, om du vil få sygdommen på trods af gode mad- og motionsvaner. Men statistisk set falder risikoen, hvis du lever sundt. Miljø 🔝Det er ikke dine gener alene, der bestemmer, om du får type 2-diabetes. Der er også forskellige miljøfaktorer, der spiller ind. Specielt ser det ud til, at din kost – i form af et for stort energiindtag og for lidt motion – fører til en øget risiko for type 2-diabetes.Gode mad- og motionsvaner kan måske ikke forhindre, at du får type 2-diabetes, men du kan udskyde tidspunktet for, hvornår du udvikler sygdommen. Arv 🔝Type 2-diabetes er arveligt. Hvis nogen i din nære familie har type 2-diabetes, bør du jævnligt få tjekket dit blodsukker hos lægen, specielt hvis du er over 40 år, er overvægtig, har forhøjet blodtryk, har forhøjet kolesteroltal eller hvis du som kvinde tidligere har haft graviditetsdiabetes.Har du selv type 2-diabetes, fordobles risikoen for, at dine børn udvikler sygdommen på et tidspunkt i deres liv, i forhold til andre børn med samme køn og samme alder, men med forældre, der ikke har type 2-diabetes. Hvis begge forældre har type 2-diabetes, firdobles risikoen 😩 Ny forklaring bag årsagen til diabetes 🔝Helt ny forklaring bag årsagen til diabetes: »Skelsættende,« siger dansk ekspert.
Fedtholdigt mad får hjernen til at stresse kroppen. Sådan lyder en helt ny forklaring på, hvorfor overvægtige udvikler diabetes. Ny mulig behandling kan være at snyde hjernen.
Hidtil har forklaringen lydt, at overvægt gør kroppen dårlig til at regulere mængden af insulin. Det fører til, at kroppen ikke kan stoppe frigivelsen af farlige fedtsyrer, og med tiden stiger blodsukkeret og man får diabetes. Men det nye studie slår fast, at fedtholdigt mad i sig selv stresser kroppen. Og stresstilstanden er tæt forbundet til, hvad der sker i hjernen. Neurotransmittere i leveren og andre væv udløser en bølge af stresshormoner i et forsøg på at nedbryde fedtsyrerne. Og det fører til diabetes. Flere uafhængige forskere har udtalt sig om studiet, herunder Martina Schweiger, der er biokemiker ved universitetet i Graz i Østrig. Til Nature kalder hun studiet et paradigmeskift. Også danske Søren Gregersen, der er overlæge, ph.d og professor ved klinisk institut på Steno Diabetes Center ved Aarhus Universitet er begejstret over studiet. Han vurderer, at der er tale om robust forskning og en velskrevet videnskabelig artikel – og at resultatet er væsentligt. Skelsættende resultat ændrer forståelsen 🔝Søren Gregersen siger:»Forskningsresultatet er skelsættende på den måde, at det ændrer på vores forståelse. Forskningen giver ny forståelse af, hvordan kroppens organer arbejder sammen, og det giver helt klart ny viden, hvis det kan strækkes fra mus til mennesker,« fortæller han, og uddyber: »Den gamle forestilling om diabetes handler meget mere om insulinfølsomhed: Hvordan overvægt gør, at kroppens insulin ikke virker ordentligt. Derved får man på sigt stigende blodsukker, og dermed type 2-diabetes.« Den nye forskning vender mekanismen om 🔝»Her er det mere hjernen, der er i fokus, hvor det før var organerne.«Søren Gregersen Professor, overlæge, PhD Steno Diabetes Center Aarhus Hvis forskningsresultaterne holder vand, så giver det en hel ny forståelse af hvordan hjernen taler til organerne, siger Søren Gregersen. Han er overlæge, ph.d og professor ved klinisk institut på Steno Diabetes Center. Det nye studie bygger på museforsøg, og ifølge Søren Gregersen skal man huske på, at forskere undertiden bliver forundret over noget, de finder i en model – men så passer det alligevel ikke på mennesker. »Men hvis det her holder vand, så giver det en hel ny forståelse af hvordan hjernen så at sige taler til organerne.« Samtidig kan det nye resultat også øge vores forståelse af, ikke bare hvordan fysiologien fungerer, men også hvordan medikamenterne påvirker kroppen. Selvom der er tale om dyreforskning, er der mange perspektiver i resultaterne, siger Søren Gregersen. Vi skal skære på fedtet 🔝Forsøgsdyrene har fået en særlig kost. Og det handler alt sammen om genetik og kost – altså livsstil, siger professor Søren Gregersen.»Undersøgelsens resultater kan pege i retning af, om man kan få hjernen til at opfatte det, vi spiser, på en anden måde.« Det er kostens sammensætning, der er i fokus: Vi skal skære ned på fedtet, men også på kulhydraterne, som man er mere og mere opmærksom på. Og det er kendte kostråd. »Det er den gamle traver: Det handler om mængden vi indtager, men selvfølgelig også om kompositionen.« Om forskningen ender med også at få skelsættende betydning for patienter er svært at spå om. Men Søren Gregersen tror alligevel, der kan være et perspektiv, som handler om bedre medicin. »Du er inde og ‘lege' med nogle hormoner. Stresshormoner er vigtige, og nogle af dem er livsvigtige. Mange af dem påvirker også hjernen.« Også i dagens populære fedme-præparater, som Ozempic, Wegovy, m.fl., er det et hormon, som får kiloerne til at rasle. Teoretisk kan man forestille sig, at effekten af stresshormonerne i fremtiden kan dæmpes i et enkelt organ, mener Søren Gregersen. Og det kan have positive virkninger. »Man kan gå videre med nogle spændende studier – det er helt sikkert. Og øge forståelsen for, hvordan præparaterne virker. Hvis stresshormonerne falder, efter at du giver et nyt præparat, så er det vigtig ny viden.« |
|
