 Menneskets mitokondrielle DNA.
centiMorgan skema. Bruges af slægtsforskere og kriminalteknikere til af fastslå arten af slægtsskab.
|
Videnskab om: DNA; Deoxyribonukleinsyre, [En] DeoxyriboNucleic Acid.
| Primært fokus : | DNA i slægtsforskning og
politi-efterforsknnig |
| Sekundært fokus : | Mitokondrie-DNA |
| WEB site : | https://gadekrydset.dk/Alamank/Science/?dnr=6
Opdateret: 15/01 2025 - Filstørrelse: 5.6 kBt. |
Indholdsfortegnelse :
Menneskets genetiske variation
Mitokondrie-DNA
DNA er langtidsholdbart
| | Nedenstående tekst vises på ca.: 2 skærmsider med 3 illustrationer. |
Menneskets genetiske variation er de genetiske forskelle i og imellem befolkninger. Der kan være flere varianter af ethvert gen i menneskebefolkninger hvilket fører til polymorfisme. Mange gener er ikke polymorfiske, hvilket betyder at kun en enkelt allel er tilstede i befolkningen: Genet siges så at være fast. I gennemsnit deler mennesker 99,5 % DNA-sekvenser.
Ikke to mennesker er genetiske ens. Selv monozygotiske tvillinger, som udvikler sig fra et zygot, har sjældent forekomne genetiske forskelle, pg.a. de mutationer der opstår gennem udviklingen og ved genetisk kopieringsnummervariation. Forskelle mellem individer, selv tæt relaterede individer, er en del af nøglen til teknikker som genetisk fingeraftryk. Alleler opstår med forskellige hyppigheder i forskellige menneskepopulationer, i populationer hvor der er geografisk og afstamningsmæssigt større afstande, ses der større forskelle.
Årsager til forskelle mellem individer inkluderer uafhængigt sortiment, udveksling af gener under meiose og forskellige mutationsbegivenheder. Der er minimum to årsager til, at der eksisterer forskelle mellem populationer. Naturlig selektion kan medføre en tilpasningsmæssig fordel hos individer i bestemte miljøer, hvis en allele giver konkurrencemæssige fordele. Alleler under selektion sker primært i de geografiske regioner, hvor de medfører en fordel. Den anden primære årsag til genetisk variation er den store grad af neutralitet i de fleste mutationer. De fleste mutationer, der opstår, medfører ingen selektiv effekt hverken den ene eller den anden vej hos organismer. Den primære årsag er genetisk drift, dette er effekten af tilfældigt opståede forandringer i gensammensætninger. Hos mennesker har grundlæggervirkning og tidligere små populationer (øger sandsynligheden for genetisk drift) haft væsentlig indflydelse på neutrale forskelle mellem populationer. Teorien om at mennesket udvandrede fra Afrika støtter dette.
Studiet af menneskets genetiske variation har både evolutionær betydning og medicinsk betydning. Det kan hjælpe med at forstå forhistoriske menneskepopulationers migration, og hvordan forskellige menneskegrupper er biologisk relateret med hinanden. Til medicinsk brug er studiet af menneskets genetiske variation vigtig, fordi nogle sygdomsfremkaldende alleler opstår oftere hos folk i bestemte geografiske regioner. Hvert menneske har i gennemsnit 60 nye mutationer i sammenligning med deres forældre.
Mitokondrie-DNA, mtDNA, er DNA fra de små organeller, som forsyner cellekernen med energi.
MtDNA bliver nedarvet fra mor til barn og har den fordel, at det er cirkulært og derfor ikke bliver så nemt nedbrugt som de lange nukleare genom fra cellekernen. Desuden er der langt flere kopier af denne type DNA i en celle end af det nukleare DNA.
Dette kan være en fordel i tilfælde, hvor DNA kan være meget nedbrudt.
Har man f.eks. et hår uden hårsæk, vil man typisk ikke kunne få almindelig DNA fra cellekernen ud, men man kan ofte finde DNA fra mitokondrierne.
DNA er et materiale, der nærmest kan holde i uendeligheder, hvis bare det holdes 'mørkt, tørt og ikke alt for varmt'.
»DNA er et meget robust molekyle, som i princippet kan holde i hundredvis af år under de rette forhold,« fortæller lederen af Afdeling for Retsgenetik på Københavns Universitet, som til daglig hjælper politiet med at opklare forbrydelser gennem analyser af DNA-spor.
I en verserende sag om opklaringen af drabet på en person i 2016, hvor man har valgt at sigte en 32-årig mand, kan man ikke nødvendigvis sikre sig DNA, der har været velopbevaret under disse tre forhold.
Men der er stadigvæk flere veje, politiet og retsgenetikerne kan gå, for der er siden kommet i hvert fald noget beslaglagt materiale og en udvidelse af de benyttede DNA-analyser til.
Retsgenetikeren kan ikke udtale sig om den verserende sag, men han og hans kolleger har både tidligere og nu fortalt os om nogle af de værktøjer, som retsgenetikerne kan benytte sig af, når DNA-spor skal analyseres.
|
Sciencer i databasen:
Anvendt kilde materiale:
Det dynamisk skiftende indhold på denne side er sammensat af bearbejdet materiale, der fortrinsvis er inspireret af fakta fra ovenstående links. Disse links er i sig selv og i høj grad spændende og anbefalelsesværdig læsning.
Jeg påberåber mig således ingen former for ophavsret over nærværende materiale.
Jeg takker hermed for inspiration. :-)
M. Due 2025
|
