Dagens Science : Fugleinfluenza

00:46:34
00:46:34

Jeg tager ingen chancer !

Isa brown høner i det grønne

Kildemateriale delvist fra: Fødevarestyrelsen. https://foedevarestyrelsen.dk/

Videnskab om: Fugleinfluenza

Fugleinfluenza :Aviær influenza
Særligt fokus :Symptomer hos: Høns, Kalkuner, Hønsefugle
Sekundært fokus :Symptomer og risiko for: Mennesker
Diverse :Hvad kan høns ellers dø af?
WEB site :https://gadekrydset.dk/Alamank/Science/?dnr=9
Opdateret: 05/03 2024 - Filstørrelse: 8.9 kbt.

Indholdsfortegnelse :

   Fugleinfluenza (aviær influenza)
   Symptomer hos hønsefugle
    Hvordan smitter fugleinfluenza fra fjerkræ til fjerkræ?
   Symptomerne på fugleinfluenza er altså:
   Symptomer hos mennesker
   Risikoen når mennesker smittes
    Kan fugleinfluenza smitte fra menneske til menneske?
    Hvor mange mennesker er døde af fugleinfluenza?
   Sygdomstegn hos fjerkræ med fugleinfluenza
   Hvilke tegn er der på, at dine fugle og høns har fugleinfluenza?
   Høns kan dog også dø af andre årsager !

    Nedenstående tekst består af ialt: 35 afsnit

Fugleinfluenza (aviær influenza)

Fugleinfluenza er en smitsom virussygdom, som hovedsageligt rammer fugle. Sygdommen har høj dødelighed hos fjerkræ på op til 100 %.

Alle fuglearter kan rammes af fugleinfluenza, men der er stor variation i de forskellige fuglearters følsomhed med hensyn til at udvikle egentlige symptomer. Kalkuner og høns er de mest følsomme, mens vandfugle generelt er langt mere modstandsdygtige.

Fugleinfluenza forårsages af vira af familien​​​ Orthomyxoviridae, slægten influenzavirus A. Influenza A-virus inddeles i undertyper på baggrund af deres H- og N-antigener.

For øjeblikket kendes der 16 H-undertyper (H1–H16) og 9 N-undertyper (N1–N9). Et influenza A-virus har 1 H-antigen og 1 N-antigen; alle kombinationer er tilsyneladende mulige. De mest sygdomsfremkaldende er fundet i undertyperne H5 og H7. Influenza A-virus er også fundet hos mennesker, heste, svin og enkelte andre pattedyr.

Symptomer hos hønsefugle

De klassiske kliniske symptomer på HPAI er en pludselig høj dødelighed, ophørt æglægning, luftvejssymptomer, øjenbetændelse med tåreflåd, betændelse i hovedets hulrum, diarré og eventuelt væskeansamlinger samt blåfarvning af huden, især i hovedet.

Hvordan smitter fugleinfluenza fra fjerkræ til fjerkræ?

Smittede dyr udskiller virus via luftvejene samt gennem afføringen. Smitten overføres nemt med foder og vand, der indeholder virus. Smitten kan også overføres med tøj og fodtøj, fodersække, ikke-desinficerede rugeæg, redskaber og maskiner med videre.

Symptomerne på fugleinfluenza er altså:

Symptomer på fugleinfluenza hos fugle, er pludselig høj dødelighed, ophørt æglægning, luftvejssymptomer, øjenbetændelse med tåreflåd, diarré og eventuelt væskeophobninger samt blåfarvning af huden, især i hovedet.
Svømmefugle, der ikke er særligt modtagelige for sygdommen, viser kun svage eller ingen kliniske symptomer.

Symptomer hos mennesker

Der går omkring 1-2 dage fra smitte til der opstår symptomer. Symptomerne varierer fra øjenbetændelse og øvre symptomer fra de øvre luftveje til influenzasymptomer med feber, hovedpine, muskelsmerter og påvirket almen tilstand.

Risikoen når mennesker smittes

Kan fugleinfluenza smitte fra menneske til menneske?

Vilde fugle kan være raske bærere af virus og dermed medvirke til geografisk spredning af fugleinfluenzavirus. Smitte til mennesker kan ske ved tæt kontakt til syge fugle/fjerkræ. Der er set enkelte eksempler på person til person-smitte, men fugleinfluenza smitter ikke effektivt imellem mennesker.

Der er ingen risiko ved at spise tilberedt fjerkræ. Af hensyn til risikoen for bakterier som salmonella, campylobacter m.v. bør man dog vaske hænder, når man har rørt ved råt kød, og desuden tilberede kødet godt. Bakterier og virus dræbes ved 70 °C.

Hvor mange mennesker er døde af fugleinfluenza?

Fugleinfluenzaen H5N1 har vist sig at have enorm høj dødelighed blandt mennesker. Fra den blev konstateret i 2003 til 2016 er 856 mennesker blevet smittede, og af dem har 452 mistet livet. Dermed er dødeligheden blandt mennesker 50-60 %, mens den blandt dyr kan være op til 100 %.

Ved udbrud blandt vilde fugle skal man undgå direkte kontakt med muligt smittede fugle og deres ekskrementer. Der findes en vaccine mod H5N1. Den bruges dog ikke rutinemæssigt, men vil blive anvendt i tilfælde af truende epidemi med H5N1.

Sygdomstegn hos fjerkræ med fugleinfluenza

Tidlige tegn på smitte hos fjerkræ kan være appetitløshed, nedsat drikkelyst og forholdsvis lille dødelighed. Men sygdommen kan også pludselig optræde i en flok, hvor mange fugle dør. Enten uden forvarsel eller med minimale tegn som nedstemthed, appetitløshed, pjusket fjerdragt og feber. De klassiske kliniske symptomer på HPAI er en pludselig høj dødelighed ophørt æglægning, luftvejssymptomer, øjenbetændelse med tåreflåd, betændelse i hovedets hulrum,
diarré og eventuelt væskeansamlinger samt blåfarvning af huden, især i hovedet.
Svømmefugle, der ikke er særligt modtagelige for sygdommen, viser kun svage eller ingen kliniske symptomer.
Generelt er symptomerne mere markante, jo længere tid fuglene er i live. Tidslinjen for udviklingen af symptomer afhænger af virusset, fuglearten, den oprindelige infektionsdosis samt opdrætssystem.
Som regel vil sygdommen vise sig i hønsefugle ca. 2-5 dage efter, at fuglen er smittet.

Hvilke tegn er der på, at dine fugle og høns har fugleinfluenza?

Tidlige tegn på smitte af fugleinfluenza kan være, at fugle og høns mister appetitten og drikker mindre. Sygdommen kan også pludselig optræde i en flok, hvor mange fugle dør. Enten uden forvarsel eller med minimale tegn på nedstemthed, appetitløshed, pjusket fjerdragt og feber.

De klassiske symptomer er pludselig høj dødelighed, luftvejssymptomer, øjenbetændelse med tåreflåd, betændelse i hovedets hulrum, diarré og evt. væskeansamlinger samt blåfarvning af huden, især i hovedet. Hvis fx høns stopper med at lægge æg, kan det også skyldes fugleinfluenza.

Har du mistanke om fugleinfluenza hos dine høns, så tag dine forholdsregler, så smitten ikke kommer videre. Udover at følge de generelle råd, så undgå fysisk berøring, skift fodtøj før og efter besøg i hønsegården og vask grundigt hænder.

Høns kan dog også dø af andre årsager !

Herunder finder du en liste over, ting du ikke bør fodre dine høns med.

Natskygge planter - Planter som er en del af Natskyggefamilien inkluderer bl.a. kartofler, tomater og aubergine. Den latinske betegnelse for disse planter er Solanaceae, fordi de indeholder et stof kaldet solanin. Dette stof er giftigt for høns. Solanin kan dog nedbrydes, hvis planterne tilberedes under varme. Så kogte kartofler eller tomater er normalt ok at give dine høns. Hvis du er bekymret, så er det bedre bare at lade være med at fodre hønsene med disse planter.

Løg - Kan i store mængder forårsage anæmi eller gulsot, og nogle gange endda være dødeligt. Det er fordi, løg indeholder thiosulfat, der ødelægger de røde blodceller.

Avocado - Indeholder giftstoffet persin. Dette stof er forbundet med myokardieinfarkt, hvilket er når hjertet stopper med at fungere.

Æblekerner - kernerne i æbler indeholder cyanid, der kan slå dine høns ihjel. Alle andre dele af æblet er fint, så når du giver hønsene æbler, skal du bare sørge for, at de er fri for kerner.

Citrusfrugter - Vil nok ikke slå dine høns ihjel, men de kan forårsage et fald i æg produktionen. Citrusfrugter i begrænsede mængder er ok.

Rå, tørrede bønner - Rå bønner indeholder hæmagglutinin, som kan være giftige for dine høns. Kogte bønner er ikke noget problem.

Chokolade og søde sager - Chokolade indeholder giftstoffet theobromin. Ligesom for meget sukker ikke er godt for os mennesker, kan for meget sukker gøre dine høns overvægtige, hvilket forårsager et fald i æg produktionen.

Salt mad - Høns kan få saltforgiftning, da de ikke naturligt indtager ret meget salt.

Muggen mad - Du bør aldrig give dine høns muggen mad, da skimmel kan gøre hønsene syge og i værste fald være dødeligt. Overmodne, visne grøntsager eller gammelt tørt brød er fint, så længe der ikke er mug til stede.

Alderdom - Er den store dræber. Høner bliver sjældent ældre end ca. 3 - 4 år gamle, men de lever også et hårdt liv med op til 320 æglægninger om året. Så mange arbejdsdage er der ikke mange mennesker der har !
  Haner derimod kan nemt blive op til 5 - 6 år, men de lægger jo heller ingen æg.

Når du giver hønsene godbidder så som brød, korn og pasta, skal du være sparsom. Denne slags foder indeholder ikke meget næring, men kan gøre dine høns overvægtige. Mælkeprodukter og for meget iceberg salat kan give diarré, så disse bør også kun gives i begrænsede mængder.

Og husk så, at det er forbudt at fodre med køkkenaffald i haven ! Det er på grund af, at evt. skadedyr (gnavere) tiltrækkes af duften fra køkkenaffald.
Men gnavere holder godtnok også meget af legitimt hønsefoder 😀

Sciencer i databasen:

Asperger
AutoMobiler
BilledManipulation
Celler
DNA
Elementarpartikler
Forplantning
Fotosyntese
Fugleinfluenza
Fyrværkeri
Hunde
Insekter
Lyset
Magnetisme
Morbus Reiter
Ozonlaget
Religioner
Stress
Talsystemer
Tiden
Universet
Vand_H2O
science


Anvendt kilde materiale:

Den Store Danske
Google
Wikipedia
SpadeManns
Geniuses Club
W3schools
Fysik Historie dk
Aktuel natur VIDENSKAB


Andre emner :
Philosopher
Planeterne
Science

Det dynamisk skiftende indhold på denne side er sammensat af bearbejdet materiale, der fortrinsvis er inspireret af fakta fra ovenstående links. Disse links er i sig selv og i høj grad spændende og anbefalelsesværdig læsning.
Jeg påberåber mig således ingen former for ophavsret over nærværende materiale.
Jeg takker hermed for inspiration. :-)
M. Due 2024